Endelig vedtagelse af lokalplan "Karens Minde" med tilhørende kommuneplantillæg

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 24. august 2005

Sager til beslutning

25. Endelig vedtagelse af lokalplan "Karens Minde" med tilhørende kommuneplantillæg

BTU 434/2005 J.nr. 611:152.0001/03

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at lokalplan "Karens Minde" vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af grænsen mellem underområde ID og III.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsens foreslåede tilsvarende ændring af grænsen mellem O1- og O2-området ved Karens Minde-bygningen.

RESUME

Planforslagene har været i offentlig høring fra den 22. februar til den 22. april 2005, og i forbindelse hermed har der på Internettet være oprettet en hjemmeside for planforslagene samt en plancheudstilling i Sydhavnens Bibliotek. I begyndelsen af april afholdtes et borgermøde med deltagelse af ca. 70 borgere.

I høringsperioden er der modtaget 50 henvendelser, heraf 2 underskriftsindsamlinger med henholdsvis 85 og 3.580 underskrifter.

Københavns Energi oplyser, at der er en offentlig kloakledning, der skal respekteres, hvilket der er taget hensyn til i forbindelse med fastlæggelse af byggefelter.

Københavns Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at forvaltningens ønsker til lokalplanen er opfyldt, og at man vil undersøge muligheden for etablering af boliger til særligt udsatte grupper.

I 29 henvendelser fremhæves de negative påvirkninger af Karens Minde-området ved inddragelse af dele af de rekreative arealer til bolig- og plejeboligbyggeri. Det er bl.a. holdningen, at bebyggelserne vil medføre, at der blive udslettet et stykke vild natur med stor rigdom af dyr. Karakteristiske og uvurderlige landskabsmæssige kvaliteter vil forsvinde, og bebyggelserne vil kun efterlade en smal tarm i Sjælør Boulevards forlængelse.

Hertil bemærkes, at det er forvaltningens opfattelse, at der med planforslagene er sket en rimelig afvejning af behovet for nye boliger, herunder særlig plejeboliger, og de rekreative værdier. Der inddrages ca. 2 ha til nybyggeri, og de r resterer ca. 6,5 ha til rekreative formål, hvoraf ca. 2 ha anvendes til koloni- og nyttehaver. Der vil således i Karens Minde-området fortsat være betydelige grønne arealer for bydelen, der i øvrigt rummer og grænser op til store fredede arealer i Valbyparken og Kalvebodkilen. De nye bebyggelser skal indpasses i området under hensyntagen til det rekreative område, og bebyggelsernes friarealer skal beplantes i samspil hermed.

I 20 henvendelser er man enige i, at bydelen skal have plejeboliger, men der skal findes en alternativ placering hertil. Der foreslås bl.a. en kompromisløsning med plejeboligerne placeret ved Pumpehusvej eller en ombygning af Engholmen og Tranehavegård.

Hertil bemærkes, at placeringen af plejeboligerne ved Verdisvej er foretaget på baggrund af planmæssige vurderinger af forskellige arealer i Kongens Enghave. Et byggeri i 3-4 etager som ønsket af Sundhedsforvaltningen vurderes ikke hensigtsmæssigt ved Pumpehusvej, hvor den tilgrænsende bebyggelse er lav. Med hensyn til ombygning af de eksisterende bygninger i Engholmen og Tranehavegård til moderne plejeboliger oplyser Sundhedsforvaltningen, at dette er helt urealistisk både funktionelt og økonomisk.

I 14 henvendelser anføres synspunkter vedrørende trafik- og parkeringsforhold. Det konstateres, at trafikken til plejeboligerne skal passere igennem det uoverskuelige kryds Hammelstrupvej/Spontinisvej. Bydelen er i forvejen belastet af trafikproblemer og trafikgener. Det er antagelsen, at plejeboligerne vil afstedkomme mange transporter, at 14 parkeringspladser til 70 beboere er for lidt, og der er ikke afsat parkering til de eksisterende boliger. I 4 henvendelser fremføres, at det er positivt, at vejadgangen til C.P. Børnehaven ændres.

Hertil bemærkes, at den forventede daglige biltrafik til og fra plejeboligerne på i alt 50-70 bilture i døgnet ikke vurderes at ville påvirke trafikafviklingen i krydset ved Mozartsvej, Stubmøllevej og Hammelstrupvej væsentligt. En øget trafikmængde i denne størrelsesorden vurderes ikke at have mærkbare konsekvenser for trafikken og miljøet på de berørte veje, der i forvejen betjener de eksisterende boligområder. Lokalplanen kræver ca. 14 parkeringspladser til det aktuelle plejeboligbyggeri, hvilket efter Sundhedsforvaltningens erfaringer fra tilsvarende bebyggelser vil være rigeligt.

I 12 henvendelser fremføres, at bebyggelserne vil få alvorlige konsekvenser for Børnenes Dyremark, der rummer stalde, indhegninger, bure og ridebaner, og de øvrige grønne områder anvendes til leg. Børnenes Dyremark vil på Karens Minde-området miste betydelige græsningsarealer. Samtidig har Københavns Havn givet tilladelse til placering af en midlertidig golf-øvebane på Tippen, hvor hestene også græsser. Med den nyrenoverede stald er der plads til 14 heste, men med lokalplanforslaget og placering af golf-øvebane på Tippen vil der kun være plads til syv til otte heste. Det er afgørende, at Stejlepladsen forbliver et rekreativt område. I flere henvendelser fremføres, at man er glade for, at Børnenes Dyremark officielt bliver en del af Karens Minde-området.

Hertil bemærkes, at den nuværende anvendelse af arealer til Børnenes Dyremark indskrænkes på Karens Minde-området, men det er muligt fortsat at sikre tilstrækkelige græsningsarealer til den nuværende hestebestand, herunder på Tippen beliggende på den anden side af godsbanen på Københavns Havns arealer, hvor golf-øvebanen udgør ca. 4,5 ha ud af ca. 21 ha. Dette uden medregning af de fredede arealer, hvor det formodentligt vil være muligt at placere hestefolde i lighed med de folde, som er placeret på Amager Fælled. Foldene vil ganske vist være placeret i en større afstand fra Karens Minde, men de vil være et værdifuldt tilskud til naturplejen på Tippen, da der ellers er risiko for tilgroning af området.

I 7 henvendelser fremføres, at lokalplanforslaget vil få stor betydning for børnene og deres trivsel. Flere mener, at Borgerrepræsentationen forbryder sig ikke alene mod almindelig sund fornuft, men også mod FN´s børnekonvention og EU´s charter om grundlæggende rettigheder.

Hertil bemærkes, at alle og især børn har behov for grønne rekreative arealer og fritidsinteresser. De rekreative arealer i området indskrænkes, men der forbliver store arealer tilbage, hvor der i stor udstrækning kan finde de samme aktiviteter og arrangementer sted som tidligere.

I 9 henvendelser fremføres kommentarer om, at der vil være risiko for, at mosehullet forsvinder, og at den grønbrogede tudse vil blive påvirket af byggeprocessen, hvor terræn og dræningsforhold bliver ændret. Der gøres opmærksom på, at det ikke fremgår af lokalplanforslaget, at der er foretaget undersøgelser af bestanden af fredede dyrearter, og at det er almindeligt kendt, at den grønbrogede tudse holder til i området.

Hertil bemærkes, at det ikke er forvaltningens opfattelse, at mosehullet vil forsvinde på baggrund af, at der sker bebyggelse i området. I forbindelse med byggesagsbehandlingen kan det sikres, at mosehullet bevares. Der er ikke i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen foretaget en undersøgelse af, om der er fredede dyrearter i området. Af hensyn til særligt padders og tudsers årscyklus gennemføres disse undersøgelser mest hensigtsmæssigt i maj til juli, og en undersøgelse er nu gennemført. Resultatet af undersøgelsen viser, at realisering af lokalplanens byggemuligheder ikke vil hindre, at der kan opretholdes en paddebestand i området.

