Mødedato: 30.10.2002, kl. 14:00

Lokalplan "Esplanaden"

Lokalplan "Esplanaden"

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. oktober 2002

 

Sager til beslutning

14. Lokalplan "Esplanaden"

BTU 514/2002 J.nr. 611:231.0001/01

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

at lokalplan "Esplanaden" vedtages endeligt med de under sagsfremstillingen foreslåede ændringer af § 5 (bebyggelsens omfang og placering) og § 6 (bebyggelsens ydre fremtræden), samt heraf afledte ændringer af lokalplantegning nr. 27.498

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget er der modtaget 24 henvendelser, hvoraf den ene er fra Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der ikke har bemærkninger til forslaget.

Hovedparten af bemærkningerne omhandler den nye bebyggelses udformning og placering samt de trafikale forhold ved forøgelsen af antallet af parkeringspladser og placeringen af tilkørslen til det underjordiske parkeringsanlæg. Det fremføres bl.a. at bebyggelsens udformning ikke er tilpasset området i almindelighed og Frederiksstaden i særdeleshed, samt at placeringen af bebyggelsen ikke respekterer forholdet til Kastellet, og en ordentlig afslutning af Frederiksstaden, samt, at udvidelsen af hovedsædet vil medføre en uacceptabel stigning i biltrafikken i og omkring lokalplanområdet til gene for de omboende.

Derudover indeholder henvendelserne bemærkninger om en række forhold, såsom sø- og fortidsmindebeskyttelseslinierne på området, forventninger om arkæologiske fund, grundvandsproblematikken ved udgravning på grunden, bevaring af eksisterende beplantning og erstatninger dels for skader i forbindelse med byggearbejdet, dels for tab af herlighedsværdier.

I forbindelse med vedtagelsen af at udsende lokalplanforslaget i offentlig høring, blev det forudsat at projektet skulle bearbejdes mere detaljeret. Forvaltningen har på den baggrund fået forelagt forslag til ændringer af bebyggelsen for så vidt angår udformningen af Amaliegadebebyggelsen og dennes afslutning mod Esplanaden, herunder en fjernelse af sammenbygningen med Energistyrelsens bygning. Forvaltningen finder, at en række af de fremlagte forslag vil medføre en forbedring af bebyggelsens udformning, men at der fortsat på nogle punkter er behov for en nærmere bearbejdning. Lokalplanforslaget foreslås derfor ændret for så vidt angår muligheden for at foretage en sammenbygning med Energistyrelsens bygning, hvorimod de øvrige ændringer af bebyggelsen ligger inden for lokalplanforslagets nuværende bestemmelser.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i sit møde den 2. maj 2002 (BR 223/02) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 6. marts 2002 med Økonomiudvalgets anbefaling af 9. april 2002 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Esplanaden".

Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag, kopi af annonce samt orienteringspjece vedlægges til gennemsyn som bilag 1.

Offentliggørelse

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 15. maj til 16. august 2002. Der er udsendt 322 pjecer til ejere, lejere og brugere samt 52 til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentliggørelsesperioden har der Københavner Information, Rådhuspladsen 7 været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslaget.

Den 11. juni 2002, kl. 19-21, blev der afholdt borgermøde i drengegymnastiksalen på Sølvgades Skole. De fremmødte ca. 30 borgere blev orienteret af medarbejdere fra Plan & Arkitektur om planens indhold og af repræsentanter fra Henning Larsens Tegnestue om projektet til udvidelsen af AP Møller-gruppens hovedsæde. Til stede ved mødet var 3 medlemmer af Bygge- og Teknikudvalget, samt repræsentanter fra bygherren, AP Møller-gruppen. Der vedlægges som bilag A referat af borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår af referatet, blev der overvejende drøftet spørgsmål om nybyggeriets udformning, trafik og parkering, samt byggeriets konsekvenser for den eksisterende bebyggelse i området.

Herudover har der i offentlighedsperioden være mulighed for via internettet at søge oplysninger om lokalplanforslaget på en særlig hjemmeside. Denne indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget. Der er i perioden skrevet 4 indlæg i debatten. To indlæg der roser projektet og lokalplanforslaget, ét indlæg der kritiserer placeringen af den nye bebyggelse, samt ét indlæg der kritiserer projektets trafikale konsekvenser. Hjemmesiden indeholdt endvidere mulighed for at fremsende indsigelser via E-mail. Denne mulighed blev benyttet i 3 tilfælde.

Der er i forbindelse med offentliggørelsesperioden modtaget 24 henvendelser, heraf en fra en offentlig myndighed i henhold til planlovens § 29. En oversigt over henvendelserne vedlægges som bilag C og kopi af henvendelserne vedlægges til gennemsyn som bilag 2.

