Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. januar 2003

9. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 2001

BTU 47/2003 J.nr. 611:107.0001/03

Bygge - og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 har været udsendt i offentlig høring i perioden fra den 1. oktober til den 6. december 2002. Der er i tilknytning hertil gennemført en dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling og et borgermøde. I forbindelse med høringen er der modtaget 77 henvendelser.

Hovedsynspunkterne i de modtagne henvendelser vedrører skyggevirkningerne af den muliggjorte boligbebyggelse i de øst for liggende villa- og kolonihaveområder samt trafik gennem disse områder til og fra lokalplantillægsområdet.

Skyggevirkningerne, der er illustreret med de i orienteringspjecen viste skyggediagrammer samt de som bilag D vedlagte supplerende diagrammer, findes af næsten alle indsigere uacceptable.

Skyggevirkningen i naboområderne af de fastlagte punkthuse i 3-5 etager er større end skyggevirkningerne af rækkehusene, der er i 2 etager. Som en imødekommelse af indsigelserne foreslår forvaltningen sammen med bygherren, at 3 punkthuse i 3 etager i den nordlige del af området, hvor de ligger i kortest afstand fra villabebyggelsen, erstattes af rækkehuse. Ændringerne indebærer udskiftning af lokalplantegning nr. 27.581 med tegning nr. 27.620. Ændringerne skønnes ikke at være af en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, findes fornøden.

De trafikale bemærkninger er foranlediget af en bekymring for, at såvel arbejdskørsel som efterfølgende gennemkørende trafik skal belaste vejnettet i de øst for liggende villa- og kolonihaveområder med øget trafik, og at der ikke kompenseres økonomisk for slitage og eventuelle ødelæggelser. De omhandlede veje, der er private fællesveje, er ikke omfattet af lokalplanforslaget, men forvaltningen er indstillet på i givet fald at tillade trafikdæmpende foranstaltninger til begrænsning af trafikken.

Bygherren NCC Danmark A/S har gjort indsigelse mod, at der skal anlægges fortov i begge sider af Nordre Digevej, samt mod, at lokalplanen angiver offentlige stier langs alle rækkehuse. Forvaltningen finder af sikkerhedsmæssige grunde, at der skal etableres fortov i begge sider. De fastlagte stier langs rækkehusene er forvaltningen indstillet på at acceptere udført med så begrænset bredde, at det ikke er oplagt at cykle på dem, såfremt cykling muliggøres via den enkelte boliggruppes adgangstorv.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 19. september 2002 ( BR 484/02) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 21. august 2002 samt Økonomiudvalgets indstilling af 3. september 2002 om offentliggørelse af forslaget til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001, herunder den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en lokal udstilling og et borgermøde.

Aftryk af indstillingen til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal, som bilag 1.

De af Borgerrepræsentationen vedtagne forslag til plantillæg har været offentliggjort i perioden fra den 1. oktober 2002 til den 6. december 2002. Der er udsendt 793 pjecer til ejere, lejere og brugere og 66 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I samme periode har der i Ørestadsselskabets Informationscenter, Arne Jacobsens Allé 46, været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for lokalplanforslagets indhold.

Den 5. november 2002 blev der afholdt et borgermøde på Peder Lykke Skolen, hvor de fremmødte 26 borgere på baggrund af en gennemgang af lokalplanforslaget havde lejlighed til at stille spørgsmål til 3 embedsmænd fra Bygge- og Teknikforvaltningen, én repræsentant fra Ørestadsselskabet og 2 repræsentanter for bygherren NCC Danmark A/S. Bygge- og Teknikudvalget var repræsenteret ved et medlem af udvalget. Der vedlægges som bilag A et referat af borgermødet samt som bilag B resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet.

Debatten på mødet drejede sig primært om følgende emner:

- Trafik, dels i forbindelse med byggefasen dels generelt, parkeringsdækning, indretning af legeområder, forpligtelse til deltagelse i vedligeholdelse af veje m.v.

- Bebyggelsens disponering, bygningshøjder, herunder indbliksgener og skyggeforhold, beregning af det skrå højdegrænseplan m.v.

- Anvendelsen til boliger kontra offentlige formål, boligstørrelser og -typer samt tidsplan for byggeriet.