Hertil bemærkes, at grænsen mellem underområde ID omkring Karens Minde-bygningen og det rekreative område III er fastlagt bl.a. ud fra et ønske om at sikre forlængelsen af Sjælør Boulevard som grøn kile. Forvaltningen finder det derfor væsentligt at fastholde den vestlige afgrænsning af område ID, mens den sydlige afgrænsning vil kunne ændres. Forvaltningen foreslår således, at grænsen mellem underområde ID og III fastlagt i lokalplanens § 2, stk. 2 med tilhørende tegning nr. 1 rykkes ca. 21 m mod syd, hvorved der opnås begrænsede muligheder for supplerende bebyggelse til kulturelle formål i forbindelse med Karens Minde-kulturhus. Det foreslås samtidig, at kommuneplantillæggets grænse mellem O2-området omfattende Karens Minde-bygningen og O1-området ændres tilsvarende.

I 6 henvendelser fremføres, at processen omkring lokalplanforslaget er foregået uden demokrati og dialog med borgerne.

Hertil bemærkes, at forvaltningen respekterer de lokale beboergruppers engagement. Der har været møder og er ført korrespondance med beboergrupperne før planforslagenes fremlæggelse, og forvaltningen har udarbejdet planforslagene også under hensyntagen til de rekreative interesser.

I 2 henvendelser fremføres, at lokalplanforslaget er i strid med kommunens Agenda 21 planer, og at den endelige vedtagelse bør afvente revisionen af kommuneplanen. Kommunens Agenda 21 plan vedtaget i januar 2005 beskriver, at kommunen har en målsætning om at styrke og forny det gr ønne i byen, hvilket indsigerne ikke mener overholdes i lokalplanforslaget. Det er opfattelsen, at lokalplanen presses igennem lige før, der skal være offentlig debat om revision af kommuneplanen.

Hertil bemærkes, at planerne tager udgangspunkt i den gældende kommuneplan, og at byggeønskerne er fremført længe før Agenda 21 planen og revisionen af Kommuneplan 2001 blev påbegyndt. Lokalplanen og kommuneplantillægget er tillige et udtryk for, at der planmæssigt er sikret et betydeligt større areal end tidligere til rekreativ anvendelse.

I 6 henvendelser fremføres, at plejeboligernes arkitektur er grim og ikke passer ind i de eksisterende bebyggelser og deres arkitektoniske udformning.

Hertil bemærkes, at illustrationen i lokalplanens redegørelse kun er en volumenmodel ud fra Sundhedsforvaltningens foreløbig forslag til byggeprogram, og at plejeboligerne bliver udbudt i en konkurrence, hvori også arkitektoniske hensyn indgår.

I én henvendelse fremføres specielt, at den tæt-lave boligbebyggelse ikke ønskes. I 3 henvendelser tilkendegives, at det er positivt, at der bygges familieboliger, og 5 henvendelser tilslutter sig Olle-Kolle (seniorboliger) i området. To henvendelser handler om, at lokalplanen ikke bør fastlægge størrelser på boligerne.

Hertil bemærkes, at det generelt er kommunens boligpolitik, at der skal opføres attraktive familieboliger. Bestemmelsen om boligstørrelser kan fraviges bl.a. i forbindelse med opførelse af seniorboligfællesskaber.

I 8 henvendelser fremføres, at Tippen vil blive ødelagt, hvis der også bebygges her. Der er allerede givet tilladelse til en golf-øvebane, der vil destruere de enestående naturområder yderligere.

Hertil bemærkes, at Tippen og den tilladte golf-øvebane på den anden side af godsbanen er placeret på tidligere opfyld og ikke er omfattet af lokalplanen. Selve Tippen er fredet, mens området mellem Tippen og godsbanen er udlagt til boligbebyggelse på længere sigt. Det er på en mindre del af dette areal, at der er givet tilladelse til en midlertidig golf-øvebane, hvis anlæggelse i øvrigt p.t. er stillet i bero.

Herudover omhandler 7 henvendelser forskelligartede forhold.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 10. februar 2005 (BR (74/05) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets indstillinger af henholdsvis 12. og 18. januar 2005 om offentliggørelse af lokalplanforslaget "Karens Minde" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

Indstillingen med tilhørende bilag er vedlagt til gennemsyn i borgmester Sørens Pinds forkontor, Rådhuset, 1. sal som bilag A.

Offentliggørelse

Der er udsendt 2.602 foldere til ejere, lejere og brugere og 33 foldere til interessegrupper, foreninger og lignende. I høringsperioden har der været en udstilling i Sydhavnens Bibliotek med plancher, der illustrerer planforslagenes indhold.

Den 5. april 2005 blev der afholdt borgermøde i Karens Minde Kulturhus med ca. 70 borgere. Mødet var et debatmøde med to medlemmer af Bygge- og Teknikudvalget i panelet. Efter en orientering om planforslagene var der mulighed for at stille spørgsmål til de to politikere. Til at svare på faglige spørgsmål var der repræsentanter fra Plan & Arkitektur, Vej & Park og Sundhedsforvaltningen. Følgende hovedpunkter blev rejst:

- Inddragelse af rekreative arealer

- Trafik- og parkeringsforhold

- Alternative placeringer af plejeboligerne

- Processen omkring valg af plejeboligernes placering

- Tæt-lavt boligbyggeri, hvor der var både modstand samt positive tilkendegivelser om seniorboliger

- Øvrige emner

Der vedlægges som bilag 1 et referat af borgermødet samt som bilag 2 resultatet af de evalueringsskemaer, der blev omdelt på mødet.

Herudover har der i offentlighedsperioden været mulighed for at søge oplysninger om planforslagene. Hjemmesiden indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslaget, og der er indsendt 3 indlæg til debatsiden. Derudover indeholdt hjemmesiden mulighed for at fremsende indsigelser via e-mail, hvilket er benyttet af 8 indsigere.

I offentlighedsperioden er der modtaget 50 henvendelser, heraf 3 fra offentlige myndigheder. 2 af henvendelserne er fremsendt som underskriftsindsamlinger med henholdsvis 85 og 3.580 underskrifter. Kopi af henvendelserne er fremlagt på borgmester Sørens Pinds forkontor som bilag B.

En oversigt over henvendelserne og indholdet heri samt forvaltningernes bemærkninger er vedlagt som bilag 3. Nedenfor er henvendelsernes indhold og forvaltningernes bemærkninger opdelt i følgende afsnit:

- Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v.

- Inddragelse af rekreative arealer

- Alternative placeringer af plejeboligerne

- Trafik- og parkeringsforhold

- Børnenes Dyremark

- Børns rettigheder

- Mosehullet og den grønbrogede tudse

- Karens Minde-bygningen

- Demokrati og Dialog

- Agenda 21 planer og revision af kommuneplanen

- Plejeboligbebyggelsens arkitektur

- Den tæt-lave boligbebyggelse

- Tippen

- Øvrige emner

Henvendelser fra offentlige myndigheder m.v.

Brev af 20. april 2005 fra Københavns Energi

Det oplyses, at der er en offentlig kloakledning, der skal respekteres.

Bemærkning

Der er taget hensyn hertil i forbindelse med fastlæggelse af byggefelter i lokalplanforslaget.

Brev af 2. marts 2005 fra Københavns Stiftsøvrighed

Ingen bemærkninger.

Brev af 19. april 2005 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Det oplyses, at forvaltningens ønsker til lokalplanen er opfyldt, og at man vil undersøge muligheden for etablering af boliger til særligt udsatte grupper.

Inddragelse af rekreative arealer

I 29 henvendelser fremføres, at det vil indebære negative påvirkninger af Karens Minde-området, hvis de foreslåede bebyggelser opføres.

Det fremføres bl.a., at bebyggelse på Karens Minde-området vil udslette et stykke vild natur med stor rigdom af fugle og andre dyr, der ikke findes andre steder i København. Det er et grønt rekreativt område med en landskabelig og selvgroet karakter med en stor biodiversitet, der giver gode levesteder for dyr. Området har smukke græsstier, græssende dyr, fritvoksende træer og et mosehul mm., som er et følsomt område, der reelt vil forsvinde, hvis arealet beskæres.

