B-sag: Puljeansøgninger, august 2025
Indstilling
Indstilling om,
- At Christianshavns Lokaludvalg giver Ungdomsredaktionen Delux afslag på en ansøgning om 20.000 kr. af 2025-puljen til en kunstudstilling i Byens Lys på Christiania i forbindelse med Christianias fødselsdag d. 26.-29. september 2025, samt til en fernisering af udstillingen d. 26. september 2025. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver en udstillingsgruppe på vegne af Christianshavns Beboerhus tilsagn om 8.000 kr. af 2025-puljen til en udstilling i Christianshavns Beboerhus i perioden 14. november til 15. december 2025 i anledning af husets 50-års jubilæum. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 16.000 kr., fordi det vil sprede anvendelsen af sine midler.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger afslag på en ansøgning om 7.000 kr. af 2025-puljen til afholdelse af barselscirkler i Gl Dok Pakhus i Strandgade den 1. oktober-30. november 2025 for særligt sårbare og ubemidlede gravide og nye mødre på Christianshavn og omegn med børn i alderen 0-1 år. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger afslag på en ansøgning om 5.000 kr. af 2025-puljen til en offentlig workshop den 7. september 2025 i Øens Have på Refshaleøen, hvor man skal lave grafiske tryk med Gelli plates med planter og blomster som motiver. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg giver Kulturforeningen Fredens Eng afslag på en ansøgning om 12.000 kr. af 2025-puljen til et stort udendørs og gratis arrangement på Fredens Eng på Christiania den 6. september 2025 med et program bygget op om elektronisk musik. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
- At Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger sekretariatet til at meddele en borger, at lokaludvalget stilling til hans ansøgning i lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2025. Borgeren har søgt om 12.000 kr. til tre opførelser af cabaret’en CORNELIS i Beboerhuset i 2026. Sekretariatet henviser til følgende passus i lokaludvalgets retningslinjer for støtte: ”Lokaludvalget vil tidligst i oktober måned tage stilling til ansøgninger, der angår aktiviteter i det efterfølgende år.”
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget fem ansøgninger om støtte til aktiviteter i 2025 og én ansøgning om støtte til aktiviteter i 2026.
Løsning
1. Kunstudstillingen VAR, ER, BLIR (2025-puljen)
Ungdomsredaktionen Delux søger om 20.000 kr. af 2025-puljen til en kunstudstilling i Byens Lys på Christiania i forbindelse med Christianias fødselsdag d. 26.-29. september 2025, samt en fernisering af udstillingen d. 26. september 2025. Støtten vil gå til print af materialer og forplejning.
Kunstneren François Lochon dokumenterede Christiania i marts 1976 og har aldrig tidligere vist disse billeder i Danmark. Lochon har modtaget tre World Press Photo-priser og Paris Match Grand Prix og har fotograferet globalt i over 50 år. Ansøger har rettighederne til at vise billederne og ønsker med udstillingen at fejre og bevare Christianias visuelle historie. Kunstneren deltager ved ferniseringen.
Foruden udstillingen af billederne vil der være visning af en dokumentarfilm om Christiania samt workshop for børn og unge.
Ansøger ønsker, at udstillingen kan videreføres digitalt eller som vandreudstilling.
Udstillingen er gratis og åben for alle. Udgiftsbudgettet er på 36.600 kr., og ansøger afventer svar på en ansøgning om støtte hos Christianias Politiske Kulturfond på 10.000 kr. Ansøger har en egenfinansiering på 6.600 kr.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen indstiller til lokaludvalget at give et afslag på ansøgningen begrundet med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Ungdomsredaktionen Delux afslag på en ansøgning om 20.000 kr. af 2025-puljen til en kunstudstilling i Byens Lys på Christiania i forbindelse med Christianias fødselsdag d. 26.-29. september 2025, samt til en fernisering af udstillingen d. 26. september 2025. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
2. Beboerhusets Fortællinger – en jubilæumsudstilling (2025-puljen)
En udstillingsgruppe på vegne af Christianshavns Beboerhus søger om 16.000 kr. af 2025-puljen til en udstilling i Christianshavns Beboerhus i perioden 14. november til 15. december 2025 i anledning af husets 50-års jubilæum Støtten fra lokaludvalget vil primært gå til materialer.