Desuden har der i offentlighedsperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om planforslagene på en særlig hjemmeside. Hjemmesiden, der er blevet besøgt 756 gange, indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslagene. På debatsiden har der været et indlæg, som omhandler skyggevirkningerne af den nye boligbebyggelse i naboområderne. Endvidere indeholdt hjemmesiden mulighed for direkte at fremsende indsigelser vedrørende planforslagene via e-mail. Der er modtaget 4 henvendelser via hjemmesiden.

Der er i alt modtaget 77 henvendelser i sagen. Henvendelserne er nummererede, og nr. 15 er fra H/F Sundbyvester, nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundby Vænge, nr. 67 fra Sundby Lokalråd og nr. 69 fra bygherren NCC Danmark A/S. Resten er individuelle indsigelser primært fra beboere i villa- og kolonihaveområderne øst for Nordre Digevej/Digevej. Henvendelse nr. 72 er fra advokaterne Jonquires & Jensen, der på vegne af H/F Sundbyvester har krævet, at den offentlige høring skal gå om, idet man finder, at det udsendte høringsmateriale mangler v&aeli g;sentlige informationer i henseende til skyggevirkninger ved det påtænkte byggeri. Bygge- og Teknikforvaltningen har den 12. december 2002 tilskrevet Jonquires & Jensen, at man, når Borgerrepræsentationen har behandlet de indkomne indsigelser og taget endelig stilling til planforslagene, herunder om man finder grundlag for at imødekomme begæringen om, at den offentlige høring må gå om, vil orientere om Borgerrepræsentationens beslutning.

De indkomne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen og i Økonomiforvaltningen for så vidt angår bemærkninger i relation til kommuneplantillægget.

En liste over henvendelserne, der omtales nedenfor, er vedlagt som bilag C, og kopier af henvendelserne er vedlagt til gennemsyn som bilag 2.

Museet anfører, at en arkivalsk kontrol af lokalplanområdet ikke har afsløret arkæologiske forekomster. Man tager dog forbehold over for resultatet af undersøgelsen, da denne ikke udelukker, at der ved projektet kan dukke væsentlige arkæologiske forhold op, og det indskærpes, at såfremt dette sker, skal museets arkæologiske afdeling kontaktes omgående.

Museets brev er videresendt til bygherren NCC Danmarks A/S.

HUR har ingen indsigelser eller bemærkninger til planforslagene.

Hovedsynspunkterne i de 75 henvendelser vedrører forhold, der kan grupperes under 11 temaer, der refereres og kommenteres i det efterfølgende.

I henvendelse nr. 1-14, 23, 29, 31, 33, 37, 39, 42, 45- 48, 54-55, 59, 67, 73 og 74 gøres der indsigelse mod ændring af kommuneplanens rammebestemmelser for områdets anvendelse fra offentlige formål til primært boligformål, som man finder useriøs og kortsigtet. Det anføres, at man i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan nr. 307 "Sundby Station Øst" i hast ændrede anvendelsen af lokalplantillægsområdet fra O1- område til O2-område, hvorved den maksimale bebyggelsesprocent blev øget fra 30 til 60 pct. Det fremføres, at lokalbefolkning og erhvervsinteresser på Amager må have krav på at kende de planlægningsmæssige vilkår, så det ikke bliver det rene hasardspil at disponere valg af bolig og placering af investeringer i erhvervsvirksomheder og arbejdspladser. I en enkelt henvendelse foreslås, at man udskyder den detaljerede planlægning af området, indtil der opstår et behov for at opføre offentlige institutioner i området.

I en del af henvendelserne anføres herudover, at lokalplantillægsområdet findes uegnet til boliger, fordi friarealerne vil blive generet af Metroen, og idet punkthusene vil kaste store skygger i rækkehusenes haver, og det foreslås, at det aktuelle område indrettes til naturområde til glæde for beboere i naboområderne og patienter på hospitalet.

Ændring af anvendelsen skyldes, som det også er beskrevet i indstillingen om planforslagenes vedtagelse, at antagelsen om, at der ville være bred interesse for at opføre institutioner i området, ikke har holdt stik. En anvendelse til boliger anses ikke for mere belastende i miljømæssig eller trafikal henseende end offentlige formål i almindelighed.

