Revisionsprotokollat nr. 20/2003 (Byfornyelse)

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. august 2004

Sager til beslutning

2. Revisionsprotokollat nr. 20/2003 (Byfornyelse)

BTU 395/2004 J.nr. 1430.0007/04

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

at de i denne indstilling anførte bemærkninger sendes til Revisionsdirektoratet som høring ssvar på revisionsprotokollat nr. 20/2003 vedrørende Plan & Arkitektur og Byggeri & Bolig

Det skal oplyses for Bygge- og Teknikudvalget, at Revisionsdirektoratet deltager ved punktets behandling i Bygge- og Teknikudvalget.

RESUME

Revisionsdirektoratet har i henhold til bekendtgørelse nr. 435 af 24. maj 1996 om regnskabsgodkendelse og revision efter lov om byfornyelse og boligforbedring gennemgået byfornyelses- og boligforbedringssager, der er godkendt ombygningsregnskab for i 2003.

Denne gennemgang har givet Revisionsdirektoratet anledning til de i sagsfremstillingen anførte bemærkninger og synspunkter. Bemærkninger og synspunkter er fremført i Revisionsprotokollat nr. 20/2003 vedrørende Plan & Arkitektur og Byggeri & Bolig – Revision af Københavns Kommunes regnskab for 2003 på byfornyelsesområdet mv.

Bygge- og Teknikforvaltningen forslag til høringssvar fremgår med kursiv af sagsbeskrivelsen i det følgende. Der er kun medtaget punkter fra prokollatet, hvor revisionen har givet anledning til bemærkninger.

SAGSBESKRIVELSE

Denne gennemgang har givet Revisionsdirektoratet anledning til følgende bemærkninger og synspunkter:

Ejendommen Eskildsgade 62-64

2) Revisionsdirektoratet henstiller, at Byfornyelseskontoret sikrer sig, at samtlige aftalesedler bliver fremsendt til brug for regnskabsgodkendelsen. Herudover ønsker direktoratet oplyst, hvorvidt der er foretaget en opfølgning på afsat beløb på 45.000 kr. under de tekniske bygherreudgifter til dækning af udgifter til el og vand.

For så vidt angår ibrugtagningstilladelse finder direktoratet, at uanset hvorvidt gebyret beregnes eller oplyses af Byggeri og Bolig skal en kopi af ibrugtagningstilladelsen ligge i sagen som dokumentation for, at byggeriet er lovligt.

5) Revisionsdirektoratet anfører for så vidt angår byggelånsrenter, at ejeren skal indhente flere tilbud på byggelån med henblik på at nedsætte udgifterne til byggelånsrenter mest muligt. I heromhandlede råde-over sag har Byfornyelse København afholdt udgifterne løbende på kommunens vegne og beregnet en rente herfra. Direktoratet anfører, at der ved meddelelse af tilsagn blev medtaget et beløb på 450.000 kr. til forventede byggelånsrenter, mens der i byggeregnskabet blev godkendt et beløb på 1.409.877 kr. Direktoratet anmoder derfor oplyst årsagen til den betydelige stigning i renteudgiften.

8) Revisionsdirektoratet savner en begrundelse for, at vilkårene omkring salget af ejerlejlighederne ikke var fastlagt på et tidligere tidspunkt, således at salg og indflytning kunne ske ved byfornyelsesarbejdernes afslutning. Endvidere anmoder direktoratet om oplysning om hvornår nettotabet på de solgte ejerlejligheder bliver gjort endelig op med henblik på hjemtagelse af refusion fra staten.

Plan & Arkitektur skal hertil bemærke følgende:

Ad punkt 2)

For så vidt angår aftalesedler skal man meddele, at Byfornyelseskontoret principielt kun godkender ekstraarbejder mod forevisning af dokumentation i form af aftalesedler og fakturaer. Så vidt man herfra kan se, foreligger der i sagen fakturaer for samtlige godkendte håndværkerudgifter, men man har tilsyneladende overset, at aftaleseddel nr. 28 på 3.168 kr. + moms mangler.