Henvendelser fra offentlige myndigheder

Brev af 15. august 2002 fra HUR

I brevet meddeler HUR, at man hverken som planmyndighed eller i forhold til HURs trafikale interesser har bemærkninger til planforslaget.

Henvendelser fra private, interessegrupper, foreninger m.fl.

  1. Brev af 17. maj 2002 fra Noah-trafik v/Ivan Lund Pedersen
  2. Det anføres, at det i projektet til bebyggelse indeholdte parkeringsanlæg med 340 parkeringspladser, er en forøgelse på mindst 151 pladser set i forhold til i dag, svarende til en forøgelse på 80%. Da A P Møller-gruppens nuværende parkeringspladser giver anledning til en stor daglig trafik, vil forøgelsen indebære en urimelig merbelastning både lokalt og i andre dele af byen og på indfaldsvejene. Det foreslås at opgive parkeringsanlægget og i stedet anvende pengene til at styrke den kollektive trafik. Der peges på, at trafikken til og fra virksomheden kunne klares med supplerende shuttlebusser til Østerport station.

  3. Brev af 13. juni 2002 fra Bymuseet v/Museumsinspektør Lene Høst Madsen
  4. Det fremhæves, at A P Møller-gruppens hovedsæde ligger på tidligere, nu inddæmmet havbund, der i ældre stenalder var tørt kystnært land. Da der i området både nord og syd for det aktuelle område er fundet bopladser fra ældre stenalder, er det overvejende sandsynligt at lignende fund kan påtræffes her. Derudover anføres at den senmiddelalderlige ladebro, Skt. Anne Bro, kan have ligget i området. Endelig peges på, at området efter den første inddæmning i 1660 er fyldt op med affald fra byen. Udgravninger i sådanne affaldsopfyldninger har tidligere resulteret i værdifulde fund, såsom tekstiler, personligt udstyr og husgeråd.

    På den baggrund foreslår Københavns Bymuseum, at der gennemføres en større arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejdet begyndes, således at egentlige arkæologiske udgravninger kan udføres med mindst mulig forsinkelse af byggeriet.

  5. Brev af 24. juni 2002 fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse v/næstformand Michael Varming.

Foreningen ønsker at gøre indsigelse mod følgende forhold:

  • Facaden mod Amaliegade bliver for høj, for monoton og bryder med det stedlige nyklassicistiske princip med især vertikale elementer. Foreningen forslår i stedet at facadehøjden mod Amaliegade nedsættes med én etage, eventuelt mod en forøgelse af husdybden, samt at facaden bliver langt mere opdelt og de vertikale elementer accentueres.
  • Trafikforøgelsen som følge af parkeringsanlæggets 340 parkeringpladser bliver betydelig i en lang række af krydsene i området, der allerede i dag giver lange bilkøer i myldretiden. Samtidigt anføres, at op- og nedkørslen til anlægget i Amaliegade vil betyde en koncentreret, kraftig forstyrrelse af trafikafviklingen i den i forvejen hårdt plagede gade i myldretiden. Foreningen foreslår dels, at parkeringsanlægget halveres, så de ansatte i højere grad benytter andre transportmidler og således, at Københavns Kommunes mål for trafikpolitikken forsøges opnået, dels at adgangen til anlægget flyttes til Esplanaden.
  • Den nødvendige fældning af det gamle kastanietræ mod Amaliegade i grundens sydlige afslutning vil være til skade for Amaliegade. Den nye bebyggelse bør afkortes, således at træet kan bevares intakt med krone og rodnet.

Endelig kritiseres, at den nye bebyggelses facade formmæssigt tager udgangspunkt i facaden på den syd for beliggende bygning, uden at følge de heri liggende guidelines, men også fordi denne bygning aldrig har været et arkitekturværk af en sådan karat, at det har været noget at stræbe efter.

  1. Mail af 11. juli 2002 fra John Holtsborg, Serridslevvej 4, København Ø
  2. Det anføres, at forslaget til den nye bebyggelse er for massivt og generelt ikke passer til det omgivende område. Facadeforløbet langs Amaliegade burde være langt mere åbent og afslutningen mod Esplanaden burde i større grad følge den linie, gaden har.

    Det foreslås at bebyggelsen mod Amaliegade placeres 10-20 m længere inde på grunden, eventuelt i færre etager. Disse etagemeter kunne så placeres i en bebyggelse mod Esplanaden.

    Det konkluderes, at planen er uheldig og at den burde afvises i den nuværende form. En ny plan bør sikre, at byggeriet samlet set får et udseende, som langt bedre passer til beligenheden.

