Markering af 10 m regel

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. august 2005

Sager til drøftelse

38. Markering af 10 m regel

BTU 428/2005 J.nr. 2101.0003/03

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter nedenstående.

RESUME

På Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2005 blev der stillet medlemsforslag af Lise Helweg, Martin Geertsen, Søre n Pind, Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Annette Engell, Wallait Khan, Jesper Schou Hansen og Heidi Wang (alle V), om at Stadsarkitekten skulle udarbejde en særlig sten til markering af 10 m reglen. Hertil stillede Socialdemokraterne følgende ændringsforslag: "At medlemsforslaget henvises til Bygge- og Teknikudvalget med henblik på, at udvalget overvejer mindre omkostningskrævende alternativer til markering af 10 fra hjørnet i kommunale gader, der har kantstensparkering.

At eventuelle udgifter afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme."

Ændringsforslaget blev vedtaget.

En markering af færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, forbudet mod standsning og parkering inden for en afstand af 10 meter fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant (10 m reglen), vil i givet fald skulle tjene som en serviceafmærkning over for bilister mv., og være uden selvstændigt retligt indhold, idet forbudet følger direkte af færdselsloven.

Jf. sagsfremstillingen og vedlagte notat fra forvaltningens juridiske rådgivere , vil det være muligt for kommunen at træffe afgørelser som indvirker på vejes udnyttelse eller indretning, herunder vejafmærkning, for så vidt angår offentlige veje, private fællesveje og i et vist omfang almene veje. På rent private veje har kommunen ingen kompetencer til at gennemtvinge en serviceafmærkning. Dog ses en mulighed for at politiet kan forlange en afmærkning tilvejebragt af grundejeren, ligesom grundejeren selv kan søge politiets tilladelse til afmærkningen.

Fordele ved en serviceafmærkning:

· en tydeliggørelse af reglen for bilisterne

· en lettelse af dokumentationen i forbindelse med en overtrædelse

· en øget sikkerhed og tryghed i vejkryds som følge af større overholdelse af forbudet

· et fald i antal pålagte afgifter i vejkryds og efterfølgende sagsbehandling

Ulemper ved en serviceafmærkning:

· da kommunen ikke har myndighed til at etablere afmærkning i alle kommunens vejkryds , kan den virke vildledende de steder hvor den ikke findes, er dækket af sne / snavs eller er dårlig vedligeholdt

· domstole og lignende kan tillægge afmærkningen vægt, således at bilister er i god tro, hvor der ikke er afmærkning

· rent visuelt vil især løsningsmodel a) være et omfattende indgreb i bymiljøet

· der vil være nye vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med afmærkningen

Forvaltningen ser på denne baggrund følgende 4 muligheder for at etablere en serviceafmærkning:

a) i alle vejkryds, hvor Vej & Park har kompetence, markeres 10 m reglen med en fuld optrukken gul afmærkning,

b) eller der iværksættes en oplysningskampagne, hvori indgår en markering af 10 m punktet i udvalgte vejkryds, i stil med de gule kryds i cykelkampagnen,

c) eller der iværksættes et trafikalt forsøg, jf. færdselslovens § 92 d, der skal undersøge sikkerhedseffekten og eventuelle andre effekter af en markering af 10 m reglen,

d) eller Vejdirektoratet anmodes om dispensation, jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning § 63, til, med en særlig afmærkning, at markere 10 m reglen som et permanent markeret punkt i alle vejkryds, hvor Vej & Park har kompetence.

De 4 muligheder for serviceafmærkning giver endvidere anledning til følgende bemærkninger:

a) Det anbefales, at Vejdirektoratet høres om hvorvidt afmærkningen er i strid med Cirkulære om vejafmærkning. Det kan overvejes om afmærkningen kun skal etableres i særligt parkerings belastede områder såsom Indre By, men ikke i villakvartererne.

b) En kampagne stiller kommunen mere frit m.h.t. valg af afmærkning. Der kræves dog tilladelse fra justitsministeriet.

