Københavns Kommunes monumenter i byrummet
Københavns Kommunes monumenter i byrummet
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 24. november 2004
Sager til beslutning
11. Københavns Kommunes monumenter i byrummet
BTU 548/2004 J.nr. 680.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
at Bygge- og Teknikudvalget sender nedenstående 5-årige handlingsplan for Københavns Kommunes monumenter og medfølgende redegørelse i høring
RESUME
Af de omkring 600 monumenter, der pryder byens pladser og
parker, ejes ca. halvdelen af Københavns Kommune. Ansvaret for disse ligger i
Bygge- og Teknikforvaltningen, og den monumentansvarlige er ansat i Vej &
Parks
Formålet med en handlingsplan og en redegørelse for området er dels at søge at agere ud fra de i redegørelsen formulerede overordnede parametre for håndteringen af monumenter i det offentlige rum, dels proaktivt at forholde sig til nogle af de mange spørgsmål, der stilles, og de holdninger, der rører sig i tiden i forhold til både den gamle og den nye kunst. Spørgsmålene om bevaring og fornyelse er omdrejningspunkter i diskussionen om det offentlige byrums skulpturelle udsmykning.
Handlingsplanen
I den 5-årige handlingsplan lægges der op til følgende tiltag:
En revurdering og organisering af monumenternes placering i byrummet, herunder hvilke nye værker der måtte være ønskelige.
Udskrivelse af en idékonkurrence til nye monumenter efterfulgt af forslag fra indbudte kunstnere. Realisering kan ske under forudsætning af, at der kan opnås ekstern finansiering.
Arrangementer af midlertidig karakter, herunder tilbagevendende events.
Gennemførelse af en gennemgribende, professionel synsforretning af monumenternes bevaringstilstand med henblik på en prioritering mellem akutte og mere langsigtede restaureringsopgaver.
Gennemførelse af en
række formidlingsaktiviteter ifølge en overordnet plan.
Styrkelse
af samarbejdet med andre forvaltninger og enheder i kommunen på det billedkunstneriske
område.
Etablering
af et netværk med øvrige monumentansvarlige fra ind- og udland for erfaringsudveksling
og planlægning af større tiltag, herunder arbejdet med fundraising.
Redegørelsen
Byens monumenter udgør samlet væsentlige udtryk for nationens og byens identitet. Som forvalter af en del af kulturarven skal Bygge- og Teknikforvaltningen tage stilling til principperne for erhvervelser, placering, vedligeholdelse, renholdelse, formidling m.m. Hovedsynspunkter i redegørelsen er, at alle monumenterne til enhver tid er tilgængelige for offentligheden i et fornuftigt samspil med byrummet, at forvaltningen er sig sit ansvar for monumenternes bevaring og formidling bevidst, og at der proaktivt arbejdes for, at samtidskunsten får en plads i det offentlige byrum, gerne gennem temporære tiltag.
Redegørelsen
indeholder endvidere overvejelser om, hvilke kunstværker, der opstilles hvor,
og hvorfor. Den særlige problematik omkring nyerhvervelser i form af gaver og
overdragelser behandles, og kriterierne for nyopstilling beskrives. Bestanden
og fordelingen af byens skulpturelle udsmykning diskuteres ud fra kongstanken
om markante kunstnerisk islæt, der samler byrummet i et tilfredsstillende
æstetisk helhedsbillede. Endvidere redegøres der for fremgangsmåder for
midlertidige udsmykninger i byrummet.
Såvel handlingsplan som
monumentredegørelse sendes til høring (en måned) i kommunen samt i den i forbindelse
med redegørelsens udarbejdelse nedsatte fokusgruppe, der består af
repræsentanter fra Akademirådet, Dansk Byplanlaboratorium, Det særlige
Bygningssyn, Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse, Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg,
Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens Kunstfond, samt repræsentanter for billedkunstnerne
og faget kunsthistorie.
SAGSBESKRIVELSE
Der har gennem årene været forskellige tilløb til en monumentpolitik eller i det mindste nogle retningslinjer for området. I og med, at området nu er lagt under Vej & Parks Byrumskontor, er der efter ansættelse af en faguddannet person (kunsthistoriker) foretaget en grundig analyse af monumentområdet, som bør munde ud i nogle generelle overvejelser, holdninger og retningslinjer samt forslag til en handlingsplan.
Samspillet mellem monumentet og dets omgivelser er set i en bymæssig sammenhæng af vital betydning. Monumentet er blot et af elementerne i hele den bymæssige kontekst, og som sådan skal det bringes til at fungere optimalt.
I det vedlagte udkast til en monumentredegørelse for
Københavns Kommune beskrives først monumenternes typologi og funktioner, og i
et kort, historisk rids gøres der rede for Københavns Kommunes forskellige
tilløb til en monumentpolitik gennem årene.
