Mødedato: 20.03.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Energiplanlægning på Christiania

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte energiløsninger på Christiania.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en mundtlig orientering om energiplanlægning på Christiania til efterretning.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter energiløsninger for Christiania.

 

Problemstilling

Christiania skal vælge energiløsning.

Løsning

I mødet orienterer Partnerskabet mellem Christiania og Københavns Kommune mundtligt om følgende indsatser:

  • Energifokus: Fyr op for bæredygtigheden, sammen holder vi varmen
    • Den store vision der gør fristaden fri af brændsel, kul og olie
    • Vision om energirenovering af Grønne og grå hal
    • Energirenoveringer – pulje og energiteknisk rådgivning
  • Fredens Ark
  • Fysiske anlæg
    • Langgaden
    • Hjørneindgangen.

Hensigten med orienteringen er at lægge op til en beslutning om, hvorvidt lokaludvalget ønsker at bakke op om de svære løsninger især på energifronten. En nyskabende teknisk løsning er en stor investering,  som understøtter kommunens grønne omstilling, men som ikke er afprøvet i kommunen før, og som derfor kræver ekstra opmærksomhed. 

Der afsættes op til 30 minutter til dette punkt på dagsordenen inkl. oplæg, spørgsmål og svar samt drøftelse.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog en mundtlig orientering om energiplanlægning på Christiania til efterretning.
  2. Lokaludvalget drøftede energiløsninger for Christiania. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • Det er en imponerende udvikling, der er sket.
    • Glædeligt at der arbejdes med udfasning af brændeovne.
    • Sofiebadet har ligesom Christiania ønske om at placere solcellepanel på taget af en fredet bygning.
    • Christiania kan samarbejde med ejerne af Refshaleøen, som med hensyn til energi tænker i samme baner.
    • Christianias energiplan vil være et eksempel til efterfølgelse for resten af byen.
    • Tiltagene skal ikke påvirke vandmiljøet i Stadsgraven. 
    • Det er gode tiltag, der planlægges.

     

 

Til top