c) Et forsøg vil, efter indhentelse af tilladelse hos Justitsministeriet, kunne afklare om afmærkningen og 10 m reglen har en sikkerhedseffekt og/eller anden effekt. Forsøget kan begrænses til eksempelvis 2 sammenlignelige områder. Forsøgets resultater kan benyttes til overvejelser om en ændring i Bekendtgørelse om vejafmærkning. Forsøget bør strække sig over 3 år.

d) Al anden form for permanent afmærkning af 10 m reglen, f.eks. markering med et punkt, kræver dispensation fra Vejdirektoratet, både for offentlige og private fællesveje. Forvaltningen skal bemærke, at der er en sandsynlighed for, at Vejdirektoratet giver et afslag, idet hensynet til en ensartet afmærkning på alle landets offentlige veje (og private fællesveje) er tungtvejende.

Alle 4 forslag til en serviceafmærkning skal etableres og bekostes af Københavns Kommune. Økonomien vil afhænge meget af, hvor omfattende en løsning der vælges. Generelt ses løsningerne ikke at kunne afholdes indenfor det nuværende driftbudget.

SAGSBESKRIVELSE

På Borgerrepræsentationens møde den 10. februar 2005 blev der stillet medlemsforslag af Lise Helweg, Martin Geertsen, Søren Pind, Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Annette Engell, Wallait Khan, Jesper Schou Hansen og Heidi Wang (alle V), om at Stadsarkitekten skulle udarbejde en særlig sten til markering af 10 m reglen. Hertil stillede Socialdemokraterne følgende ændringsforslag: "At medlemsforslaget henvises til Bygge- og Teknikudvalget med henblik på, at udvalget overvejer mindre omkostningskrævende alternativer til markering af 10 fra hjørnet i kommunale gader, der har kantstensparkering.

At eventuelle udgifter afholdes inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme."

Det følger af færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, at der ikke må standses eller parkeres i et vejkryds eller inden for en afstand af 10 meter fra en tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant. Det er ikke nødvendigt at foretage afmærkning, når et forbud på denne måde følger direkte af lovgivningen. Det forudsættes, at trafikanter kender færdselslovens bestemmelser.

Spørgsmålet er, om kommunen retligt har mulighed for at afmærke et forbud, der følger direkte af loven og – i bekræftende fald – om bestemte afmærkningsformer skal anvendes, eller om kommunen frit kan vælge en hensigtsmæssig afmærkningsform. Endvidere er spørgsmålet om kommunen har kompetence til at udføre en serviceafmærkning i alle kommunens vejkryds. Formålet med en sådan serviceafmærkning ville være, at understrege reglen som en hjælp til trafikanterne.

Lovhjemmel

På offentlige veje har Vej & Park som vejbestyrelse kompetence til at træffe beslutning om færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, jf. færdselslovens § 92, stk. 1. Sådanne foranstaltninger kræver politiets samtykke og de skal efter færdselslovens § 92 c, stk. 4, tilkendegives ved afmærkning foretaget i overensstemmelse med regler, som Justitsministeren har fastsat jf. færdselslovens § 95 (Bekendtgørelse om vejafmærkning).

En afmærkning, der alene skal understrege et allerede gældende forbud, er næppe omfattet af færdselslovens § 92, idet der ikke herved "træffes færdselsmæssige bestemmelser".

I færdselslovens § 99, stk. 1, er det bestemt, at enhver afmærkning ved offentlige veje skal have hjemmel i færdselsloven eller i regler, der er fastsat i medfør af loven, hvilket i praksis vil sige, at afmærkningen skal være omtalt i Bekendtgørelse om vejafmærkning.

I Bekendtgørelse om vejafmærkning § 49 om T 61 og T 62, er fastsat, at ubrudt gul line og punkteret gul linie "understreger eller forlænger" et forbud efter færdselslovens § 29. Det må antages, at disse gule afmærkninger er de eneste tilladte afmærkningsformer til understregning af standsnings- eller parkeringsforbud på offentlige veje, idet andre former for afmærkning ikke anvises. I henhold til Cirkulære om vejafmærkning § 152 må denne gule afmærkning kun benyttes, hvor der er et særligt færdselsmæssigt behov.

