Mødedato: 21.08.2002, kl. 14:00

Dispensation fra lokalplan nr. 197 "Søndre Frihavn" i forbindelse med etablering af nyt molehoved på Langeliniekaj.

Dispensation fra lokalplan nr. 197 "Søndre Frihavn" i forbindelse med etablering af nyt molehoved på Langeliniekaj.

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. august 2002

 

Sager til beslutning

5. Dispensation fra lokalplan nr. 197 "Søndre Frihavn" i forbindelse med etablering af nyt molehoved på Langeliniekaj.

BTU 396/2002 J.nr. 611:145.0013/02

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at der i forbindelse med etablering af et nyt molehoved på Langeliniekaj, som erstatning for den eksisterende ledemole, der fjernes af besejlingsmæssige grunde, meddeles dispensation fra bestemmelsen i lokalplan nr. 197, § 3, stk. 1, om placering og omfang af opfyldninger samt fra § 11, stk. 4, om opretholdelse af eksisterende kajer uden for de opfyldte områder.

 

RESUME

Som led i etableringen af den med lokalplan nr. 347 "Pakhusvej" muliggjorte færgeterminal i Mellembassinet er der for Københavns Havn søgt om tilladelse til at udføre en række bolværksarbejder i havnen, herunder ved opfyldning af et ca. 85 m2 stort areal etablering af et nyt og udvidet molehoved på spidsen af Østmolen for enden af Langeliniekaj. Det ændrede molehoved skal her skal erstatte den eksisterende ledemole, der er forudsat fjernet. Opfyldningen og de nye bolværker er ikke i overensstemmelse med den for området gældende lokalplan nr. 197 "Søndre Frihavn", idet den eksisterende kaj er forudsat opretholdt uændret. Tilladelse til etableringen af det nye molehoved forudsætter derfor meddelelse af dispensation fra lokalplanens bestemmelser om opfyldning og opretholdelse af eksisterende kajer i området.

Ansøgningen har i perioden 27. juni – 29. juli 2002 været udsendt i naboorientering, i hvilken forbindelse, der er modtaget to henvendelser fra advokat Bonnie R. Mürsch og Københavns Havn A/S.

Advokat Bonnie R. Mürsch fremsender som bemærkninger til dispensationssagen kopi af klageskrivelser fra Københavnergruppen og Komiteen bevar Langelinie til Naturklagenævnet og Folketingets Ombudsmand vedrørende fjernelsen af den nuværende ledemole på spidsen af Østmolen. I klageskrivelsen til Naturklagenævnet – der i juli d.å. har afvist at behandle klagen, da der ikke er truffet en afgørelse, der kan påklages – er der ikke anført synspunkter vedrørende etableringen af og udformningen af det nye molehoved, men der argumenteres for, at fjernelsen af ledemolen med fyr er i strid med den gældende lokalplans formål, og i sig selv forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan. I klageskrivelsen til Folketingets Ombudsmand påklages, at Københavns Kommune ikke har efterkommet en opfordring fra Det særlige Bygningssyn til - sammen med Københavns Havn - at undersøg e alle muligheder for at bevare ledemolen, samt at Københavns Kommune gennem vedtagelse af lokalplan nr. 347 "Pakhusvej" foregriber en afgørelse inden for lokalplan nr. 197 "Søndre Frihavn", uden at der har været offentlige indsigelsesmuligheder.

I skrivelsen fra Københavns Havn A/S orienteres om gennemførelsen af anlægsarbejderne, og der argumenteres for, at den i naboorienteringsskrivelsen nævnte mulige betingelse for dispensationen vedrørende krav om granitbeklædning på hele det nye bolværk frafaldes, for så vidt angår molehovedets runding. Baggrunden for frafaldelse er, at molehovedets runding dækkes af fendere, der beskytter mod påsejling, samt at molehovedet skal kunne optage fenderkræfterne, hvilket bedst sker med en armeret betonkonstruktion.

