Mødedato: 26.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger - nye retningslinjer for støtte

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender de nye retningslinjer for støtte, som ses i bilaget.

Problemstilling

Ansøgningsproceduren i retningslinjerne for puljestøtte skal opdateres i forbindelse med implementeringen af et nyt digitalt puljeansøgningssystem. I forbindelse med opdatering af retningslinjerne, har arbejdsgruppen Kultur, Skole, Børn, Unge og Fritid drøftet behovet for nye retningslinjer. De nye retningslinjer skal gøre ansøgningsproceduren og vurderingskriterierne for puljestøtte mere gennemskueligt for ansøger. Arbejdsgruppens udkast til de nye retningslinjer har været drøftet i Forretningsudvalget.

Det nye digitale puljeansøgningssystem træder i kraft den 5. oktober 2026 og kan tilgås via lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Det foreslås på baggrund af ovennævnte drøftelser, at lokaludvalget godkender de nye retningslinjer for støtte, som ses i bilaget. Nedenstående rettelser er markeret med gult i bilaget.

Ændringer i forhold til de gældende retningslinjer, som lokaludvalget vedtog den 27. maj 2026:

  • I de nye retningslinjer for støtte er det første afsnit om Grundlag i de eksisterende retningslinjer slettet og udskiftet med en kortere tekst.

     

  • I de nye retningslinjer for støtte er det eksisterende afsnit Det overordnede formål med puljemidlerne forkortet og spredt ud i andre afsnit med titlerne Betingelser for støtte og Der lægges særligt vægt på.

     

  • I de nye retningslinjer for støtte er betingelser for støtte præciseret i et separat afsnit, så der står:

    Aktiviteten skal være lokalt forankret og bydelsrettet. Det vil fx sige, at aktiviteterne finder sted i bydelen, arrangeres af lokale kræfter og/eller har en særlig interesse for bydelen. 

     

    Aktiviteter skal annonceres bredt over for bydelens borgere - fx i den lokale presse, på hjemmesider og på sociale medier, og Christianshavns Lokaludvalg skal nævnes som tilskudsgiver i annonceringen.

     

  • I de nye retningslinjer for støtte er der i afsnittet om, hvad lokaludvalget særligt lægger vægt på, tilføjet følgende punkter:
  • At bevilling til løn og honorarer til ansøger selv som hovedregel udgør en mindre del af det samlede budget.
  • At der er en væsentlig grad af frivilligt engagement i aktikviteterne.
  • At aktiviteten er båret af lokale kræfter, det være sig lokale borgere, foreninger eller institutioner.
  • At aktiviteten er arrangeret i samarbejde mellem flere aktører.
  • At der er geografisk spredning i bydelen i de aktiviteter, der får tilsagn.
  • At der er spredning i målgrupperne i de aktiviteter, der får tilsagn svarende til bydelens aldersmæssige, etniske og kønsmæssige sammensætning.
  • I de nye retningslinjer for støtte er punktet, under afsnittet om begrænsninger, Der ydes ikke støtte til drift og anlæg ændret til Der ydes normalt ikke støtte til projekter, hvis primære formål er indkøb af udstyr/inventar eller bygge- og anlægsprojekter. Der gives heller ikke støtte til husleje og faste driftsudgifter, fx lønninger.

     

  • Ansøgningsproceduren er tilpasset det nye ansøgningssystem.

     

  • Derudover er der diverse redaktionelle ændringer

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 194.202 kr. af 2026-puljen til puljeansøgninger.

Når størrelsen på lokaludvalgets pulje i 2027 kendes, skal lokaludvalget beslutte sit budget og herunder beslutte, hvor meget der skal afsættes til puljen til puljeansøgninger. 

 

Videre proces

Retningslinjerne træder i kraft den 2. oktober 2026. Dvs. at puljeansøgningerne, som behandles i lokaludvalgsmødet i november 2026, skal behandles efter de nye retningslinjer.

Sekretariatet offentliggør de nye retningslinjer i god tid inden den 2. oktober 2026 via lokaludvalgets nyhedsbrev, Facebookside og hjemmeside.

Til top