I flere henvendelser anføres det, at karakteristiske og uvurderlige landskabsmæssige kvaliteter vil forsvinde, og at bebyggelserne kun vil efterlade en smal tarm i Sjælør Boulevards forlængelse. Området betragtes som en del af et samlet naturskønt område fra Kalvebodløbet til Sjælør Boulevard. Gennemførelsen af lokalplanen vil medføre destruktion af denne helhed, som ikke kan splittes i små bidder. Der er ikke andre steder i København, man kan se græssende heste og børn, der rider på dem.

Der trives et rigt børne- og voksenliv på Karens Minde-området. Børneinstitutioner, forældre med børn og andre bruger området som naturlegeområde og til fest mv., også brugere fra Valby og Vesterbro.

Der er mange lokale beboergrupper med tilknytning til området, og bl.a. Naturgruppen har friholdt Karens Minde-området for bjørneklo, ligesom området er blevet præmieret flere gange.

Karens Minde-området har i dag en varieret natur, som i langt højere grad end egentlige parker styrker den biologiske mangfoldighed og giver børn og unge muligheder for naturoplevelser tæt på byen. Området bruges af børnene til rollespil og anden leg. Det anvendes af institutioner og til børnekultur samt til Sankt Hans bål. Med bebyggelserne vil det store grønne område blive kraftigt reduceret.

Et oprindeligt markskel mod tidligere nabomarker og strandlinien vil forsvinde, og et stykke af Karens Mindes forhistorie som landbrug vil ikke længere være til stede.

Bemærkninger:

Selv om der ved de planlagte bebyggelser sker indskrænkninger i de eksisterende forhold, forbliver der store rekreative arealer tilbage i Karens Minde-området. Med lokalplanen og kommuneplantillægget udlægges ét boligområde, 3 områder med eksisterende institutioner samt plejeboligområdet til institutionsformål, og det resterende område udlægges til rekreative formål. I forhold til den gældende kommuneplan 2001 sker der med kommuneplantillægget en indskrænkning af områder udlagt til boliger og institutioner til fordel for rekreative formål. O1-området på Karens Minde udvides således fra ca. 3 til ca. 6 ha.

De planlagte bebyggelser og mindre udvidelser af institutionerne inddrager ca. 2 ha således, at der inklusive friarealerne omkring Karens Minde-bygningen er ca. 6,5 ha tilbage, hvor ca. 2 ha anvendes til kolonihaver/nyttehaver. Dette er stadig et stort rekreativt område, som kan udvikles og styrkes med det naturpræg, det har i dag.

Bebyggelserne skal indpasses i området under hensyntagen til det rekreative område, og friarealerne til bebyggelserne skal åbnes med beplantning imod de rekreative arealer således, at der under hensyntagen til områdets eksisterende karakter og naturværdier sker en visuel sammenkobling mellem arealerne.

Det er således forvaltningens opfattelse, at der med planforslagene er sket en rimelig afvejning af hensynet til den natur, der har udviklet sig siden opførelsen af Karens Minde åndssvageasylen i 1880, og behovet for såvel nye boliger, herunder særlig plejeboliger som mindre udvidelser af de eksisterende institutioner.

Den biologiske mangfoldighed og stabiliteten i et naturlignende område er afhængigt af områdets udbredelse, rekreative tryk og pleje. Byggeri og det mindre areal til Børnenes Dyremark vil øge presset på de tilbageværende arealer og derfor påvirke det naturmæssige indhold i området. Men det vil ikke nødvendigvis være ødelæggende for eller resultere i, at dyrearter udryddes eller trues. Omhu i projektering og byggefasen, sammen med nærheden til Valbyparken og Tippen vil således som udgangspunkt være med til at sikre dyrelivets fortsatte tilstedeværelse i lokalområdet.

Byggefeltet for plejehjemmet gennemskæres af den oprindelige hegnsplantning, der markerede Karens Mindes afgrænsning. Værdien af dette spor gennem området skal imidlertid prioriteres op mod at sikre et samlet grønt område omkring det kunstigt skabte mosehul. Ud fra en samlet vurdering er byggefeltet derfor af hensyn til den rekreative og naturmæssige udnyttelse placeret så tæt på de eksisterende bebyggelser som muligt, hvilket indebærer at markskellet fjernes.

Hele Karens Minde-området anvendes i stor udstrækning til rollespil, almindelig leg, kulturarrangementer, og én gang om året anvendes Stejlepladsen til Sankt Hans bålplads. Det bør være muligt at finde en egnet placering én gang om året et andet sted i området for at fastholde traditionen med Sankt Hans-fest i bydelen. Alle de øvrige funktioner bør også kunne fastholdes på de tilbageværende arealer.

Alternative placeringsmuligheder af plejeboligerne

I 20 henvendelser foreslås, at plejeboligerne placeres andre steder i bydelen. Alle er enige i, at bydelen skal have plejeboliger, men ønsker der findes en alternativ placering.

Nogle foreslår en kompromisløsning med plejeboligerne placeret ved Pumpehusvej med inddragelse af autoværkstederne og en mindre del af Karens Minde-området.

Et andet forslag er en ombygning af Engholmen og Tranehavegård, som vil kunne indrettes til mindst 50 plejeboliger i blot 2 af disse ejendomme. I flere år har ældreboliger stået tomme, hvilket er spild af ressourcer, når disse kan ombygges til plejeboliger. Kommunen hævder, at det vil være for kostbart at ombygge Tranehavegård. En del er allerede ombygget med store badevære lser og er kørestolsegnede. Boligerne i de to lange blokke vil kunne anvendes til plejeboliger måske med opførelse af en branddør på midtergangen. Her vil de ældre kunne iagttage bylivet.

En anden spørger, hvorfor plejeboligerne ikke kan placeres længere ned ad Kalveboderne f.eks. ved siden af Hvidovre Roklub eller ved baneanlægget ved Ellebjerg Station. Som et andet alternativ nævnes Sluseholmen.

I én henvendelse påstås, at Plan & Arkitektur har betroet de lokale beboere, at ingen andre placeringsmuligheder er blevet undersøgt.

Bemærkninger:

I 1998 foretog forvaltningen en planmæssig vurdering af 6 forskellige muligheder for at placere plejeboliger i bydelen: arealer ved Gamle Vasbygade, "Sukkergrunden" ved Borgmester Christiansens Gade, Jernbanearealet ved Sjælør Station, Verdisvej/Tartinisvej, havnearealer (Teglværkshavnen) og Tranehavegård. Det blev, af det daværende Kongens Enghave Bydelsråd, konkluderet, at plejeboligerne ønskedes opført ved Verdisvej.

Derfor blev der i 1999 iværksat et lokalplanarbejde for hele Karens Minde-området med placering af plejeboligerne ved Verdisvej og et tæt-lavt boligbyggeri ved Pumpehusvej. I forbindelse med Københavns Kommunes 2000-budgetforhandlinger blev planerne imidlertid sat i bero.

Behovet for plejeboliger i Kongens Enghave blev taget op igen i forbindelse med budgetaftalen i 2003, hvor det blev besluttet at afsætte midler hertil.

I forbindelse hermed blev Bygge- og Teknikforvaltningen spurgt, om Verdisvej stadig var egnet hertil, hvilket forvaltningen vurderede, var tilfældet.

De lokale beboergrupper tilkendegav i efteråret 2003 deres utilfredshed med, at man ville gøre indhug i de rekreative værdier. Beboerne mente, at en placering af plejeboliger ved Verdisvej ville give meget trafik i det ellers rolige boligområde, hvor de tilstødende veje er blevet lukket for trafik, moseområdet ville blive indskrænket, og i øvrigt ville de rekreative værdier i bydelen blive ødelagt.

