Ren Vold 2027
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at der afsættes en ramme på 17.000 kr. af lokaludvalgets 2027-pulje til Ren Vold 2027. Det er med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2027.
Problemstilling
Ren Vold 2027 holdes lørdag den 13. marts 2027. Miljøgruppen har reserveret Salen i Beboerhuset til et offentligt morgenmadsarrangement, der som andre år vil være optakten til renholdelsesaktiviteten. I Beboerhuset vil der også være frokost til deltagerne.
Miljøgruppen vil også leje et lokale i Udsigten på Margretheholm til et arrangement i forbindelse med renholdelsesaktiviteten. Her serveres kaffe, the, juice, croissants og gulerødder.
Løsning
Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget godkender indstillingen, men opfordrer samtidig Miljøgruppen til at finde et andet lokale end Salen i Beboerhuset til morgenmad og frokost, da lejen af dette lokale udgør over 50% af udgiften til Ren Vold 2027. Det kan fx. være et lokale på Christianshavns Gymnasium.
Økonomi
Se budgettet i bilaget.
Videre proces
Miljøgruppen orienterer lokaludvalget om forberedelsen af Ren Vold 2027, når der er nyt.