Mødedato: 30.09.2026, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, september 2026

Indstilling

Indstilling om:

  1. at Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Beboerhus afslag på en ansøgning om 12.000 kr. til en releasekoncert med den københavnske musiker og producer Bashir Billow samt flere DJ sets med kunstnere af anden etnisk baggrund end dansk den 24. oktober 2026 i Christianshavns Beboerhus. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.

     

  2. at Christianshavns Lokaludvalg giver Dansk Armensk Kulturhus afslag på en ansøgning om 7.935 kr. til en klassisk klaverkoncert med en armensk musiker fra Det Kongelige Musikkonservatorium den 20. december 2026 i Christians Kirke. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.

     

  3. at Christianshavns Lokaludvalg giver NextDoor Projects tilsagn om 5.000 kr. i underskudsgaranti til to opførelser af det kunstneriske, nomadiske værk VI ER NORDEN den 15. og 16. oktober 2026 på Nordatlantens Brygge. Lokaludvalget vurderer, at aktiviteten er lokalt forankret, da den behandler et aktuelt emne, som tager udgangspunkt i Christianshavns historie. Lokaludvalget støtter derfor aktiviteten med et symbolsk beløb. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 20.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

     

  4. at Christianshavns Lokaludvalg giver Slow Food Danmark afslag på en ansøgning om 4.000 kr. til et foredrag om unge jordbrugere i det regenerative landbrug i forbindelse med fællesspisning den 15. oktober 2026 i Christianshavns Beboerhus. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter. Lokaludvalget henstiller desuden til, at Christianshavns Beboerhus selv arrangerer og finansierer arrangementet.

     

  5. at Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen Bad Circuits tilsagn om 7.500 kr. i underskudsgaranti til to dage med workshops, koncerter og dialog om bygning af ikke allerede eksisterende instrumenter den 6. og 7. november 2026 i kulturhuset Ny Bastion. Lokaludvalget vurderer, at aktiviteten er tilstrækkelig lokalt forankret og at aktiviteten er netværksdannende på tværs af det kreative og musiske miljø på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 22.500 kr., da det vil sprede anvendelsen af sine midler.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget fem ansøgninger om støtte til aktiviteter på Christianshavn.

 

Løsning

1. Releasekoncert med Bashir Billow

Christianshavns Beboerhus søger om 12.000 kr. til en releasekoncert med den københavnske musiker og producer Bashir Billow samt flere DJ sets med kunstnere af anden etnisk baggrund den 24. oktober 2026 i Christianshavns Beboerhus.

Formålet med aktiviteten er at synliggøre unge kunstnere med anden kulturel baggrund og vise dem i et positivt lys. Målgruppen er en blandet kulturel og etnisk sammensætning af unge og unge voksne på Christianshavn og i København. Billetprisen er 100 kr. og der forventes at deltage ca. 80 gæster.

Aktiviteten annonceres via Christianshavns Beboerhus platforme og i lokalavisen Christianshavneren.

Det samlede udgiftsbudget er 20.000 kr. og der forventes billetindtægter for i alt 8.000 kr. Derudover afvikles aktiviteten af frivillige og der stilles lokale gratis til rådighed.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til musikerhonorarer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag. Lokaludvalget bør prioritere andre puljeansøgninger. 

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Christianshavns Beboerhus afslag på en ansøgning om 12.000 kr. til en releasekoncert med den københavnske musiker og producer Bashir Billow samt flere DJ sets med kunstnere af anden etnisk baggrund den 24. oktober 2026 i Christianshavns Beboerhus. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.

 

2. Klassisk klaveraften

Dansk Armensk Kulturhus søger om 7.935 kr. til en klassisk klaverkoncert med en armensk musiker fra Det Kongelige Musikkonservatorium den 20. december 2026 i Christians Kirke.

Formålet med aktiviteten er at skabe en stemningsfuld koncertoplevelse, hvor klassiske kendte og armenske musikværker mødes i et levende og nærværende samspil. Der serveres kaffe og kage efter koncerten. Målgruppen er er både erfarne koncertgængere, yngre publikummer og familier. Koncerten er gratis og der forventes et fuldt kirkerum.

Aktiviteten annonceres via plakater, sociale medier, i lokalavisen og gennem netværk.

Det samlede udgiftsbudget er i alt 7.935 kr. Aktiviteten planlægges og afvikles af frivillige fra bestyrelsen i Dansk Armensk Kulturhus. Ansøger forventer at Christians Kirke vil stille lokale og flygel gratis til rådighed.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til musikerhonorar, plakatstativ, annonce, gavekort til frivillige og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag. Lokaludvalget bør prioritere andre puljeansøgninger. 

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Dansk Armensk Kulturhus afslag på en ansøgning om 7.935 kr. til en klassisk klaverkoncert med en armensk musiker fra Det Kongelige Musikkonservatorium den 20. december 2026 i Christians Kirke. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter.

 

3. VI ER NORDEN – et dekoloniserende ritual

NextDoor Project søger om 20.000 kr. til to opførelser af det kunstneriske, nomadiske værk VI ER NORDEN den 15. og 16. oktober 2026 på Nordatlantens Brygge.

