Mødedato: 25.08.2004, kl. 14:00

Miljøtrafikuge - trafikforsøg i Sdr. Boulevard

Miljøtrafikuge - trafikforsøg i Sdr. Boulevard

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. august 2004

 

 

Sager til beslutning

 

14.      Miljøtrafikuge - trafikforsøg i Sdr. Boulevard

 

BTU 385/2004  J.nr. 0616.0003/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget godkender

at  den i sagsfremstillingen beskrevne model B gennemføres som trafikforsøg på Sdr. Boulevard fra Ny Carlsberg Vej til Enghavevej i dagene 22. – 26. september 2004 under forudsætning af at der findes opbakning hos Vesterbro Lokalråd.

at orienteringen om hvilke konkrete trafikforsøg og aktiviteter, der gennemføres i Miljøtrafikugen tages til efterretning

 

 

RESUME

På Borgerrepræsentationsmødet den 9. juni 2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen indstillingen om Miljøtrafikuge 2004 – trafikforsøg og aktiviteter. I forbindelse med behandlingen besluttede Borgerrepræsentationen: "at forvaltningerne i samarbejde med Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe v urderer muligheden for trafikforsøg i Sønder Boulevard". Beslutningen blev truffet på baggrund af en ansøgning fra Vesterbro Lokalråd om spærring af al biltrafik på Sdr. Boulevard på strækningen fra Skelbæksgade til Enghavevej i dagene 20. – 26. september.

Forsøget skal illustrere "Trafik og Byrumsplan for Vesterbro", hvor det planlægges at lukke Sdr. Boulevard mod Enghavevej.

 

Forvaltningerne har vurderet, at en spærring af biltrafikken på hele den ansøgte strækning og det ansøgte tidsrum ikke er mulig. Det skyldes, at en sådan spærring vil give uhensigtsmæssige forhold i de tilstødende sidegader samt for de igangværende ledningsarbejder i Sdr. Boulevard.

 

Forvaltningerne har efterfølgende drøftet 2 modeller for gennemførelse af et forsøg med en spærring af Sdr. Boulevard for biltrafik på strækningen fra Ny Carlsberg Vej til Enghavevej fra den 22. september til 26. september med Vesterbro Lokalråd og Københavns Politi.

 

Den ene model (model A) omfatter en spærring for al biltrafik på Sdr. Boulevard på strækningen mellem Enghavevej og Ny Carlsbergvej, således at området vil være helt bilfrit. Der vil heller ikke være mulighed for parkering. Sidegaderne på stækningen lukkes mod Sdr. Boulevard. Sidegaderne er i dag ensrettede, hvorfor disse under forsøget skal dobbeltrettes. Forsøget vil betyde at der vil blive nedlagt ca. 200 parkeringspladser i området. Denne model giver gode muligheder for at Vesterbro Lokalråd kan gennemføre aktiviteter på vejarealerne i det bilfrie område.

 

Det er forvaltningernes vurdering at model A klarest giver muligheder for at udnytte gaderummet, men denne model giver samtidigt anledning til store genevirkninger for de lokale beboere. Gennemførelse af forslaget kræver derfor en meget grundig information af de lokale beboere. Københavns Politi har tilkendegivet at de ikke kan godkende forslaget. Derfor har forvaltningerne udarbejdet et alternativt, men ikke så vidtgående forslag. (Model B)

 

Model B omfatter en spærring for biltrafik af Sdr. Boulevard på strækningen mellem Enghavevej og Ny Carlsbergvej, således at man ikke kan køre ind og ud fra området mod Enghavevej. Det vil heller ikke være muligt at køre ind i området fra den del af Sdr. Boulevard der ligger udenfor området. Sidegaderne på stækningen der i dag er ensrettede lukkes imidlertid ikke mod Sdr. Boulevard. Der vil derfor i denne model fortsat være lokaltrafik i området. Der vil være parkering tilladt på dele af Sdr. Boulevard. Forsøget vil betyde at der vil blive nedlagt op mod 50 parkeringspladser i området. Denne model giver begrænsede muligheder for at gennemføre aktiviteter på vejarealerne i det fredeliggjorte område.

 

Politiet har tilkendegivet at de kan støtte en gennemførelse af Model B. Desværre har Vesterbro Lokalråd tilkendegivet, at de kun agter at deltage i Miljøtrafikugen, hvis model A gennemføres.

 

Det er forvaltningernes vurdering at model B vil kunne illustrere "Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro". I planen forudsættes det at den gennemkørende trafik skal flyttes til Ny Carlsbergvej, uden at der ændres på den lokale trafiks muligheder for at bevæge sig. Det er samtidigt forvaltningernes vurdering at genevirkningen  overfor de lokale beboere vil være mindst ved at gennemføre model B, da den omfatter nedlæggelse af et mindre antal parkeringspladser.