Forvaltningen kan med de af Københavns Havn A/S fremførte synspunkter anbefale dispensationen meddelt uden krav om granitbeklædning på molehovedets runding, idet det vurderes, at fjernelsen af ledemolen ikke er et anliggende, der reguleres i lokalplan nr. 197, eller i sig selv er lokalplanpligtigt, da fjernelsen af ledemolen ud fra en samlet vurdering ikke medfører større eller væsentlige ændringer af lokalplanområdets karakter og anvendelse.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

MT Højgaard A/S har for Københavns Havn A/S søgt om tilladelse til at udføre forskellige bolværksarbejder i forbindelse med den kommende færgeterminal i Mellembassinet. Der er herunder søgt om tilladelse til at etablere et nyt molehoved og bolværk på spidsen af Langeliniekaj, efter at den eksisterende ledemole er fjernet, hvilket er påkrævet af besejlingsmæssige grunde.

Det nye molehoved udvides med en ca. 85 m2 stor afrundet opfyldning, som vist på bilag 1. Bolværket udføres som spunsvæg med overliggende kajvæg og bolværkshammer af granit på de lige strækninger og med kajvæg i beton med granithammer på den afrundede del. Det lille fyr fra ledemolen genopstilles på det nye molehoved.

Afvigelse fra lokalplanbestemmelserne

Langeliniekaj er omfattet af lokalplan nr. 197 "Søndre Frihavn", der er bekendtgjort den 12. december 1991. Molespidsen ligger i lokalplanens underområde III, der er fastlagt til rekreative formål, jf. bilag 2 (lokalplantegning).

I lokalplanens § 3, stk. 1 , fastlægges placering og maksimalt omfang (6.500 m2) af opfyldninger (som udelukkende er placeret i underområde I). Af § 11, stk. 4, fremgår, at opfyldte arealer, jf. § 3, stk. 1, forudsættes kajsat efter magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) nærmere godkendelse, og at eksisterende kajer på øvrige strækninger i princippet forudsættes opretholdt.

Etablering af det ansøgte molehoved afviger fra ovennævnte bestemmelser og forudsætter derfor dispensation fra lokalplanen.

Det bemærkes, at fjernelse af den eksisterende ledemole ikke kræver dispensation fra lokalplanen, idet der heri ikke indgår bestemmelser, som er til hinder for den forudsatte fjernelse.

Naboorientering

I perioden 27. juni – 29. juli 2002 er foretaget den i planlovens § 20, stk. 1, foreskrevne naboorientering. I høringsperioden er modtaget 2 henvendelser.

  1. Skrivelse af 11. juli 2002 fra advokat Bonnie R. Mürsch.

Med skrivelsen fremsendes kopi af klage til henholdsvis Naturklagenævnet og Ombudsmanden over kommunens behandling af spørgsmålet vedrørende fjernelse af Langeliniekajs ledemole. Det anføres således, at fjernelse af ledemolen forudsætter tilvejebringelse af en ny lokalplan, der muliggør dette. Fremsendelsen skal samtidig betragtes som bemærkninger til dispensationssagen fra Københavnergruppen og Komiteen Bevar Langelinie.

Det anføres i klagen til Naturklagenævnet, at den udsendte naboorientering vedrører en ansøgning om tilladelse til fjernelse af ledemolen, og at forvaltningen kan anbefale dispensationen fra lokalplanen betinget af en afrunding af Langeliniekaj.

På den baggrund anføres, at en fjernelse af den historisk betingede, 82 m lange smukt udformede mole med det lille fyr på spidsen vil udgøre et så væsentligt indgreb i hele Langeliniekajens karakterskabende topografi og oplevelsesværdi for byens møde med vandet, at ændringen kun bør kunne foretages efter forudgående udarbejdelse af lokalplan, således at en større skare end de af naboorienteringen omfattede vil have mulighed for at kommentere forslaget.

Derudover anføres, at meddelelse af dispensation til fjernelse af ledemolen vil stride mod kommune- og lokalplanens formål om at opretholde planområdet til rekreative formål, idet netop molen er repræsentativ for samspillet mellem by og vand og dermed de rekreative herlighedsværdier, som er søgt sikret ved det eksisterende plangrundlag.

Endelig sættes der spørgsmålstegn ved, hvorvidt Den samlede Magistrat, der i henhold til lokalplanens § 17 har kompetencen til at meddele dispensationer fra lokalplanen, efter magistratsstyrets afskaffelse, kan fortolkes til alene at omfatte Bygge- og Teknikudvalget.