Derefter
problematiseres procedurerne omkring nyerhvervelser, og der fremsættes
overvejelser over, hvilke kunstværker, der opstilles hvor, og hvorfor. Den
særlige problematik omkring nyerhvervelser i form af gaver og overdragelser
behandles, og kriterierne for nyopstilling beskrives. Bestanden og fordelingen
af byens skulpturelle udsmykning diskuteres, og der redegøres for
fremgangsmåder for midlertidige udsmykninger i byrummet.
Uddybning af
indstilling og evt. alternativer hertil
Handlingsplan
Hovedpunkterne i
den 5-årige handlingsplan er som følger:
Inden udgangen af 2005 er der udarbejdet kriterier og
regelsæt for såvel "passive" som "aktive" erhvervelser. Der foreligger
endvidere en systematisk kortlægning med vurderinger af behovet for at udsmykke
specifikke steder eller decideret "forsømte" områder. Der foreligger en plan for påtænkte aktiviteter
af formidlingsmæssig art for 2006. I bestræbelserne for at harmonisere
kommunens tiltag og retningslinjer på det kunstneriske område er et samarbejde
med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kulturfonds Billedkunstneriske
Udvalg, formaliseret og en fokusgruppe sammensat af eksterne eksperter
inddrages løbende i forbindelse med brændende spørgsmål og særlige events som
rådgivende og inspirerende organ.
Inden udgangen af 2005 er etableret et udbygget netværk med øvrige monumentansvarlige fra ind- og udland med henblik på dels erfaringsudveksling, dels fælles planlægning af større formidlings- og udstillingsmæssige tiltag, herunder arbejdet med fundraising.
Fra 2006 udgives
der årligt mindst én turfolder med forslag til monumentruter (også netbaseret).
Inden udgangen af 2006 foreligger en detaljeret plan for et
midlertidigt tiltag på monumentområdet, som skal afvikles i løbet af 2007.
Endvidere foreligger der forslag til kommende, tilbagevendende events af
midlertidig karakter, som året forinden beskrives og planlægges i detaljer,
herunder også de skiftende lokaliteter. Der
foreligger desuden en oversigt over personer eller begivenheder, der udgør et
potentiale for et mindesmærke.
I perioden 2007-09 foretages en gennemgribende synsforretning sammen med en faguddannet konservator eller konserveringstekniker. Denne munder ud i en i en rapport, der danner grundlag for en prioritering mellem akutte og mere langsigtede restaureringsopgaver.
I løbet af 2007 udskrives og afvikles en åben idékonkurrence
om potentielle mindeværdige begivenheder og personer, og inden udgangen af 2008
har en række indbudte billedkunstnere indsendt forslag til et eller flere
monumenter monument, som over en årrække vil blive søgt realiseret.
Inden udgangen af 2007 udarbejdes en overordnet plan med henblik på eventuelle ændringer i placering, herunder forslag til hvilke, monumenter, der med fordel ville kunne indgå i en "rotationsordning" hen over en 3-5-årig periode. Denne ordning sættes forsøgsvis løbende i værk, så der hvert år vil være 2-3 monumenter, der får en ny plads. Planen indeholder forslag til forbedring af en række monumenters placering. I takt med, at ændringerne sættes i værk, styrkes formidlingen omkring dem.
Inden udgangen af 2008 foreligger en kortlægning af de
enkelte bydele eller distrikter med en vurdering af, om der er behov for at
samle visse monumentgrupper på særligt udvalgte steder.
Til grund for
handlingsplanen ligger en redegørelse for problematikker og holdninger på
monumentområdet. Dets hovedpunkter er som følger:
Tanker omkring nyerhvervelser og placering
Erhvervelser af
monumenter til det offentlige byrum rejser en række spørgsmål af principiel
karakter. Både når det gælder eksterne gaver eller overdragelser, og når der er
tale om egne initiativer, der fra starten er indtænkt i et byrum, er det
vigtigt at få opstillet nogle overordnede kriterier for, hvilke monumenter, det
er ønskværdigt at lade opstille offentligt. Der er behov for såvel
mindesmærker, der tilgodeser særlige grupper, som markante kunstneriske islæt,
der samler byrummet i et tilfredsstillende æstetisk helhedsbillede. Det er
vigtigt, at der er en sammenhæng mellem monumentets betydningsbærende og
identitetsskabende kraft og dets æstetiske udtryk, også i samspillet med
omgivelserne (skalaforhold, materialer, farver, lys). Centralt i diskussionen
står spørgsmålet om eksisterende værker, hvis berettigelse som offentlig
udsmykning har været draget i tvivl. Her er løsningen ikke "kirkegårde" eller
"hospicer" for umoderne eller aflægs monumenter, men snarere en kreativ nytænkning
i placeringsforholdene. Holdningen er, at alle monumenterne på godt og ondt er
udtryk for en kontinuitet, der afspejler skiftende tiders smag og hver på deres
måde er udtryk for byens identitet. Denne kæde bør ikke brydes; tværtimod bør
de svageste led styrkes, f.eks. gennem bedre placeringer og øget formidling.
