Første redegørelse om forslag til overordnede rammer og planproces for udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2001 og lokalplan for Vestamager Bykvarter i den sydligste del af Ørestad

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. april 2004

Sager til drøftelse

14. Første redegørelse om forslag til overordnede rammer og planproces for udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2001 og lokalplan for Vestamager Bykvarter i den sydligste del af Ørestad

BTU 203/2004 J.nr. 611:171.0001/04

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget og i Økonomiudvalget med henblik på at få udvalgenes tilkendegivelse vedrørende de foreslåede overordnede rammer og den beskrevne planproces for udarbejdelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 og lokalplan for Vestamager Bykvarter.

RESUME

En arbejdsgruppe bestående af Ørestadsselskabet, og dets rådgivere ARKKI, Økonomiforvaltningens 8. kontor, Vej & Park samt Plan & Arkitektur har gennem de seneste 2 år drøftet udviklingen og udformningen af Vestamager Bykvarter i det sydlige Ørestad på baggrund af oplæg fra ARKKI. Der foreligger nu en skitse til helhedsplan for bykvarteret, som kan danne grundlag for det videre arbejde frem mod et sædvanligt grundlag for lokalplanlægning m.v. Det skal her understreges, at der med en forventet rummelighed i størrelsesordenen 1 mio. etage-m² er tale om en af de mest krævende lokalplanopgaver nogensinde.

I Ørestad er knap 1.000 boliger færdige eller under opførelse, og der er solgt eller givet option på yderligere ca. 2.000 boliger. Af de 3.000 boliger er knap 700 ungdoms- og kollegieboliger. Mulighederne for at opføre flere boliger inden for de allerede lokalplanlagte områder af Ørestad er ved at være udtømte. Derfor foreslås det at fremme planlægningen af Vestamager Bykvarter, der med en unik beliggenhed ud til Kalvebod Fælled og med Metrobetjening rummer oplagte muligheder for et betydeligt boligbyggeri integreret med forskellige former for erhvervsbyggeri, service-, fritids- og kulturfaciliteter, således at der skabes et både varieret og helstøbt byområde.

En hurtig igangsætning af en udbygning af Vestamager Bykvarter forudsætter ændring af regionplanens rækkefølgebestemmelser samt ændringer i kommuneplanens hovedstruktur og rammer via et kommuneplantillæg med nye bestemmelser vedrørende bl.a. anvendelse, den overordnede trafikbetjening, den blå og grønne struktur, bebyggelsesprocenter samt etageantal.

I henhold til det foreliggende forslag til helhedsplan kan der i bykvarteret opføres op til 1 mio. m² etageareal svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på knap 180. Ca. 100.000 m² etageareal svarende til 4-5.000 parkeringspladser forudsættes forbeholdt til etablering af parkeringshuse. Der forudsættes en ligelig fordeling mellem boliger og erhverv, men placeret således, at der i de syd- og vestligste områder bliver en overvægt af boliger, der modsvares af en tilsvarende overvægt af erhverv mod fordelingsgaderne. Der forudsættes et friarealkrav ved boliger på 40 pct. og ved erhverv på 10 pct., samt en parkeringsdækning på 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal. Der muliggøres opførelse af bebyggelse i 4-12 etager.

Med ca. 10.000 indbyggere og et tilsvarende antal arbejdspladser, en højklasset kollektiv trafikbetjening og dermed bynære placering og en beliggenhed ud til vidtstrakte fredede fælledarealer har et udbygget Vestamager Bykvarter potentialet til at blive et meget attraktivt bykvarter.

Blandingen af boliger og erhverv, hovedstrøget med offentlige, kulturelle og kommercielle byfunktioner, de grønne og varierede byrum med muligheder for rekreation og aktiviteter for børn og unge, kort gangafstand til og fra de fælles parkeringshuse og Metro, skal slå bykvarterets grundstemning an og understøtte oplevelsen af en levende bydel.

Udformning og design af byrum og bygninger skal være medvirkende faktorer til, at Vestamager Bykvarter får sin egen karakter og en stærk byidentitet. Byrum og bygninger skal ved konsekvens og variation udfordre stedet - tilføre og forstærke denne identitet. Hovedideen i helhedsplanen er, at de overordnede byrum ved deres udformning og indretning skal inspirere til urbant byliv og bolignære rekreative aktiviteter side om side. Byens bygninger - udformet som individuelle huse, der sammenbygget i kæder afgrænser byrummene - skal appellere til beboere og brugere om primært at opfatte sig som en del af det "store" fællesskab omkring det udadvendte byrum, frem for det lukkede fællesskab omkring et gårdrum.