Beboergrupperne foreslog samtidig forskellige alternative placeringsmuligheder. En af disse var en placering ved siden af pumpestationen ved Pumpehusvej, hvor der i dag er autoværksteder. Forvaltningen vurderede, at der med respekt for større kloakledninger kunne fastlægges et byggefelt på ca. 1.500 m², hvilket betyder, at byggeriet skal opføres i 3-4 etager. Med en bebyggelsesprocent på 110 og et friarealkrav på 60 pct. af etagearealet forudsattes en del af pumpestationens areal inddraget. Forvaltningen fandt imidlertid, at bebyggelse på dette sted bør være lav bebyggelse i maksimalt 2 etager under hensyntagen til de omkringliggende kolonihaver med helårsbeboelse. Bebyggelse i nær tilknytning til kolonihaveområderne bør understøtte områdernes karakteristiske træk. Derfor vurderedes det vanskeligt at argumentere byarkitektonisk for at placere et byggeri i 3-4 etager på dette sted. Der blev også foreslået en placering umiddelbart syd for Strandparksskolen, hvor forvaltningen ud fra samme synspunkter fandt, at der skal være lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på højst 60. Desuden ønskede forvaltningen ud fra en boligpolitisk synsvinkel at fastholde en mulighed for at opføre tæt-lavt boligbyggeri på Karens Minde-området, og den bedste placering heraf vil byplanmæssigt være området syd for Strandparkskolen. Et forslag fra Karens Minde Lauget fra maj 2004 om en placering ved Pumpestationen, hvor Pumpehusvej og en mindre del af Stejlepladsen blev inddraget vil give de samme problemer. Ved vurdering af alternativer er der også taget hensyn til Sundhedsforvaltningens ønsker til et moderne og rationelt plejeboligbyggeri med en sammenhængende bebyggelse i 3-4 etager med kort afstand til kollektiv trafik.

Derfor er arealet ved Verdisvej blevet fastholdt som placeringen af de kommende plejeboliger i Kongens Enghave. En bebyggelsesprocent på 110 her, svarende til de øvrige beboelsesblokke, forudsætter et væsentligt mindre grundareal end en bebyggelsesprocent på 60. Med en bebyggelse på 6.200 m² kræves en grund på 5.700 m² med en bebyggelsesprocent på 110 og en grund på 10.400 m² med en bebyggelsesprocent på 60.

Det er således ikke korrekt, at Plan & Arkitektur aldrig har vurderet alternative placeringsmuligheder.

Der er mange, der har foreslået en ombygning af Tranehavegård og Engholmen. Der har tidligere været overvejelser i Sundhedsforvaltningen om benyttelse af enkelte bygninger i ovennævnte bebyggelser til plejeboligformål, men det er opgivet. De fysiske rammer og tilhørende økonomi anses ikke som et brugbart alternativ til nyt plejeboligbyggeri. De relativt moderne badeværelser, der henvises til, opfylder ikke de nugældende arbejdsmiljømæssige størrelseskrav for fysisk plejekrævende beboere, der skal have omfattende personlig bistand, hvilket typisk vil være tilfældet. Nyopførelse af plejeboliger på Karens Minde-arealet er valgt for på én gang at imødekomme behovet for fysiske rammer, der kan understøtte de særlige boligmæssige udfordringer i et tidssvarende plejefagligt miljø, sikre en hensigtsmæssig økonomi i plejedriften og en overholdelse af det gældende rammebeløb i anlægsfasen. Både Sundhedsforvaltningen, Ældrerådet og Ældresagen har kunnet bifalde placeringen på det kommunale areal ved Karens Minde. Beboerne vil kunne drage fordel af beliggenheden ud til de grønne arealer samtidig med, at det er beliggende i tilslutning til et gammelt udbygget boligområde med tilhørende butiksudbud og offentlige transportmidler i rimelig afstand. Dette sidste er ikke mindst væsentligt for både pårørende og personale.

Sundhedsforvaltningen anser ikke, at en placering ved Sluseholmen som foreslået rummer de samme kvaliteter i relation til den eksisterende bydel og ældrebefolkningen eller på anden måde forekommer realistisk.

Trafik- og parkeringsforhold

I 14 henvendelser anføres synspunkter vedrørende de trafikale forhold ved placering af plejeboligerne ved Verdisvej og det tæt-lave boligbyggeri ved Pumpehusvej.

Det fremføres, at al trafik til og fra plejeboligerne skal passere igennem kvarterløftets nyanlagte "Grønne Nerve" ved Krydset Stubmøllevej/Mozartsvej og/eller via den meget smalle og ensrettede Spontinisvej for at ende i krydset Hammelstrupvej/Spontinisvej, der allerede i dag er ret uoverskuelig bl.a. på grund af busser. Herfra fortsættes ad Spontinisvej, hvor trafikken skal være dobbeltkørende, hvilket ikke kan lade sig gøre. Spontinisvej er ikke funderet til tunge køretøjer, den er for smal, og må udvides. Indsigerne forudser, at det bliver nødvendigt at ekspropriere til en af siderne. Plan & Arkitektur synes ikke at have taget stilling til tilkørselsforholdene. Trafikmæssigt vil plejeboligerne afstedkomme mange transporter som renovationsbiler, varetransport, flyttebiler, ambulancer m.v.

Bydelen er i forvejen belastet af trafikproblemer og trafikgener. Al denne trafik gør det nødvendigt med et fristed som Karens Minde og Tippen. Byggeriet vil ødelægge store dele af området og øge trafikken. Der bliver stillet spørgsmål om, hvem der skal betale for den ødelæggelse, dette vil afstedkomme, og om hvordan Verdisvej/Spontinisvej vedligeholdes og sneryddes.

I én henvendelse fremføres, at der er blevet talt biler i området, der viser, at vejene tættest på plejeboligerne i dag allerede er fyldt op med biler. 14 parkeringspladser tilgodeser ikke områdets behov, når gruspladsen bliver inddraget til byggeri, da disse parkeringspladser bliver brugt af beboerne fra Tartinisvej og Verdisvej. Beboerne parkerer i dag på området, hvor der skal bygges plejeboliger, og 30-40 biler skal finde nye pladser. Der tænkes anlagt 14 parkeringspladser til 70 beboere, hvilket anses for urealistisk få i forhold til, hvor mange ansatte der skal være, taxier til dagbrugere, besøg af pårørende osv.

Wagnersvej og Pumpehusvej er i miserabel stand. Øget trafik her vil kræve mange forbedringer. Hvis der bygges på Stejlepladsen, bør der rettes op på disse forhold. Snerydning og saltning i vinterperioden forsømmes groft på disse to veje. Der skal også sikres parkeringsmuligheder på Pumpehusvej.

I 4 henvendelser fremføres, at det er positivt, at vejadgangen til C.P. Børnehaven ændres.

Bemærkninger:

Mozartsvej og Stubmøllevej er udpeget som bydelsgader i kommuneplanen, hvilket betyder, at de skal sikre trafikafviklingen rundt i bydelen. Der kører i dag 4-5.000 biler på et hverdagsdøgn på begge veje. Den ekstra trafik, som plejehjemsbebyggelsen giver anledning til, vurderes ikke at ville påvirke trafikafviklingen i krydset ved Mozartsvej, Stubmøllevej og Hammelstrupvej mærkbart.

På baggrund af den trafik og det antal parkeringspladser, som Sundhedsforvaltningen har erfaring for ved andre plejeboliger i kommunen, har Bygge- og Teknikforvaltningen vurderet, at der kan forventes en daglig trafik på 25 – 35 biler til plejeboligerne fordelt over døgnet, svarende til i alt 50 – 70 enkeltture. En øget trafikmængde i denne størrelsesorden vurderes ikke at have mærkbare konsekvenser for trafikken og miljøet på de berørte veje, der i forvejen betjener de eksisterende boligområder.

Biltrafikken til/fra plejehjemmet bør benytte Verdisvej, Spontinisvej og Hammelstrupvej som adgangsveje. Ved at afvikle trafikken på disse veje sikres, at lokalområdet generes mindst muligt.