Formålet med udstillingen er at give stemme til de mennesker, der kommer i Beboerhuset; både aktivister, frivillige, brugere og ansatte. Udstillingen vil bestå af fotos og genstande fra 1975 til nu, suppleret af citater, som sættes op som kronologiske nedslag i særlige begivenheder, som forklarer nogle af husets vigtigste opgaver og udfordringer.
I udstillingens første uge vil der være guidet tour i udstillingen.
Udstillingen er gratis, og målet er at tiltrække både christianshavnere og københavnere uden for bydelen. Ansøger forventer ca. 1.000 besøgende i jubilæumsweekenden 14.-15. november 2025.
Udgiftsbudgettet er på 16.000 kr. Bortset fra frivilligt arbejde har ansøger ingen egenfinansiering.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen indstiller til lokaludvalget at give ansøger tilsagn om 8.000 kr., idet lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, fordi det vil sprede anvendelsen af sine midler.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en udstillingsgruppe på vegne af Christianshavns Beboerhus tilsagn om 8.000 kr. af 2025-puljen til en udstilling i Christianshavns Beboerhus i perioden 14. november til 15. december 2025 i anledning af husets 50-års jubilæum. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 16.000 kr., fordi det vil sprede anvendelsen af sine midler.
3. Barselscirkler til særligt sårbare og ubemidlede (2025-puljen)
En borger søger om 7.000 kr. af 2025-puljen til afholdelse af barselscirkler i Gl Dok Pakhus i Strandgade den 1. oktober-30. november 2025. Aktiviteten er for særligt sårbare og ubemidlede gravide og nye mødre på Christianshavn og omegn med børn i alderen 0-1 år.
Ansøger beskriver to barselscirkler:
Barselscirkel 1: Rebozo Jordemoder Kunst - Vidensdeling og aktiviteter baseret på jordemødres brug af tekstiler og planter og urter i omsorgspraksis.
Barselscirkel 2: Arkaiske Moder Stemmer - Samtalerum, vidensdeling og aktiviteter med fokus på brug af stemme og berøring/akupressur.
Barselscirklerne, der afholdes månedligt, faciliteres af en fagperson, som ved hver mødegang har forberedt en særlig aktivitet, en øvelse og/eller vidensdeling/samtaleemne. I følge ansøgeren styrker det netværk og skaber inkluderende fællesskaber i bydelen, hvor de deltagende føler sig set og hørt gennem netværksskabende aktiviteter.
Der forventes 6-10 deltagere med deres babyer pr. gang. Det koster 50 kr. at deltage.
Udgiftsbudgettet er på 10.000 kr. Støtten fra lokaludvalget skal bruges til grafik-layout, PR-assistent, kommunikation, dokumentation og honorar.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen indstiller til lokaludvalget at give et afslag på ansøgningen begrundet med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger afslag på en ansøgning om 7.000 kr. af 2025-puljen til afholdelse af barselscirkler i Gl Dok Pakhus i Strandgade den 1. oktober-30. november 2025 for særligt sårbare og ubemidlede gravide og nye mødre på Christianshavn og omegn med børn i alderen 0-1 år. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
4. Grafik workshop med plantemotiver i Øens Have (2025-puljen)
En borger søger om 5.000 kr. af 2025-puljen til en offentlig workshop den 7. september 2025 i Øens Have på Refshaleøen, hvor man skal lave grafiske tryk med Gelli plates med planter og blomster som motiver. Samtidig lærer man om forskellige planter. Det er en kreativ workshop, hvor man skal skabe i fællesskab og lade sig inspirere af hinanden. Planter, blomster og grøntsager i Øens Have bliver bruger i processen.
Der vil være plads til ca. 30 deltagere. Det koster 100 kr. at deltage. Indtægten går til Øens Have for at stille stedet til rådighed.
Udgiftsbudgettet er på 5.000 kr. Støtten fra lokaludvalget skal bruges til materialer (kunstnerartikler), voksdug og vådservietter, kaffe og frugt samt honorar.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen indstiller til lokaludvalget at give et afslag på ansøgningen begrundet med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver en borger afslag på en ansøgning om 5.000 kr. af 2025-puljen til en offentlig workshop den 7. september 2025 i Øens Have på Refshaleøen, hvor man skal lave grafiske tryk med Gelli plates med planter og blomster som motiver. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
5. STRØM X Kulturforeningen Fredens Eng 2025 (2025-puljen)
Kulturforeningen Fredens Eng søger om 12.000 kr. af 2025-puljen til et stort udendørs og gratis arrangement på Fredens Eng på Christiania den 6. september 2025 med et program bygget op om elektronisk musik.