Det anføres i klagen til Folketingets Ombudsmand, at Københavns Kommune i strid med Det særlige Bygningssyns opfordring har undladt at undersøge alle muligheder for at bevare ledemolen, samt at Københavns Kommune ved lokalplanlægning for et område (lokalplan nr. 347, "Pakhusvej") reelt foregriber en afgørelse for et andet lokalplanområde (lokalplan nr. 197, "Søndre Frihavn"), uden at det nævnte forhold har forudsat offentlige indsigelsesmuligheder.

Bemærkning:

Indledningsvis skal det oplyses, at Naturklagenævnet med afgørelse af 23. juli 2002 har afvist at behandle klagen under henvisning til, at der ikke er truffet nogen afgørelse, der kan påklages.

Derudover skal det præciseres, at den udsendte naboorientering, som beskrevet i det følgende, ikke er foranlediget af ansøgning om fjernelse af ledemolen, men skyldes ansøgning om etablering af et nyt molehoved ved opfyldning og ny kajsætning. Denne opfyldning er ikke i overensstemmelse med lokalplan nr. 197, idet der ikke muliggøres opfyldninger ved Langeliniekaj, hvorfor disse arbejder forudsætter meddelt dispensation efter forudgående orientering af naboer m.fl.

Ledemolen indgår i den del af lokalplanområdet i lokalplan nr. 197 (underområde III), der er fastlagt til rekreative formål med respekt for en fortsat havneudnyttelse af kajen, men der er ikke - som for den hævede promenade i samme område - fastsat bevaringsbestemmelser for ledemolen. I den forbindelse skal bemærkes, at ledemolen er et bygværk på søterritoriet, der er underlagt Kystdirektoratet. Ledemolen er oprindeligt etableret af hensyn til at sikre besejlingen af Dampfærgelejet i Frihavnen og var hverken en del af Langeliniekajen eller Langeliniepromenaden, der er betegnelsen for den hævede promenade. Ledemolen har sammen med Langeliniekaj og promenaden været tilgængelig for offentligheden, idet området lå uden for Frihavnen. Kystdirektoratet har den 30. januar 2002 bl.a. meddelt tilladelse til fjernelsen af ledemolen. Afgørelsen er offentliggjort i Politiken og Østerbro Avis den 6. februar 20 02. Trafikministeriet har efterfølgende den 22. marts 2002 i forbindelse med en klage over Kystdirektoratets afgørelse fra advokat Bonnie R. Mürsch tiltrådt Kystdirektoratets afgørelse.

Det i lokalplanens § 1 anførte formål – at opretholde Langeliniekaj med tilhørende promenade som offentligt rekreativt område med fortsat mulighed for havnemæssig udnyttelse – skal ses i sammenhæng med de øvrige formål med lokalplanen og lokalplanområdets beliggenhed, der lægger vægt på, at området er beliggende i et større havneområde, som i større eller mindre omfang fortsat skal anvendes til havneformål. Opretholdelsen som rekreativt område er således ikke et udtryk for, at de i lokalplanens underområde III omfattede arealer skal bevares, men at anvendelsen i området opretholdes til rekreative formål. Dette forhold berøres ikke ved en fjernelse af ledemolen, idet den rekreative anvendelse af Langeliniekaj – samt den nye udbygning – og den tilhørende (hævede) promenade er bibeholdt, og offentlighedens adgang til området er fortsat sikret.

Opførelse eller nedrivning af bygværker som ledemolen på søterritoriet er ikke omfattet af byggeloven, og som ovenfor anført indeholder lokalplan nr. 197 ikke bestemmelser om ledemolen. En fjernelse af ledemolen forudsætter derfor ikke, at der meddeles tilladelse fra Københavns Kommune.