  3. Brev af 14. juli 2002 fra Claas Munck, Landemærket 53, København K
  4. Med baggrund i at havnefronten allerede i dag er belastet af nyt og uskønt byggeri, herunder A P Møller-gruppens hovedsæde, og at den nye bebyggelse skal opføres efter tilsvarende retningslinier, protesteres imod det planlagte byggeri og den forøgede trafik, der følger af udvidelsen af antallet af parkeringspladser.

  5. Brev af 17. juli 2002 fra Lis Rabe Nielsen, Limgården 8, København S
  6. Der peges på, at ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier i forhold til fortidsmindet Kastellet og Kastellets vandarealer, hvorfor der opfordres til, i respekt for det nationale klenodie, ikke at meddele dispensation fra disse linier til den nye store og massive bebyggelse.

    Derudover anføres det, at etablering af 340 parkeringspladser til de ansatte vil forøge pendlertrafikken med trafikkaos til følge, og der henvises til at kravet om 1 parkeringsplads pr. 100 m2 etageareal, er tre gange flere pladser, end Tengvadudvalget i 1988 anbefalede i redegørelsen om hovedstadsområdets trafik.

  7. Brev af 25. juli 2002 fra Det kongelige danske Kunstakademi, Konservatorskolen v/rektor René Larsen
  8. Skolen tilslutter sig de to mindretalsudtalelser fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, og opfordrer til at der findes en anden løsning, som tager hensyn til både kvarterets egenart og dets beboere.

    Skolen gør i den forbindelse opmærksom på, at en stor del af områdets eksisterende bebyggelser er pælefunderet. Pælefundamentet kan holde i flere hundrede år, sålænge det er under grundvandsspejlet. Imidlertid er grundvandstanden under København faldende. Skolen opfordrer derfor til at foretage undersøgelse af, hvorvidt det 2-etagers parkeringsanlæg vil sænke områdets grundvandsstand og hvilke konsekvenser, det i givet fald vil få for ejendommene i området.

    Det bør i byggeperioden sikres, at der bliver taget tilstrækkelig støj- og støvhensyn til naboejendommene, eksempelvis ved at kræve piloteringen udført ved udboring i stedet for nedbankning.

    Endelig undrer man sig over, at det vurderes, at udvidelsen af hovedsædet ikke giver trafikale problemer i området, og der spørges til hvorvidt der er foretaget reelle beregninger af den forventede trafikale merbelastning.

  9. Brev af 28. juli 2002 fra Hanne Micheelsen, Toldbodgade 15A, København K

Indsigelsen, der er udformet som et digt, omfatter en kritik af følgende forhold:

  • at der bygges videre i samme stil som det eksisterende hovedsæde, der med de blå vinduer er usædvanlig grimt,
  • at der bygges i glas og stål, der står i modsætning til de gamle huse i Amaliegade,
  • at der i strid med fredningsbestemmelser bygges for tæt på Kastellets volde,
  • at trafikken i byen forøges på grund af parkeringskælderen,
  • at grundvandsstanden i området sænkes.
  1. Brev af 29. juli 2002 fra Else og Pauli Wulff, Bredgade 51, København K
  2. Det anføres, at en afsluttende ny bebyggelse langs Amaliegade ikke skal underordnes det eksisterende anlæg, men derimod skal forholde sig til byhusenes verden, deres skala og målforhold. Projektets facader forekommer i relation til den eksisterende værdifulde bebyggelse lidet differentierede, såvel vandret som lodret, blokkene virker grove og skematiske.

    Der peges endvidere på, at projektets afslutning mod Esplanaden ikke lever op til de anførte beskrivelser af området med en skarpt afgrænset bygningsfront mod det åbne grønne Kastelsområde, der lægger op til, at denne bygningsfront fortsætter i lokalplanområdet. I stedet muliggøres en åbning med en lav mellembygning, der er begrundet i ønsket om, at det indre haverum fortsat er synligt fra Kastellet og det ændrede Kastelsområde umiddelbart over for lokalplanområdet. Der sættes spørgsmålstegn ved kvaliteten af, at kunne se ind i det indre haverum og der ønskes en forbedret afslutning af Amaliegadebebyggelsen mod Esplanaden.

    Vedrørende parkeringsanlægget henvises til andre storbyers erfaringer i ældre bycentre snarere at begrænse antallet af parkeringspladser, for at undgå totalt trafikalt sammenbrud. Med beliggenheden tæt på kollektiv trafik burde parkeringskravet reduceres til 1 plads pr. 200 m2. Indsigerne finder, at argumentet om at undgå gadeparkering er noget vås. Den samlede trafik vil selvfølgelig stige.