Spontinisvej er relativt smal på denne strækning, og der kan på sigt evt. blive tale om at indføre p-forbud i den ene side for at sikre trafikafviklingen. Der er reserveret vejudlægsarealer på begge sider af Spontinisvej, men der er ingen planer om at inddrage dem for at sikre trafikken til/fra plejehjemmet.

Lokalplanen kræver 1 parkeringsplads for hver 5 plejeboliger, svarende til 14 pladser. Dette krav er lavere end ved traditionelt bolig- eller erhvervsbyggeri, hvilket er beregnet ud fra Sundhedsforvaltningens erfaringer fra andre plejeboliger i kommunen. Erfaringen fra plejeboliger i bl.a. Valby har vist, at det praktiske behov for p-pladser snarere ligger i retning af 1 p-plads pr. 7 boliger svarende til 10 pladser. Der skønnes derfor at være en passende margen for udsving i det stillede krav, herunder til korttidsparkering.

I forbindelse med byggeriet skal der etableres det antal parkeringspladser, der er nødvendige for at dække det forventede behov. Det kan derimod ikke pålægges det nye byggeri at etablere parkeringspladser til at dække det øvrige behov i bydelen. Det skal medgives, at beboernes hidtidige praksis med at benytte gruspladsen for enden af Verdisvej umuliggøres af nybyggeriet. Gruspladsen e r i dag ikke vejareal, men et areal udlagt til offentlige formål i byplan nr. 15. Der bliver imidlertid mulighed for at tage spørgsmålet om gadeparkering op, idet der med nybyggeriet skal tages stilling til anlæg/omlægning af Tartinisvej og Verdisvej ud for ejendommen i samarbejde med de tilstødende grundejere. Det anses i øvrigt for ønskeligt at kombinere gadeparkeringen med træbeplantning.

Generelt skal det bemærkes, at de mere detaljerede kommentarer vedr. parkering og vejadgange varetages i den konkrete byggesagsbehandling og kommende vejsag, en proces, der efterfølger lokalplanvedtagelsen.

Med hensyn til de dårlige veje skal det pointeres, at det påhviler grundejerne langs de private fællesveje at vedligeholde vejene, og plejehjemmet vil som grundejer i området også skulle deltage i denne fremtidige vedligeholdelse.

Mozartsvej, Stubmøllevej og Hammelstrupvej er offentlige veje, mens de øvrige er private fællesveje. Byggeriet vil give anledning til transport med tunge køretøjer, og disse vil kunne medføre skader på vejene. Det påhviler bygherren at sikre, at adgangsveje (både offentlige og private) afleveres i samme stand som før byggeriet. Det er endvidere bygherrens ansvar at dokumentere vejens før-tilstand ved foto og lignende registreringer, men det kan naturligvis anbefales, at dialogen startes allerede inden byggeriets begyndelse.

Vedrørende Wagnersvej og Pumpehusvej er det korrekt, at disse er i miserabel stand. Pumpehusvej er aldrig blevet anlagt som en permanent vej. Der er en lokalplan under udarbejdelse for Haveforeningen Frederikshøj og Havebyen Mozart. I forbindelse med denne udlægges Pumpehusvej med en rimelig vejbredde, fortov og parkering i begge sider.

I forbindelse med opførelse af det tæt-lave boligbyggeri forventes det, at der stilles krav om, at Pumpehusvej skal omlægges og anlægges som egentlig vej. Udgiften til dette bliver fordelt mellem de grundejere, der har adgang hertil.

Børnenes Dyremark

I 12 henvendelser fremføres, at det vil få alvorlige konsekvenser for Børnenes Dyremark, hvis der inddrages arealer på Karens Minde.

Børnenes Dyremark er en forening, der tilbyder børn fra bydelen og andre bydele muligheden for at holde kaniner, heste, høns, geder og får på området og i bygningerne, som foreningen lejer af kommunen. Der er stalde, indhegninger, bure, ridebaner, og de øvrige grønne områder anvendes til leg. Børnenes Dyremark har eksisteret i godt og vel tyve år og i fire/fem år som forening. Det vil være til stor skade for Børnenes Dyremark og dens brugere, der benytter hele Stejlepladsen, hvis denne nedlægges.

Børnenes Dyremark vil miste betydelige græsningsarealer. Samtidig har Københavns Havn givet tilladelse til placering af en midlertidig golf-øvebane på Tippen på trods af, at Børnenes Dyremark har en mundtlig aftale om, at hestene kan have fold her. Disse to uafhængige tiltag kan få katastrofale følger for foreningen. Hvis Tippen engang bliver bebygget med boliger, så vil det være et klart dødsstød til foreningen.

Karens Minde giver børnene en mulighed for at studere naturen samt kulturelt at få et tilhørsforhold til lokalområdet.

Med den nyrenoverede stald er der plads til 14 heste, men med lokalplanforslaget og placering af golf-øvebanen på Tippen vil der kun være plads til syv til otte heste. Der bliver langt for børnene at gå, når de skal helt over på Tippen, og det bliver derfor et problem at få hestene på græs. På grund af golf-øvebanen skal de også gå meget længere med diverse rideudstyr. Det er afgørende, at Stejlepladsområdet bliver gjort til et O1- og ikke et B1-område.

I flere henvendelser fremføres, at man er glade for, at Børnenes Dyremark officielt bliver en del af Karens Minde-området.

Bemærkninger:

Den nuværende anvendelse af arealer til Børnenes Dyremark indskrænkes på Karens Minde-området, men det er muligt fortsat at sikre tilstrækkelige græsningsarealer til den nuværende hestebestand, herunder på Tippen beliggende på den anden side af godsbanen på Københavns Havns arealer, hvor golf-øvebanen kun udgør ca. 4,5 ha ud af ca. 21 ha uden medregning af de fredede arealer. Hvordan dette behov for græsning på sigt indpasses i en byudvikling kunne eventuelt ske ved at inddrage græsningsmuligheder på den fredede del af Tippen, hvor det formodentligt vil være muligt at placere hestefolde i lighed med de folde, som er placeret på Amager Fælled. Foldene vil ganske vist være placeret i en større afstand fra Karens Minde, men de vil være et værdifuldt tilskud til naturplejen på Tippen, da der ellers er risiko for tilgroning af området. Det må således fortsat være muligt at opnå tilladelse til, at Børnenes Dyremark kan have heste græssende på den anden side af godsbanen. I øvrigt er anlæggelsen af golf-øvebanen p.t. stillet i bero. En anden mulighed for græsningsarealer til heste kunne være i Valbyparken.

Børns rettigheder

I 7 henvendelser fremføres, at lokalplanforslaget vil få stor betydning for børnene og deres trivsel, idet børn får mindre og mindre plads i daginstitutionerne, hvor der er meget støj. Naturen er en god modvægt til den stressede tilværelse. Børn bliver mindre syge, masser af lys og luft er godt for kroppen, naturen giver fred og ro.

I 2 henvendelser anføres at Borgerrepræsentationen forbryder sig ikke alene mod almindelig sund fornuft, men også mod FN´s børnekonvention og EU´s charter om grundlæggende rettigheder. Der henvises til forskellige artikler om børns ve og vel og børns udvikling og om børns ret til medbestemmelse. Der henvises desuden til forskellige rapporter og undersøgelser om børns situation i daginstitutioner i dag, og om hvorfor det er nødvendigt, at de har adgang til naturen.

Der kæmpes for, at børnene kan have sunde og gode fritidsinteresser i et til tider hårdt og belastet miljø, og så vil man ødelægge Børnenes Dyremark. Børnene har ikke brug for plejehjem, boligbyggeri og golf-øvebaner, men har brug for de få rekreative områder, der er tilbage i Sydhavnen.

Området har en central plads i flere børn og unges liv, det er et alternativ til kedsomhed og spredning af hash-handlen. Mange af de etablerede tilbud vil forsvinde, hvis lokalplanforslaget stemmes igennem.