Grundlaget for lokalplanlægningen tilstræbes kvalificeret gennem supplerende processer, hvor udsnit af bebyggelsen og principper for indpasning af boliger, bearbejdes i dels et samarbejde med Copenhagen X om "Storbyboliger", dels i Ørestadsselskabets regi. Det videre arbejde, forinden at det egentlige lokalplanarbejde kan iværksættes, sigter således bl.a. imod en afprøvning af, om de tilstræbte by- og boligmæssige kvaliteter kan opnås samtidig med, at der gennemføres overvejelser om rækkefølgen for bykvarterets udbygning.

Ultimo maj vil der blive fremlagt indstilling om kommunens bemærkninger t il den VVM-redegørelse om Otto Baches Allé m.m. - den nye vejforbindelse fra det sydlige Amager til Ørestad og Øresundsmotorvejen ved Center Boulevard via Ørestads Boulevard - som HUR har udsendt i offentlig høring. Det kommune- og lokalplanmæssige grundlag for vejforbindelsen forudsættes i givet fald tilvejebragt som en del af kommuneplantillægget og lokalplanen for Vestamager Bykvarter.

I september påregnes der på grundlag af:

· ideer og forslag fra den offentlige høring omkring kommuneplanstrategien

· resultaterne af ovennævnte processer

· det videre arbejde med forslaget til helhedsplan

forelagt en redegørelse for Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget om det mere detaljerede indhold i det kommende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Vestamager Bykvarter, herunder kommunaløkonomiske konsekvenser.

Indstilling om planforslagene forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i december med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen i januar 2005 og offentlig høring februar og marts måned.

Indstilling om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i maj måned med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien, hvis Regionplan 2005 er vedtaget endeligt på dette tidspunkt.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Forslag til helhedsplan

En arbejdsgruppe bestående af Ørestadsselskabet og dets rådgivere ARKKI, Økonomiforvaltningens 8. kontor, Vej & Park samt Plan & Arkitektur har gennem de seneste 2 år drøftet udviklingen og udformningen af Vestamager Bykvarter i det sydlige Ørestad på baggrund af oplæg fra ARKKI.

Der foreligger nu en skitse til helhedsplan for bykvarteret, som kan danne grundlag for den detaljerede planlægning af området. Helhedsplanen tager udgangspunkt i, at området skal kunne rumme ca. 1 mio. m² etageareal fordelt ligeligt mellem boliger og erhverv. Planen fastlægger nordligst en byfælled med mulighed for et stort offentligt – foreløbig udefineret – bygningsværk, og syd herfor det egentlige bykvarter opbygget omkring 3 gennemgående grønne byrum med kanaler og/eller vandrender og vejarealer placeret i kanten af byrummet. På bilag 1 er Vestamager Bykvarter markeret på et oversigtskort over den samlede Ørestad.

Efterspørgsel på boliger

Interessen for boligbyggeri i København har været stærkt stigende i de senere år. I 2003 blev der tilladt/påbegyndt byggerier med omkring 1.800 boliger. På baggrund af kendte boligprojekter - herunder flere boligprojekter med en blanding af almene boliger og andre boligtyper - er der udsigt til, at boligbyggeriet vil kunne holde sig på dette niveau eller måske et lidt højere niveau i de kommende år.

I Ørestad er der påbegyndt/fuldført boligbyggerier med ca. 950 boliger fordelt med 600 i Universitetsbykvarteret, 150 i Amager Fælled Øst og 200 i Ørestad City. Der er endvidere solgt eller givet option til boligbyggerier med ca. 2.000 boliger. Af de ca. 3.000 boliger er knap 700 ungdoms- og kollegieboliger. På denne baggrund skønnes der fremover hvert år i gennemsnit opført omkring 400 boliger i Ørestad. Der er aktuelt relativt få yderligere muligheder for boligbyggeri i de områder af Ørestad, der er lokalplanlagt.

I kommuneplanstrategien er den sydlige del af Ørestad udpeget som et nyt boligudviklingsområde med en unik beliggenhed ved det store fredede område på Vestamager og med nær tilknytning til City m.m. via Metro. Det kommende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Vestamager bykvarter skal sikre muligheder for en fortsat boligudbygning i Ørestad i dette meget attraktive område.