Med hensyn til lokalplantillægsområdets egnethed til beboelse skal bemærkes, at hverken miljømæssige eller trafikale forhold vurderes at tale mod at udnytte området som påtænkt.

Med undtagelse af henvendelse nr. 69 fra NCC Danmark A/S gøres der i samtlige henvendelser indsigelse mod bebyggelsesplanen primært begrundet i de deraf afledte skyggevirkninger i de eksisterende villa- og kolonihaveområder øst for Nordre Digevej/Digevej. Der henvises til, at manglende sollys giver depressioner, dårligt humør og manglende udfoldelsesmuligheder.

Generelt fremføres synspunktet, at den muliggjorte bebyggelse med sin højde og tæthed vil fremstå som en direkte fjendtlig handling med forringet livskvalitet til følge over for de nuværende beboere øst for Nordre Digevej/Digevej, og det påpeges, at bebyggelsens massivitet ikke er i overensstemmelse med intentionen om, at bebyggelsen skal have en lav og åben karakter. I mange henvendelser udtrykkes frustration over, at hensynet til Ørestad, økonomi og det begrænsede antal kommende beboere går frem for hensynet til de mange nuværende beboere i naboområderne.

I en del henvendelser anføres, at bebyggelsesforslaget med sin hensynsløshed og manglende miljøkvalitet står i skærende kontrast til det syd for liggende hospitalsbyggeri, der med auditoriebygninger i 2 etager nærmest Metro og øst for liggende 1-etages bygninger med patientværelser skaber en passende harmonisk overgang til den eksisterende lave bebyggelse øst for Nordre Digevej/Digevej. Der gøres indsigelse mod, at bestemmelserne om bebyggelsens højde er lempet i forhold til de tilsvarende bestemmelser for område I med hospitalet, og det nævnes i denne sammenhæng, at genevirkningerne i form af afskæring af udsigt, indbliksgener og skyggevirkninger øges i og med, at punkthusene muliggøres opført på 80 cm høje plinte.

Skyggevirkningerne af nybyggeriet findes aldeles uacceptable og bl.a. anføres med henvisning til de i planorienteringspjecen viste skyggediagrammer, at i marts og september vil 54 huse/haver blive berørt af skyggevirkninger mellem kl. 16 og 18, som er det tidspunkt, hvor de fleste kommer hjem og gerne vil nyde haven, grille og sidde i solen. Senere på dagen vil endnu flere ejendomme blive berørt af skyggerne. I de egentlige sommermåneder vil skyggevirkningerne snige sig ind i haverne kl. 18.45. Flere indsigere fremfører, at man fortsat kunne have glæde af solen endnu 3-4 timer, hvis ikke den nye bebyggelse ville betyde, at eksempelvis mere end halvdelen af H/F Sundbyvester ville ligge i skygge allerede kl. 20.30. Generelt fremføres i henvendelserne et krav om, at der udarbejdes udførlige beskrivelser af skyggeforholdene i alle årets måneder frem til solnedgang. Bl.a. i indsigelse nr. 72 stilles der krav om, at der - påbaggrund af udførlige skyggediagrammer – gennemføres en ny høringsfase.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundby Vænge, der omfatter villaområdet mellem Grønjordskollegiet og plejehjemmet Sundbygård, anføres specifikt, at man ser med bekymring på planen om at opføre 3-etages punkthuse på strækningen ud for foreningerne. Konkret foreslås, at højden af disse punkthuse reduceres til 2 etager.

I henvendelse nr. 36 og 49 gøres der konkret indsigelse mod det fastsatte højdegrænseprofil på 0,4 x afstanden til modstående vejudvidelseslinie på Nordre Digevej. Der henvises til, at den pågældende vejudvidelseslinie ikke har nogen relevans for lokalplanområdet, og at bestemmelsen er mindre restriktiv for nybyggeriet end de tilsvarende bestemmelser for hospitalet og Ørestad City.

Efter københavnsk målestok og i forhold til kommuneplanens rammer for øvrige områder i Ørestad er en bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 50 og etageantal på overvejende 2-3 og et begrænset antal punkthuse i 4-5 etager en åben og lav bebyggelse, som det er den beskrevne intention for det aktuelle område.