  3. Brev af 2. august 2002 fra Birthe og Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46, København K
  4. Der protesteres mod forslaget om udvidelse af A P Møller-gruppens hovedsæde. Bebyggelsesprocenten på 140 findes meget høj. Udvidelsen af parkeringskapaciteten vil betyde endnu mere trafik gennem Indre By. Der burde i stedet etableres flere cykelpladser. Endelig findes projektet til bebyggelse ikke i overensstemmelse med det historiske område ved havnen og langs Esplanaden. Der skal tages mere hensyn til omgivelserne i relation til størrelse og udformning.

  5. Brev af 6. august 2002 fra Indre By Lokalråd v/formand Ketty Kjærbye Kristensen og Finn Hemmingsen
  6. Et flertal i rådet har ingen indvendinger mod lokalplanen, idet man dog finder det ønskeligt, at Amaliegades bykarakter understøttes ved etablering af dørpartier i facaden. Herved vil bygningen ikke fremstå som en stor lukket klods, der ikke passer ind i kvarteret.

    Et mindretal i rådet finder projektet uskønt og helt ude af trit med Frederiksstadens udtryk. Mindretallet havde hellere set et byggeri, der klart lagde afstand til det eksisterende hovedsæde og peger endvidere på, at de ekstra parkeringspladser vil medføre, at Esplanaden og Amaliegade vil blive endnu mere trafikbelastet end nu.

  7. Brev af 12. august 2002 fra Busens Tegnestue, Amaliegade 41, København K

Der gøres indsigelse mod følgende forhold:

  • Den projekterede op- og nedkørsel til parkeringsanlægget, der med mindst 300 nye parkeringspladser vil medføre trafikproblemer og luftforurening. Der er allerede lange køer ved normal arbejdstids ophør til gene for bl.a. Amaliegades forretningers varetilkørsel. Adgangen til parkeringsanlægget bør derfor lægges mod Esplanaden.
  • Portbygningen, der skal skabe sammenhæng med Energistyrelsens bygning, giver en monoton sammenhængende facade fra Toldbodgade til Esplanaden. Ved at undlade denne portbygning, vil der kunne skabes lys og luft til den offentlige passage til havnen og et brud på det monotone indtryk.
  • Der ønskes bevaring af flere træer i området ved at bevare den offentlige havnepassages nuværende form. Herved ville kun den ene række træer skulle ofres, og man kunne bevare det gamle kastanietræ.
  1. Brev af 12. august 2002 fra Inge Vesterholt, Amaliegade 41, København K
  2. Med henvisning til, at Amaliegade i øjeblikket er hårdt belastet af trafikken fra den eksisterende parkeringsplads, og at der må forventes mertrafik ved udvidelsen af parkeringsanlægget, foreslås det, at placere adgangen mod Esplanaden.

    En sådan ændring vil endvidere medføre, at den eksisterende offentlige passage til havnen vil kunne bevares i sin nuværende bredde, at den kunstige portbygning og den snævre adgang til havnen langs rampen til parkeringsanlægget vil kunne opgives, og at det store kastanietræ og den ene række plataner i passagen kan bevares til glæde for alle, der færdes i denne del af Frederiksstaden.

  3. Brev af 12. august 2002 fra M. Hornemann
  4. Det anføres, at det foreslåede byggeri vil skæmme hjørnet Amaliegade/Esplanaden og ødelægge udsigterne mod Den engelske Kirke, tilkørslen til Toldboden og udsigterne fra de eksisterende bebyggelser i Amaliegade/Toldbodgade over Kastelsområdet til Langelinie. Det gælder om at bevare den unikke Frederiksstad, der er bevaringsværdig i Europæisk perspektiv, og ikke ødelægge den med et så massivt byggeri, der hører til uden for byen.

  5. Mail af 13. august 2002 fra Eva Lindtner og Per Rosengreen Martensen, Amaliegade 41, København K
  6. Der gøres indsigelse mod bebyggelsens dimensioner, herunder at der ikke i udformningen af facaden tages hensyn til at de modstående bygninger indeholder en række små skønne detaljer og fremstår opdelt. Der peges særligt på mellembygningen ("portbygningen") mod Energistyrelsens bygning, idet denne portbygninge vil danne en snæver tunnel, som ikke vil virke tiltrækkende. Ved at undlade denne del af bebyggelsen, vil der endvidere opnås en adskillelse af de to store bygninger, så de ikke virker mere voldsomme end nødvendigt. Derudover ønskes denne offentlige passage opretholdt som en allé, herunder at det eksisterende kastanietræ ved Amaliegade bevares.

    Endelig stilles en række konkrete spørgsmål til de af byggeprocessen afledte gener i form af støv og støj, herunder spørgsmål om erstatning i relation til eventuelle følgeskader af byggeprocessen, samt spørgsmål om erstatning for tabte herlighedsværdier.