Bemærkninger:

Der er ingen tvivl om, at alle har behov for grønne rekreative arealer og fritidsinteresser. Især har børn, der i dag lever en institutionstilværelse, brug for at kunne udfolde sig udendørs i rekreative grønne omgivelser.

Børns rettigheder og børns ve og vel er et element i planlægningen af vores by. Det er dog ikke forvaltningens opfattelse, at det er i strid med FN´s børnekonvention eller EU´s Charter om børns rettigheder, at en del af området anvendes til bebyggelse, idet der fortsat vil være store arealer tilbage, hvor der i det væsentlige kan finde de samme aktiviteter og arrangementer sted som tidligere.

Mosehullet og den grønbrogede tudse

I 9 henvendelser fremføres kommentarer om, at de planlagte bebyggelser vil påvirke Mosehullet, der kan risikere at forsvinde, og at den grønbrogede tudse holder til i området.

Et mosehul er et følsomt område, der anføres reelt vil forsvinde, hvis arealet beskæres. Indsigerne påpeger en risiko for, at mosehullet forsvinder ved byggeprocessen, hvor terræn og dræningsforhold bliver ændret. Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomitéen for København gør opmærksom på, at Mosehullet er blevet anlagt af Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening for ca. 15 år siden for at bevare forekomsten af den grønbrogede tudse på stedet. Det er blevet vurderet af en paddeekspert, at opførelsen af plejeboligerne umiddelbart vil skade vandhullet. For at kunne få vand, skal det modtage regnvand fra et betydeligt areal i omgivelserne. Som bygningen er placeret, vil vandhullet modtage væsentligt mindre vand og derfor tørre hurtigere ud. Der vil ske en betydelig begrænsning af paddernes leveområde. Da kommunen selv har været med til at skabe Mosehullet, bør kommunen fortsat tage hensyn til det oprindelige formål og ikke aktivt være med til at fjerne det. Moseområdet er et væsentligt område som ynglested for "den grønbrogede tudse".

I to henvendelser bliver der gjort opmærksom på, at det ikke fremgår af lokalplanforslaget, at der er foretaget undersøgelser af bestanden af fredede dyrearter. Ifølge EU´s habitatdirektiv (artikel 12) har kommunen pligt til at undersøge området for beskyttede arter og sikre sig, at de opretholdes i samme omfang som hidtil. Lokalplanen skal redegøre for, hvordan bestanden kan bevares i uindskrænket omfang. Det er almindeligt kendt, at den grønbrogede tudse holder til i området. Naturklagenævnet har afgivet domme, der støtter, at der skal være bindende bestemmelser i lokalplanen til sikring af bestandens bevarelse. Man finder ikke, at politikerne i udvalget har fået forelagt det fornødne grundlag fra forvaltningen forud for vedtagelse af forslaget. Det fremføres, at Vej & Park på borgermødet sagde, at man i april vil udføre en undersøgelse af den grønbrogede tudse. Den grønbrogede tudse bliver imidlertid først aktiv i maj og vil ikke kunne konstateres i april. Man henstiller, at undersøgelsen udskydes til maj. I over 25 år har lokale frivillige stridt for at bevare den grønbrogede tudse, der efterhånden kun findes nogle få isolerede steder i Danmark. Den grønbrogede tudse er en speciel og bevaringsværdig dyreart. Padderne er en vigtig del af naturens økosystem. Den grønbrogede tudse tåler meget, men med talrige byggeprojekter med dræninger og opfyldninger er vandhuller forsvundet. Tudsen i Sydhavnen har kun overlevet på grund af områdets beboere. Der blev gjort et kraftigt indhug i bestanden, da Øresundsbanens godsshunt skulle anlægges. Hvis der nu bygges på de sidste grønne arealer på Karens Minde, er det slut. De sidste små kolonier vil ikke kunne tåle, at der bliver sat en "prop" imellem de forskellige vandhuller, og at anlægsarbejdet isolerer de små bestande fra hinanden. Bydelen identificerer sig med Den Grønbrogede tudse, og det vil i bydelen blive opfattet hårdt, hvis den forsvinder.

Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomitéen bemærker, at Mosehullet er blevet registreret i begyndelsen af april, hvor der var mange Skrubtudser og Butsnudet frø, men ingen grønbroget tudse. Den grønbrogede tudse er først aktiv i begyndelsen af maj måned. Den opholder sig i kolonihaverne syd for området, hvorfor det er sandsynligt, at den stadig er i lokalplanområdet.

Bemærkninger:

Det er ikke forvaltningens opfattelse, at Mosehullet, som er et kunstigt vandhul, vil forsvinde på baggrund af, at der sker bebyggelse i området. I forbindelse med byggesagsbehandlingen kan området afskærmes, og det kan sikres, at afvanding af tagflader og fra friarealer, der ikke saltes eller gødes, sker til mosehullet. Dette vil fastholde nogenlunde den samme vandmængde og årstidsvariation, der er i dag.

Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foretaget en undersøgelse af fredede dyrearter i området. Ifølge EU lovgivningen (Habitatdirektivet, artikel 12) har kommunen pligt til at undersøge området for beskyttede arter og sikre sig, at de opretholdes i samme omfang som hidtil. Af hensyn til særligt padder og tudsers årscyklus gennemføres disse undersøgelser mest hensigtsmæssigt i maj til juli. Forvaltningen har derfor fået udført en sådan undersøgelse i maj – juli 2005. Resultatet af undersøgelsen viser, at realisering af lokalplanens byggemuligheder ikke hindrer, at der kan opretholdes en paddebestand i området.

Kommunen skal i øvrigt vurdere om anlæg i området kan påvirke bestanden negativt, og hvilke foranstaltninger, der skal til for, at bestanden kan bevares i uindskrænket omfang. I forhold til de nye bebyggelser er det derfor vigtigt, at der i forbindelse med byggesagsbehandlingen tages hensyn til, at byggepladsaktiviteter ikke påvirker mosehullets nære omgivelser, og at afvanding og anlæg af byggeri og friarealer udføres under hensyntagen til frøhullets opland og eventuelle bestand af særligt den grønbrogede tudse.

Det er endvidere forvaltningens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med godkendelse af projekt og anlægsarbejderne, at få udarbejdet en revideret pleje- og udviklingsplan for området, som i videst muligt omfang tilgodeser de tilbageværende naturmæssige værdier og integrationen af disse i den rekreative udnyttelse.

Karens Minde-bygningen

I 3 henvendelser fremføres, at der er tilslutning til de foreslåede retningslinier for Karens Minde-bygningen med tilhørende stald og Dansepavillon. Der foreslås dog ændring af lokalplanforslagets områdeinddeling, så det sikres, at Dansepavillonen inddrages i område ID, og at alle bygninger, der drives af Kulturhuset, hører ind under samme område. Der ønskes indført en passus om, at der kan dispenseres for højder og udseende ved eventuel genopførelse af særlige bygninger.

Bemærkninger:

Områdegrænsen omkring Karens Minde-bygningen er fastlagt således, at så stort et område som muligt udlægges til rekreative formål.

Afgrænsningen mod vest er defineret ud fra, at et grønt strøg i Sjælør Boulevards forlængelse fastholdes som et overordnet strukturgivende element gennem området, og de øvrige områdegrænser længere nede i området er ligeledes fastlagt i denne linie. Forvaltningen kan derfor ikke anbefale en ændring af linien. Den sydlige afgrænsning derimod vil godt kunne ændres således, at det vil være muligt at opføre mindre bygninger til kulturelle formål, der har tilknytning til Kulturhuset. Dansepavillonen vil fortsat kunne blive beliggende i det rekreative område, men her vil der ikke kunne opføres yderligere bygninger i tilknytning til Kulturhuset, medmindre de har et rekreativt formål.