Dertil kræves en nøje gennemgang af de enkelte monumenters placering. For
monumenter, der ikke har umiddelbar tilknytning til et bestemt sted, kan der
tænkes en "rotationsordning", så man får mulighed for at opleve kunstværket i
skiftende omgivelser. Her tages særligt hensyn til "forsømte", monumentfattige
områder fortrinsvis i kommunens yderdistrikter. En anden måde at skabe fornyet
interesse og liv omkring upåagtede kunstværker er at sætte dem sammen i en
tematisk sammenhæng på dertil egnede steder i byrummet.
Midlertidige
udsmykninger i byrummet bør i princippet underlægges de samme bestemmelser og
overvejelser som ovenfor skitseret. En vej til at skabe en bredere interesse
for monumentområdet er afvikling af tilbagevendende events i form af præsentationer
og udstillinger af skulptur i det offentlige byrum. Dette sker allerede løbende
i forbindelse med lokale museumsudstillinger, hvor byrummet er blevet anvendt
som præsenterbakke for en bestemt, gerne internationalt kendt kunstner.
Proaktivt bør der arbejdes på at præsentere den unge kunst og de nye
strømninger på området og derved skabe debat om samtidskunstens rolle i
udsmykningen af det offentlige byrum.
Hvem og hvad findes
værdig til et monument i det offentlige byrum?
En særlig problematik udgør håndteringen af monumenter, der
er sat til minde om kendte personer eller begivenheder. Det kan være personer,
hvis indsats i samtiden eller umiddelbart efter er blevet højt vurderet, men
som i eftertiden have tabt terræn i almenhedens opfattelse eller er gået i
glemmebogen. Det kan også være historiske begivenheder, der ikke længere
tillægges vægt. Omvendt kan der være betydningsfulde danskere (københavnere)
eller begivenheder, der kan have gøre fordring på at blive mindet, men som
endnu ikke har fået rejst et mindesmærke i det offentlige byrum. Principper for
en vurdering af disse forhold diskuteres ud fra et helhedssyn under hensyntagen
til æstetiske, betydningsbærende og identitetsskabende faktorer. En af vejene
til at få sat skub i sådanne nye monumenter er udskrivelse af åbne idékonkurrencer
påfulgt af konkrete projektforslag fra indbudte kunstnere. Til den endelige
realisering kræves ekstern finansiering.
Formidling
De formidlingsmæssige forhold og tiltag omkring byens
monumenter, såsom skiltning, monumenthjemmeside (se bilag 3) har stor betydning
for en bedre synliggørelse af området. Formidlingsmæssige potentialer som
foldere, publikumsarrangementer, foredrag og omvisninger samt interesse- og
debatskabende tiltag (udstillinger, skulpturfestivaler, idékonkurrencer) kan
alle bidrage til dette. Når lejlighed byder sig, involveres medierne, og der
tænkes proaktivt i netbaserede tiltag.
Bevaring og vedligeholdelse
Der er sat fokus
på de bevarings- og vedligeholdelsesmæssige aspekter, såsom faktorer, der
medvirker til monumenternes nedbrydning og den overlast, de på anden måde
bliver udsat for. Der holdes øje med de nyeste metoder til forebyggelse og afhjælpning
af nedbrydning, skader og hærværk, ligesom der trækkes på professionel
ekspertise i forbindelse med en gennemgribende synsforretning. Der prioriteres
mellem akutte og langsigtede restaureringsopgaver.
Samarbejdspartnere
Det er nødvendigt at inddrage både eksterne og interne
samarbejdspartnere i forbindelse med rådgivning, håndværkerydelser m.m. Inden
for kommunens egne rækker er det nødvendigt at skabe et fælles fodslag for
holdninger på kunstområdet, hvilket kan
opnås ved et tættere samarbejde med f.eks. Københavns Kulturfonds Billedkunstneriske
Udvalg. Eksternt kan der ad hoc
nedsættes focus- og samarbejdsgrupper i forbindelse med særlige spørgsmål og emner.
På længere sigt arbejdes der hen imod at skabe et internationalt netværk af
monumentansvarlige personer i større byer med henblik på menings- og
erfaringsudveksling, samfinansierede events, seminarer, workshops m.m.
I vid udstrækning søges retningslinjerne efterlevet og den
skitserede handlingsplan gennemført over de almindelige årsbudgetter. Dog kan
visse større tiltag kræve særbevillinger og/eller eksterne sponsorer. I
forbindelse med de øvrige dele af handlingsplanen, hvori indgår restaureringer,
events, erhvervelser m.m., opereres inden for budgetrammerne eller med afsæt i
ekstern finansiering.
Der foreslås en offentlig
høringsperiode på en måned internt i kommunen og i fokusgruppen
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Udkast til 5-årig
handlingsplan for monumentområdet
Bilag 2. Udkast til
monumentredegørelse for Københavns Kommune
Bilag 3. Københavns Kommunes
monumenthjemmeside: Forside og eksempel på behandling af det enkelte monument