Mødedato: 25.04.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering om forslag til Kommuneplanstrategi 18

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal tage et oplæg fra Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 18 til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager et oplæg fra Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 18 til efterretning.

Problemstilling

Det forventes, at bl.a. lokaludvalgene får et forslag til Kommuneplanstrategi 18 i intern høring ultimo april 2018 med svarfrist medio juni 2018.

Løsning

Økonomiforvaltningen holder et mundtligt oplæg om forslag til Kommuneplanstrategi 18 i lokaludvalgsmødet den 25. april 2018.

Selve forslaget til Kommuneplanstrategi 18 er offentliggjort med dagsordenen for Økonomiudvalgets møde den 24. april 2018. Se bilagene.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 15.000 kr. til borgerdialog om kommuneplanstrategien.

Videre proces

Lokaludvalget skal vedtage sit høringssvar vedr. forslag til kommuneplanstrategi i lokaludvalgsmødet den 30. maj 2018.

Forslaget til kommuneplanstrategi forventes at komme i offentlig høring i efteråret 2018.

 

Bilag

1. Indstillingen om forslag til Kommuneplanstrategi 18 til Økonomiudvalgets møde den 24. april 2018:

https://www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/24042018/edoc-agenda/cdc6aafb-5f5a-486d-a524-5bd1c0d637db/1d5b5f36-64e4-4299-8c64-2cefd00924e4

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog et oplæg fra Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 18 til efterretning.

  2. Lokaludvalget drøftede forslag til Kommuneplanstrategi 18. Der var følgende bemærkninger:
    • Som grundlag for kommuneplanstrategien bør der være en trafik- og parkeringsanalyse på bydelsniveau.
    • "Social" i temaet "En social og blandet by" bør defineres.
    • Der bør være et alternativ til "Grater Copenhagen".
    • Boligsituationen skal ses i lyset, at befolkningstilvæksten især skyldes antallet af nyfødte.
    • Forslaget til kommuneplanstrategi er fyldt med buzzwords. Der er behov for konkretisering af, hvad man vi gøre ved fx. trafikproblemer.
    • Mener forvaltningen, at befolkningstilvæksten er ønskelig eller uundgåelig? Man bør planlægge  ud fra, at befolkningstilvæksten ikke er ønskelig.
    • Kommuneplanstrategien bør indeholde eksempler på problemstillinger og mulige løsninger.
    • Kommuneplanstrategien bør indeholde statistik fra andre storbyer som fx. Hamborg, Berlin og Stockholm, så man kan sammenligne status og udvikling.
    • Kommuneplanstrategien bør uddybe rækkefølgeplanen og hvordan kommunen vil investere. Kommuneplanen har et 12-årigt perspektiv.
    • Kommuneplanstrategien bør omtale venskabsbyer og partnerskabsbyer.

Til top