  7. Brev af 13. august 2002 fra Handelsselskabet af 1. juni 1990 Aps v/K. Brangstrup, Ny Kongensgade 9, København K
  8. Der spørges til, i hvilket omfang udsigten til indsejlingen til Københavns havn fra bebyggelsen Amaliegade 45 vil blive reduceret og i givet fald, om der ydes erstatning for en forringelse af udsigten.

  9. Brev af 13. august 2002 fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, Udlejning og kundekontakt v/kundekoordinator Marianne Dencker

I relation til statens ejendom syd for lokalplanområdet (Energistyrelsen) peges der på en række konkrete forhold i lokalplanforslaget:

  • Med henvisning til det i lokalplanredegørelsen anførte om at de omgivende ejendomme er fuldt udbyggede, fremhæves det, at Københavns Kommune ikke har rettet henvendelse til styrelsen om eventuelle ønsker eller planer til ændringer af statens ejendom, og at det ikke kan udelukkes, at der på et senere tidspunkt måtte være sådanne ønsker.
  • Styrelsen mener at kunne konstatere at projektet omfatter bebyggelse på statens ejendom.
  • Styrelsen forudsætter at de i lokalplanforlaget angivne højder for byggefelt III og V er i overensstemmelse med bygningsreglementets gældende bestemmelser, og dermed ikke kræver dispensation.
  1. Mail af 14. august 2002 fra Alain og Zeina Debbas, Amaliegade 41, København K
  2. Der rejses indsigelse mod den planlagte "portbygning", idet indsigerne ikke kan se mening i et så stort og upraktisk byggeri. Derudover anføres, at parkeringsanlægget vil medføre store trafikgener samt luft- og støjforurening. Det foreslås derfor, at tilkørslen til anlægget placeres mod Esplanaden. Endelig peges der på, at byggeperioden vil medføre 2 år med gener i form af støv og støj, med ekstra omkostninger til rengøring og eventuelle reparationer, der ikke burde påhvile indsigerne.

  3. Brev af 14. august 2002 fra Gunna Starck, Rosengården 5, København K
  4. Det anføres, at opgaven med en udvidelse af A.P. Møller-gruppens hovedsæde er umulig. Fortidens synder med den flove og grimme bebyggelse på området kan ikke ændres, men at forsætte i samme stil, dog uden de "blinde vinduer" kan man ikke være bekendt.

    Det foreslåede byggeri er for grimt, for stort, der er for mange parkeringspladser (5 min. gang til Østerport) og det falder på ingen måde ind i hverken gadebilledet eller det historiske miljø i området.

  5. Brev af 14. august 2002 fra Jørgen Hunsdahl, Toldbodgade 6, København K
  6. Der protesteres specielt mod den forventede øgede trafikbelastning ved udvidelsen, såvel for så vidt angår støj og anden forurening, som trafiksikkerheden for beboere i området.

  7. 7 underskriftsblade af 15. august 2002 fra Peter Raaschou-Nielsen, Strandparksvej, Hellerup mfl.
  8. Det henstilles til Borgerrepræsentationen, at det planlagte projekt ikke realiseres.

  9. Brev af 15. august 2002 fra Akademirådet v/formand Karen Zahle
  10. Akademirådet ønsker at advare mod en vedtagelse af lokalplanforslaget i den nuværende udformning. Det anføres, at lokalplanforslaget vil muliggøre et byggeri, der er ude af sammenhæng med stedets særlige bygningsmæssige stemning, og som ikke er overbevisende hvad angår bebyggelsens form, højder, proportioner og materialekarakter.

    Der peges især på, at bebyggelsens afslutning mod Esplanaden, med en uafklaret, tilbagetrukket gavlfacade og en lavere mellembygning mod det nuværende hovedsæde, ikke rummer tilstrækkelig byarkitektonisk prægnans mod Kastellet og ikke danner den nødvendige introduktion til Amaliegade-forløbet og Frederiksstaden. Det forekommer uforståeligt, at man ikke afslutter bydelen i harmoni med kvarterets præcise bygningsgrænse mod Kastellet.

    Projektets samlede facadeudtryk forekommer hverken i harmoni med karakteren af Amaliegadehusene eller det eksisterende hovedsæde, men mere som om Energistyrelsens bygning har været inspirationskilde. Materialekarakteren, med naturstensfacader, aluminiumsvinduer og coated glas har intet med kvarteret at gøre. Projektet vil med bebyggelsens struktur og proportionering understrege den manglende tilpasning.