Forvaltningen foreslår, at grænsen mellem underområde ID og III fastlagt i lokalplanens § 2, stk. 2 med tilhørende tegning nr. 1 forskydes ca. 21 m mod syd, hvorved der opnås begrænsede muligheder for supplerende bebyggelser til kulturelle formål i forbindelse med Karens Minde-kulturhuset. Aktuelt har forvaltningen således modtaget et byggeandragende fra Karens Minde-kulturhuset om opførelse at et midlertidigt musikøvelokale, hvilket ikke vil kunne tillades i det rekreative område. Dette byggeandragende har vist, at grænsen er valgt for snævert på Kulturhuset, hvis der her skal være mulighed for eventuelle supplerende bebyggelser. Det foreslås, at kommuneplantillæggets sydlige grænse for O2-området omfattet Karens Minde-bygningen ændres tilsvarende.

Med hensyn til at indføje en dispensationsmulighed er en sådan allerede indeholdt i lokalplanen, og det vil være en konkret vurdering af det enkelte projekt, om en dispensation kan meddeles.

Demokrati og dialog

I 6 henvendelser fremføres, at processen omkring lokalplanforslaget er foregået uden demokrati og uden dialog med borgerne. Det er opfattelsen, at hvor der findes et lokalt demokrati, bør Rådhuset udnytte dette til dialog og medindflydelse. I tidsrummet for lokalplanudarbejdelsen er der eksperimenteret med lokale demokratiformer, hvor Kongens Enghave har været en del heraf, og hvor mange lokale beboere har deltaget. Sammenholdt med dette er lokalplanforslaget en hån. Forslaget muliggør byggeri på det eneste grønne område, der med rette kan kaldes natur. Lokale grupper har bekæmpet bjørneklo i årevis og har peget på alternative muligheder, der ikke er blevet undersøgt seriøst. Lokalplanen presses igennem lige før, der skal være offentlig debat om revision af kommuneplanen. Det er en underkendelse af den demokratiske proces, når Borgerrepræsentationen med undtagelse af Enhedslisten ikke viser sig lydhør overfor lokalbefolkningens alternative forslag til placeringen af bl.a. plejeboligerne. I én henvendelse fremføres, at Karens Minde Lauget i juni 2004 fremsendte et høringssvar til lokalplanen, som ikke er taget til følge i det videre arbejde.

Bemærkninger:

Forvaltningen respekterer de lokale beboergruppers engagement og de initiativer, som bl.a. bydelsforsøgene og kvarterløftsprojektet har igangsat. Da beslutningen om plejeboligbebyggelsen blev truffet i 1998 under Bydelsrådet, var der møder mellem lokale grupper og kommunen. Da lokalplanarbejdet igen gik i gang i 2003, var der på ny et møde med lokale beboergrupper og kommunen angående placering af plejeboligerne. Der var ingen af de foreslåede alternativer, som forvaltningen fandt bedre.

Med de fremlagte planforslag er det søgt at afveje de forskellige hensyn og interesser bedst muligt, og forslagene er i overensstemmelse med normal procedure blevet sendt i offentlig høring. Resultatet heraf viser, at der fortsat er uenighed om placeringen af bebyggelserne, som et betydeligt antal af beboerne ikke ønsker på Karens Minde-området.

Med hensyn til det af Karens Minde Lauget fremsendte forslag til tilføjelser til lokalplanen var det hovedformålet, at hele området skulle udlægges til rekreative formål uden plejeboliger eller tæt-lavt boligbyggeri. Da lokalplanen som bekendt muliggør byggerierne, er disse forslag irrelevante.

Agenda 21 planer og revision af kommuneplanen

I 2 henvendelser fremføres, at lokalplanforslaget er i strid med kommunens Agenda 21 planer, og at den endelige vedtagelse bør afvente revisionen af kommuneplanen, der forventes endeligt vedtaget ultimo 2005. Politikerne har vedtaget Agenda 21 planer, men i praksis er det åbenbart tomme ord. Kommunens Agenda 21 plan vedtaget i januar 2005 beskriver, at kommunen har en målsætning om at styrke og forny det grønne i byen. Børn og unge i alle bydele skal have adgang til grønne områder med varieret natur. Disse målsætninger overholdes ikke i lokalplanforslaget, eftersom værdifulde naturområder indskrænkes kraftigt. Siden Agenda 21 er blevet en del af Københavns Kommunes officielle politik, har kommunen skrevet mange smukke ord om bynær natur, bl.a. i kommunens Agendaplan og i Kommuneplanstrategien. Det er opfattelsen, at lokalplanen presses igennem lige før, der skal være offentlig debat om revision af kommuneplanen. Lokalplanen ønskes sat i bero, indtil kommuneplanhøringen er overstået, og der er vedtaget en ny.

Bemærkninger:

Kommunen har vedtaget en Agenda 21 plan og en Kommuneplanstrategi. Men planerne om plejeboligbebyggelsen og det tæt-lave boligbyggeri i Karens Minde-området blev påbegyndt i 1998. På baggrund af budgetforhandlingerne for 2000 blev plejeboligbyggeriet imidlertid sat i bero, og kommunen valgte også at udskyde det tæt-lave boligbyggeri. I budgetforhandlingerne i 2003 blev der igen afsat penge til plejeboliger i bydelen, og planerne herfor blev genoptaget med udgangspunkt i Kommuneplan 2001. Disse planer er altså vedtaget længe før, Agenda 21 planen og revisionen af Kommuneplan 2001 blev påbegyndt. Samtidig skal det præciseres at dette kommuneplantillæg og lokalplanforslag stadig er en væsentlig bedre sikring af de rekreative værdier i området i forhold til det planmæssige udgangspunkt.

Plejeboligbebyggelsens arkitektur

I 6 henvendelser fremføres, at plejeboligernes arkitektur er grim og ikke passer ind i de eksisterende bebyggelser og deres arkitektoniske udformning. Byggeriets arkitektur bør genovervejes. Der bør være tre etager og udnyttet tagetage, idet en 4 etages bebyggelse med fladt tag vil komme til at fremstå som en mastodont.

Bemærkninger:

Plejeboligb ebyggelsens arkitektur er endnu ikke fastlagt. Illustrationen i lokalplanens redegørelse er kun en volumenmodel ud fra Sundhedsforvaltningens foreløbige forslag til byggeprogram. Plejeboligerne bliver udbudt i en konkurrence, hvor lokalplanforslagets intentioner og bestemmelser om høj arkitektonisk kvalitet vil indgå i valget af hvilket konkret projekt, der skal realiseres, herunder den arkitektoniske udformning. Lokalplanen hindrer i øvrigt ikke sadeltag, men det er i sig selv ikke en garanti for god arkitektur. Der vil blive lagt vægt på, at det store bygningsvolumen udformes med variation og lethed, herunder facader med fremspring, tilbagerykninger, materialevalg og lignende, der giver en reliefvirkning.

Den tæt-lave boligbebyggelse

I én henvendelse fremføres specielt, at dette byggeri ikke ønskes. I tre henvendelser tilkendegives, at det er positivt, at der bygges familieboliger, og 5 henvendelser tilslutter sig Olle-Kolle (seniorboliger) i området. En henvendelse er positiv overfor, at der skal bygges boliger syd for Strandparkskolen. Det vil skabe yderligere dimensioner i forhold til boligmiljøet i Sydhavnen. Det skal være familieboliger og ikke seniorboligfællesskaber. Der er i dag overflod af små lejligheder i bydelen, som egner sig til pensionister og unge. Der er mange, der flytter fra bydelen på grund af pladsmangel. Derfor bør Københavns Kommune fastholde sin boligpolitik til at udvikle boligsammensætningen. I én henvendelse foreslås, at gennemsnitsstørrelsen på familieboligerne udgår, idet den fastsatte gennemsnitsstørrelse gør byggeriet alt for dyrt. Det skal i stedet præciseres, at boligerne skal være fleksible, egnede for en varieret beboersammensætning og i væsentligt omfang for familier med børn. Skanska fremhæver, at Stejlepladsen egner sig godt til at opføre boligprojektet BoKlok, men lokalplanforslaget har en gennemsnitsstørrelse på 100 m² bruttoetageareal, som man ønsker udgår, idet store lejligheder ikke i sig selv giver kvalitet. Der skal lægges vægt på veldisponerede og fleksible lejligheder.