Herudover er der ved placering af punkthusene nærmest Metro og med rækkehusene med gavle mod naboområderne taget hensyn til indbliksgener og skyggevirkninger.

Det kan ikke undgås, at den nye bebyggelse vil kaste skygger ind over de nærmeste naboejendomme - også på tidspunkter, hvor skygger naturligt er uønskede i forhold til havernes benyttelse.

De til lokalplanforslaget udarbejdede skyggediagrammer giver et overordnet billede af skyggernes skiftende retning og længde i sommerhalvåret og er dermed i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Det ville være en meget omstændelig opgave at udarbejde diagrammer over alle årets måneder og alle døgnets tidspunkter, som ønsket, og dertil uoverskueligt at aflæse dem. Forvaltningen har imidlertid udarbejdet supplerende skyggediagrammer for eftermiddags- og aftentimerne henholdsvis den 21. juli og 21. august til yderligere belysning af skyggeforholdene. Diagrammerne, der viser skyggerne af et rækkehus i 2 etager, et punkthus i 3 etager og et eksisterende hus i 1½ etage ud for Oldensti i den nordlige, smalle del af lokalplantillægsområdet, er vedlagt som bilag D.

Med hensyn til kravet i én indsigelse om, at den offentlige høring skal gå om på grund af manglende informationer om skyggevirkninger, skal på baggrund af det ovenfor anførte bemærkes, at der efter forvaltningens vurdering ikke er grundlag herfor. Forvaltningen finder derfor anmodningen bør afvises.

Den 21. juli går solen ned ca. kl. 21.30. Skygger fra punkthuset vil ramme det nordlige hjørne af naboejendommen ca. kl. 19.00. Kl. 20.00 vil de dække den "midterste" del af naboejendommen og kl. 21.00 den sydligste del. Skygger fra rækkehuset vil berøre en lille del af én ejendom kl. 20.00, og kl. 21.00 vil skyggen have flyttet sig så meget, at det er naboejendommen, der berøres. Huset i 1½ etage vil fra kl. 20.00 kaste skygger i den øst for liggende naboejendom. De viste skygger er ikke korrigeret for, at bygninger og beplantning vil standse skyggerne.

Den 21. august går solen ned ca. kl. 20.30. De første skygger fra punkthuset vil berøre en naboejendom ca. kl. 18.00 og fra rækkehuset ca. kl. 19.00.

At det øger den samlede bygningshøjde at opføre punkthusene på plinte er naturligvis rigtigt, men bebyggelsen overholder de fastsatte højdegrænseprofiler. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorfra højdegrænseprofilet mod vej beregnes, bemærkes, at eftersom der ikke må bygges foran en vejudvidelseslinie finder Bygge- og Teknikforvaltningen det naturligt, at måle ud fra en sådan i de tilfælde, hvor den findes. I sydområdet beregnes der i forhold til den eksisterende vejlinie, hvilket skal ses som en ekstraordinær begrænsning under hensyn til, at der her er opført en mere sammenhængende bebyggelse.

Forslaget indebærer, at lokalplantegning nr. 27.581 ændres i henhold til den som bilag E vedlagte lokalplantegning nr. 27.620. Foruden indtegning af rækkehuse i stedet for de 3 punkthuse, er der vist yderligere tværgående stiforløb, hvortil rækkehusene i givet fald kan udstykkes. Ændringen medfører ikke ændringer i lokalplanteksten udover udskiftning af tegningsnummeret.

De med bygherren aftalte ændringer indebærer, at 3 bygninger får en lavere højde end fastlagt i lokalplanforslaget og er dermed en imødekommelse af en del af indsigelserne, skønnes ikke at være af en sådan karakter, at supplerende høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, findes fornøden. Ørestadsselskabet, der formelt stadig ejer det aktuelle område, er indforstået med ændringerne.

Udbygning som økologisk byområde

I henvendelse nr. 33 anføres, at intentionen om økologisk byggestil ikke er overholdt.