Status for udbygningen af Ørestad

I Universitetsbykvarteret har Ørestadsselskabet disponeret byggeret på godt 500.000 m²ud af i alt 565.000 m². Første etape på ca. 40.000 m²af Universitets udvidelse og IT-universitetet på 20.000 m² er færdige og Danmarks Radios nye mediehus med et etageareal på godt 100.000 m² er under opførelse. Karen Blixen Parken med 220 boliger og Tietgenkollegiet med 360 kollegieboliger er under opførelse. Der foreligger projekter for Bikubenkollegiet med 100 kollegieboliger, for 172 statsstøttede ungdomsboliger ved Njalsgade og for "Boligslangen" med ca. 300 familieboliger.

I bykvarteret Amager Fælled Øst er det psykiatriske hospital taget i brug, og 150 boliger samt en børneinstitution er under opførelse.

I Ørestad City er 4 erhvervsbyggerier med et samlet etageareal på 170.000 m² taget i brug. Et nyt domicil for Københavns Energi samt boligbebyggelsen M-huset er under opførelse, og byggeprojekter med et samlet etageareal på ca. 300 .000 m², herunder det nye gymnasium, er under forberedelse. Det er forudsat, at der skal opføres mindst ca. 1.200 boliger i Ørestad City. De aktuelle grundsalg tyder på, at boligantallet kommer op på ca. 1.600 boliger primært placeret omkring byparken.

Planforhold

Regionplanlægning

I Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen blev der efter krav fra Miljøministeriet indarbejdet rækkefølgebestemmelser om byudviklingen i regionen. Heri er det bl.a. fastlagt, at byudviklingen i den sydlige del af Ørestad først kan igangsættes i anden halvdel af planperioden - efter 2007.

Københavns Kommune og Ørestadsselskabet har anmodet HUR om, at byudviklingen i den sydlige del af Ørestad fremrykkes til første halvdel af planperioden i Regionplan 2005 således, at udbygningen kan starte efter den endelige vedtagelse af den nye regionplan. HUR har i udkast til forslag til Regionplan 2005 udpeget den sydlige del af Ørestad til et af flere fokusområder, hvor byudviklingen ønskes fremmet.

Kommuneplanlægning

Kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægningen i Ørestad er fastlagt på grundlag af Helhedsplan 1995 for Ørestad.

I hovedstrukturen er der, jf. bilag 2, fastlagt den overordnede trafikbetjening af Ørestad Syd med:

· en regional vej - Center Boulevard - langs de fredede områder på Vestamager med tilslutning til Øresundsforbindelsen

· bydelsgaderne - Ørestads Boulevard, Arne Jacobsens Allé, Hannemanns Allé og en sydlig tværvej

· Metro med de anlagte stationer Bella Center, Ørestad og Vestamager samt den overvejede station Ørestad Nord og den forberedte station Ørestad Syd

I rammerne for lokalplanlægningen er det i overensstemmelse med lov om Ørestad fastlagt, at det maksimale etageareal i Ørestad Syd ikke må overstige 2,3 mio. etagemeter, og der er, jf. bilag 2, fastlagt en "Blå og Grøn struktur" i byområderne med kanaler, grønne områder, stier og cykelruter.

Byudviklingen i de aktuelle byområder syd for Hannemanns Allé er i rækkefølgeplanen for Ørestad forudsat igangsat i 2. etape efter Ørestad City Nord og Ørestad City. Bykvarteret, som er forudsat bebygget med en bebyggelse i 4-8 etager, er i Kommuneplan 2001 opdelt i:

· et ca. 24 ha. stort C2-område til boliger og serviceerhverv med maksimal bebyggelsesprocent 150 ved den planlagte metrostation Ørestad Syd

· et ca. 25 ha stort C1-område til boliger og serviceerhverv med maksimal bebyggelsesprocent 110 ved metrostation Vestamager

· et ca. 10 ha stort B3-område til boliger med maksimal bebyggelsesprocent 110 ved kommunegrænsen til Tårnby.

I C-områderne skal der etableres 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal og i B3-området højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal.

