Vejledning i omdannelse af byrum

9. Vejledning i omdannelse af byrum

BTU 383/2003 J.nr. 2149.0003/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

"Vejledning i omdannelse af byrum" skal fremme samspillet yderligere mellem borgere og forvaltningen. I arbejdet med kvarterløft, byudviklingspuljen og lignende projekter har forvaltningen gennemført en aktiv vejledning blandt andet for at sikre holdbare løsninger med hensyn til design, funktion, drift og økonomi. Der har vist sig et behov for på et tidligt tidspunkt i dialogen både at formidle forvaltningens myndighedskrav til projekterne, men også at kaste lys over den proces som projekterne skal igennem inden de kan realiseres. Det er på baggrund af disse erfaringer vejledningen er skrevet.

Det foreslås, at vejledningen skal følges på offentlige vejarealer, i kommunale parker og på private fællesveje. Lokale projekter kan tilføje nyt til byen, men det er vigtigt, at de samtidigt forholder sig til byens identitet og helhed, såvel som til de lokale, stedlige forhold. Kun under særlige omstændigheder kan retningslinierne fraviges.

For at anskueliggøre, hvilke myndighedskrav, som forvaltningen normalt vil stille til projekter, er der i vejledningen beskrevet en række forhold om udformning af belægninger, beplantning, belysning, og byinventar. I denne forbindelse ønsker forvaltningen at gøre opmærksom på tre vigtige emner, som Vejledningen præciserer:

1. Anvendelsen af tre identitetsfarver i hver sit specifikke bymiljø (side 9) - blå som signalfarve i stoppestedsmiljøer, til gadenavneskilte mv., grøn farve i parkmiljø og grafit grå farve i urbant-neutralt miljø til lysmaster, skiltestandere mv.Skraldespande udføres i alle tre farver svarende til det miljø, de placeres i.
2. Anvendelsen af følgende minimumsbredder på vejarealer (side 11): 2 meter på fortove, 2,5 meter for cykelstier og 5 meter for lokalgader.
3. Ud over projekter på kommunale vej- og parkarealer, skal alle projekter på private fællesveje også godkendes af Bygge- og Teknikudvalget, når der gives offentligt tilskud og når ændringerne har trafikal betydning (side 47).

Bygge- og Teknikforvaltningen planlægger at udsende Vejledningen i efteråret 2003.

København udvikler sig i disse år på mange fronter. Forandringer og fornyelser af byen sker ofte under nye samarbejdsformer, der er karakteriseret af mange aktører og borgerinddragelse. Arbejdet ses i dag ikke alene fra den Kommunale forvaltning, men også fra en række lokale projektmagere.

De mange involverede interessegrupper medfører i reglen komplicerede projektprocesser, hvor parterne skal opnå enighed, og projekterne via Vej & Park skal godkendes af de ansvarlige politikere i Bygge- og Teknikudvalget. En klar procedure for samarbejdet mellem myndighed og lokale kræfter er derfor vigtig. Forvaltningens minimumskrav og erfaringsviden stilles hermed til rådighed med henblik på at understøtte samarbejdet mellem forvaltningen og borgerne samt deres rådgivere.

"Vejledning i omdannelse af byrum" beskriver projektsamarbejdet mellem borger og myndighed som det normalt skal forløbe fra ide til færdigt anlæg. Endvidere beskrives minimumskrav, som grundlæggende skal sikre æstetisk kvalitet og holdbart design.

Projekter som kvarterløft, partnerskabsprojekter med flere har borgerdialog som et af de centrale krav. For at sikre en reel borgerinddragelse er en klar procedure for samarbejdet mellem myndighed og lokale kræfter vigtigt. Borgerne skal have indblik i egen indflydelsesmulighed. Vej & Parks erfaringer fra samarbejdet med kvarterløftprojekter har endvidere vist, at der er et udtalt ønske fra projekternes side om en større gennemskuelighed i forvaltningen. En af hensigterne med denne Vejledning er at imødekomme dette ønske.