For så vidt angår afsatte beløb under posten tekniske bygherreudgifter skal man meddele, at der i det fremsendte byggeregnskab var medtaget et afsat beløb på 45.000 kr. til dækning af udgifter til el og vand m.m. Byfornyelseskontoret har valgt at godkende regnskabet uden forbehold uanset skønsmæssigt opgjorte udgifter på 45.000 + moms ud af en samlet udgift på godt 19 mio. kr., idet udgifter i denne størrelse er sædvanlige. Kopi af ibrugtagningstilladelse er rekvireret.

Ad punkt 5)

For så vidt angår byggelånsrenter kan Byfornyelseskontoret bekræfte, at der i almindelighed af hensyn til de samlede ombygningsudgifter skal indhentes flere tilbud på midlertidig finansiering. Det følger dog bl.a. af bekendtgørelse nr. 460 af 14. juni 1999, at ejeren selv har mulighed for at foretage den midlertidige finansiering, hvilket vil sige, at ejeren selv kan foretage udlæg, indtil den endelige finansiering af byfornyelsesarbejderne er gennemført. Såfremt ejeren selv foretager udlæg, kan ejerens udlæg forrentes med en rentesats, der svarer til nationalbankens diskonto med tillæg af 3 procentpoint. Kommunen finansierer alle råde over ejendomme uden lån og beregner renter efter retningslinierne i bekendtgørelsen.

Af det fremsendte byggeregnskab fremgår det, at rentesatsen udgør mellem 5,25 % og 7 % over en periode fra august 1998 og indtil juni 2002. De anvendte rentesatser stemmer overens med nationalbankens rentesatser med tillæg af 3 procentpoint.

For så vidt angår forskellen mellem den budgetterede og den faktiske (beregnede) renteudgift kan Byfornyelseskontoret meddele, at renteudgiften blev budgetteret uden særlig hensyntagen til, at der var tale om en ejerlejlighedsejendom, hvor der ikke foretages á conto belåning. Renterne skulle derfor beregnes af et højere beløb i en længere periode.

Ad punkt 8)

Opgaverne vedrørende ombygning, administration og salg af ejendommen Eskildsgade 62-64 varetages på kommunens vegne af Byfornyelsesselskabet København, og forvaltningen forventede, at selskabet i tide ville tage de nødvendige skridt til at få lejlighederne solgt. Selskabet har ved brev af 3. august 2004 oplyst følgende: "Under hele støttesags- og ombygningsforløbet blev ejendommen behandlet som alle andre ejendomme. På baggrund heraf og i forbindelse med sagsbehandlerskifte i forbindelse med meget betydelige reduktioner af personalet i byfornyelsesselskabet, blev salgsbestræbelserne først indledt meget sent. Dette skal beklages. Det skal understreges, at procedurerne for salg af tilsvarende ejendomme efter drøftelser med Plan & Arkitektur siden er omlagt, således at salgsbestræbelserne nu allerede indledes, på et langt tidligere tidspunkt."

Foranlediget af denne sag følger forvaltningen de øvrige ejerlejlighedsejendomme langt tættere og man har bl.a. udvirket, at ejendomsmæglere inddrages allerede i forbindelse med projekteringen. Dette er med henblik på at sikre salg inden eller snarligt efter færdiggørelsen.

Byfornyelsesselskabet har endvidere oplyst, at selskabet forventer at kunne fremsende den endelige opgørelse vedrørende nettotabet på de solgte ejerlejligheder primo september 2004. Herefter kan kommunen hjemtage refusion fra staten.

Revision efter lov om byfornyelse

Revisionsdirektoratet skal ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelser nr.596 af 22. juni 2000 og nr. 90 af 7. februar 2001 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning i henhold til disse bekendtgørelser.

Dette har givet Revisionsdirektoratet anledning til følgende bemærkninger:

Bygningsfornyelse (lovens Kapitel 3)

Ejendommen Ungarnsgade 74 – 78/Lergravsvej 5

Ad punkt 3)

Revisionsdirektoratet anmoder om at få oplyst begrundelsen for, at kommunen først ville kræve, at hele udgiften til friarealforbedringerne skulle anses som forbedring, men efterfølgende har godkendt hele den støtteberettigede udgift på 703.000 kr. som tabsgivende udgifter.

