Mødedato: 24.04.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Christianshavnermødet i maj

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte, at temaet for Christianshavnermødet den 15. maj 2013 er "Refshaleøens fremtid".

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at temaet for Christianshavnermødet den 15. maj 2013 er "Refshaleøens fremtid", jf. løsningsafsnittet.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger Erling Ekegren som tovholder på Christianshavnermødet

Problemstilling

Lokaludvalget har tidligere besluttet, at planerne om en havnetunnel skal være temaet for Christianshavnermødet den 15. maj 2013. I mellemtiden har lokaludvalget fået en lokalplansag i høring, som skal fastlægge rammerne for anvendelsen af Refshaleøen frem til 2023 samt rammerne for anvendelsen af Quintus Bastion.

Løsning

Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen foreslår, at Christianshavnermødet den 15. maj 2013 har Refshaleøens fremtid som tema med Erling Ekegren som tovholder.

Ideen med mødet er at give Refshaleøens Ejendomsselskab mulighed for at fremlægge deres planer for borgerne og give borgerne mulighed for at kommentere på dem. Undervejs vil repræsentanter fra Margretheholm som nabo til Refshaleøen kommentere på sagen, ligesom nuværende lejere på Refshaleøen, der har indrettet deres bygninger til kreative og/eller kommercielle formål, vil få mulghed for at fremlægge deres mening om, hvordan Refshaleøens fremtid på kort og længere sigt skal forme sig.
 
Den overordnede hensigt med mødet er dels at lægge op til et samarbejde mellem Refshaleøens Ejendomsselskab og lokaludvalget og derigennem christianshavnerne om Refshaleøens fremtid og dels at at få christianshavnerne til at tage ejerskab til udviklingen af Refshaleøen.

Økonomi

Mødet finansieres af puljen "8 Christianshavnermøder".

Videre proces

Christianshavnermdøet holdes den 15. maj 2013 kl. 19.30-21.30 i salen i Christianshavns Beboerhus. Erling Ekegren udarbejder i samarbejde med sekretariatet og formanden en tidsplan for mødet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte, at temaet for Christianshavnermødet den 15. maj 2013 er "Refshaleøens fremtid", jf. løsningsafsnittet.
  2. Lokaludvalget udpegede Erling Ekegren som tovholder på Christianshavnermødet.
Til top