Vejledningen angiver en række krav der skal følges på offentlige vejarealer, i kommunale parker og på private fællesveje. Udgangspunktet for forvaltningen er, at lokale projekter kan tilføre nyt til byen, men at det må ske under hensyntagen til byens identitet og helhed, såvel som til de stedlige forhold. Kun under særlige omstændigheder kan retningslinierne fraviges, og kun, hvis Bygge- og Teknikudvalget efterfølgende kan godkende dette. En bevæggrund for Vejledningen er derfor, at Kommunens minimumskrav for ændringerne i byrummene er tydelige.

For at anskueliggøre, hvilke myndighedskrav, som forvaltningen normalt vil stille til projekter, er der i vejledningen beskrevet en række forhold om udformning af belægninger, beplantning, belysning, og byinventar. I denne forbindelse ønsker forvaltningen at gøre opmærksom på tre vigtige emner, som Vejledningen præciserer:

1. Anvendelsen af tre identitetsfarver i hver sit specifikke bymiljø (side 9) - blå som signalfarve i stoppestedsmiljøer, til gadenavneskilte mv., grøn farve i parkmiljø og grafit grå farve i urbant-neutralt miljø til lysmaster, skiltestandere mv. Skraldespande udføres i alle tre farver svarende til det miljø, de placeres i.
2. Anvendelsen af følgende minimumsbredder på vejarealer (side 11): 2 meter på fortove, 2,5 meter for cykelstier og 5 meter for lokalgader.
3. Ud over projekter på kommunale vej- og parkarealer, skal alle projekter på private fællesveje også godkendes af Bygge- og Teknikudvalget, når der gives offentligt tilskud og når ændringerne har trafikal betydning (side 47).

Introduktionen af de tre farver har primært til formål at sammenkæde og forenkle de bymæssige miljøer. Der er behov for en nuancering af byudstyret, især med hensyn til det urbane miljø. Her er der tale om miljøer, hvor byudstyret ønskes nedtonet med en grå farve. Ved stoppesteder anvendes signalfarven blåt, som svarer til farven på nuværende læskærme mv. samt gadeskilte. Udstyr i parkmiljø, som overvejende omfatter beplantning, holdes i grønt. Københavnerbænken - som er grøn - anvendes dog på tværs af miljøerne.

Erfaringerne har vist, at der ofte er usikkerhed om dimensioneringen af vejene. Derfor ønskes en ensartet procedure for anvendelse af minimumsbredder på vejarealer. Der er i praksis altid behov for en nøje vurdering af de stedlige, herunder trafikale forhold og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at dispensere for retningslinierne af hensyn til pladsforhold og lignende.

Ud over de tre ovenstående emner omfatter Vejledningen emnerne belægning, beplantning, belysning og inventar. I belægningsafsnittet gøres rede for materialevalg, tilgængelighed, anlægsteknik og driftshensyn. Det betyder for eksempel, at Københavner fortovet fastholdes på de primære veje og hovedstrøg udfor pladser. Beplantningsafsnittet er mere vejledende med henblik på at sikre frodige bytræer og at de får et langt liv i Københavns byrum. I belysningsafsnittet sættes læseren ind i de væsentlige lystekniske begreber, belysningsklasser og lyskilder, så der opnås en primær forståelse for arbejdet med belysning i byrummet. Endelig beskrives de væsentligste inventartyper, såsom siddemøbler og affaldsbeholdere i et afsnit om inventar.

Vej & Park har formuleret en miljøpolitik og har opstillet en række målsætninger for miljøarbejdet. Det omfatter blandt andet udstyr, produkter og materialer, der anvendes i forbindelse med anlægsprojekter. Målsætningen tager sigte på at begrænse forbruget af ressourcer, mængden af affald og belastningen af anlæggets omgivelser.

Det betyder blandt andet at:

• der skal anvendes miljømærkede materialer, som ikke forurener og belaster miljøet
• der skal stilles miljøkrav til entreprenører, leverandører og producenter
• der skal i videst mulig omfang anvendes genanvendelige og fornyelige materialer
• der skal anvendes rengøringsvenlige produkter og materialer
• der skal anvendes produkter og materialer med lang levetid
• publikationen "Miljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune" skal følges

Vej & Parks indarbejdelse af miljøkrav vil blive konkretiseret i forbindelse med de kommende års udvikling af nyt byudstyr.

Der er ikke foretaget ekstern høring af publikationens indhold.

"Vejledning i omdannelse af byrum", udkast – august 2003

Ole Bach