Mødedato: 24.09.2025, kl. 18:30
Mødested: 1. sal i Hal C, Arsenalvej 6

Puljeansøgninger, september 2025

Indstilling

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til to borgere på en ansøgning om 20.503 kr. til et arrangement med Kira Skov og Anne-Marie Mai om Bob Dylans album Time out of Mind i Christianshavns Beboerhus d. 26. november 2025. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret, hvorfor lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. 

  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Christianshavns Beboerhus om 8.500 kr. til en musikklub i Christianshavns Beboerhus fra den 1. oktober 2025 og herefter den første mandag i hver måned. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret, hvorfor lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. 

  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Kulturbroen Folkloric på en ansøgning  om 4.200 kr. til Jungletrommer og dans for børn i begyndelsen af oktober 2025 ved Hal C eller i Multirummet i Hal C. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler til andre aktiviteter.

  4. At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Livskraft tilsagn om 5.000 kr. til et kulturnatsarrangement den 10. oktober 2025 på Refshaleøen, som bygger videre på de fællesskabskoraller, som foreningen har udviklet på Refshaleøen (2024–25) med henblik på at styrke biodiversiteten ved at forbedre vækstbetingelser for mos og svampe. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 15.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 4 ansøgninger om støtte fra 2025-puljen, før lukningen for ansøgninger til 2025-puljen trådte i kraft den 2. september 2025.

Løsning

1. Kira Skov og Anne-Marie Mai fortæller om Bob Dylans Time out of Mind

To borgere søger om 20.503 kr. til et arrangement med Kira Skov og Anne-Marie Mai i Christianshavns Beboerhus d. 26. november 2025. Støtten vil gå til honorarer, leje af lokaler, lydmand og markedsføring.

Gennem foredrag, samtale og musikalske fremførelser ønsker ansøger at skabe et indblik i Dylans album Time out of Mind ved at kombinere en litterær analyse (Anne-Marie Mai) med en musikalsk fortolkning, der tager afsæt i en personlig oplevelse (Kira Skov) af Time out of Mind.

Målgruppen er alle med interesse for Bob Dylans musik og i særlig grad nye målgrupper, der normalt ikke interesser sig for litteratur. Der er budgetteret med 60 deltagere, men der kan være 100 deltagere i salen.

Der tages entre på 150 kr.

Arrangementet formidles via foldere, i lokalaviser og sociale medier.

Udgiftsbudgettet er på 36.503 kr., ansøger forventer entreindtægter på 9.000 kr. og ansøger har en egenfinansiering på 7.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Indstilles til afslag, da arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til to borgere på en ansøgning om 20.503 kr. til et arrangement med Kira Skov og Anne-Marie Mai om Bob Dylans album Time out of Mind i Christianshavns Beboerhus d. 26. november 2025. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret, hvorfor lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. 

 

2. Musikklub

Christianshavns Beboerhus søger om 8.500 kr. til en musikklub i Christianshavns Beboerhus fra den 1. oktober 2025, herefter månedligt fortløbende den første mandag i hver måned, kl. 19-22. Støtten skal bruges til lydkort, lyd-kabler, USB-forlænger-ledning, smartphone-dongles, opbevaringskasse, honorar til udformning af mødeprotokol, honorar til udformning af grafisk materiale til synliggørelse af aktiviteten.

Ansøger skriver, at streaming af musik (eksempelvis via Spotify) kan – på godt og ondt - føre til en passiv og ikke-social måde at høre musik på. Med musikklubben ønsker ansøger et sted, hvor folk månedligt mødes og hvor deltagere præsenterer musik for hinanden, gerne musik der har udvidet deres egen horisont som lytter.

En konstituerende gruppe af deltagere har allerede over tre aftener deltaget i et kursus i digital musikkultur (maj måned i Christianshavns beboerhus, afholdt af tidl. DR-radiovært DJ Brevet). 8 af kursisterne ønsker at mødes igen for at videreudvikle kurset som social ramme om musiklytning. Nuværende aldersspænd er 24-48 år. Ansøger ønsker at gøre aktiviteten offentlig fra d. 1. oktober og annoncere, til de når ca. 20 deltagere pr. gang.

Det er gratis at deltage.

Aktiviteten annonceres via Christianshavns Beboerhus’ platforme og DJ Brevets nyhedsbrev og SoMe.

Udgiftsbudgettet er på 9.500 kr. Der er ingen egenfinansiering eller indtægter forbundet med aktiviteten. Lokale, stereoanlæg, borde, stole, urtete stilles til rådighed af Christianshavns Beboerhus.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Indstilles til afslag, da arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra Christianshavns Beboerhus om 8.500 kr. til en musikklub i Christianshavns Beboerhus fra den 1. oktober 2025 og herefter den første mandag i hver måned. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret, hvorfor lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. 

 

3. Jungletrommer og dans for børn

Foreningen Kulturbroen Folkloric søger om 4.200 kr. til Jungletrommer og dans for børn i begyndelsen af oktober 2025 ved Hal C eller i Multirummet i Hal C. Støtten skal gå til honorar til to kunstnere.