Der er flere, der tilkendegiver, at de godt kunne tænke sig at bo i "Olle-Kolle" på stejlepladsen. I én henvendelse fremføres, at det skal fremgå af lokalplanen, at halvdelen af boligerne opføres som almene boliger, og den anden halvdel som private eller støttede andelsboliger. Det skal fremgå klart, at udgifterne ikke må være større end, at indflytterne kan betale huslejen med en pension og boligydelse. Boligerne skal være af en størrelse, så det er muligt at opnå boligydelse. Det var ønsket, at der blev opført et beboerhus, hvilket nok vil kræve, at grunden foran pumpehuset også inddrages.

Bemærkninger:

Det er kommunens boligpolitik, at der skal opføres attraktive familieboliger. Stejlepladsen er et kommunalt-ejet areal, som forvaltningen finder, kan udnyttes til tæt-lavt boligbyggeri i overensstemmelse hermed. I forbindelse med den politiske behandling af lokalplanforslaget var der tilslutning til ideen om seniorboligfællesskaber/Olle-Koller i boligområdet, og i lokalplanforslaget blev denne mulighed sikret. I det omfang, der opføres familieboliger indstiller forvaltningen, at en gennemsnitsstørrelse på mindst 100 m² fastholdes.

Med hensyn til ejerformen kan lokalplanen ikke fastlægge retningslinier herfor. Dette vil imidlertid i givet fald kunne ske i det kommende udbud af grunden, som også vil afklare grundprisen.

Grunden foran pumpehuset indgår ikke i lokalplanområdet.

Tippen

En henvendelse finder det påkrævet også at inddrage naturområdet Tippen i diskussionen, idet Tippens skæbne som golf-øvebane er afgjort. Indsigeren finder det kritisabelt, at Sydhavnsrådet eller andre repræsentanter for lokale interesser ikke har haft mulighed for at diskutere anvendelsen af naturområdet. Tippens anvendelse burde være omfattet af en lokalplan. Virkningerne af lokalplanforslaget forværres af etableringen af golf-øvebanen. Det ses gerne, at Tippen blev fredet uden golf-øvebane, så dette fine naturområde ikke også gradvist forsvinder.

Bemærkninger:

Selve Tippen er fredet, mens området mellem denne og godsbanen i kommuneplanen er udlagt til boliger på længere sigt. Den midlertidige golf-øvebane ikke er i strid med de planmæssige rammer eller fredningsmæssige forhold.

Øvrige bemærkninger< /p>

7 henvendelser omhandler en række forskelligartede forhold:

Det anføres, at beboerne har forsøgt at gøre plejeboligerne til et bæredygtigt byggeri, men at kommunen blot har svaret, at kommunens miljøregler vil blive overholdt, og at de ikke har hørt videre. Vedrørende plejeboligerne er der endvidere kommentarer om indretningen, hvor det nævnes, at plejeboligerne skal indeholde minikøkken til hver bolig, og at der bør etableres storkøkken, vaskeri, fjerndepoter, biler og cykler m.v. Skal der bygges nyt, må det koste det nødvendige, det er boliger for ældre.

Det anføres, at det frygtes, at lokalplanlægning m.v. er led i en "Salami-metode", hvor der gradvist inddrages rekreative arealer til bebyggelse.

Det anføres, at Foreningen "Det Grønne Knæ" har udarbejdet en bevaringsplan for de rekreative områder i Kongens Enghave.

Det fremføres, at Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkning til lokalplanforslaget, som støtter op om beboernes synspunkter, og Københavns Bymuseums kommentar om matrikelskellet burde være nævnt i lokalplanforslaget sammen med mindretallet.

Bemærkninger:

Med hensyn til kommentaren om det bæredygtige byggeri henholder Sundhedsforvaltningen sig til, at byggeriet, der planlægges opført som støttet boligbyggeri, som minimum vil følge de af Borgerrepræsentationen vedtagne retningslinier for miljøorienteret nybyggeri. Hvor langt man yderligere vil kunne komme i bestræbelserne på et miljøvenligt byggeri inden for de lovmæssigt fastsatte økonomiske rammer for plejeboliger, er det endnu for tidligt at udtale sig om.

Sundhedsforvaltningen har noteret sig bemærkningerne vedrørende køkkenfunktioner og vaskeri, forhold der indgår i de videre overvejelser.

Med lokalplanen og kommuneplantillægget er der lagt op til, at de resterende rekreative områder fastholdes.

"Det Grønne Knæ"s bevaringsplan for Karens Minde-området og Tippen har bl.a. involveret en indsats for at få anlagt stier og bekæmpet bjørneklo. Denne plan er fremsendt til forvaltningen og tager udgangspunkt i at bevare området i sin helhed som et rekreativt naturområde. Disse ideer og tiltag har været med til at fastholde og pleje områdets rekreative og naturmæssige værdier på tværs af planmæssige retningslinier og ejerforhold, men er som sådan alene et lokalt initiativ på arealer, der tilhører Københavns Kommune og Københavns Havn.

Forvaltningen støtter varmt det store stykke arbejde, der er foretaget af lokale beboere, og som bydelen er blevet belønnet for med "Det Grønne Blad" tre år i træk og årets Miljøpris i 2004. Forvaltningen negligerer ikke beboernes indsats og arbejder også selv for bevarelse af naturområder. Der skal imidlertid også være plads til andre funktioner, som er med til at gøre bydelen "selvforsynende" og opfylde relevante behov for udvikling. I dette tilfælde bliver det på bekostning af en del af arealer, der hidtil har været ubebyggede og anvendt til rekreative formål. Det er i denne forbindelse relevant, at området ligger tæt på de meget store rekreative områder Tippen, Valbyparken og Vestamager.

Med hensyn til bemærkningen om, at der mangler synspunkter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen og Københavns Bymuseum i det offentliggjorte lokalplanforslag, skal nævnes, at disse synspunkter i overensstemmelse med sædvanlig praksis er refereret og kommenteret i indstillingen vedrørende planforslagene. Indstillingen indgår i offentliggørelsesmaterialet, som man får tilsendt, hvis man anmoder om det, og den kan i øvrigt læses på kommunens hjemmeside.

Miljøvurdering

Der henvises til den miljøvurdering, der er afgivet i forbindelse med indstillingen om endelig vedtagelse af planforslagenes offentliggørelse.

Foreslåede ændringer

På baggrund af henvendelser fra Karens Minde Kulturhusforening samt andre om en ændring af grænsen mellem underområde ID omfattende Karens Minde-bygningen og underområde III, foreslår forvaltningen, at denne grænse, som fastlagt i lokalplanens § 2, stk. 2, med tilhørende tegning nr. 1, flyttes mod syd som vist på den som bilag 4 vedlagte nye tegning nr. 1, og at der sker konsekvensrettelser på tegning nr. 2. Det foreslås ligeledes, at kommuneplantillæggets sydlige grænse for O2-området omfattende Karens Minde-bygningen ændres i overensstemmelse hermed som vist på vedlagte bilag 5. Ændringerne skønnes ikke at være af væsentlig betydning for borgere eller andre myndigheder, og der er derfor ikke foretaget supplerende høring, jf. planlovens § 27, stk. 3. Ved ændringen opnås begrænsede muligheder for supplerende bebyggelser til kulturelle formål i forbindelse med Karens Minde-kulturhuset.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Notat fra borgermødet

Bilag 2: Evaluering af borgermødet

Bilag 3: Skema over modtagne henvendelser

Bilag 4: Lokalplantegning nr. 1 med ændring af grænsen mellem underområde ID og III ved Karens Minde-bygningen

Bilag 5: Tegning vedrørende kommuneplantillægget med ændring af grænsen mellem O1- og O2-området ved Karens Minde-bygningen

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Bilag A: Indstilling med bilag forelagt Borgerrepræsentationen den 10. februar 2005

Bilag B: Kopi af modtagne henvendelser samt underskriftsindsamling.

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

Til top