Grundideen med Strøm Festival er at præsentere elektronisk musik for et bredt publikum. Dagen igennem vil elektroniske DJ’s spille musik og der er lagt op til at lytte, danse, gøre ophold og med masser mulighed for at gå til og fra og besøge andre steder på Christiania undervejs.
Ansøger oplyser, at i forbindelse med forandringsplanen for Christiania og lukningen af Pusher Street har STRØM festival, Fredens Eng og Fredens Ark indledt et samarbejde omkring Fredens Eng, hvor de ønsker at opdyrke en kulturplads til gavn for både christianitter, christianshavnere og alle københavnere. Ansøger skriver, at Christiania har brug for at styrke sin identitet som et stærkt kultursted for at komme videre fra og komme over den lange historie som et fristed for hashhandel.
Ansøger regner med 1.500-2.000 gæster.
Udgiftsbudgettet er på 115.637 kr. Støtten fra lokaludvalget skal bruges til lys og toilet på Fredens Eng. Kulturpolitisk Fond på Christiania samt STRØM giver støtte til arrangementet.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen indstiller til lokaludvalget at give et afslag på ansøgningen begrundet med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Kulturforeningen Fredens Eng afslag på en ansøgning om 12.000 kr. af 2025-puljen til et stort udendørs og gratis arrangement på Fredens Eng på Christiania den 6. september 2025 med et program bygget op om elektronisk musik. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter.
6. Cornelis på Christianshavn (2026-puljen)
En borger søger om 12.000 kr. af 2026-puljen til tre opførelser af cabaret’en CORNELIS i Beboerhuset. Den første opførelse er i februar/marts 2026.
Der er tale om en klassisk cabaret, hvor Cornelis Vreeswijk og hans viser portrætteres. Fokus vil være på musikken, på sangene og på en livsfortælling gennem en række nedslagspunkter i hans stormombruste liv.
Ansøger oplyser, at Cornelis Vreeswijk havde en særligt stor tilknytning til Christianshavn, da han boede der et par år i 1980’erne.
Entreen er 195 kr. Ansøgers succeskriterium er 180 solgte billetter.
Udgiftsbudgettet er på 62.100 kr. Støtten fra lokaludvalget skal bruges til forskellige udgifter vedr. opførelsen af cabaret’en. Ansøger vil også søge Nordeafonden om støtte.
Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten med en underskudsgaranti.
Arbejdsgruppens anbefaling
Arbejdsgruppen indstiller til lokaludvalget at meddele ansøger, at lokaludvalget tager stilling til ansøgningen i sit møde den 29. oktober. Der henvises til denne passus i lokaludvalgets retningslinjer for støtte: ”Lokaludvalget vil tidligst i oktober måned tage stilling til ansøgninger, der angår aktiviteter i det efterfølgende år.”
Indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger sekretariatet til at meddele en borger, at lokaludvalget stilling til hans ansøgning i lokaludvalgsmødet den 29. oktober 2025. Borgeren har søgt om 12.000 kr. til tre opførelser af cabaret’en CORNELIS i Beboerhuset i 2026. Sekretariatet henviser til følgende passus i lokaludvalgets retningslinjer for støtte: ”Lokaludvalget vil tidligst i oktober måned tage stilling til ansøgninger, der angår aktiviteter i det efterfølgende år.”
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 191.096 kr. af lokaludvalgets 2025-pulje til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret 183.499 kr. af rammen.
Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 8.000 kr. af 2025-rammen.
Størrelsen på lokaludvalgets 2026-pulje kendes først i oktober/november 2025. I mødet den 26. november 2025 skal lokaludvalget beslutte sit budget for 2026-puljen dermed beslutte størrelsen på 2026-rammen til puljeansøgninger. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der ikke være disponeret af lokaludvalgets 2026-ramme til puljeansøgninger.
Videre proces
Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.