Mødedato: 18.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, december 2019

Christianshavn Lokaludvalg skal tage stilling til 2 ansøgninger

Indstilling

Formanden foreslår,

1. At Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen SHOCK tilsagn om 9.500,00 kr. af lokaludvalgets 2019-pulje til at afholde et socialt og kulturelt arrangement med musik, tombola og oplæsning den 22. december 2019 kl. 20-24 i Christianshavns Beboerhus

2. At Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen EKHO EKHO tilsagn om 10.000,00 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til at afvikle pilotprojektet SorgBar den 2. april, 7.maj og 4.juni 2020 i EKHO EKHO’s lokale Kloster Moster på Refshaleøen.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 2 ansøgninger om støtte.

Derudover har lokaludvalget modtaget en ansøgning, som formanden har afvist.  Jf. bestemmelsen i lokaludvalgets retningslinjer for støtte om, at formanden er bemyndiget til at afvise puljeansøgninger, der ikke er fra borgere, grupper, foreninger eller institutioner på Christianshavn.

 

Løsning

1. Lys i mørket

En borger søger på vegne af foreningen SHOCK lokaludvalget om 9.500 kr. af lokaludvalgets 2019-pulje til at afholde et socialt og kulturelt arrangement med musik, tombola og oplæsning. Arrangementet planlægges afholdt den 22. december 2019 kl. 20-24 i Christianshavns Beboerhus.

Formålet med arrangementet er at bringe glæde og social kontakt i en kold og, for nogen, ensom tid lige op til jul. Yderligere ønskes at styrke både dialogen om ensomhed og skabe nye netværk blandt deltagerne. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Der forventes ca. 50 deltagere.

En eventuel støtte vil gå til at dække omkostninger til leje af lokale, betaling af musikere, annoncering på facebook, barindkøb og forplejning til de frivillige. Alt arbejde er frivilligt. Arrangementet har et samlet budget på 12.000 kr., og der forventes indtægter på barsalg svarende til 2.500 kr.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefalinger

KFS-gruppen finder arrangementet lokalt forankret, dialogskabende og et særdeles positivt indslag her op til Jul og derfor anbefaler gruppen at støtte med det fulde beløb på kr. 9.500,00.

Formanden anbefaler

At Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen SHOCK tilsagn om 9.500,00 kr. af lokaludvalgets 2019-pulje til at afholde et socialt og kulturelt arrangement med musik, tombola og oplæsning den 22. december 2019 kl. 20-24 i Christianshavns Beboerhus.

 

2. SorgBar

En borger søger på vegne af foreningen EKHO EKHO lokaludvalget om 10.000 kr. af lokaludvalgets

2020-pulje til at afvikle pilotprojektet SorgBar den 2. april, 7.maj og 4.juni 2020 i EKHO EKHO’s lokale Kloster Moster på Refshaleøen. Projektet arrangeres i samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.  

Formålet med SorgBar er at skabe et innovativt og vedkommende arrangement, der henvender sig til alle berørt af eller interesseret i sorg. Hvert arrangement er delt i to. I første del vil personer berørt af sorg holde oplæg om deres oplevelser/historier. Efter oplæggene vil der være mulighed for diskussion af deltagernes individuelle oplevelser af sorg. I anden del vil en artist, der selv har oplevet sorg, underholde deltagerne. Herved går man fra et SorgBar-arrangement bedre rustet til sin hverdag og med nye strategier til at håndtere egen eller andres sorg. SorgBar er åbent for alle og det er gratis at deltage. Der er ingen aldersbegrænsning.

En eventuel støtte vil gå til dækning af udgifter i forbindelse med leje af lokale til SorgBar, strøm, leje af PA, leje af lys og løn til barpersonale. Arrangementet har et samlet budget på 191.000 kr. Der søges om 98.000 kr. hos velgørende fonde. Dertil budgetteres med en egenbetaling fra EKHO EHKO på 30.000 kr og fra Landsforeningen Liv og Død på 50.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefalinger

KFS-gruppen finder arrangementet interessant og nyskabende, tillige med at det er dialogskabende og kan evt. hjælpe personer til at komme videre. Gruppen indstiller at støtte med det ansøgte beløb på kr. 10.000,00.

Formanden anbefaler

At Christianshavns Lokaludvalg giver foreningen EKHO EKHO tilsagn om 10.000,00 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til at afvikle pilotprojektet SorgBar den 2. april, 7.maj og 4.juni 2020 i EKHO EKHO’s lokale Kloster Moster på Refshaleøen.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 220.000 kr. til puljeansøgninger i 2019. Hidtil er der disponeret for 178.919 kr. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 9.500 kr. af lokaludvalgets 2019-pulje.

Lokaludvalget har afsat en ramme på 220.000 kr. til puljeansøgninger i 2020. Hidtil er der disponeret for 15.000 kr. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje.

 

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøger om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre

sagsbehandling.

 

Beslutning

1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give foreningen SHOCK tilsagn om 9.500,00 kr. af lokaludvalgets 2019-pulje til at afholde et socialt og kulturelt arrangement med musik, tombola og oplæsning den 22. december 2019 kl. 20-24 i Christianshavns Beboerhus

2.Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give foreningen EKHO EKHO tilsagn om 10.000,00 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til at afvikle pilotprojektet SorgBar den 2. april, 7.maj og 4.juni 2020 i EKHO EKHO’s lokale Kloster Moster på Refshaleøen.

 

Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: "Jeg er imod lokaludvalgets beslutninger, fordi der ikke er indhold nok i aktiviteterne, der er søgt støtte til."

 

Til top