 

Forvaltningerne indstiller på denne baggrund at Model B gennemføres under forudsætningen af at det viser sig, at der alligevel kan opnås enighed med Vesterbro Lokalråd herom. Kan der ikke opnås enighed, gennemføres der ingen trafikforsøg i Sdr. Boulevard.

 

Udvalgene er i juni 2004 blevet orienteret om de forslag til trafikforsøg og aktiviteter, der er fremsendt til kommunen. Forvaltningerne har vurderet forslagene og i vedlagte bilag, er der redegjort for, hvilke trafikforsøg og aktiviteter, der gennemføres i Miljøtrafikugen.

Forvaltningerne indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

 


SAGSBESKRIVELSE

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Forvaltningerne har modtaget en ansøgning fra Vesterbro Lokalråd om spærring af al biltrafik på Sdr. Boulevard på strækningen fra Skelbæksgade til Enghavevej i dagene 20. – 26. september.

 

Forvaltningerne har vurderet, at en spærring af biltrafikken på hele den ansøgte strækning ikke er mulig. Dette som følge af de uhensigtsmæssige forhold det vil afstedkomme i de tilstødende sidegader samt for de igangværende ledningsarbejder i Sdr. Boulevard.

 

Sidegaderne til Sdr. Boulevard er i dag næsten alle ensrettede skiftevis, så der køres til og fra ved at benytte Sdr. Boulevard. En lukning af hele Sdr. Boulevard vil således betyde, at ensretningen i disse i alt 23 sidegader skal ophæves.

 

Dette kan kun vanskeligt lade sig gøre, da der kun er et kørespor mellem tætparkerede biler. Som følge heraf vil det være en forudsætning, at der fjernes ca. 400 parkeringspladser for at give mulighed for at dobbeltrette sidegaderne. Da der i dag parkeres tæt i området forudser forvaltningerne, at der vil opstå store problemer for lokale beboere med at finde parkeringspladser.

 

Herudover foregår der en del byfornyelse særlig i sidegaderne, der vil umuliggøre etableringen af vendepladser mange steder.

 

I selve Sdr. Boulevard er der igangværende ledningsarbejde på strækningen fra Eskildsgade til Dybbølsgade. Dette arbejde forventes først at være afsluttet i oktober 2004, og forsøget vil således generere den nødvendige arbejdskørsel.

 

Da sidegaderne på strækningen fra Enghavevej til Ny Carlsberg Vej er bredere og kortere end de øvrige sidegader, har forvaltningerne vurderet, at det her eventuelt vil være muligt at ophæve ensretningen.

 

På denne baggrund har forvaltningerne vurderet, at det vil være muligt at etablere et bilfrit område i Sdr. Boulevard på strækningen mellem Enghavevej og Ny Carlsberg Vej. Dette vil delvist være i overensstemmelse med Vesterbro Trafik- og Byrumsplan, hvor intentionen er, at Sdr. Boulevard spærres mod Enghavevej.

 

Bygge- og Teknikudvalget behandlede på sit møde den 2. juni indstilling om aktiviteter i Miljøtrafikugen, her blev det besluttet at sende indstilling til behandling i Borgerrepræsentationen. På Borgerrepræsen tationsmødet den 9. juni 2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen indstillingen om Miljøtrafikuge 2004 – trafikforsøg og aktiviteter. I forbindelse med behandlingen besluttede Borgerrepræsentationen: "at forvaltningerne i samarbejde med Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe vurderer muligheden for trafikforsøg i Sdr. Boulevard".

 

Forvaltningerne indledte på denne baggrund drøftelse med Vesterbro Lokalråd og Københavns Politi om en lukning af al biltrafik på Sdr. Boulevard på strækningen mellem Ny Carlsberg Vej og Enghavevej fra den 22. september til den 26. september og afholdelse af en række aktiviteter på det lukkede vejareal i perioden. Det overordnede formål med trafikforsøget er at kunne vurdere hvilken effekt Sønder Boulevardprojektet vil få på trafikken i Ny Carlsberg Vej.

 

Forvaltningerne har udarbejdet to forslag (Model A og Model B) til lukningen af denne strækning.

 

Model A omfatter følgende: Ved Enghavevej og Ny Carlsbergvej etableres der spærringer/porte der kan lukkes op i forbindelse med nødkørsel til Sdr. Boulevard. Ved sidegadernes udmunding til Sønder Boulevard etableres der faste spærringer. Dette kræver at ensretningen ophæves i disse gader, og parkeringen nedlægges i den ene side af 5 af sidegaderne og der etableres vendepladser. For de resterende 2 sidegader etableres der vendepladser i bunden af gaderne.

 

Som følge af trafikforsøgets realisering vil der skulle nedlægges ca. 100 parkeringspladser i sidegaderne, mens der i selve Sdr. Boulevard skal nedlægges ca. 90 parkeringspladser under forsøget.