  11. Brev af 7. og 19. august 2002 fra DAL/AA v/formand Gøsta Knudsen

DAL/AA konstaterer, at projektets overordnede placering og proportionering tager hensyn til Frederiksstadens hovedstruktur men finder, at detaljeringen og facadeudformningen bør bearbejdes i forhold til Frederiksstadens bygningsskala og arkitektur.

Foreningen finder det glædeligt, at promenaden i den sydlige del af ejendommen opretholdes, at bebyggelsen er placeret i gadelinien til Amaliegade, at facadehøjderne ikke væsentligt overskrides, og at parkeringen lægges under dæk, hvorved det indre gårdrum kan blive en grønning med tilknytning til Frederiksstaden og Kastellet.

Derimod findes det skuffende, at det vigtige hjørne mod Kastelsparken er helt ubearbejdet, at den indre grønning afskæres fra en bymæssig kontekst og oplevelse, samt at det foreliggende projekt hverken synes at bygge på det eksisterende hovedsædes karaktertræk som et modernistisk fritliggende bygningsværk, eller en moderne fortolkning af områdets historiske præmisser.

Tilbygningen mod Amaliegade er ikke inddelt i mindre afsnit, og detaljerne forekommer ubearbejdede i forhold til hovedgesimser, sokkel, indgangspartier og farve.

Foreningen opfordrer til, at tilbygningen udnytter muligheden for at afslutte Frederiskstaden mod Kastelsparken, at der bygges et moderne hovedsæde med rod i sin egen tid og med respekt for fortiden, samt at den eksisterende bygning integreres i det samlede projekt. Foreningen anbefaler på den baggrund, at den indre grønne gård åbnes for offentlig adgang i tilknytning til Kastelsparken, at hjørnet Esplanaden/Amaliegade gives en særlig behandling i forhold til Esplanaden, samt at facaden mod Amaliegade detaljeres og underdeles og forsynes med indgangspartier.

Bemærkninger

Henvendelserne indeholder overvejende bemærkninger i relation til trafik og parkering samt bebyggelsens udformning og placering.

Trafik og parkering

Lokalplanen fastsætter i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning en parkeringsdækning på i størrelsesordenen 1 plads pr. 100 m2 etageareal, svarende til typisk én plads for hver tredje til fjerde kontorarbejdsplads. Dette krav til parkeringsdækning er fastsat som et kompromis mellem ønsket om at begrænse trafikken i byen ved ikke at etablere for mange parkeringsmuligheder, og samtidigt undgå, at parkeringspresset på gadeareal bliver for stort, fordi der er etableret for få parkeringspladser ved nybyggeri.

Ved det aktuelle projekt, hvor ejendommens samlede etageareal vil være på ca. 35.000 m2 med plads til i størrelsesordenen 1.200 ansatte, vil der skulle etableres sammenlagt i størrelsesordenen 350 parkeringspladser. Lokalplanen foreskriver, at bortset fra et mindre antal gæsteparkeringspladser ved Esplanaden, skal al parkering ske i underjordisk anlæg. De 189 parkeringspladser, der i dag ligger på terræn, forsvinder altså, og erstattes dels af ca. 340 parkeringspladser under gårdrummet, dels nogle få pladser ved Esplanaden. Forvaltningen skønner, at forøgelsen på 160 pladser vil give anledning til en mertrafik i størrelsesordenen 700 bilture på et hverdagsdøgn.

På den baggrund skønner forvaltningen hverken, at det vil give anledning til mærkbare ændringer af den trafikale situation i området som helhed eller at adgangen til parkeringsanlægget fra Amaliegade, hvor der i dag kører i størrelsesordenen 10.000 køretøjer på et hverdagsdøgn, vil føre til alvorlige problemer for trafikafviklingen.

Bebyggelsens udformning og placering

Som det er anført dels i forvaltningens indstilling om lokalplanforslaget, dels i redegørelsen til lokalplanforslaget, sikres der med lokalplanen og det foreliggende projekt til bebyggelse, at bebyggelsen mod Amaliegade placeres i vejlinien, afsluttet ud for hjørnet på den modstående bebyggelse og i en højde som relaterer sig til den eksisterende bebyggelse i gaden, hvorved der etableres et veldefineret gaderum i Amaliegade. Det forudsattes dog, at der i den fortsatte projektering skulle ske en mere detaljeret bearbejdning af projektet, herunder at det ansås for ønskeligt at Amaliegades bygadekarakter understøttes ved etablering af dør-/adgangspartier i facaden.

Henning Larsens Tegnestue og bygherren har i den forløbne tid bearbejdet projektet, og har for forvaltningen fremlagt forslag til ændringer af bebyggelsen, der imødekommer en række af de fremførte betænkeligheder omkring Amaliegadefacaden og afslutningen af bebyggelsen mod Esplanaden. Som bilag D og E er vedlagt illustrationer af det ændrede projekt.

