Meddelelser
Beslutning
Møde med en repræsentant for Byggeselskabet Mogens de Linde
Marianne Olsen og Asbjørn Kaasgaard orienterede om deres møde den 5. september 2025 med en repræsentant for Byggeselskabet Mogens de Linde, hvor der bl.a. blev talt om istandsættelse af kajkanten ved Kuglegården, placering af husbåde med maritimt præg, hvad der kommer i stedet for Pure Gym og manglende belysning på Arsenaløen.
Møde med teknik- og miljøborgmesteren
Asbjørn Kaasgaard oplyste, at teknik- og miljøborgmesteren har inviteret lokaludvalgenes forpersoner og næstforpersoner til et møde den 1. oktober 2025 om bydelshandleplaner.
Borgermøde om turisme
Asbjørn Kaasgaard mindede om, at lokaludvalget er vært for et borgermøde den 29. september 2025 om turisme.
Vælgermøde den 7. oktober
Asbjørn Kaasgaard mindede om, at lokaludvalget er vært for et vælgermøde i anledningen af kommunalvalget den 18. november 2025. Mødet holdes i Overgaden Institut for Samtidskunst.