Byfornyelseskontoret skal hertil bemærke, at i henhold til den dagældende byfornyelseslov § 23, stk. 3, skulle kommunen i opfordringen til ejeren oplyse om den maksimale størrelse af den lejeforhøjelse, som kommunen forventede at kunne godkende som følge af arbejdernes gennemførelse. Ændringer, der medførte en større lejeforhøjelse end meddelt i opfordringen, kunne kun foretages efter fornyet opfordring.

Da Byfornyelseskontoret i forbindelse med udsendelse af opfordringen den 26. juni 2000 havde en forventning om, at en del af udgifterne ville kunne betragtes som forbedring, valgte man at anføre, at hele udgiften ville blive betragtet som forbedring, da den maksimale lejeforhøjelse således blev angivet. Dette var ment som et forhandlingsoplæg.

Det blev efterfølgende konstateret, at der ikke var mulighed for at betragte udgiften eller en del heraf som forbedring, idet etablering af friarealer også for enkeltejendomme lovmæssigt sidestilles med karrevis friarealforbedring.

I de sidstnævnte sager afholder kommunen alle udgifterne til etableringen af friarealer som refusionsberettigede udgifter. Ejerne pålægges således ikke en del af udgifterne.

Derfor har Byfornyelseskontoret godkendt samtlige støtteberettigede udgifter i sagen på 703.000 som ombygningstab.

Ad punkt 6)

Revisionsdirektoratet anmoder om at få oplyst, hvorfor finansieringen af denne sag ikke følger praksis.

Hertil skal Byfornyelseskontoret bemærke, at i sager vedrørende etablering af friarealer i den karrévise byfornyelse afholder kommunen som anført ovenfor udgifterne som refusionsberettiget udgift. Der optages ikke byggelån i disse sager, da kommunen løbende finansierer udgifterne ved overførsel af beløb til byfornyelsesselskaberne. Der er således ikke praksis for optagelse af byggelån i disse sager.

I den konkrete sag blev det aftalt med byggesagsadministrator advokat Uffe Bierfelt, at han kunne fremsende fakturaer i sagen til Byfornyelseskontoret, der ville sørge for betaling heraf. Dette ville medføre, at udgifter til etablering af byggelån samt byggelånsrenter kunne undgås, hvilket både ville spare kommunen og staten for udgifter. Henset hertil samt til sagernes begrænsede omfang og de få fakturaer, der optræder i en sag om friarealforbedring, har man anset det for hensigtsmæssigt at undgå låneoptagelse.

Ad punkt 8)

Revisionsdirektoratet anfører, at udbetalingerne i sagen bør omposteres til "erstatninger og tilskud", at udgiftsrammen justeres til 703.000 kr. samt at refusion fra staten hjemtages som oprindelig gjort med 50 % (d.v.s. 351.500 kr.).

Byfornyelseskontoret skal hertil bemærke, at man har taget til efterretning, at udbetalingerne bør omposteres til "erstatninger og tilskud", hvilket vil ske. Der vil således også blive søgt om refusion af momsudgifterne, således at den samlede refusion i sagen vil udgøre 351.500 kr. som oprindelig.

Revision af støtteberegninger efter saneringslovgivningen

Erhvervs- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 180 af 18. december 1989 om uddelegering af administrationen vedrørende afslutningen af saneringsplaner m.v. fastsætter i kapitel 4.4, at revisionen af beregningen af støtte efter saneringslovgivningen sker efter samme principper som i de regler, der er fastsat for boligstøtteregnskaber.

Ifølge Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 2134 af 22. marts 1994 (nu bekendtgørelse nr. 816 af 3. november 1999) om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskab skal revisor hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning om kommunens øvrige regnskaber, afgive beretning, hvori der redegøres for den udførte revision.