Der er i lokalplan nr. 307 i muligt omfang indbygget bestemmelser af økologisk art, herunder om tilslutning til fjernvarme og om naturlige, genanvendelige materialer. Herudover er der i formålsparagraffen optaget en hensigtserklæring om, at området tilstræbes opbygget efter miljørigtige principper, og at boligbebyggelsen vil blive projekteret efter miljørigtige principper. Af planorienteringspjecen fremgår de initiativer, som bygherren påregner at tage i den anledning, herunder udarbejdelse af "grønne regnskaber", installering af individuelle varme- og vandmålere samt termostatregulering af fjernvarme og el. Materialer vælges efter miljødeklaration, boliger forsynes med altaner eller terrasser, der etableres miljøstationer, vej- og stibelægninger minimeres, og friarealer anlægges under hensyn til en varieret naturoplevelse.

I bl.a. henvendelse nr. 15 fr a H/F Sundbyvester anføres, at Kommuneplan 2001 for haveforeningens område foreskriver, at områdets karakter af åben, grøn bebyggelse søges bevaret. Ifølge haveforeningens vedtægter må bebyggelse ikke opføres med en højde på mere end 4 m. Man finder det uacceptabelt, at man i det aktuelle forslag modarbejder disse kvalitative mål og tillader bebyggelse med bygningshøjder op til 17 m.

I flere henvendelser anføres, at kommunen er meget nidkær med hensyn til overholdelse af småhusreglementet i villaområderne, hvor man overhovedet ikke må skygge for hinanden.

I henvendelse nr. 19 henvises til, at byggeri med en højde på op til 18 m vil skabe en uheldig konkurrence til de 3 udsigtshøje, der er under etablering på Amager Fælled ca. 1 km fra Metro, og det foreslås, at begrænse byggeriets etageantal til 2, som anføres som den gennemgående landskabsprofil helt til Amagerbrogade.

I henvendelse nr. 33 anføres, at der er lagt op til, at nybyggeriet skal afspejle en bærende arkitektonisk idé både med hensyn til ensartethed og variation. Indsigeren finder ikke, at den påtænkte bebyggelse er tilpasset de eksisterende bebyggelser.

I henvendelse nr. 64 anføres, at nybyggeriet giver området et præg af storby, der er i modstrid med det eksisterende villakvarter, og at det arkitektonisk er til dumpekarakter.

Som anført i indstillingen om planforslagenes vedtagelse vil den påtænkte bebyggelse efter Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering udgøre en harmonisk og homogen overgang til fælleden og indgå i en byarkitektonisk sammenhæng med nabobebyggelserne, der foruden villaer og kolonihavehuse omfatter Grønjordskollegiet i 8 etager og plejehjemmet Sundbygård i 3 etager. Forvaltningen finder desuden, at den parvise rytme og den stigende bygningshøjde giver bebyggelsen et gennemført helhedspræg. De nævnte 4-8 m høje udsigtshøje er beliggende ved Lossepladsvej og ses ikke at have sammenhæng med det aktuelle område.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge påpeges, at der udestår en tilkendegivelse af, at den nye bebyggelse skal betale til fremtidig vedligeholdelse af de eksisterende veje indenfor foreningerne. Det samme gør sig gældende for eksisterende grønne områder og legepladser, som det forventes, at børn og unge fra det kommende byggeri vil anvende. Grundejerforeningerne foreslår, at det af lokalplanbestemmelserne fremgår, at der skal etableres en grundejerforening, hvor formålet bl.a. er at bidrage til vedligeholdelse af veje og grønne områder i de eksisterende foreninger. Også i indsigelse nr. 33 udtrykkes der betænkelighed overfor mere trafik på nabovejene.

Lokalplanen omfatter kun området mellem Digevej/Nordre Digevej og Metroen, og planloven giver ingen mulighed for i lokalplaner at stille krav om, at den nye bebyggelse forpligter sig til at betale til vedligehold af veje og grønne områder i tilstødende områder. Stiftelse eller medlemskab af en grundejerforening er oftest en praktisk foranstaltning for ejerne af de til en vej grænsende ejendomme, men til gengæld et rent privatretligt anliggende, der ligger uden for vejmyndighedens regi.