  • Facaden mod Amaliegade er nu med variationer i facaden klarere opdelt i 3 facadeafsnit. Facadebeklædningen er en lys natursten og i forbindelse med vinduer mv. en mørk tombak (en messinglegering med kobberindhold).
  • Vinduernes udformning er ændret således, at glaspartierne er indrykket i facaden og vindueshullerne er tilføjet en kant, hvorved der opstår en mere markant reliefvirkning i facaden.
  • Bygherren har af sikkerhedsmæssige årsager og på grund af bygningens indvendige indretning, ikke ønsket at skabe adgang til den samlede bebyggelse fra Amaliegade, men facaden er tilføjet en række indrykkede partier, der ved indrykningen og anvendelse af mørk tombak fremstår som markeringer af adgangspartier.
  • Facaderne i bebyggelsens afslutning mod Esplanaden er udformet med vinduespartier.
  • Portbygningen, der skulle skabe overgangen til Energistyrelsens bygning er udtaget af projektet, hvorved bebyggelsens Amaliegadefløj får facade mod den offentlige passage til havnen mellem A. P. Møller-gruppens hovedsæde og Energistyrelsen, etableret med vinduer, som de øvrige facader

Der er efter forvaltningens opfattelse gennem bearbejdingen sket en forbedring af bebyggelsens udformning. Især er der med fjernelsen af portbygningen opnået en stærkere markering af, at der er tale om to forskellige bygninger uden at det har medført indgreb i det klart definerede gaderum i Amaliegade, ligesom den mere tydelige opdeling af nybyggeriets facade i afsnit, i højere grad relaterer sig til den eksisterende bebyggelse i Amaliegades østside. Der er samtidigt med vinduespartierne i bebyggelsens afslutning mod Esplanaden opnået en større åbenhed og sammenhæng med den modstående bebyggelse i Amaliegade, hvorved der i højere grad fra Esplanaden markeres en indgang til den tætte bebyggelse i Frederiksstaden.

Byarkitektonisk finder forvaltningen det fortsat ønskeligt, at der mod Amaliegade etableres dørpartier, der bl.a. vil kunne fungere som flugtveje.

Forvaltningen finder facadernes materialemæssige enkelhed og kvalitet overbevisende men ser gerne en fortsat bearbejdning af Amaliegadefacadens komposition, herunder vinduesformaterne, med henblik på skabelse af en større harmoni i forhold til den overfor beliggende bebyggelse.

Vedrørende de fremførte bemærkninger om en markant bygningsfront mod Kastelsområdet vurderer forvaltningen, at en fortsættelse af Esplanadens præcise bygningsfront mod Kastellet, ville sikre en byarkitektonisk logisk afslutning af Frederiksstaden mod Kastellet. Som alternativ hertil kan forvaltningen også gå ind for det foreliggende bebyggelsesforslag, idet dette med den lave mellembygning, det grønne areal mod Esplanaden, og i kraft af bearbejdningen af Amaligadefløjens afslutning på samme tid har en klar reference til det eksisterende hovedsædes afslutning mod Kastellet og skaber åbenhed i det samlede bygningsanlæg med sit indre gårdrum, der endvidere respekterer de øvrige bygninger langs denne del af Esplanaden.

Som bilag F er vedlagt illustration af den samlede bebyggelse.

Forvaltningen skal på den baggrund foreslå lokalplanen ændret således, at § 5, stk. 4, litra e om byggefelt V (portbygningen) udtages, samt at henvisningerne til byggefelt V i § 5, stk. 4, 1. pkt, § 6, stk. 3, litra b og d, og lokalplantegning nr. 27.498 fjernes. Ingen af de andre projektændringer ses at medføre ændringer eller behov for ændringer af lokalplanens øvrige bestemmelser. Ændringerne vurderes ikke i medfør af planlovens § 27, stk. 3, at forudsætte en supplerende høring.

Diverse

Med hensyn til de på området i henhold til naturbeskyttelseslovens gældende sø- og fortidmindebeskyttelseslinier, skal bemærkes, at en afklaring af forholdet til beskyttelseslinierne i forbindelse med lokalplansagen forudsætter, at Skov- og Naturstyrelsen vil være villig til at medvirke til flytning af linierne. Skov- og Naturstyrelsen har imidlertid i tilsvarende situationer ikke ønsket at medvirke hertil, men har henvist til, at kommunen kan meddele dispensation til overskridelse af beskyttelseslinierne. Dispensationer til overskridelse af beskyttelseslinierne vil kun kunne meddeles til et konkret projekt, hvorfor dispensationerne vil indgå i den konkrete byggesagsbehandling af projektet til sin tid. Der skal i den forbindelse henvises til forvaltningens indstilling om lokalplanforslaget, hvoraf det fremgår at Økonomiforvaltningen har oplyst, at man ville være indstillet på, at meddele de for byggeriet nødv endige dispensationer, idet Kastellet skønnes sikret ved at arealet mod Esplanaden fortsat vil være ubebygget og at bebyggelsen langs Amaliegade afsluttes mod Esplanaden i den fortsatte facadeflugt af bebyggelsen på Esplanaden vest for Amaliegade.

