Mødedato: 26.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Opstart af Christianshavns Bydelsplan 2027-2030

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager sekretariatets mundtlige orientering om arbejdet med bydelsplanen til efterretning.

  2. at Christianshavns Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, som skal varetage det videre arbejde med bydelsplanen.

  3. at den nedsatte arbejdsgruppe afholder sit første møde i september 2026 med henblik på at fastlægge de overordnede rammer for arbejdet, herunder relevante emner og ønsker til borgerinddragelse.

 

Problemstilling

Bydelsplanen er lokaludvalgets visions- og arbejdspapir. Den afspejler de opgaver, som lokaludvalget har prioriteret at arbejde med på vegne af bydelen og i dialog og samarbejde med borgere, foreninger og andre lokale aktører på Christianshavn.

Bydelsplanen vil være med til at sætte retningen for lokaludvalgets arbejde de kommende år og kan ses som et arbejdsredskab til at omsætte mål til konkrete projekter og indsatser.

Processen for udarbejdelse af lokaludvalgenes bydelsplaner starter i august og afsluttes i 2027, hvor de 12 bydelsplaner vil blive præsenteret for politikerne i Borgerrepræsentationen.

Læs om rammerne for bydelsplanarbejdet i Kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune https://lokaludvalg.kk.dk/kort-om-lokaludvalg

Se lokaludvalgets senest bydelsplan her: Bydelsplan for Christianshavn | Christianshavns Lokaludvalg

Løsning

Sekretariatet orienterer overordnet om bydelsplanarbejdet og tidligere erfaringer og nye muligheder hermed.

Lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe, som varetager det videre arbejde med bydelsplanen og afholder et møde i september 2026 med henblik på at fastlægge de overordnede rammer for arbejdet med bydelsplanen, relevante emner og ønsker til borgerinddragelse.

Lokaludvalgets forretningsudvalg opfordrer til, at arbejdsgruppen sammensættes af 1-2 lokaludvalgsmedlemmer fra hver af de eksisterende arbejdsgrupper i lokaludvalget. 

 

Økonomi

Intet på nuværende tidspunkt i processen.

Videre proces

I samarbejde med sekretariatet aftales en mødedato for det første i september 2026.

 

Til top