Til spørgsmålet om hvorvidt fjernelsen af ledemolen er et lokalplanpligtigt projekt i henhold til planlovens § 13, stk. 1, skal bemærkes, at efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse er omfanget af "nedrivningen" ikke i sig selv lokalplanpligtig. Til spørgsmålet om, hvorvidt nedrivningen medfører væsentlige ændringer af områdets karakter og miljø, skal forvaltningen fremføre følgende synspunkter. Ledemolen har i dag ingen betydning som ledemole for sejladsen til bassinerne i Søndre Frihavn. På grund af sin beskedne størrelse er den rekreative værdi af ledemolen i forhold til O1-området i øvrigt med Langeliniekaj, Langeliniepromenaden og Østmolens spids meget begrænset. Ledemolens betydning som led i den rekreative struktur er på grund af placeringen som et vedhæng yderst på Østmolen ligeledes meget begrænset. Det kan derimod fremf&o slash;res, at molen har en stor oplevelsesmæssig værdi på grund af udsigtspunktets placering i vandet, der giver flotte kig på langs af havneløbet, ligesom molen og fyret har betydning som et historisk levn fra en tid, hvor de besejlingsmæssige vilkår var anderledes. Betydningen heraf har dog ikke været så værdifuld, at Det særlige Bygningssyn har fundet fredning påkrævet, jf. nedenfor. Det skal samtidig bemærkes, at der også uden ledemolen fortsat er mulighed for at se og opleve indsejlingen til havnen. Ud fra en samlet vurdering findes fjernelsen af ledemolen således ikke at være en væsentlig ændring af områdets karakter, af oplevelsen af det maritime miljø og af anvendelsen af området som udflugtsmål og rekreativt område for københavnere og turister. På den baggrund vurderer forvaltningen ikke, at fjernelsen af ledemolen er lokalplanpligtig.

Derudover finder forvaltningen, at der med den ansøgte udbygning af molehovedet - indrettet med opholdsareal, bænkepladser m.v. - opnås en tilfredsstillende løsning med særdeles rige oplevelsesmuligheder og udsigter på langs af havnen, ligesom genopstillingen af fyret må anses for at være en imødekommelse af ønskerne om bibeholdelsen af havnens historiske spor.

Med hensyn til hvorvidt Bygge- og Teknikudvalget i den gældende københavnske styreform kan substituere Den samlede Magistrat i henhold til magistratsstyret, skal bemærkes, at dispensationskompetencen i relation til lokalplaner, altid af Borgerrepræsentationen har været delegeret til den øverste forvaltningsmyndighed i kommunen. I henhold til magistratsstyret var denne myndighed Den samlede Magistrat, og i den gældende styreform er det de faste udvalg (Bygge- og Teknikudvalget på lokalplanområdet). Både Den samlede Magistrat – der bestod af samtlige 7 borgmestre med forvaltningsansvar i forhold til ressortområder – og de faste udvalg var og er sammensat i forhold til Borgerrepræsentationens politiske sammensætning, og der var og er fastsat mindretalsgarantier, hvorefter hver magistratsborgmester/udvalgs-medlem kunne/kan kræve enhver beslutning forelagt Borgerrepræsentationen. På den baggrund er der sålede s overensstemmelse mellem Den samlede Magistrats og de faste udvalgs forfatningsmæssige status. Bygge- og Teknikudvalget kan derfor substituere Den samlede Magistrat ved meddelelse af dispensation fra lokalplaner vedtaget før 1. januar 1998, uden meddelelse af konkret delegation fra Borgerrepræsentationen.

Til det i klagen til Folketingets Ombudsmand anførte om kommunens undladelse af at efterkomme Det særlige Bygningssyns opfordring, skal bemærkes, at Det særlige Bygningssyn – der er statens rådgiver i bygningsfredningsspørgsmål, og hvis positive udtalelse i henhold til lov om bygningsfredning skal foreligge for, at en bygning/bygværk kan fredes – ikke har fundet anledning til at anbefale en fredning af ledemolen med fyr. Bygningssynet har ikke kompetence til at pålægge kommunen specifikke sagsbehandlingsskridt i sager, der ikke medfører fredning.