Vedrørende gennemførelse af en arkæologisk forundersøgelse, skal bemærkes, at der i lokalplanen er optaget bestemmelse med henvisning til museumslovens § 27, om midlertidig standsning af byggearbejdet i tilfælde af, at der findes arkæologisk materiale. Det er ikke i en lokalplan muligt at stille krav om en arkæologisk forundersøgelse. En forundersøgelse til imødegåelse af krav om midlertidig standsning af byggearbejdet er i henhold til Museumslovens § 26 bygherrens ansvar.

I relation til sikring mod sænkning af grundvandstanden i området skal det oplyses, at ejendommen, som de omliggende ejendomme, og som det fremgår af noten til lokalplanforslagets § 5, er omfattet af Borgerrepræsentationens beslutning af 21. marts 1991 om, at der i henhold til byggelovens § 12A kan stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode, der sikrer, at der ikke foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i byggeperioden. Bygherren har i den forbindelse oplyst, at der ved udgravning vil blive anvendt en metode med en vandtæt spuns og tilbagepumpning af grundvand, hvorved grundvandstanden i området ikke berøres.

Med hensyn til støj-, støv- og andre miljømæssige gener i forbindelse med byggearbejdet skal bemærkes, at byggearbejdet skal udføres i henhold til Miljøkontrollens regler for bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune, hvorved generne for omgivelserne reduceres mest muligt.

Vedrørende kastanietræet i den sydlige del af grunden er forvaltningen enig i, at det er et smukt velformet eksemplar og et værdifuldt element i det eksisterende gadebillede. Der er imidlertid konstateret en større skade på den nederste del af træets stamme (rodhalsen), som vurderes på længere sigt at kunne øge risikoen for en svækkelse af træets sundhedstilstand. Det er endvidere fortsat forvaltningens opfattelse, at en indskrænkning af bebyggelsen på dette sted, og dermed etablering af en bredere åbning mellem den nye og den eksisterende bebyggelse, med henblik på at kunne bevare træet eller en beplantning på dette sted, vil bryde markant med ønsket om at sikre, at Amaliegade fremtræder som et stringent og klart defineret gaderum.

Vedrørende forholdet til statens ejendom syd for lokalplanområdet, skal bemærkes, at denne ejendom er fuldt bebygget i henhold til den på ejendommen tinglyste bebyggelsesplan. En eventuel udvidelse af bebyggelsen på denne ejendom vil forudsætte en konkret planmæssig vurdering. Vedrørende projektet til ny bebyggelse i lokalplanområdet, opføres hele denne bebyggelse på A. P. Møller-gruppens ejendom og således ikke på Statens ejendom, ligesom der vedrørende de nævnte højdegrænseplaner i bygningsreglementet, skal henvises til, at bestemmelser i en lokalplan erstatter bygningsreglementets generelle bestemmelser. I den forbindelse skal bemærkes, at lokalplanens bebyggelsesplan overholder bygningsreglementets højdegrænseplaner i forhold til Energistyrelsens lave mellembygning mod den offentlige tilgængelige passage til havnen.

Endelig skal det i relation til de fremførte spørgsmål om erstatning til omliggende ejendomme dels for følgeskader i forbindelse med opførelse af bebyggelsen, dels for tab af herlighedsværdier oplyses, at følgeskader er bygherren og dennes entreprenørers ansvar, hvorimod der ikke ydes erstatning for tab af herlighedsværdier, med mindre sådanne værdier er særskilt sikret.

BILAG VEDLAGT

  1. Referat af borgermødet
  2. Resultatet af de på borgermødet omdelte evalueringsskemaer
  3. Oversigt over de i forbindelse med offentlighedsperioden modtagne henvendelser
  4. Illustration af Amaligadebebyggelsen set fra syd
  5. Illustration af Amaligadebebyggelsen set fra Esplanaden
  6. Illustration af den samlede bebyggelse

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

  1. Offentliggørelsesmaterialet omfattende indstilling med bilag, kopi af annonce samt orienteringspjece
  2. Kopi af de i bilag C nævnte henvendelser

 

Jens Ole Nielsen

 

Til top