Gældende lokalplaner

Vestamager Bykvarter er omfattet af lokalplan nr. 278 "Baner i Ørestaden", der fastlægger Metros tracé samt den overordnede infrastruktur i hele Ørestad. Lokalplanen er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 6. juni 1996 og endeligt bekendtgjort den 14. juni 1996.

Vestamager Bykvarter grænser op til Ørestad City, der er omfattet af lokalplan nr. 325 og Metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter, der er omfattet af lokalplan nr. 277.

VVM for Otto Baches Allé

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede på møder i april 2003 en fælles indstilling vedrørende planforudsætninger for anlæg af Otto Baches Allé mellem Kongelundsvej og Ørestads Boulevard. I indstillingen blev det foreslået, at udvalgene tager stilling til etablering af Otto Baches Allé i sammenhæng med stillingtagen til den detaljerede planlægning af Vestamager Bykvarter.

På rådsmøde i HUR den 26. marts 2004 blev det besluttet at udsende en VVM-redegørelse for denne nye vejforbindelse - Otto Baches Allé m.m. - i offentlig høring frem til sommerferien 2004.

Forslag til helhedsplan for Vestamager Bykvarter

Intentioner og indhold

Med i størrelsesordenen 10.000 indbyggere og et tilsvarende antal arbejdspladser, en højklasset kollektiv trafikbetjening og dermed bynære placering samt en beliggenhed ud til vidtstrakte fredede fælledarealer har et udbygget Vestamager Bykvarter potentialet til at blive et meget attraktivt byområde.

Blandingen af boliger og erhverv, hovedstrøget med offentlige, kulturelle og kommercielle byfunktioner, de grønne, varierede byrum med muligheder for rekreation og aktiviteter for børn og unge, kort gangafstand til og fra de fælles parkeringshuse og Metro, skal slå bykvarterets grundstemning an og understøtte oplevelsen af en levende bydel.

Udformning og design af byrum og bygninger skal være medvirkende faktorer til, at Vestamager Bykvarter får sin egen karakter og en stærk byidentitet. Byrum og bygninger skal ved konsekvens og variation udfordre stedet – tilføre og forstærke denne identitet. Hovedideen i helhedsplanen er, at de overordnede byrum ved deres udformning og indretning skal inspirere til urbant byliv og privatlignende rekreative aktiviteter side om side. Samtidig skal byens bygninger, udformet som individuelle huse, der sammenbygget i kæder afgrænser byrummene, appellere til beboere og brugere om primært at opfatte sig som en del af det "store" fællesskab omkring det udadvendte byrum, frem for det lukkede fællesskab omkring et gårdrum.

Det er yderligere en intention, at fordelingen mellem boliger og erhverv bliver nogenlunde ligelig, og at boliger og erhverv blandes. De vestlige og sydlige dele af bykvarteret har større herlighedsværdier, som især bør komme boligbyggerierne til gode. Derfor vil en nuancering af integration og bebyggelsestætheder indgå i det videre arbejde. På bilag 3 er vist en mulig udmøntning af helhedsplanens principper i en oversigtlig bebyggelsesplan.

På bilag 4 gennemgås helhedsplanens strukturerende elementer: Bykvarteret tænkes som én samlet bystruktur, der markerer sig som en præcis byfront mod det store landskab, Ørestads Boulevard og Center Boulevard. I stedet for traditionelle parkarealer tilføjes der tre markante, kurvede grønne byrum, der "skærer" sig gennem bystrukturen og omdanner denne til præcise rumdannende facadeflugter langs byrummene.

På tværs af de nord-sydgående hovedretninger anlægges hovedstrøget, der udgår fra Vestamager Metrostation. Langs hermed placeres de fleste offentlige og udadvendte funktioner. En række stræder, passager og pladser sikrer herudover muligheden for at færdes på tværs af bykvarteret.

Den interne trafik foregår ad hovedstrøget og ad veje placeret vestligst i de tre nord-sydgående byrum, hvilket medfører, at biladgang til bebyggelse kun kan ske fra den ene side, mens der fra den anden side vil være direkte udgang til de rekreative arealer.

For at få stor variation i bybilledet og understrege det individuelle, jf. ovenstående, tilstræbes det, at de enkelte bygninger får relativt korte facader mod de omgivende byrum, og at husene fremstår som opført som gavl ved gavl i sammenhængende forløb. Sammenhængen mellem de ydre byrum og de indre gårdrum sikres bl.a. ved passager og stræder, der giver bevægelighed på kryds og tværs i bykvarteret.

