Mødedato: 28.04.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, april 2021

Christianshavns Lokaludvalg skal tage formandens håndtering af henvendelser siden lokaludvalgets møde den 24. marts 2021 til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager hans håndtering af henvendelser siden lokaludvalgets møde den 24. marts 2021 til efterretning.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget tre henvendelser siden lokaludvalgets møde den 24. marts  2021.

Løsning

1. Dokumentation af Nyholm

Med mail den 29. marts 2021 foreslog Copenhagen Archive lokaludvalget at drøfte et samarbejde om en omfattende dokumentation af Nyholms arkitektur og kulturværdier.

Lokaludvalgets forretningsudvalg vurderer, at med den rejste bygningsfredningssag er Nyholm tilstrækkeligt dokumenteret. Det vil sekretariatet meddele Copenhagen Archive.

 

2. Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling 

Med mail den 29. marts 2021 spurgte indsamlingslederen på Christianshavn for Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling 2021, om lokaludvalget kan sprede ordet i den gode sags tjeneste om, at der er brug for flere indsamlere ved dørene og donationer digitalt frem mod den fysiske indsamling søndag d. 11. april 2021. 

Sekretariatet oplyste hende med mail den 31. marts 2021 om, at lokaludvalget bruger sine kommunikationskanaler til budskaber fra lokaludvalget og fra Københavns Kommune og derfor  ikke kan hjælpe hende.

Sekretariatet foreslog hende at lægge opslag på facebooksiden "Os Fra Christianshavn" og på hjemmesiden "Christianshavns Kvarter".

 

3. Fredens Havn

Med mail den 11. april 2021 gav en borger udtryk for, at der er grænser for hvor meget af Christianshavn, der skal overgives til piratbåde. Hun oplyste, at der nu er fuld gang i byggeriet i Fredens Havn, men hun synes ikke, at det er i orden, at der inddrages så store arealer af Christianshavn. Hun spurgte, om hvad vi som bydel gør, så det er et fællesskab og ikke blot til få udvalgte, som rager uberettiget store stykker af vores naturområder til sig.

Lokaludvalgets forretningsudvalg har drøftet henvendelsen. Forretningsudvalget mener ikke, at lokaludvalget kan gøre mere i sagen, nu da myndighederne har truffet afgørelse om, at Fredens Havn skal ryddes og også taget skridt til at gøre det. Det vil sekretariatet meddele borgeren.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Lokaludvalget tog formandens håndtering af henvendelser siden lokaludvalgets møde den 24. marts 2021 til efterretning.

 

Til top