Mødedato: 29.10.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Puljeansøgninger, oktober 2014

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til fire puljeansøgninger.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver Gyoku Ryu Kan dojo, Christianshavns Karateklub, tilsagn om 7.000 kr. af 2014-puljemidlerne til et offentligt arrangement i forbindelse med klubbens 5 års jubilæum. Støtten må ikke anvendes til fortæring.
  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen P:I:G tilsagn om 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til 4 gratis kultur-arrangementer på Papirøen. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 27.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver Musikforeningen Børnejazzklubben tilsagn om 10.000 kr. af 2015-puljemidlerne til de to første koncerter af fire i 2015, idet der tages forbehold for, at lokaludvalget råder over midler i 2015. Tilsagnet om støtte gives på vilkår af, at klubben i evalueringen af koncerterne beskriver, hvordan den er lokalt forankret på Christianshavn.
  4. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra Komitéen til rejsning af en statue af bygherren Christian 4 om 50.000 kr. af 2015-puljemidlerne til en Christian 4.-statue i Indre By. Afslaget begrundes med, at projektet ikke er bydelsrelateret.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget fire puljeansøgninger.

Løsning

1. Gyoku Ryu Kan dojo, Christianshavns Karateklub: 5 års jubilæum
Gyoku Ryu Kan dojo, Christianshavns Karateklub søger om 8.500 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til at fejre sit 5 års jubilæum med et åbent arrangement den 2. november 2014. Formålet er at skabe kendskab omkring klubben på en anderledes og uformel måde og vise nærmiljøet hvilke muligheder, der er i karate og i klubben. Endvidere vil der være mulighed for at opleve forskellige former for japansk kultur.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende og udviklende samt lokalkulturelt udviklende, og at det styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer og samler borgerne på tværs af sociale og etniske forskelle. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling
Arrangementet opfylder fint formålsparagraffen for puljeansøgninger og er med til at udbrede kendskabet til karate på Christianshavn. Det støttes med 7000 kr. Fortæring må ikke indgå som en del af brugen af pengene.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Gyoku Ryu Kan dojo, Christianshavns Karateklub, tilsagn om 7.000 kr. af 2014-puljemidlerne til et offentligt arrangement i  forbindelse med klubbens 5 års jubilæum. Støtten må ikke anvendes til fortæring.


2. Foreningen P:I:G: 4 gratis kultur-arrangementer på Papirøen
Foreningen P:I:G søger om 27.000 kr.af lokaludvalgets 2014-puljemidler til 4 gratis-arrangementer i november og desember 2014 i Den Plette Gris' koncertsal på Papirøen. Programmet vil være sammensat af både nye talenter og mere etablerede navne i form af koncerter, foredrag, filmfremvisning mv. Der vil være plads til 100-150 personer til hvert arrangement. Der er ingen pladsreservering.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende samt lokalkulturelt bevarende/udviklende, og at det styrker Christianshavns kulturelle ressourcer, samler borgerne på tværs af sociale forskelle og styrker sammenhængen mellem de forskellige boligområder i bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling
Koncerterne er nyskabende og medvirker til at inddrage nyere dele af Christianshavn. Støttes med 10.000 kr., idet lokaludvalget ønsker at sprede sine midler.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen P:I:G tilsagn om 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til 4 gratis kultur-arrangementer på Papirøen. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 27.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.


3. Musikforeningen Børnejazzklubben: Little Ears
Musikforeningen Børnejazzklubben søger om 25.000 kr. af lokaludvalgets 2015-puljemidler til to koncerter i forået 2015 og to koncerter i efteråret 2015 for 1-3 årige børn. Koncerterne finder sted i Christianshavns Beboerhus.  Klubben ønsker at skabe grundlaget for, at flere børn og unge inddrages i musik, i første omgang som publikum. Klubben agter med dette proejkt at nå ud til børn, der måske aldrig ville have hørt en rytmisk koncert før 7-8 års alderen. Der tages entré.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at koncertrækken er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, identitetsstøttende og udviklende samt lokalkulturelt udviklende, og at det styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer og samler borgerne på tværs af sociale forskelle. Administration udgør en del af udgiftsbudgettet. Det er en politisk vurdering, om det kan sidestilles med honorering af arrangør, hvilket i henhold til lokaludvalgets retningslinjer for tildeling af puljemidler ikke er muligt. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncertrækken.