Som udgangspunkt påhviler det grundejerne langs en privat fællesvej at holde vejen i en - under hensyn til færdselens art og størrelse - god og forsvarlig stand, jf. privatvejslovens § 57. Den nye bebyggelse grænser til Nordre Digevej og Digevej, og er som følge deraf forpligtet til at indgå i vedligeholdelsen af disse private fællesveje. Med hjemmel i privatvejslovens § 58 kan vejmyndigheden imidlertid bestemme, at andre brugere end ejerne af de tilgrænsende grunde skal deltage i udgifterne ved vedligeholdelsen og istandsættelsen, såfremt deres benyttelse af vejmyndigheden skønnes i særlig grad at medføre slid på vejen. Det vurderes ikke umiddelbart at være tilfældet.

Den samlede nye bebyggelse forventes at medføre ca. 300 bilture pr. dag, hvilket ikke vurderes at give problemer på det tilstødende vejnet. Hvis der alligevel, efter byggeriets ibrugtagning, viser sig at være interesse for gennemførelse af en trafiksanering af området, kan dette ske efter vejmyndighedens tilladelse og efter indbyrdes aftale grundejerne og grundejerforeninger imellem.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge anmodes om, at Københavns Kommune fastslår, at en nord-sydgående forbindelse eksempelvis via Nordre Digevej og Digevej ikke fremover vil være mulig.

Lokalplanen fastlægger, at "Vejanlæggene udformes således, at gennemkørsel med motorkøretøjer hindres ved opsætning af pullerter eller lignende og ved anlæg af Digevej/Nordre Digevej som en 4 m bred sti på en strækning ud for plejehjemmet Sundbygård …" Anden udformning af vejanlægget vil således være i strid med lokalplanen.

I indsigelse nr. 17 fra grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge anføres, at det forventes, at vejene mellem Røde Mellemvej og Nordre Digevej vil blive brugt til arbejdskørsel. Grundejerforeningerne anmoder om, at Københavns Kommune og NCC Danmark A/S skriftligt bekræfter tilsagnet om, at bygherren vil godtgøre alle skader i forbindelse med byggeriet.

Det påhviler bygherren at udbedre og betale eventuelle skader på Nordre Digevej og tilstødende private fællesveje i Grundejerforeningerne Vester Vænge, Søndervænge og Sundbyvænge, som kan henføres til arbejdskørsel til boligbyggeriet. Det anbefales imidlertid de tilstødende grundejere og Grundejerforeninger at registrere vejenes tilstand ved fotos sammen med bygherren inden byggeriets eventuelle start - til afhjælpning mod eventuelle efterfølgende tvistigheder. Vejmyndigheden deltager som opmand ved eventuelle tvistigheder.

I indsigelse nr. 69 fra NCC Danmark A/S gøres der indsigelse mod, at lokalplantillægget kræver et 2 m bredt fortov langs begge sider af Nordre Digevej. NCC gør opmærksom på, at der langs bebyggelsens vestside (ved Metro) anlægges en cykelrute og separat fodgængersti, og at der anlægges fortov på østsiden af Nordre Digevej. Det vestlige fortov vurderes derfor at være unødvendigt.

Anlæg af fortove i begge sider af en vej er en normal vejindretning, som adskiller gående fra den kørende færdsel. Undtagelser herfra er gågader og opholds- og legeområder, hvor der gælder særlige færdselsregler. Det er der ikke tale om her, og af sikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige grunde fastholdes således kravet om fortove i begge sider af vejen.

I indsigelse nr. 69 fra NCC Danmark A/S gøres der indsigelse mod, at lokalplanen angiver offentlige stier langs alle rækkehuse mellem Nordre Digevej/Digevej o g cykelruten langs metroen. NCC forventer øget uvedkommende færdsel med risiko for hasarderet knallertkørsel forbi beboernes hoveddøre, krav til øget stibredde, belysning, vedligeholdelse mv. til følge. NCC foreslår, at fodgænger-/cykleforbindelsen etableres via boliggruppernes adgangstorv kombineret med det sidste stykke af lokalstien ud mod cykelruten ved Metro.