Vejdirektoratet har efter Bekendtgørelse om vejafmærknings § 63 en adgang til at dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvorfor det er muligt at ansøge direktoratet om dispensation til at anvende andre afmærkningsformer.

Uanset valg af afmærkningsform, vil forvaltningen anmode om yderligere kommentarer fra politiet inden afmærkningen etableres.

Afmærkninger på offentlige veje skal betales af kommunen jf. færdselslovens § 96.

På private fællesveje har Vej & Park som vejmyndighed kompetence til at træffe beslutning om færdselsmæssige bestemmelser, jf. Lov om private fællesveje § 44, stk. 1, med fornødent samtykke fra politiet jf. også færdselslovens § 92.

Som anført under offentlige veje, finder færdselslovens § 92 næppe anvendelse ved en afmærkning, der udelukkende skal understrege et allerede gældende forbud. Lov om private fællesveje § 44, stk. 3, synes dog at stille krav om politiets samtykke inden forandringer eller foranstaltninger nævnt i paragraffens stk. 1 iværksættes.

Som omtalt i afsnittet om offentlige veje følger det af færdselslovens § 92 c, stk. 4, at en afmærkning skal ske efter reglerne i Bekendtgørelse om vejafmærkning, hvis der er tale om færdselsmæssige bestemmelser efter færdselslovens § 92. Imidlertid finder færdselslovens § 99, der foreskriver at al afmærkning på offentlige veje skal have hjemmel i færdselsloven, ikke anvendelse for private fællesveje, hvorfor kommunen synes at have en større valgfrihed med hensyn til serviceafmærkning på private fællesveje.

Samtidig lægges der normalt vægt på, at der også på de private fællesveje anvendes velkendte og ensartede afmærkningsformer. Som udgangspunkt bør en kommune derfor ikke anvende anden afmærkning end de foreskrevne offentligretlige afmærkningsformer, når afmærkningen sker på kommunens initiativ og bekostning.

De omhandlede afmærkninger på private fællesveje sker på foranledning af kommunen og vil derfor i givet fald skulle betales af kommunen, jf. privatvejslovens § 44, stk. 1.

For almene veje er det usikkert, hvilken kompetence Vej & Park præcist har. Der står i privatvejslovens § 4, stk. 2, at lovens regler om private fællesveje finder anvendelse "med de fornødne lempelser".

Det må derfor antages, at kommunens kompetence i forhold almene veje svarer til kommunens kompetence i forhold til de private fællesveje. Det er imidlertid meget usikkert, hvilke begrænsninger der eventuelt er indeholdt i formuleringen "med de fornødne lempelser".

Idet det antages, at kommunen har kompetence i forhold til de almene veje når henses til trafiksikkerheden, vil afmærkningen ske på foranledning af kommunen og vil derfor i givet fald skulle betales af kommunen, jf. privatvejslovens § 44, stk. 1.

I forhold til rent private veje (interne færdselsarealer) har Vej & Park ingen kompetence og kan derfor hverken beslutte eller godkende, at der skal foretages afmærkning på sådanne veje. Kommune vil derfor ikke kunne gennemtvinge serviceafmærkninger på private veje.

Selvom vejejerne måtte være indforstået med, at der gennemføres sådanne afmærkninger, vil kommunen næppe kunne påtage sig at betale for afmærkningerne, medmindre der i særlige situationer kan findes et hjemmelsgrundlag i de ulovbestemte kommunalfuldmagtsregler.

Færdselslovens § 97, stk. 2 ses at give en mulighed for at politiet kan skønne den ønskede serviceafmærkning fornøden og herefter forlange den tilvejebragt og bekostet af ejeren, ligesom ejeren har mulighed for at søge politiet om tilladelse til at etablere serviceafmærkningen.

Generelt kan nævnes følgende fordele og ulemper ved en serviceafmærkning af 10 m reglen:

Fordele:

· Serviceafmærkningen vil tydeliggøre et standsnings- og parkeringsforbud, der ofte hævdes at være ukendt for bilisterne.

· Serviceafmærkningen letter dokumentationen af en overtrædelse af færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2.

