Mødedato: 17.12.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Borgermøde i marts 2015 om fremtidens fritidstilbud

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at holde et borgermøde om fremtidens fritidstilbud i marts 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter at holde et borgermøde om fremtidens fritidstilbud i marts 2015.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg  afsætter en ramme på 4.000 kr. til mødet, jf. økonomiafsnittet.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn & Unge til at planlægge og gennemføre borgermødet, herunder at beslutte tid og sted for mødet. Sekretariatet bistår.

Problemstilling

Forretningsudvalget foreslår, at lokaludvalget hører borgerne om deres holdninger og behov i relation til fremtidens fritidstilbud.

Løsning

Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn & Unge som tovholder står for planlægningen og gennemførelsen af borgermødet. Det er planlagt, at mødet holdes i marts måned 2015, og stedet, det holdes, kan vælges ud fra nærmere fomål og målgruppe for mødet. Der bliver reklameret for arrangementet via et lokalt medie, lokaludvalgets facebook og hjemmeside samt med plakater på Christianshavns Torv.

Økonomi

Udgifter i forbindelse med borgermødet vil være: annoncering i et lokalt medie, tryk af to plakater til lokaludvalgets plakatstander på Christianshavns Torv og evt. leje af lokale. Dette koster maks. 4000 kr.

Videre proces

Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn & Unge planlægger og gennemfører borgermødet i samarbejde med sekretariatet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at holde et borgermøde om fremtidens fritidstilbud i marts 2015, idet et notat, der samler op på tilkendegivelserne på mødet, sendes til Børne- og Ungdomsforvaltningen som en del af lokaludvalgets høringssvar vedrørende sagen "Fremtidens fritidstilbud".
  2. Lokaludvalget  afsatte en ramme på 4.000 kr. til mødet, jf. økonomiafsnittet.
  3. Lokaludvalget udpegede arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn & Unge til at planlægge og gennemføre borgermødet, herunder at beslutte tid og sted for mødet. Sekretariatet bistår.
  4. Lokaludvalget bad sekretariatet undersøge, om repræsentanter for lokaludvalget er berettiget til at deltage i dialogmødet den 14. januar 2015, som Børne- og Ungdomsforvaltningen omtalte i høringsmaterialet vedrørende "Fremtidens fritidstilbud".

 

Til top