Mødedato: 24.11.2021, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, november 2021

Christianshavns Lokaludvalg skal tage stilling til to ansøgninger om støtte.

 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg giver Børnenes Byggeskole 360° - Papirøen v/ BIBIANA Danmark afslag på en ansøgning om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til køb af fire VR-sæt og to 3D-printere (samt tilhørende printe filament.) til brug for skoleklasser, som kommer og lærer om byggeri, kunst og teknologi. Afslaget begrundes med, at det ikke er en opgave for lokaludvalget at give støtte til den slags udstyr, bl.a. fordi anvendelsen af det ikke har relation til Christianshavn. 

  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver en kunstner tilsagn om 13.370 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til udstillingen "Low Tide" den 3.-10. december 2021 i Dronningensgade 21, kælderen. 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget to ansøgninger om støtte.

Løsning

1. Udvikling og implementering af STEM fag på Børnenes Byggeskole 360° - Papirøen

Børnenes Byggeskole 360° - Papirøen v/ BIBIANA Danmark søger om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til køb af fire VR-sæt og to 3D-printere (samt tilhørende printe filament.) til brug for skoleklasser, som kommer og lærer om byggeri, kunst og teknologi.

I VR arbejder eleverne på at skabe deres visioner og drømme for arkitektur og byrum i det nye kvarter på Christianshavn. Dette sker ved at bruge VR-apps såsom Tilt Brush og Open Brush.
3D print skal bruges til at omdanne elevernes VR-kreationer til virkelige objekter. Her er formålet at bygge bro mellem den virtuelle verden og den virkelige.

Hensigten er at styrke elevernes læring indenfor STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Målgruppen er københavnske folkeskoleklasser i udskolingen, der modtager undervisning i ugelange forløb på Byggeskolen. I løbet af et skoleår har skolen ca. 1.000 (28 om ugen) elever igennem.

Sekretariatets bemærkninger

I henhold til det nye regulativ for lokaludvalg, som Borgerrepræsentationen vedtog den 4. november 2021, kan lokaludvalgets puljemidler anvendes til aktiviteter, udstyr og materiel, der gavner lokalområdet.
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalgets støtte skal være bydelsrelateret.
 
Sekretariatet vurderer, at køb af VR-sæt og 3D-printere til brug for undervisningen af københavnske skoleklasser hverken gavner lokalområdet eller er bydelsrelateret.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen mener der er tale om tilskud til anlæg og jf. Lokaludvalgets retningslinjer, så ydes der ikke støtte til anlæg. Herudover mener vi det er en kommunal opgave at yde støtte til opstartsforløb af en skole, så derfor anbefales det at skolen søger støtte gennem kommunen. Herudover mener gruppen ikke at det er bydelsrelateret og dialogskabende for Christianshavn og derfor er anbefalingen at der ikke gives tilsagn om at støtte nævnte projekt.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Børnenes Byggeskole 360° - Papirøen v/ BIBIANA Danmark afslag på en ansøgning om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til køb af fire VR-sæt og to 3D-printere (samt tilhørende printe filament.) til brug for skoleklasser, som kommer og lærer om byggeri, kunst og teknologi. Afslaget begrundes med, at det ikke er en opgave for lokaludvalget at give støtte til den slags udstyr, bl.a. fordi anvendelsen af det ikke har relation til Christianshavn. 

2. Low Tide

En kunstner søger om 13.370 kr. af lokaludvalget 2021-pulje til udstillingen Low Tide den 3.-10. december 2021 i Dronningensgade 21, kælderen, der er skabt i et samarbejde mellem to billedkunstnere. Lokalet fungerer til dagligt som deres atelier.

I et samarbejde via en krydsning af deres to praksisser skal udstillingen tage fat i skulpturelle og performative greb. Udstillingen bliver en installation med tematikken Lo-Fi Sci-Fi og skal mime scenen på et “high production” sci-fi film set. De to kunstnere producerer

  • En 250 cm lang spade
  • En 125 cm høj kegleformet skulptur af gelatine, LED, jord, ler og fundne ledninger
  • Et 190 cm højt rumfartøj af træ og mdf, lakeret i sort oliemaling.
  • En frarevet “stump” af dette rumfartøj, også lakeret i sort oliemaling.
  • To økser støbt i transparent epoxy.

På sigt er det deres mål, at udstillingen skal danne grundlag en ny, kunstnerdreven udstillingsplatform, Mesh.

Udgiftsbudgettet er på 24.320 kr. Ansøger har søgt Staten Kunstfond om 67.920 kr. inkl. honorar. Ansøger har oplyst, at Statens Kunstfond kan give projektstøtte med tilbagevirkende kraft. Dersom hun mod forventning (som hun skriver) modtager hele det ansøgte beløb fra Statens Kunstfond, vil det tydeligt fremgå af evalueringen og regnskabet til lokaludvalget. Hvis både Statens Kunstfond og lokaludvalget støtter udstillingen, vil den overskydende støtte blive tilbagebetalt til lokaludvalget. 

Støtten fra lokaludvalget skal gå til leje af udstillingslokale, lystekniker samt PR i lokalområdet i form af plakater og et skilt. Udstillingen er gratis og åben for alle.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen med en underskudsgaranti.

Arbejdsgruppens anbefaling

Gruppen finder at der er tale om et spændende og inspirerende projekt, som er lokalt forankret og dialogskabende. Der tages ingen entre og det oplyses tillige at der ansøges om støtte fra Statens Kunstfond.  Det er sidenhen blevet oplyst at man forventer at få den fulde støtte herfra og i givet fald dette tilbagebetales en del af støtten tilbage til Lokaludvalget. Gruppen anbefaler at støtte med den ansøgte beløb på kr. 13.370,00 som en form for underskudsgaranti.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver en kunstner tilsagn om 13.370 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til udstillingen "Low Tide" den 3.-10. december 2021 i Dronningensgade 21, kælderen. 

Økonomi

Rammen for puljeansøgninger er 247.600 kr. Lokaludvalget har hidtil disponeret for 198.618 kr. af 2021-puljen. Beslutter lokaludvalget at følge indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 13.370 kr. af 2021-puljen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Børnenes Byggeskole 360° - Papirøen v/ BIBIANA Danmark afslag på en ansøgning om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til køb af fire VR-sæt og to 3D-printere (samt tilhørende printe filament.) til brug for skoleklasser, som kommer og lærer om byggeri, kunst og teknologi. Afslaget begrundes med, at det ikke er en opgave for lokaludvalget at give støtte til den slags udstyr, bl.a. fordi anvendelsen af det ikke har relation til Christianshavn. 

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en kunstner tilsagn om 13.370 kr. af lokaludvalgets 2021-pulje til udstillingen "Low Tide" den 3.-10. december 2021 i Dronningensgade 21, kælderen. 
Til top