· Serviceafmærkningen øger sikkerheden og trygheden i vejkryds, idet flere bilister forventes at overholde forbudet.

· Serviceafmærkningen bør medfører et fald i antallet af pålagte afgifter i vejkryds, og hermed et fald i den efterfølgende sagsbehandling.

Ulemper:

· Der er ikke lovhjemmel til, at kommunen kan etablere en Serviceafmærkning i alle vejkryds beliggende i kommunen, hvilket erfaringsmæssigt vil gøre at den øgede markering medfører tvivl om, hvorvidt en regel er gældende, hvor der ikke er etableret afmærkning, eller hvor den er dækket af sne / snavs, dårlig vedligeholdt, udsat for hærværk eller ukorrekt retableret efter vejarbejde.

· Erfaringsmæssigt vil domstole og lignende tillægge serviceafmærkningen vægt, således at bilister holder i god tro, hvor der ingen afmærkning er, uanset at reglen er hjemlet i færdselsloven.

· Rent visuelt vil en markering af 10 m reglen være et omfattende indgreb i bymiljøet, især løsningsmodel a) med den fulde markering af hvert gadehjørne.

· Der vil være nye vedligeholdelsesomkostninger forbundet med en serviceafmærkning.

Mulig serviceafmærkning

Forvaltningen ser følgende 4 muligheder for at etablere en serviceafmærkning:

a) I alle vejkryds, hvor Vej & Park har kompetence, markeres 10 m reglen med en fuld optrukken gul afmærkning, jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning § 49.

b) Der iværksættes en oplysningskampagne, hvori indgår en markering af 10 m punktet i særligt udvalgte kryds, med f.eks. en farvet plet, et farvet kryds eller teksten "10 m", i stil med de gule kryds i cykelkampagnen.

c) Der iværksættes et trafikalt forsøg, jf. færdselslovens § 92 d, der skal undersøge sikkerhedseffekten og eventuelle andre effekter af en markering af 10 m reglen i bymæssigt miljø, herunder om markeringen giver øget overholdelse af forbudet og dermed et fald i antallet af pålagte afgifter.

d) Vejdirektoratet anmodes om dispensation, jf. Bekendtgørelse om vejafmærkning § 63, til, med en særlig afmærkning, at markere 10 m reglen i alle vejkryds, hvor Vej & Park har kompetence, f.eks. ved en farvet plet, et farvet kryds eller teksten "10 m" i 10 m punktet.

De 4 muligheder for serviceafmærkning giver anledning til følgende bemærkninger:

a) Det skal anbefales, at Vejdirektoratet høres for så vidt angår om serviceafmærkningen er i strid med Cirkulære om vejafmærkning § 152, hvori det bl.a. hedder "T 61 og T 62 benyttes til understregning og kun, hvor der er særligt færdselsmæssigt behov for det". Det kan overvejes, om afmærkningen kun skal etableres i særligt parkerings belastede områder såsom Indre By, men ikke i villakvartererne.

b) En kampagne, der involverer en markering på vejareal, vil kræve en tilladelse fra Justitsministeriet. Virkemidlet i kampagnen har ikke særskilt juridisk indhold, hvilket stiller kommunen mere frit inden for valg af den markering, der skal følge kampagnen. Den må blot ikke være vildledende.

c) Ved iværksættelse af et forsøg, vil kommunen skulle søge Justitsministeriets om tilladelse. Forsøget vil kunne afklare om serviceafmærkningen og 10 m reglen i bymæssigt miljø har den ønskede effekt på sikkerheden, men også om der er en effekt i forhold til en overholdelse af forbudet og dermed en nedbringelse af antallet af pålagte afgifter for en forseelse, som mange bilister har vanskeligt ved at erkende. Ved at vælge to sammenlignelige områder til forsøget, vil effekten formentlig være let registrerbar. Forsøgets resultater vil endvidere kunne benyttes til overvejelser om, hvorvidt forsøgets afmærkning skal indføres i Bekendtgørelse om vejafmærkning. Forsøget bør strække sig over 3 år.