Børn og forældre/pædagoger kan komme og synge, danse og spille med. Alle bliver aktiverede, børn som de voksne, de bruger rekvisitter, som fejekoste, kurve, skåle-alt til at illustrere sangene

Målgruppen er dagplejer, vuggestuer og børnehavebørn hjemmegående med børn. Der kan deltage op 60 personer. Udenfor kan der deltage ca. 100.

Aktiviteten annonceres ved direkte kontakt til institutioner på Christianshavn, Facebook, Christianshavneren og Ugespejlet.

Udgiftsbudgettet er på 4.200 kr. Der er ingen egenfinansiering eller indtægter forbundet med aktiviteten.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Indstilles til afslag ud fra, at midlerne anvendes til anden side.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Kulturbroen Folkloric på en ansøgning  om 4.200 kr. til Jungletrommer og dans for børn i begyndelsen af oktober 2025 ved Hal C eller i Multirummet i Hal C. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler til andre aktiviteter.

 

4. Livskraft til Bykorallerne på Refshaleøen

Foreningen Livskraft søger om 15.000 kr. til workshops på Kulturnatten, formidling og afholdelse af et afsluttende event med installation af nye løsninger på Christianshavn og Refshaleøen i perioden oktober-december 2025. Støtten skal gå til afholdelse af workshop og kulturnats-event og oplysning om kulturnat-eventet.

Projektet bygger videre på nogle fællesskabskoraller, som foreningen Livskraft har udviklet på Refshaleøen (2024–25). Ansøger ønsker at styrke biodiversiteten ved at forbedre vækstbetingelser for mos og svampe og invitere unge designere til at udvikle små, regenerative vandopsamlingsløsninger. Under Kulturnatten inddrages lokale beboere gennem audio-walks og workshops. Afslutningsvis installeres de nye løsninger ved et fælles event.

Målgruppen er unge med interesse for design og grøn udvikling (20-30 deltagere), lokale borgere og aktører på Christianshavn (100+ deltagere) og besøgende på Refshaleøen.

Der samarbejdes med

  • Natur & Ungdom - udbredelse og administration, Miljøpunkt Indre By/Christianshavn – samarbejde om udbredelse, dialog om bynatur
  • Christianshavns Lokaludvalg – udbredelse
  • Lokale unge designere – laver løsninger
  • Refshaleøens Ejendomsselskab – kontakt til lokale, hjælper med at passe på korallerne og holde rent

Det er gratis.

Udgiftsbudgettet er på 65.000 kr. Ansøger har samlet ansøgt om 45.000 kr. i støtte hos andre fonde. De har en egenfinansiering på 5.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget kan støtte aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling

Indstilles til tilsagn om 5.000 kr. under forudsætning af, at der er 5000 kr. at give af. Begrundelse: Korallerne vil afsætte et permanent aftryk i lokalområdet som fysisk opstillede elementer og derved skabe en form for lokal forankring. Dette er under forudsætning, at puljemidlerne.

Indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen Livskraft tilsagn om 5.000 kr. til et kulturnatsarrangement den 10. oktober 2025 på Refshaleøen, som bygger videre på de fællesskabskoraller, som foreningen har udviklet på Refshaleøen (2024–25) med henblik på at styrke biodiversiteten ved at forbedre vækstbetingelser for mos og svampe. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 15.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 195.903 kr. af lokaludvalgets 2025-pulje til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret 191.499 kr. af rammen.

Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 5.000 kr. af 2025-rammen.

I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 24. september 2025 er det foreslået, at rammen til puljeansøgninger sættes op med 596 kr. fra 195.903 kr. til 196.499 kr.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

Til mødet forelå en ændret tekst i økonomiafsnittet i indstillingen. Se ovenfor.

 

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til to borgere på en ansøgning om 20.503 kr. til et arrangement med Kira Skov og Anne-Marie Mai om Bob Dylans album Time out of Mind i Christianshavns Beboerhus d. 26. november 2025. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret, hvorfor lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. 

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på en ansøgning fra Christianshavns Beboerhus om 8.500 kr. til en musikklub i Christianshavns Beboerhus fra den 1. oktober 2025 og herefter den første mandag i hver måned. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er tilstrækkeligt lokalt forankret, hvorfor lokaludvalget vil bruge sine midler på andre aktiviteter. 

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen Kulturbroen Folkloric på en ansøgning  om 4.200 kr. til Jungletrommer og dans for børn i begyndelsen af oktober 2025 ved Hal C eller i Multirummet i Hal C. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler til andre aktiviteter.

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Livskraft tilsagn om 5.000 kr. til et kulturnatsarrangement den 10. oktober 2025 på Refshaleøen, som bygger videre på de fællesskabskoraller, som foreningen har udviklet på Refshaleøen (2024–25) med henblik på at styrke biodiversiteten ved at forbedre vækstbetingelser for mos og svampe. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 15.000 kr., fordi det ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
Til top