Formålet med aktiviteten er at undersøge den nordiske kolonialismes påvirkning på Nordens befolkning i dag. Publikum inviteres ind i et kunstnerisk rum, hvor samtale udfoldes gennem sanselige relationer og poetisk realisme. Målgruppen er voksne og unge fra 16 år og op. Billetprisen er 110 kr. og 80 kr. med ungerabat. Der er plads til 55 publikummer pr. forestilling.

Aktiviteten annonceres via Nordatlantens Brygges og NextDoor Projects kanaler, på Kulturnaut og i pressen.

Det samlede udgiftsbudget for opførelserne på Nordatlantens Brygge er i alt 124.742 kr. Der forventes indtægter for 15.000 kr. og bevilling for i alt 89.742 kr. fra andre fonde.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorarer til medvirkende og producent, materialer og annoncering.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen vurderer, at aktiviteten er lokalt forankret, da den behandler et aktuelt emne, som tager udgangspunkt i Christianshavns historie. Der anbefales at bevilge et symbolsk beløb på 5.000 kr. i underskudsgaranti.

Indstilling

at Christianshavns Lokaludvalget giver NextDoor Projects tilsagn om 5.000 kr. i underskudsgaranti til to opførelser af det kunstneriske, nomadiske værk VI ER NORDEN den 15. og 16. oktober 2026 på Nordatlantens Brygge. Lokaludvalget vurderer, at aktiviteten er lokalt forankret, da den behandler et aktuelt emne, som tager udgangspunkt i Christianshavns historie. Lokaludvalget støtter derfor aktiviteten med et symbolsk beløb. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 20.000 kr., da det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

 

 4. Foredrag om unge jordbrugere i det regenerative landbrug

Slow Food Danmark søger om 4.000 kr. til et foredrag om unge jordbrugere i det regenerative landbrug i forbindelse med fællesspisning den 15. oktober 2026 i Christianshavns Beboerhus.

Formålet med aktiviteten er at formidle de udfordringer, som de unge landmænd står med, og fremme forståelsen for, hvordan vi kan bidrage til et nyt fødevaresystem. Målgruppen er for alle, som er interesserede og kommer i Christianshavns Beboerhus. Det er gratis at høre oplægget og der forventes 30-60 deltagere.

Aktiviteten annonceres via Beboerhusets og Slow Food Danmarks kanaler.

Det samlede udgiftsbudget er i alt 4.000 kr. Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft og organisering. Beboerhuset stiller lokaler til rådighed.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorar og transportudgifter til foredragsholderen

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen anbefaler et afslag. Lokaludvalget bør henstille til, at Beboerhuset selv arrangerer og finansierer arrangementet. 

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Slow Food Danmark afslag på en ansøgning om 4.000 kr. til et foredrag om unge jordbrugere i det regenerative landbrug i forbindelse med fællesspisning den 15. oktober 2026 i Christianshavns Beboerhus. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil prioritere sine midler til andre aktiviteter. Lokaludvalget henstiller desuden til, at Christianshavns Beboerhus selv arrangerer og finansierer arrangementet.

 

5. Convention for Unconventional Instruments

Foreningen Bad Circuits søger om 22.500 kr. til to dage med workshops, koncerter og dialog om bygning af ikke allerede eksisterende instrumenter den 6. og 7. november 2026 i kulturhuset Ny Bastion.

Formålet med aktiviteten et at danne en international og nordisk platform for vidensdeling mellem instrumentbyggere og musikere, samt at præsentere publikum for nye måder at opleve musik på.

Ansøger oplyser, at der vil være et workshop-forløb for de deltagende musikere og instrumentbyggere og herefter to åbne koncert-/formidlingsarrangementer.

Målgruppen for workshoppen er musikere og instrumentbyggere med tilknytning til Christiania og Refshaleøens kulturmiljø. Koncertarrangementerne er åbne for alle. Billetprisen er 110 kr. og der forventes at deltage mellem 50-100 publikummer.

Aktiviteten annonceres på sociale medier og omdelte flyers i bydelen.

Det samlede udgiftsbudget er i alt 160.800 kr. Der forventes billetindtægter mellem 3.000 og 10.000 kr., og der er søgt fondsbevillinger for i alt 157.500 kr. inklusive ansøgningen til lokaludvalget.

Støtten fra lokaludvalget skal bruges til honorarudgifter samt leje af udstyr og venue.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen vurderer, at aktiviteten er tilstrækkelig lokalt forankret og at aktiviteten er netværksdannende på tværs af det kreative og musiske miljø på Christianshavn. Der anbefales at bevilge 7.500 kr.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen Bad Circuits tilsagn om 7.500 kr. til to dage med workshops, koncerter og dialog om bygning af ikke allerede eksisterende instrumenter den 6. og 7. november i kulturhuset Ny Bastion. Lokaludvalget vurderer, at aktiviteten er tilstrækkelig lokalt forankret og at aktiviteten er netværksdannende på tværs af det kreative og musiske miljø på Christianshavn. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 22.500 kr., da det vil sprede anvendelsen af sine midler.

 

Økonomi

Der er samlet søgt for 66.435 kr. i september 2026.

Lokaludvalget har afsat en ramme på 160.000 kr. af 2026-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret 101.800 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret yderligere 12.500 kr. af rammen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Til top