Revisionsdirektoratet har afgivet erklæring på opgørelse vedrørende udbetalt statsrefusion efter saneringsloven (2002):

Ved Revisionsdirektoratets gennemgang af Plan & Arkitekturs opgørelse for 2002 over udbetalt statsrefusion efter saneringsloven viste det sig, at en resterende del (kr. 847.438) af et statstilskud på kr. 2.013.898 vedrørende "Israels Plads-karréen", som var bogført på regnskabsår 1999, ikke var modtaget i 2002. Plan & Arkitekturs regnskabskontor har i den anledning oplyst, at der har været forhandlinger mellem Plan & Arkitekturs Byfornyelseskontor og Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) om statstilskud i gamle sanerings-karréer, som endnu ikke var udbetalt fra Finanstyrelsen. Ovennævnte beløb var imidlertid ikke med i Fornyelseskontorets opgørelse.

Revisionsdirektoratet beder derfor oplyst, hvilke saneringsmellemværender med staten, der fortsat består, hvilke der eventuelt måtte være frafaldet samt årsagen hertil.

I den anledning kan oplyses, at Plan & Arkitektur i foråret 2003 forhandlede med Økonomistyrelsen om afslutningen af saneringssager. Resultatet var, at forvaltningen fik udbetalt 15.456.517,02 kr. den 8. maj 2003.

Som et led i aftalen med styrelsen blev det aftalt, at kun de sager, som blev drøftet under forhandlingerne, danner grundlaget for færdigbehandling og udbetaling af alle uafsluttede sager, så Økonomistyrelsen kunne få "saldokvittering".

Det var dengang ikke muligt at udskrive en fuldstændig og specificeret opgørelse af tilgodehavenderne, der var oparbejdet over en årrække fra 1995.

I denne forbindelse blev det nævnte tilgodehavende bogført i 1999 på 847.438 kr. vedrørende Israels Plads karréen desværre overset. Kommunens kautionsforpligtelse i sagen blev udløst i 1995 og det endelige tab senest opgjort til styrelsen i 1998 og bogført i 1999.

Øvrige sager vil i henhold til aftalen med styrelsen herefter alene kunne genoptages på grundlag af bestemmelserne herom i uddelegeringscirkulæret, f.eks. hvis der opstår nye forpligtelser.

Israels Plads karréen er således ikke med i aftalen, og forvaltningen har dermed frafaldet kravet.

De i aftalen omhandlede udeståender, som ikke er omfattet af "saldokvitteringen" og således fortsat består, er følgende:

Hesteskokarréen (tab på kaution). Afventer afslutningen af en verserende retssag. Der skal herefter fremsendes fornyet opgørelse til styrelsen.

Fælledvejkarréen (tab på kaution). Der er indgået en afdragsordning. Så længe afdragsordningen overholdes, afstår forvaltningen fra at opkræve statstilskud.

For Amagergade-karréen, West-end-karréen og Havnegade-karréen skal Plan & Arkitektur revurdere sagerne for afregningen af tab på kaution og fremsende fornyet opgørelse til styrelsen.

Irmakarréen, Brønnum-karréen og Birkegadekarréen er afregnet ved modregning. Plan & Arkitektur skal dog revurdere sagerne for afregningen af tab på kaution.

Solitudevej 3 afventer fortsat Økonomistyrelsens stillingtagen til opgørelsen.

Møllegade-karréen er opgjort den 19. november 2003, men endnu ikke afregnet fra Økonomistyrelsen.

Fælledvejkarrén og Nørre Søgade-karréen er ikke endelig opgjort af forvaltningen, idet der fortsat mangler salg af ejendomme.

Sjællandsgadekarréen mangler opgørelse herfra efter salg af ejendomme.

Byggeri & Bolig

Sagsgennemgangen på byfornyelsesområdet under Byggeri & Bolig har alene givet anledning til ikke-væsentlige bemærkninger.

Økonomi

Miljøvurdering

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Revisionsprotokollat til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende Plan & Arkitektur og Byggeri & Bolig – Revision af Københavns Kommunes regnskab for 2003 på byfornyelsesområdet mv.

Mette Lis Andersen

Til top