Mødedato: 25.02.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra lokaludvalgets arbejdsgrupper til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne til efterretning - se bilaget.

Problemstilling

Flere arbejdsgrupper har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.

Lokaludvalgets arbejdsgrupper:
Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden:
  • Forretningsudvalget
     
  • Arbejdsgruppen om Teknik, Miljø og Havnen, inkl.
    - Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
    - Alladin-gruppen (Prinsessegade, Burmeistergade, busslusen på Holmen)
    - Arbejdsgruppen om Christiansholm/Papirøen
    - Repræsentant i følgegruppen vedr. Krøyers Plads
    - Repræsentant i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
    - Havneprojektet sammen med repræsentanter fra Indre By Lokaludvalg 
    - Visionsgruppen
     
  • Arbejdsgruppen om Kultur, Skole, Fritid Børn og Unge, inkl.
    - Repræsentanter i følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
    - Repræsentant i brugergruppen for Hal C
    - Repræsentanter i Tilsynet med Kultur Christianshavn-Islands Brygge
  • Arbejdsgruppen om Sociale forhold, Sundhed og Omsorg, inkl.
    - Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn (er sat i bero indtil videre)

Andre faste arbejdsgrupper 

  • Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania, inkl.
    - Task Force Pusher Street-gruppen
  • Info-gruppen 
  • C-daggruppen

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalgene tager de vedlagte referater fra arbejdsgrupperne til efterretning.
Lokaludvalgsmedlemmerne har mulighed for stille spørgsmål og forslag til arbejdsgrupperne.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne arbejder videre i henhold til deres kommissorier og lokaludvalgets beslutninger.

Beslutning

Arbejdsgruppen Christianshavn-Christiania
Thorben Nielsen oplyste, at der er mange afbud til arbejdsgruppens møder, hvilket skyldes, at de indkaldes med kort varsel. Han vi som tovholder for arbejdsgruppen sørge for, at møderne får et længere varsel.

Svend Aage Schiermacher foreslog, at arbejdsgruppen står for en offentlig vandring på Christiania for på den måde at få genofrisket arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
På spørgsmål fra Ulla Bo Skovvart oplyste Asbjørn Kaasgaard, at institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden ved Prinsessegade/Refshalevej skal i EU-udbud igen, da entreprenøren er gået konkurs og der skal findes en ny entreprenør. Derudover er der forlydender om, at grunden er mere forurenet end først antaget.

Lokaludvalget bad formanden henvende sig til Børne- og Ungdomsforvaltningen om en status på institutionsbyggeriet.

Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen
På forslag fra Ulla Bo Skovvart bad lokaludvalget Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen om en indstilling til næste lokaludvalgsmøde vedrørende en henvendelse til forvaltningen om planerne om en bro over Laboratoriegraven mellem institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden og Hal C.

På spørgsmål fra Finn Mogensen oplyste Poul Cohrt, at informationsmaterialet til sejlere, roere mv.om at tage hensyn til fuglelivet i vandområderne også vil være møntet på fuglelivet i bevoksningen på bredden ved Refshalevej.

På forslag fra Svend Aage Schiermacher aftalte lokaludvalget, at indstillingen til lokaludvalgsmødet den 25. marts 2015 lokaludvalgets høringssvar vedrørende den forudgående høring om kommuneplantillæg for Christiansholm, Dokøen, Arsenaløen og Grønlandske Handels Plads sendes til lokaludvalget med mail senest den 23. marts, idet det ikke kan nå at blive udsendt med dagsordenen.
Til top