Mødedato: 30.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Status vedr. Christianshavns Skole

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal tage en status vedr. Christianshavns Skole til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en mundtlig orientering om status vedr. Christianshavns Skole til efterretning.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter den mundtlige orientering om status vedr. Christianshavns Skole.

Problemstilling

Inden for de seneste år er vilkårene for Christianshavns Skole, skolens elever og personale, blevet ændret.

Bl.a.

- er folkeskolereformen blevet besluttet og gennemført

- er skolen blevet tilknyttet klyngestrukturen på børne-og ungeområdet

- er der vedtaget og gennemført renoveringer af skolen

- er der vedtaget en udbygningsplan for skolen

- er børnetallet i skolens optagelsesområde voksende

- er en hel eller delvis flytning af skolen til Arsenaløen blev opgivet af kommunen.

- er Prinsessegade blevet trafiksaneret

- er det besluttet at sætte busslusen på Holmen ud af drift.

Løsning

I lokaludvalgsmødet vil skoleledelsen på Christianshavns Skole mundtlig orientere om status vedr. Christianshavns Skole.

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

 

BILAG

  1. Indstilling og Borgerrepræsentationens beslutning den 20. juni 2015 i sagen "Anlægsbevilling til projektering af udbygningen af Christianshavns Skole": http://www.kk.dk/indhold/borgerrepr%C3%A6sentationens-m%C3%B8demateriale/17062015/edoc-agenda/42a4c02f-789e-412b-8835-07389d7d9922/65e31a30-b201-4251-97f8-9788ca408eeb

Beslutning

Lokaludvalget behandlede dette dagsordens punkt sammen med dagsordenens punkt 4 "Høringssvar om lokalplantillæg vedrørende udbygning af Christianshavns Skole".

  1. Lokaludvalget tog en mundtlig orientering fra Christianshavns Skoles ledelse og skolebestyrelsesformand om status vedr. Christianshavns Skole til efterretning.
  2. Lokaludvalget drøftede den mundtlige orientering om status vedr. Christianshavns Skole.
  3. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lotte Barfod om at formulere 1. sætning i punkt 2 i høringssvaret:
    "4. spor, kortsigtet løsning. Christianshavns Lokaludvalg har gennem længere tid arbejdet for, at der kan opføres en helt ny skolebebyggelse på Holmen som erstatning for de på mange måder gamle og forældede bygninger, men når det nu ikke bliver til noget (...)."

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lotte Barfod om at indføje et punkt 4 i høringssvaret med følgende tekst:
    "Øget trafik i Prinsessegade: Planen om at udbygge Christianshavns Skole på to matrikler ved Prinsessegade, som medfører flere børn i den lokale trafik, harmonerer ikke med, at busslusen på Holmen sløjfes og heller ikke med at man vil etablere en parkeringskælder på Papirøen, der vil generere yderligere 1.000 biler i Prinsessegade i døgnet."

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Sia Boesen og Jette Philipsen om at tilføje følgende til punkt 2 i høringssvaret: "Lokaludvalget foretrækker fortsat, at man tænker langsigtet og skaber en skole på Holmen, der kan håndtere det forventelige antal elever. Det er den absolut bedste løsning."
  4. Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 240 ”Prinsessegade”, der fremgår af løsningsafsnittet, med ovennævnte tiltrådte ændringsforslag.
  5. På forslag fra Lotte Barfod bemyndigede lokaludvalget formanden til at slå fast over for overborgmesteren og Byggeri København, at lokaludvalget skal inddrages i byggeprojekter, der er af væsentlig betydning for bydelen, jf. kommissoriet for lokaludvalg.
  6. Lokaludvalget udpegede Sia Boesen, Ruth Plovgaard, Asbjørn Kaasgaard og Nina Højsteen til på lokaludvalgets vegne at deltage i mødet, hvor projektet vedr. udbygning af Christianshavns Skole præsenteres for skolens og fritidshjemmets medarbejdere og forældre, jf. svar af 10. marts 2016 fra Børne- og Ungdomsforvaltningen til lokaludvalget om udbygningen af Christianshavns Skole.

 

Til top