Invitation til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren til dialog med lokaludvalget
Indstilling
Indstilling om,
- At Christianshavns Lokaludvalg godkender en invitation til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren om at deltage i et lokaludvalgsmøde til dialog om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategproces og forvaltningens organisering. Invitationen ses i bilaget.
- At Christianshavns Lokaludvalg tager en orientering om et stormøde den 17. august 2026 om fremtidens kultur- og fritidsliv til efterretning.
Problemstilling
I sit møde den 17. juni 2026 besluttede lokaludvalget at invitere kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren til et lokaludvalgsmøde til dialog om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategproces og forvaltningens organisering. Invitationen skulle indeholde et oplæg fra lokaludvalget.
Lokaludvalgets arbejdsgruppe om kultur, skole, børn, unge og fritid har i sit møde den 10. august drøftet, hvilke emner på kultur- og fritidsområdet, som lokaludvalget kan drøfte med borgmesteren. Emnerne ses i løsningsforslaget.
Stormøde
Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren inviterede den 3. juli 2026 til et stormøde den 17. august 2026 om fremtidens kultur- og fritidsliv. Se invitationen i bilaget. Fra Christianshavns Lokaludvalg deltog Marianne Olsen, Jane Lytthans og Helle Jørler.
Løsning
Det foreslås, at lokaludvalget godkender en invitation til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren om at deltage i lokaludvalgsmødet den 28. oktober 2026 til dialog om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategproces og forvaltningens organisering.
Invitationen indeholder desuden konkrete emner, som lokaludvalget kan drøfte med borgmesteren, herunder:
- Fremtiden for Hal C
- Status på musikøvelokaler
- Turisme
- Christianshavns Bibliotek
Invitationen ses i bilaget.
Stormøde
Marianne Olsen, Jane Lytthans og Helle Jørler orienterer om stormødet, der blev holdt den 17. august 2026.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender invitationen til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
Beslutning
- Lokaludvalget tog en orientering fra Marianne Olsen, Jane Lytthans og Helle Jørler om stormødet den 17. august 2026 om fremtidens kultur- og fritidsliv til efterretning.
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Helle Jørler om, at støj fra havnen og kanalerne skal fremgå af invitationen som et emne, lokaludvalget kan drøfte med borgmesteren.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Majken Wiingaard om, at fordelingen af bassintid i Vandkulturhuset skal fremgå af invitationen som et emne, lokaludvalget kan drøfte med borgmesteren.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Mathias Hesseldahl om, at udeservering skal fremgå af invitationen som et emne, lokaludvalget kan drøfte med borgmesteren.
Lokaludvalget godkendte en invitation til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren om at deltage i et lokaludvalgsmøde til dialog om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategproces og forvaltningens organisering med de tiltrådte ændringsforslag.