Mødedato: 27.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Indkøb af parasoller

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at afsætte penge til at købe parasoller, som lokaludvalget kan bruge i forbindelse med arrangementer.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår
  1. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. af lokaludvalgets 2015-pulje til indkøb af tre parasoller, som lokaludvalget kan bruge i forbindelse med lokaludvalgets arrangementer, jf. en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 27. maj 2015 om ændret budget for lokaludvalgets 2015-pulje.Parasollerne skal eventuelt have lokaludvalgets logo på.

Problemstilling

Christianshavnerdagsgruppen foreslår, at lokaludvalget indkøber minimum 3 store parasoller evt. med lokaludvalgets logo. Parasollerne kan opbevares i lokaludvalgets lokale i Christianshavns Beboerhus og benyttes ved lokaludvalgets arrangementer.

Løsning

Sekretariatet har endnu ikke indhentet tilbud på parasoller, men vurderer umiddelbart, at det må være tilstrækkeligt at afsætte 5.000 kr. til dette.

Formanden foreslår, at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 5.000 kr. til indkøb af tre parasoller, som lokaludvalget kan bruge i forbindelse med lokaludvalgets arrangementer.Parasollerne skal eventuelt have lokaludvalgets logo på.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter 5.000 kr. til indkøb af tre parasoller.

Videre proces

Christianshavnerdagsgruppen i samarbejde med sekretariatet står for indkøbet.

Beslutning

På forslag fra Poul Cohrt afsatte lokaludvalget 9.000 kr. af lokaludvalgets 2015-pulje til indkøb af tre parasoller, som lokaludvalget kan bruge i forbindelse med lokaludvalgets arrangementer, jf. en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 27. maj 2015 om ændret budget for lokaludvalgets 2015-pulje. Parasollerne skal eventuelt have lokaludvalgets logo på.
Til top