Som udgangspunkt fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen anlægges med "regelmæssige offentlige passagemuligheder mellem Nordre Digevej/Digevej og gang- og cykelstien langs med Metro." Det er vigtigt at fastholde denne offentlige adgang i området. Forvaltningen kan dog godt acceptere, at denne passagemulighed sker via adgangstorvet i kombination med stien langs rækkehusene, såfremt det trafikalt og sikkerhedsmæsigt er foreneligt.

Stierne på tværs af området kan etableres i en beskeden bredde, således at det kun er muligt at trække en cykel mellem Nordre Digevej/Digevej og cykelruten langs Metro. Der er mulighed for at cykle både på cykelruten og på Nordre Digevej/Digevej, der er lokale boligveje med beskeden trafik.

Endelig skal det bemærkes, at stierne langs rækkehusene skal sikre vejadgangen for den enkelte matrikel, hvis det ønskes at udmatrikulere rækkehusene enkeltvis, hvilket lokalplanen skal muliggøre for at opfylde bestemmelserne i byggelovens § 10 A. Derfor nævner lokalplanen, at stierne i forbindelse med eventuel udstykning forudsættes udlagt som privat fællesvej/sti.

I henvendelse nr. 33 anføres, at parkeringsdækningen er for lav og uattraktiv. Der henvises til, at man i naboområderne typisk har 4 parkeringspladser pr. bolig (2 på egen grund og 2 på vej). Indsigeren forudser, at parkeringen vil brede sig til såvel Nordre Digevej/Digevej som til vejene i naboområderne og konkluderer, at trafiksikkerheden derved vil blive kompromitteret, og at der vil opstå en følelsesmæssig afstand mellem de nuværende boligejere og de nye beboere.

Det er en af de overordnede intentioner for Ørestad, at privatbilismen skal begrænses, og derfor er parkeringsdækningen maksimeret. I det aktuelle lokalplanområde er parkeringsdækningen fastsat til og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² boligbebyggelse og 1 parkeringsplads pr. 200 m² bebyggelse til offentlige formål.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke vil opstå parkeringsproblemer som følge af, at bilister parkerer på vejene i naboområdet under hensyn til den optimale kollektive trafikbetjening med Metro. Opstår der mod forventning problemer, er forvaltningen indstillet på at overveje, hvad der kan gøres for at afhjælpe disse.

I nogle henvendelser gøres der tillige indsigelse mod Metroens placering så tæt på eksisterende byområder samt dens etablering på en dæmning, der afskærer områderne fra fælleden og tager udsigten til den.

I henvendelse nr. 67 fra Sundby Lokalråd anføres, at man på baggrund af erfaringerne med fremsendte indsigelser til tidligere lokalplanforslag opfatter høringsfasen som regler i et spil, og at man reelt har minimal indflydelse på beslutningerne.

I enkelte henvendelser henvises til, at der i det aktuelle område allerede er opsat et skilt, der reklamerer for det påtænkte boligbyggeri, og der hentydes til, at indsigelserne altså ikke har nogen betydning, da byggetilladelse til byggeriet åbenbart allerede er givet.

Endelig nævnes i et antal indsigelser, at værdien af ejendommene i naboområderne forringes ved den påtænkte udbygning.

Metro er ikke omfattet af de aktuelle planforslag og er i øvrigt grundigt debatteret bl.a. i forbindelse med vedtagelsen af det oprindelige kommuneplantillæg for Ørestad i 1996 og vedtagelsen af den samtidigt udarbejdede lokalplan nr. 278 for bl.a. Ørestads infrastruktur.

De øvrige bemærkninger refererer ikke til forhold, der kan reguleres ved hjælp af planloven. Med hensyn til det opstillede salgsskilt skal nævnes, at der ikke er meddelt byggetilladelse, og at det er bygherrens eget ansvar, hvis salget påbegyndes uden sikkerhed for, at planforslagene vedtages.

Bilag A: Referat fra borgermødet den 5. november 2002

Bilag B: Resultatet af evalueringsskemaer

Bilag C: Liste over modtagne henvendelser

Bilag D: Skyggediagrammer for eftermiddags- og aftentimer 21. juli og 21. august

Bilag E: Revideret lokalplantegning nr. 27.620

Bilag 2: Kopi af de modtagne henvendelser

Erik Jacobsen Jens Ole Nielsen