På bilag 5 er intentionerne illustreret i et samlet billede af bykvarteret set i "fugleperspektiv" og skitser af dels hovedstrøget dels et af de gennemgående byrum.

En realisering af forslaget til helhedsplan vil - som beskrevet nedenfor – nødvendiggøre væsentlige ændringer af de gældende bestemmelser i Kommuneplan 2001.

Trafikstrukturen

Trafikstrukturen i forslaget til helhedsplan bryder radikalt med vejstrukturen i Helhedsplan 1995 og i Kommuneplan 2001. Center Boulevard, der var planlagt videreført mod syd langs de fredede områder på Kalvebod Fælled, ønskes i stedet videreført i en 4-sporet bydelsboulevard syd om den foreslåede byfælled mellem Ørestad City og Vestamager Bykvarter og tilsluttet Ørestads Boulevard ved den planlagte metrostation Ørestad Syd. Herved opnås, at vejstrækningen bliver kortere, end hvis vejen føres syd og vest om bykvarteret, at bykvarterets mest attraktive områder i den vestlige del ikke belastes med støj og luftforurening, og endelig at området får mulighed for mere uhindret kontakt til fælleden.

Det interne vejnet i Vestamager bykvarter omfatter 2-sporede veje - med cykelstier og fortove - i de 3 nord-syd gående byrum samt i det øst-vest gående hovedstrøg til metrostation Vestamager. Op mod 90 % af parkeringen i bykvarteret forudsættes placeret i 8 fælles parkeringshuse, der får adgang fra vejene i de nord-syd gående byrum. Disse parkeringshuse får tilsammen plads til 4-5.000 biler.

På bilag 3 er der vist den forventede trafikbelastning på vejene i og omkring bykvarteret, når det er fuldt udbygget. Den foreslåede nye vejstruktur kan også tilgodese trafikken på den eventuelle nye vejforbindelse fra det sydlige Amager ad Otto Baches Allé til Ørestad og til motorvejstilslutningen Center Boulevard. Døgntrafikken på Otto Baches Allé forventes at blive på ca. 13.000 biler, hvoraf knap 7.000 biler er trafik til og fra motorvejen uden ærinde i Ørestad.

Den blå og grønne struktur

I forslaget til helhedsplan indgår der som nævnt en byfælled mellem Ørestad City og Vestamager Bykvarter. På det ca. 7,5 ha store areal reserveres der mulighed for at opføre en op til 40.000 m² bebyggelse til udadvendte, offentlige funktioner tæt ved metrostation Ørestad Syd. Der sigtes mod et arkitektonisk markant byggeri, som med den gode trafikale beliggenhed kan henvende sig ikke kun til Ørestad og København men til hele Hovedstads- og Øresundsregionen.

Byfælleden erstatter de grønne områder, der tidligere var forudsat etableret omkring de adskilte bykvarterer ved metrostationerne Ørestad Syd og Vestamager.

Den oprindeligt planlagte kanal langs Ørestad Boulevard erstattes af en ny hovedkanal, der udgår fra et bassin i byfælleden og forløber gennem kanalrummet i den østlige del Vestamager bykvarter og afsluttes mod syd i et søområde langs de fredede arealer på Kalvebod Fælled. I de øvrige nord-sydgående byrum er det intentionen at etablere smalle, rislende vandrender. Alle tre byrum får gennemgående grønne beplantninger udformet henholdsvis som allé-, park- og skovbeplantning.

Rammer for lokalplanlægningen

Blandt andet på grund af den nære beliggenhed ved de store fredede arealer på Vestamager foreslås bykvarteret bebygget med en bebyggelsestæthed, der svarer til den i brokvartererne kendte, og bebyggelsen forventes opført med i gennemsnit 6 etager.

Det maksimale etageareal på 2,3 mio. m² i Ørestad Syd forventes fordelt med:

· 1 mio. m² i Vestamager bykvarter (inkl. 40.000 m² bebyggelse i byfælleden),

· 1,2 mio. m² i Ørestad City Nord og Ørestad City Center (inkl. bebyggelse på en kommende overdækning af Øresundsforbindelsen)

· ca. 100.000 m² i området med metroens klargøringscenter.

