B-sag: Ændring i Årsplan for det lokale miljøarbejde 2026
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender ændringen i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2026, som fremgår nedenfor og af bilaget.
Problemstilling
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn foreslår en mindre rettelse i årsplanen for det lokale miljøarbejde på Christianshavn i 2026.
Punkt 3.2. rettes til:
"3.2 Sammen med arbejdsgrupper og medl. af Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg fortsætte indsats, om at skabe grundlag for en nul-emissionszone i Københavns Havn og kanaler, gennem formidling, aktioner med lokale borgere, samt dele fakta fra studieprojekter i 2024 og 2025 om luftforurening og støj fra kanalrundfartsbåde og vandflyver, herunder lave oplæg til og samarbejde med WPI-studerende fra USA om videre projekt om fossilfri havn og kanaler (ift. kanalrundfartsbåde og vandflyver)."
Forslagene til rettelser er fremhævet i den vedlagte årsplan.
Løsning
Lokaludvalget godkender rettelsen.
Økonomi
I 2026 har kommunen afsat 843.423 kr. til det lokale miljøarbejde i Indre By Bydel, som omfatter Indre By Lokaludvalgs område og Christianshavns Lokaludvalgs område.
Indre By Lokaludvalg har afsat 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde, mens Christianshavns Lokaludvalg har afsat 150.000 kr.
Beløbene er overført til Miljøpunktet.
Videre proces
Miljøpunktet arbejder i henhold til årsplanen for det lokale miljøarbejde 2026.