 

Det er forvaltningens vurdering at model A klarest giver muligheder for at udnytte gaderummet, men denne model giver samtidigt anledning til store genevirkninger for de lokale beboere. Gennemførelse af projektet kræver en meget grundig information af de lokale beboere. Københavns Politi har tilkendegivet at de ikke kan godkende forslaget. Derfor har forvaltningerne udarbejdet et alternativt, men ikke så vidtgående forslag. (Model B)

 

Model B omfatter følgende: Ved Enghavevej og Ny Carlsbergvej etableres der spærringer/porte der kan lukkes op i forbindelse med nødkørsel til Sdr. Boulevard.  Man kan således ikke køre ind og ud fra området mod Enghavevej. Det vil heller ikke være muligt at køre ind i området fra den del af Sdr. Boulevard der ligger udenfor området. Sidegaderne på stækningen der i dag er ensrettede lukkes imidlertid ikke mod Sdr. Boulevard. Der vil derfor i denne model fortsat være lokaltrafik i området. Der vil være parkering tilladt på dele af Sdr. Boulevard. Forsøget vil betyde at der vil blive nedlagt op mod 50 parkeringspladser i området. Denne model giver begrænsede muligheder for at gennemføre aktiviteter på vejarealerne i det fredeliggjorte område. Vesterbro Lokalråd har desværre tilkendegivet, at de ikke anser det for muligt at gennemføre de ønskede aktiviteter, hvis model B gennemføres. Vesterbro Lokalråd har samtidig tilkendegivet at de ikke agter at deltage i Miljøtrafikugen hvis model B gennemføres.

 

Det er forvaltningernes vurdering at model B vil kunne illustrere "Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro". I planen forudsættes det at den gennemkørende trafik skal flyttes til Ny Carlsbergvej, uden at der ændres på den lokale trafiks muligheder for at bevæge sig. Det er samtidigt forvaltningernes vurdering at genevirkningen overfor de lokale beboere vil være mindst ved at gennemføre model B, da den omfatter nedlæggelse af et mindre antal parkeringspladser. Politiet har tilkendegivet at de kan støtte en gennemførelse af Model B …

 

Forvaltningerne indstiller på denne baggrund at Model B gennemføres under forudsætningen af at det viser sig, at der alligevel kan opnås enighed med Vesterbro Lokalråd herom. Kan der ikke opnås enighed, gennemføres der ingen trafikforsøg i Sdr. Boulevard.

 

Der vil i forbindelse med begge modeller blive etableret to fodgænger støttepunkter i Ny Carlsbergvej, et ved Sdr. Boulevard og et ved Haderslevgade. Disse støttepunkter etableres i Ny Carlsberg Vej for at sikre dennes funktion som skolevej når trafikken stiger som følge af spærringen af Sdr. Boulevard.

 

Vesterbro Lokalråd ønsker endvidere at der markeres cykelstier i Ny Carlsberg Vej, forvaltningerne har vurderet at dette ikke vil have nogen afgørende effekt da der ikke cykles meget i Ny Carlsberg Vej. Da gennemførelse af forslaget samtidig betyder at der skal nedlægges ca. 80 parkeringspladser i Ny Carlsberg Vej er det forvaltningens vurdering at dette ikke bør gennemføres.

 

Der vil, i forbindelse med en evaluering af spærringernes effekt på trafikken, blive foretaget trafiktællinger før og under trafikforsøget.

Udvalgene er i juni 2004 blevet orienteret om de forslag til trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen og på den Bilfri Dag, der er fremsendt til kommunen.  På baggrund af møder med forslagsstillerne og vurderinger foretaget i forvaltningerne fremgår det af vedlagte bilag, hvilke trafikforsøg og aktiviteter, der gennemføres i Miljøtrafikugen 2004.

 

Økonomi

Forsøget er indeholdt i budgettet for Miljøtrafikugen 2004.

 

Miljøvurdering

Forsøget illustrerer den fremtidige trafiksituation i området og som sådant påvirkes lokalmiljøet i Sdr. Boulevard positivt.

 

Høring

Politiet har meddelt, at de ikke kan støtte gennemførelse af model A, men at de ikke har indvendinger mod model B. Vesterbro Lokalråd har meddelt, at man kun agter at deltage, hvis model A gennemføres. I forbindelse med trafikforsøget vil beboere i området blive orienteret, herudover skal R98 samt Københavns Brandvæsenet informeres.

 

 

Andre konsekvenser

-

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Trafikforsøg Sdr. Boulevard, Model A

Bilag 2: Trafikforsøg Sdr. Boulevard, Model B

Bilag 3: O versigt over aktiviteter under Miljøtrafikugen 2004

 

Ole Bach                                                  Hjalte Aaberg


 


Til top