Mødedato: 25.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Meddelelser

Beslutning

Tryghedsindeks
Poul Cohrt orienterede kort om det seneste tryghedsindeks, som kommunen har udsendt. Lokaludvalget bad om at få en en orientering om tryghedsindekset i lokaludvalgsmødet den 30. oktober 2013. Orienteringen skal omhandle forholdene på Christianshavn.

Fredning af kanalerne
Poul Cohrt oplyste, at Fredningsmyndigheden holder et offentligt om fredning af kanalerne den 26. september 2013 kl. 14.00.

Broerne over Christianshavns Kanal
Poul Cohrt oplyste, at lokaludvalget har fået et svar på henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om broerne over Christianshavns Kanal, men spørgsmålet om hvorvidt anlægget af de små broer kan udsættes, så længe byggeriet af Inderhavnsbroen er indstillet, er ikke besvaret. Han vil derfor stille spørgsmålet igen. Lokaludvalget tilsluttede sig dette.

Borgermøde om udenlandske hjemløse
Poul Cohrt oplyste, at de øvrige lokaludvalgsformænd ikke ønsker at afholde et fælles borgermøde på tværs af lokaludvalgene om manglende faciliteter for udenlandske hjemløse, da de ser det som et landspolitisk problem. Lokaludvalget opfordrede Poul Corht til at arbejde videre med ideen om et borgermøde, gerne i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg.

Jette Arendrup oplyste, at de kirkelige organisationer har en høring på Christiansborg den 22. oktober 2013 om det sociale arbejde blandt hjemløse.


Regulativ for lokaludvalgene
Poul Cohrt oplyste, at Indenrigsministeriet fortsat ikke har udsendt et nyt regulativ for lokaludvalgene. Det betyder, at der ikke foreløbig sker ændringer for arbejdsgruppernes virke.

Trængselskommisosionens rapport
Poul Cohrt oplyste, at lokaludvalgsformændene har fået en orientering af Økonomiforvaltningen om Trængselskommisionens rapport, der blev offentliggjort den 26. september 2013.

Beboerhuset
Poul Cohrt oplyste, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at indgå en to årig kontrakt med Beboerhuset fra den 1. januar 2014, hvor den gældende fire årige kontrakt udløber. Endvidere, at forvaltningen ønsker at kunne opsige kontrakten med 6 måneders varsel. Beboerhuset er ikke umiddebart indstillet på at virke under sådanne vilkår, hvorfor en lukning pr. 1. januar kan blive yderste konsekvens. Der forhandles dog stadig.
Til top