Selve det ca. 54 ha store Vestamager Bykvarter forventes at komme til at rumme en samlet bebyggelse på ca. 960.000 m² etageareal, heraf ca. 100.000 m² i de 8 fælles parkeringshuse. Bebyggelsen opføres i byggefelter med et samlet grundareal på knap 30 ha, hvor den gennemsnitlige bebyggelsesprocent bliver ca. 325 - mens bebyggelsesprocenten for bykvarteret som helhed bliver knap 180.

Kvarteret ønskes udviklet som et integreret byområde med en nogenlunde ligelig anvendelse af etagearealet til boliger og erhverv (inkl. institutioner, service og kulturelle formål), og bebyggelsen forudsættes opført i 4-12 etager.

Som følge af forskellige herlighedsværdier forventes bykvarteret i det kommende kommuneplantillæg opdelt i:

· C2*-område - der omfatter bykvarterets sydlige og vestlig byggefelter langs de fredede områder på Vestamager - hvori der fastlægges en boligandel på 70-90 % og en erhvervsandel på 10-30 %.

· C2*-område - der omfatter bykvarterets østlige og nordlige byggefelter langs Ørestad Boulevard og Center Boulevard - hvori der fastlægges en erhvervsandel på 70-90 % og en boligsandel på 10-30 %.

· C2*-område der omfatter byggefelterne i midten af bykvarteret, hvori der fastlægges en boligandel på 40-60 %.

Denne fordeling af byggemulighederne vil blive undersøgt nærmere i den videre planlægning bl.a. på baggrund af bearbejdninger af større udsnit af bebyggelser med henblik på vurdering af tætheder, lysforhold og byarkitektoniske forhold.

I kommuneplantillægget forventes der endvidere fastlagt bestemmelser om, at friarealerne (inkl. de offentlige grønne og blå områder i bykvarteret) skal have en størrelse på 40 % af boligetagearealet og 10 % af erhvervsetagearealet, at give mulighed for bebyggelse i op til12 etager og at parkeringsdækning på 1 plads pr. 200 m² etageareal.

I forslag til kommuneplantillæg om detailhandel i København, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. marts 2004 (BR 135/04), er der udpeget et lokalcenter omkring bykvarterets hovedstrøg. Lokalcenteret må rumme op til 6.000 m² butiksareal, og arealet i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 1.500 m² og 1.000 m ². Centrets størrelse er fastlagt med hensyntagen til den nære adgang til det regionale detailhandelscenter "Fields" i Ørestad City Center.

Vestamager Bykvarters udbygning vil strække sig over en længere årrække - formentlig 15-20 år. Derfor vil der - i sammenhæng med de forudsatte rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2005 for byudviklingen i hele kommunen - blive medtaget rækkefølgebestemmelser i kommuneplantillægget om bykvarterets udbygning.

Planprocessen

Kommuneplanstrategi

I forslaget til kommuneplanstrategi, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. marts 2004 (BR 94/04) med henblik på offentlig høring, er det i afsnittet om byudviklingsstrategi beskrevet, at udviklingen af Vestamager bykvarter med omkring 4.500 boliger og omkring 10.000 arbejdspladser ønskes igangsat ultimo 2005, samt at der vil blive igangsat udarbejdelse af forslag kommuneplantillæg og lokalplan for Vestamager bykvarter.

Forslaget t il kommuneplantillæg og lokalplan kan først vedtages, når strategien er endeligt vedtaget, og kommuneplantillægget og lokalplanen kan først vedtages endeligt, når der foreligger en endelig vedtaget Regionplan 2005 med rækkefølgebestemmelser, der åbner mulighed for en umiddelbar igangsættelse af byudviklingen i området.

Lokalplanforslaget

Udbygning af et område med op mod 1 mio. m² etageareal over en kort periode er ikke mulig, medmindre der er et meget stort pres på nybyggeriet. Aktuelt er det især ønskeligt med yderligere boligbyggemuligheder i Ørestad. Under hensyntagen til, at det forventes, at områdets udbygning vil tage en længere årrække, og der tillige ikke er aktuelle planer for et byggeri i byfælleden foreslås det, at et forslag til lokalplan udformes som en overordnet plan, der fastlægger den samlede infrastruktur, så byfælleden og de grønne byrum kan etableres i deres helhed, og detaljerede bestemmelser for dele af bykvarteret, mens der forudsættes supplerende lokalplantillæg for byggeriet i byfælleden og for resten af bykvarteret.