d) Såfremt kommunen ønsker at markere 10 m punktet med en særlig permanent afmærkning (i form af en plet eller lignende) i alle kryds, hvor kommunen har kompetencen, vil det være nødvendigt at søge Vejdirektoratet om dispensation fra Bekendtgørelse om vejafmærkning med henblik på at bruge afmærkningen på offentlige veje. Dispensationsansøgningen skal tillige indeholde en anmodning om tilladelse til at bruge afmærkningen på private fællesveje, selvom der ses at være videre rammer for tilladt afmærkning på private fællesveje, såfremt politiet har meddelt samtykke. Endelig skal Vejdirektoratet høres for så vidt angår om serviceafmærkningen er i strid med Cirkulære om vejafmærkning § 152 (se pkt. a). Forvaltningen skal bemærke, at der er en sandsynlighed for, at Vejdirektoratet giver et afslag, idet hensynet til en ensartet afmærkning på alle landets offentlige veje (og private fællesveje) er tungtvejende.

Forvaltningen anbefaler løsningsmodel c) og at forvaltningen således udarbejder en ansøgning om et trafi kforsøg i henhold til færdselslovens § 92 d, eventuelt i samarbejde med et anerkendt forskningsinstitut. Dette kan evt. kombineres med forskellige former for information som nævnt i løsningsmodel b).

Økonomi

Alle 4 forslag til en serviceafmærkning skal etableres og bekostes af Københavns Kommune. Økonomien vil afhænge meget af, hvor omfattende en løsning der vælges, hvorfor nedenstående er med store forbehold.

a) I gennemsnit vil 4 hjørner i hvert kryds skulle markeres. Prisen for gul afmærkning vil gennemsnitlig være ca. 2000,00 kr. pr. kryds, eller i alt ca. 5 mio. kr. for samtlige kryds i København. Da en gul afmærkning erfaringsmæssigt skal opfriskes hvert andet år, skal der afsættes yderligere ca. 3,75 mio. kr. pr år på Vej & Parks driftsbudget til dette formål.

b) En kampagne med pressemeddelelser og kampagnemateriale til uddeling blandt bilisterne og markering af særligt udvalgte vejkryds vil kunne gennemføres for skønsmæssigt ca. 500.000 kr.

c) Økonomien i et forsøg vil afhænge af, hvor omfattende forsøget skal være. Forvaltningen skal foreslå, at der udvælges 2 forsøgsområder på størrelse med en bydel, hvorefter forsøget vil kunne gennemføres for skønsmæssigt ca. 3 mio. kr.

d) Økonomien i en særlig afmærkning af 10 m reglen som et permanent markeret punkt, vil afhænge af hvilken markering der vælges, herunder materiale, men da markeringen vil kræves samme kørsel, opmåling og lignende, vil økonomien nærme sig de 5 mio. kr. som nævnt under løsningsmodel a). Endvidere vil vedligeholdelsesudgifterne ligge i samme størrelsesorden løsningsmodel a).

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke på BTF's positiv liste vedrørende miljøvurderinger af udvalgsindstilinger. Der vurderes ikke umiddelbart at være miljøpåvirkninger som følge af indstillingen. Imidlertid kan det tænkes, at markeringen i første omgang giver en øget søgekørsel, men siden resulterer i at færre bilister i byen. Formentlig vil der være tale om ikke målbare marginaler. Det skal bemærkes, at den maling, der benyttes, lever op til gældende miljøkrav.

Andre konsekvenser

Høring

Københavns Politi, Færdsel & Trafik, er hørt i sagen og bemærker, at man ikke finder, at en afmærkning af 10 m reglen vil have nogen særlig effekt. Politiet har ingen umiddelbare bemærkninger til en eventuel brug af uautoriseret afmærkning (særlig sten, gul plet eller lignende), da dette ikke har et juridisk indhold. Politiet finder dog at Vejdirektoratet skal høres, ligesom politiet ønsker sagen til yderligere gennemgang og udtalelse, forinden en eventuel markering af 10 m reglen.

Bilag

DLA Nordic : Notat om anvendelse af kantstensafmærkning som serviceforanstaltning 12.06.2005

Ole Bach

Til top