Behovet for fjernelsen af ledemolen er påvist med en række sejladssimuleringer af besejlingen til den planlagte færgeterminal i Mellembassinet gennemført på DMI (Danish Maritime Institute) i januar 2000 af erfarne skibsførere fra DFDS med færger, der svarer til de færger, der påtænkes anvendt i Færgeterminalen. Resultatet heraf blev, at der under visse vejr- og vindforhold ville ske påsejling af Sund- og Redmolens spidser samt Langelinies ledemole. På den baggrund kunne skibsførerne ikke påtage sig ansvaret for indsejling til terminalen under de nævnte forhold, medmindre Sund- og Redmolens spidser blev afgravet, og Langelinies ledemole blev fjernet. Etablering af færgeterminalen i Mellembassinet med besejling af DFDS's Oslorute er en forudsætning for at kunne nedlægge den nuværende besejling af Kvæsthusbroen, der på grund af beliggenheden i Indre By ikke er velegnet til den afledte trafik, og hvor der i øvrigt forudsættes opført et nyt kongeligt skuespilhus.

Det særlige Bygningssyn udtalte i mødet den 16. maj 2001 i forbindelse med synets afgørelse om ikke at anbefale en fredning af ledemole og fyr, at behovet for fjernelsen af ledemolen ikke fandtes dokumenteret. På den baggrund opfordrede bygningssynet Københavns Kommune og Københavns Havn til at gennemgå alle muligheder for at bevare ledemolen.

Københavns Kommune rettede derfor henvendelse til Københavns Havn, der i den anledning understregede, at man ikke ønsker at gå på kompromis i spørgsmålet om sikkerheden under besejling af færgeterminalen og oplyste, at DFDS ikke vil påtage sig risikoen ved besejling af den nye færgeterminal, hvis ikke bl.a. ledemolen blev fjernet, idet det ifølge skibsførerne, der gennemførte simuleringerne, ikke var spørgsmål om man ramte ledemolen, men kun et spørgsmål om hvornår man ramte. DFDS har endvidere oplyst, at Osloruten gennem årene har opbygget et godt ry for regularitet, et ry der hurtigt ville kunne ødelægges, såfremt det på grund af vejrlig ikke ville være muligt at køre gods i land et par gange om måneden.

På baggrund af sejladssimuleringerne, har COWI i notat til Københavns Havn fra februar 2000 opgjort, at der - alt afhængig af hvilke af de påtænkte færger, der er i brug, og hvilket af de to færgelejer, der anvendes - vil være tale om mellem 12 og 36 døgn om året, hvor vejrliget medfører kritiske besejlingsforhold af terminalen med havnens nuværende udformning.

Forvaltningen har på baggrund af de sikkerhedsmæssige aspekter ved besejlingen af Færgeterminalen ikke kunnet påvise nogen mulighed for bevaring af ledemolen, såfremt en udflytning af Osloruten fra Kvæsthusbroen skulle gennemføres. Derudover skal det nævnes, at der i regionplanmyndighedens VVM-vurdering i forbindelse af med lokalplan nr. 347 "Pakhusvej" indgik en vurdering af konsekvenserne for bl.a. udnyttelsen af Østmolen ved anlæggelse af en færgeterminal i Mellembassinet. Det konkluderes, at sikkerhedsforholdene omkring færgesejladsen måtte vægtes tungere end forringelsen af de rekreative og visuelle oplevelsesmuligheder i forbindelse med færdsel på Langeliniekajen, og det fandtes væsentligt, at en større del af havnearealerne gradvis ville blive tilgængelige for offentligheden.

Borgerrepræsentationen blev i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplan nr. 347 "Pakhusvej" i mødet den 6. december 2001 forelagt forvaltningens vurdering samt forvaltningens bemærkninger til de indkomne indsigelser vedrørende besejlingsforholdene, herunder i relation til såvel spidserne af Sund- og Redmolen som ledemolen. Borgerrepræsentationen fandt ikke anledning til at ændre lokalplan nr. 347 vedrørende disse forudsætninger.

