B-sag: Adgang til Elefantens Bastion for lastbiler og varebiler med anhænger
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger lokaludvalgets formand Asbjørn Kaasgaard til at bede Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at gøre det muligt for lastbiler og varebiler med anhænger at komme til og fra Elefantens Bastion.
Problemstilling
Beboerhuset står for Sankt Hans-arrangementerne på Elefantens Bastion. Beboerhuset vurderer, at Torvegade-projektet har bevirket, at svingkurven fra Torvegade ind til Elefantens Bastion er blevet væsentligt begrænset pga. elmaster og beplantning. Det gør, at lastbiler og varebiler med anhænger ikke længere kan køre ind til Elefantens Bastion.
Lokaludvalgsmedlem Kirsten V. Andersen har den 23. september 2026 spurgt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, om Torvegade-projektet kan rettes, så lastbiler og varebiler med anhænger kan komme til Elefantens Bastion. Hun begrunder spørgsmålet med, at Elefantens Bastion benyttes til store offentlige lokale arrangementer med scene, som fx Sankt Hans-aften og den filantropiske forening Biens årlige festdag.
Kirsten V. Andersen har endnu ikke fået svar på spørgsmålet.
Løsning
Lokaludvalget bemyndiger lokaludvalgets formand Asbjørn Kaasgaard til at bede Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om at gøre det muligt for lastbiler og varebiler med anhænger at komme til og fra Elefantens Bastion.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af lokaludvalgets beslutning.