Supplerende processer – 2 parallelopdrag

I et samarbejde med Copenhagen X om "Storbyboliger", benyttes helhedsplanen for Vestamager Bykvarter som konkret ramme om aktiviteter i det næste halve år. Aktiviteterne følger 2 spor. Ved en række events – udfordringsworkshop, drømmekonkurrence, barrierespil og modelværksted – sættes der fokus på at skabe billeder af og formulere modeller for visionære bykvarterer, byrum, bygninger og boliger.

Sideløbende hermed gennemføres et parallelopdrag med 3-4 professionelle tværfaglige teams. Opgaven består i - i forskellige "snit" i helhedsplanen - at bringe planens intentioner frem til en detaljeringsgrad af bebyggelse og byrum, hvorved det udbyggede områdes kvaliteter og identitet som boligområde kan aflæses og afprøves. Opdraget er under forberedelse.

Ørestadsselskabet har - også som parallelopdrag - inviteret arkitektfirmaerne Vandkunsten, Lundgaard & Tranberg, Domus og Arkitema til hver at komme med nytænkende forslag til, hvorledes Vestamager Bykvarter bliver attraktivt som boligområde, og hvorledes familieboliger kan indpasses og udformes i den foreslåede bystruktur. Intentionen er dels at kvalificere de arkitektoniske retningslinier for bebyggelsens udformning, dels at skitsere udformningen af boligerne som en fleksibel ramme for den moderne families varierende behov. Selskabet har gennemført et lignende projekt i Ørestad City og har der knyttet projekterne til grundsalget af de respektive ejendomme. En parameter i opdraget er, at projekterne er tilpasset økonomien i "Boligpakken".

Den offentlige service

Bydelen Vestamager - omfattende Islands Brygge og Ørestad - kommer til at rumme en betydelig del af de kommende års boligbyggeri. I bydelen, som i dag rummer knap 5.000 boliger, vil der over en årrække kunne etableres omkring 14.000 nye boliger.

Dette vil afføde behov for en betydelig udbygning af den offentlige service, selv om boligbyggeriet formentlig vil strække sig over en lang årrække – måske 30 år.

Institutionsforsyningen i Ørestad er blevet drøftet løbende i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ørestadselskabet og de relevante forvaltninger i Københavns Kommune. Den store bebyggelsestæthed i Ørestad stiller særlige krav til indpasning og udformning af institutioner. Dette er bl.a. blevet belyst i forbindelse med den arkitektkonkurrence, der blev afholdt for det nye gymnasium og tilknyttede sports- og biblioteksfunktioner i Ørestad City.

I forbindelse med det kommende planlægningsarbejde for Vestamager bykvarter vil der sammen med de berørte forvaltninger blive foretaget en vurdering af behovet for institutioner i bykvarteret samt en vurdering af institutionernes udformning og indpasning i bebyggelsen.

Tidsplan for planprocessen

Ultimo maj 2004 vil der blive fremlagt indstilling om kommunens bemærkninger til den VVM-redegørelse om Otto Baches Allé m.m. - den nye vejforbindelse fra det sydlige Amager til Ørestad og Øresundsmotorvejen ved Center Boulevard via Ørestads Boulevard - som HUR har udsendt i offentlig høring. Det kommune- og lokalplanmæssige grundlag for vejforbindelsen forudsættes i givet fald tilvejebragt som en del af kommuneplantillægget og lokalplanen for Vestamager bykvarter.

I september 2004 påregnes der på grundlag af:

· ideer og forslag fra den offentlige høring omkring kommuneplanstrategien

· resultaterne af ovennævnte processer

· det videre arbejde med forslaget til helhedsplan

forelagt en egentlig redegørelse for Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget om det mere detaljerede indhold i det kommende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Vestamager Bykvarter, herunder kommunaløkonomiske konsekvenser, med henblik på at igangsætte arbejdet med disse.

Indstilling om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i maj 2005 med henblik på endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien, hvis Regionplan 2005 er vedtaget endeligt på dette tidspunkt.

BILAG VEDLAGT

1. Oversigtskort med placering Vestamager Bykvarter m.m. markeret

2. Gældende planer

3. Sammenligning af den oprindelige helhedsplan og den aktuelle

4. Helhedsplanens strukturerende elementer

5. CAD-illustrationer af mulig udmøntning af helhedsplanen

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A. Samlet fremstilling af forslag til helhedsplan for Vestamager Bykvarter

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

Til top