Følgende skal i øvrigt i relation til de gennemførte sejladssimuleringer fremhæves:

  • Søfartsstyrelsen har i den af Kystdirektoratet gennemførte høring - forinden ovennævnte tilladelse af 30. januar 2002 blev givet - bemærket sig, at idet der er foretaget sejladssimuleringer med henblik optimering af sejladssikkerheden, har styrelsen ikke yderligere kommentarer.
  • Kystdirektoratet har i afgørelsen ikke sat spørgsmålstegn ved de foretagne sejladssimuleringer og de heraf afledte konsekvenser, og har i forbindelse med den for Trafikministeriet forelagte klage over direktoratets afgørelse udtalt, at de foretagne sejladssimuleringer udgør et tilstrækkeligt grundlag for afvejningen af nødvendigheden af at fjerne molen, herunder at DMI er et anerkendt institut til at foretage den type simuleringer. På den baggrund har Direktoratet ikke fundet anledning til at anmode Søfartsstyrelsen om en nærmere vurdering af sejladssimuleringerne.
  • Trafikministeriet har i ministeriets afvisning af klagen den 22. marts 2002 anført, at man er enig i Kystdirektoratets vurdering vedrørende sejladssimuleringerne og tilføjer, at ministeriet har fuld tillid til de besejlingssimuleringer, der er foretaget af DMI.

Til det sidste, for Ombudsmanden forelagte klagepunkt om udelukkelse af offentlighedens synspunkter ved foregribelse af beslutninger for Langelinie med vedtagelsen af lokalplan nr. 347 "Pakhusvej", skal på den baggrund bemærkes, at konsekvenserne for Sund- og Redmolens spidser samt Langelinies ledemole ved etablering af færgeterminalen i Mellembassinet som nævnt er beskrevet i det for offentligheden fremlagte materiale ved offentliggørelsen af lokalplanforslag for "Pakhusvej" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse. Disse konsekvenser gav anledning til indsigelser (8 af de modtagne 46 indsigelser), der som ovenfor anført er behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Offentligheden har således haft lejlighed til samt udnyttet muligheden for at kommentere spørgsmålet om de besejlingsmæssige forudsætninger, herund er fjernelsen af ledemolen. Kystdirektoratets afgørelse har været offentliggjort, og som det fremgår af bemærkningerne til klagen til Naturklagenævnet, finder forvaltningen - i modsætning til etableringen af en ny udvidet molespids – ikke, at fjernelsen af ledemolen kræver kommunens tilladelse, ligesom fjernelsen af ledemolen ikke vurderes at forudsætte forudgående lokalplan.

  1. Skrivelse af 23. juli 2002 fra Københavns Havn A/S.

I skrivelsen oplyser selskabet bl.a., at ombygningen af Langelinies molehoved er planlagt udført i perioden oktober 2002 – marts 2003, således at turist- og krydstogtsæsonen samt iskiosken påvirkes mindst muligt.

Københavns Havn A/S anmoder om, at kravet om anvendelse af granitkvadre på molehovedets runding frafaldes, idet det anføres, at molehovedet skal forsynes med fendere for at beskytte mod påsejling, og fenderne vil i vidt omfang dække rundingen. Det er vigtigt, at molehovedet har stor styrke, således at fenderkræfterne kan optages, og dette menes bedst at ske ved hjælp af en armeret betonkonstruktion.

Bemærkning:

De af selskabet anførte supplerende begrundelser for den valgte løsning med udførelse af molehovedets runding i beton tages til efterretning, hvorfor forvaltningen finder, at det herfra tidligere overvejede krav om granitbeklædning som betingelse for dispensationen ikke bør stilles.

Dispensation

I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 17, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen.

Forvaltningen kan anbefale, at der meddeles fornøden dispensation fra lokalplanen begrundet med, at molehovedet (opfyldningen) med genopstilling af fyret samt udformningen af bolværk under de givne omstændigheder vurderes at udgøre en teknisk og æstetisk tilfredsstillende afslutning af Langeliniekaj.

Miljøvurdering

Der må ved spunsning og kajetableringen forventes støjgener og begrænsninger i anvendelsen af området samt i mindre grad ophvirvlning af havnesediment. Udførelsen af arbejdet foretages som nævnt i vinterhalvåret, hvor de vil være til mindst mulig gene for omgivelserne. Disse forhold forudsættes imidlertid vurderet og reguleret i forbindelse med miljømyndighedens (Miljøkontrollen) behandling af sagen og de heraf afledte krav vedrørende arbejdets udførelse.

BILAG VEDLAGT

  1. Plantegning af nyt molehoved på Langeliniekaj
  2. Lokalplantegning

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

  1. Kopi af naboorienteringen af 27. juni 2002.
  2. Kopier af indsigelserne med bilag.

Jens Ole Nielsen

 

Til top