Arbejdsgruppens anbefaling
Ansøgningen drejer sig om 2015-bevilling. Med forbehold for kommunal støtte i 2015 bevilges 10.000 kr. som støtte til afholdelse af de 2 første koncerter i 2015, hvorefter der ønskes en evaluering, hvoraf det bl.a skal fremgå, hvordan foreningen forankres i det lokale på Christianshavn. Ideen at skabe musik for 1-3-årige kan vi støtte op om.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Musikforeningen Børnejazzklubben tilsagn om 10.000 kr. af 2015-puljemidlerne til de to første koncerter af fire i 2015, idet der tages forbehold for, at lokaludvalget råder over midler i 2015. Tilsagnet om støtte gives på vilkår af, at klubben i evalueringen af koncerterne beskriver, hvordan den er lokalt forankret på Christianshavn. 


4. Komitéen til rejsning af en statue af bygherren Christian 4.: Christian 4.-projekt
Komitéen til rejsning af en statue af bygherren Christian 4. søger om 50.000 kr. af 2015-puljemidlerne til en skulptur af Christian 4., som skal opstilles på pladsen foran Børsen i Indre By. Komitéen oplyser, at den først kan iværksætte støbning af skulpturen, når den har tilsagn om 2,6 mio. kr. i støtte til proejktet. Alle tilladelser er i følge komitéen på plads.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at når skulpturen sættes i Indre By, er den kun bydelsrelateret i den forstand, at Christian 4. har en relation til Christianshavn. Derudover vurderer sekretariatet, at skulpturen er dialogskabende. Da skulpturen ikke skal stå på Christianshavn og da skulpturen kun indeholder "motiver" fra Indre By, mener sekretariatet, at der ikke er grundlag for, at lokaludvalget støtter projektet. 

Arbejdsgruppens anbefaling
Lokaludvalget stiller sig sympatisk til projektets ide, men økonomisk er det langt fra lokaludvalgets formåen, og statuen skal desuden ikke stå i vores område. Vi henviser til andre kilder.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra Komitéen til rejsning af en statue af bygherren Christian 4 om 50.000 kr. af 2015-puljemidlerne til  en Christian 4.-statue i Indre By. Afslaget begrundes med, at projektet ikke er bydelsrelateret. 

Økonomi

Christianshavns Lokaludvalg har i 2014 afsat 230.000 kr. til puljeansøgninger. Heraf er 182.594 kr. disponeret. Hvis indstillingerne følges, vil der være disponeret for yderligere 17.000 kr. af 2014-puljemidlerne.

Lokaludvalget har endnu ikke noget budget for 2015-puljemidlerne. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for 10.000 kr. af 2015-puljemidlerne.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.
BILAG
Ansøgningerne inkl. budget

Beslutning

  1. Poul Nielsen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget giver Gyoku Ryu Kan dojo, Christianshavns Karateklub, tilsagn om 1.500 kr. af 2014-puljemidlerne til et offentligt arrangement i forbindelse med klubbens 5 års jubilæum, der øremærkes lokaleleje.
    For stemte 1 lokaludvalgsmedlem:
    Imod stemte 13 lokaludvalgsmedlemmer.
    1 lokaludvalgsmedlem undlod at at stemme.
    Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

    Lokaludvalget havde dermed godkendt indstillingen om at give Gyoku Ryu Kan dojo, Christianshavns Karateklub, tilsagn om 7.000 kr. af 2014-puljemidlerne til et offentligt arrangement i forbindelse med klubbens 5 års jubilæum. Støtten må ikke anvendes til indkøb af drikkevarer.
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen P:I:G tilsagn om 10.000 kr. af 2014-puljemidlerne til 4 gratis kultur-arrangementer på Papirøen. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 27.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til, at man ved afviklingen af arrangementerne tager hensyn til naboerne.
  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Musikforeningen Børnejazzklubben tilsagn om 10.000 kr. af 2015-puljemidlerne til de to første koncerter af fire i 2015, idet der tages forbehold for, at lokaludvalget råder over midler i 2015. Tilsagnet om støtte gives på vilkår af, at klubben i evalueringen af koncerterne beskriver, hvordan den er lokalt forankret på Christianshavn. 
  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen fra Komitéen til rejsning af en statue af bygherren Christian 4 om 50.000 kr. af 2015-puljemidlerne til en Christian 4.-statue i Indre By. Afslaget begrundes med, at projektet ikke er bydelsrelateret. 
Til top