Mødedato: 27.02.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Digitalt puljeansøgningsskema

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en introduktion for borgerne af et nyt, digitalt ansøgningsskema, som skal benyttes ved ansøgninger om puljemidler.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afholder en workshop i forbindelse med Christianshavnermødet den 12. juni 2013.om anvendelsen af det digitale puljeansøgningsskema
  2. at Christianshavns Lokaludvalg vælger 1-2 tovholdere, som i samarbejde med sekretariatet planlægger og gennemfører workshoppen
  3. at Christianshavns Lokaludvalg skriver til Center for Sikker By, Økonomiforvaltningen, at lokaludvalget forudsætter, at borgere, der ikke har mulighed for at anvende den digitale løsning, vil kunne søge om puljemidler på anden vis.

Problemstilling

Center for Sikker By, Økonomiforvaltningen, er klar med en digital løsning for puljeansøgningsskemaer, som skal benyttes i alle lokaludvalg.

Løsning

Status på det digitale ansøgningsskema fremgår af bilag 1.

Formanden foreslår, at lokaludvalget introducerer det digitale ansøgningsskema over for borgerne ved en workshop på Christianshavnermødet i juni 2013, således at skemaet tages i brug med puljeansøgningerne til lokaludvalgsmødet i august.

Formanden foreslår desuden, at lokaludvalget skriver til Center for Sikker By, at vi forudsætter, at det fortsat vil være muligt for de, der ikke har adgang til eller evner at benytte digitale løsninger, at aflevere ansøgninger på papir.


Økonomi

Udgiften til den digitale løsning finansieres af sekretariatsmidler.

Videre proces

Når den digitale løsning er klar, lægges den på lokaludvalgets hjemmeside sammen med en orientering om, hvordan den anvendes. Frem til medio juni 2013 vil det hidtidige ansøgningsskema også ligge på hjemmesiden. Derefter vil det kun være muligt at benytte den digitale løsning, medmindre man beder lokaludvalgets sekretariat om at få et ansøgningsskema på papir eller som word-dokument. 

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at vente til lokaludvalgsmødet den 20. marts 2013 med at beslutte temaet for Christianshavnermødet den 12. juni 2013.
  2. Lokaludvalget besluttede at skrive til Center for Sikker By, Økonomiforvaltningen, at lokaludvalget forudsætter, at borgere, der ikke har mulighed for at anvende den digitale løsning, vil kunne søge om puljemidler på anden vis.
  3. Lokaludvalget besluttede, at der skal ligge en pdf-version og en word-version af ansøgningsskemaet på lokaludvalgets hjemmeside.
Til top