Planer for Refshaleøen

Indstilling

Indstilling om,

1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter ønsker til planlægningen af Refshaleøen.

Problemstilling

Den 2. september 2025 begyndte fem udvalgte teams deres arbejde med forslagene til en strukturplan for Refshaleøen og bud på en masterplan for en første etape af videreudviklingen af området. De fem teams vil udvikle forslag til en samlet strukturplan, der omfatter arealerne på Refshaleøen, som Refshaleøens Ejendomsselskab,  By & Havn og BIOFOS ejer. Se programmet for opgaven i bilaget.

Christianshavns Lokaludvalg er repræsenteret i processen ved Asbjørn Kaasgaard, Henrik Vilsbøll, Gert Vincent og Preben Møller Whitt. De skal afgive en udtalelse om buddene på en strukturplan og en masterplan.

Buddene på en strukturplan og en masterplan bedømmes af en vurderingskomité. På side 72 i programmet for opgaven nævnes, hvem der sidder i vurderingskomiteen.

Løsning

Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget drøfter hvilke ønsker lokaludvalget har til planlægningen af Refshaleøen. Drøftelsen kan give Asbjørn Kaasgaard, Henrik Vilsbøll, Gert Vincent og Preben Møller Whitt en pejling på, hvordan de skal forholde sig til buddene på en strukturplan og en masterplan.

Økonomi

Intet.

Videre proces

De fem teams afleverer de endelige forslag i slutningen af januar 2026.

Repræsentanterne i processen for Amager Øst Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg kan se de endelige forslag på Refshaleøen i perioden den 4.- 6. februar 2026.

Hvert lokaludvalgs repræsentanter indsender deres skriftlige bemærkninger senest den 18. februar 2026.

Bedømmelsen pågår i februar og marts 2026.

Offentliggørelse af bedømmelsen forventes at ske i april 2026.

Lokaludvalget drøftede ønsker til planlægningen af Refshaleøen. I drøftelsen var der følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer:

• Vi skal holde fast i, at det skal belyses, hvad det koster at grave metroen ned.
• Om metroen M5 skal anlægges som en højbane eller i en tunnel under jorden bør behandles som to ligevægtige optioner. Det er er ikke tilfældet i oplægget, når ejendomsselskabet i programmet efterlyser ideer til, hvad der kan foregå under en højbane.
• Er det overhovedet en god idé med metro? En letbane vil koste 25 % af prisen for en metro jf. et indlæg i Politikken.
• Metroen skal også løse kapacitetsudfordringer i M2/M1 hen over havnen.
• Klimasikring mod stormflod vækker bekymring: På s. 37 fremgår det, at Refshaleøen skal have en kote på 2,5 og ligge lavere end Lynetteholm, men vil dette så ikke resultere i oversvømmelse af Refshaleøen?
• Refshaleøen som det nye centrum i Østhavnen – hvad mener man med det?
• Det er afgørende, at trafikken til Refshaleøen ikke genererer øget generende trafik gennem Christianshavn.
• Det er lettere at pege på, hvad Refshaleøen ikke skal være:
  • Ingen Nordhavn nr. 2
  • Ej heller Århus havn nr. 2
  • Urealistisk med en Brumleby nr. 2
• Det er vigtigt med historisk genkendelighed, så det ikke blot er en ny bydel
• Kajkanterne skal være offentlige.
• Det maritime skal prioriteres.
• Christianshavn må ikke blive belastet yderligere med trafik.
• Vi har brug for nye transportveje, så man kan komme til øen fra syd og fra nord og så man ikke behøver at skulle gennem Christianshavn.
• Maritim betjening skal indgå som en af trafikløsning/mulighed.
• En bydel, der lever med erhvervsliv, kulturliv – fx et teater.
• Karrébyggeri vil fint.
• Det må ikke blive sterilt. Det skal være menneskeligt eller landsbyagtigt
• Der skal være en relation til Nyholm.
• Vi takker Christiania for den grønne natur, vi har på Christianshavn. Det skal man huske og derfor er det vigtigt med det grønne.
• Det vil godt at bevæge sig lidt væk fra turisme, som den er i dag, og støtte betoning af hverdagsliv.