Trafikplan for Amager, idékatalog til handlingsplan

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 21. februar 2001

11. Trafikplan for Amager, idékatalog til handlingsplan

BTU 68/2001 J.nr. 0616.0003/97

Bygge- Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Arbejdet med Trafikplan for Amager udføres i tre faser. Fase 1 resulterede i rapporten "Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer", som blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget til orientering i oktober 1998. Fase 2 resulterede i rapporten "Trafikstrukturplan, Fase 2 rapport", som blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget i december 1999 som grundlag for det videre arbejde. Fase 3 har drejet sig om en bredere dialog i bydelene om ideer og prioriteringer til en Handlingsplan samt udarbejdelse af vedlagte rapport, Idékatalog til Handlingsplan.

Arbejdet gennemføres i et tæt samarbejde med en Følgegruppe bestående af repræsentanter for de lokale organisationer og en Styregruppe og en Arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunens forvaltninger, Kvarterløft Holmbladsgade, HUR og Ørestadsselskabet.

Den foreliggende rapport er projektgruppernes fælles oplæg til den politiske behandling i Bygge- og Teknikudvalget og til den foreslåede afsluttende debat om Handlingsplanen.

Den offentlige dialog om Handlingsplanen, der er gennemført i fase 3, har resulteret i en revision af fase 2 rapportens oplæg til scenarier for trafikkens udvikling. De kraftige ønsker om en reduktion af den gennemkørende trafik er indarbejdet i et nyt scenario C, som samtidig er justeret i forhold til den seneste trafikudvikling. Desuden indeholder scenariet som tidligere forslag til trafikomlægninger med henblik på en generel reduktion af trafikkens miljøbelastning.

Der er enighed i projektgrupperne om at foreslå aflastning af biltrafikken på Amagerbrogade på op til 50% i forhold til i dag og omdannelse til en bydelsgade med et attraktivt handelsmiljø som hovedprojektet i Trafikplan for Amager. Følgegruppen har lagt vægt på, at der som forudsætning foretages en indsats for at forebygge gener i de gader, der skal aflaste Amagerbrogade.

Idékataloget indeholder forslag på kort sigt til 12 højt prioriterede projektområder, som er enten en samling af aktiviteter på én lokalitet til f.eks. et samlet trafiksaneringsprojekt for Amagerbrogade, eller selvstændige aktivitetstyper som f.eks. cykelruter og parkbånd. De 12 projektområder er fordelt på to etaper. På nuværende tidspunkt er udbygningshastigheden for etaperne ikke fastlagt, men må tilpasses de økonomiske muligheder.

Den overordnede prioritering for Handlingsplanen er:

• Generel reduktion af den gennemkørende trafik, som ikke har ærinde i området (30 mio. kr.)
• Generelle forbedringer af trafiksikkerhed og tryghed i kryds og på strækninger (21 mio. kr.)
• Sikkerheds- og tryghedsfremmende trafiksanering på parallelgader til Amagerbrogade (21 mio. kr.)
• Omdanne Amagerbrogade til bydelsgade og attraktiv handelsgade med reduceret biltrafik (60 mio. kr.)
• Trafikmiljøforbedringer i alle bydele (31 mio. kr.)
• Grønne cykelruter og parkbånd (32 mio. kr.)

I etape 1 er prioriteret projekter, der på kort sigt kan reducere den gennemkørende trafik og forbedre trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter, herunder etablering af midlertidige cykelbaner langs overordnede veje. Desuden igangsættes trafiksanering af Amagerbrogade og forudsætningerne herfor mht. omfordeling af trafik og forebyggelse af gener på de øvrige veje. Etape 2 indeholder trafiksanering af den resterende del af Amagerbrogade og en yderligere udbygning af cykelstier, cykelruter og parkbånd.

De udvalgte 12 projektområder er foreløbig prissat til 90 mio. kr. i første etape og 105 mio. kr. i anden etape, dvs. i alt 195 mio. kr. Derudover ligger der højt prioriterede projektønsker med en længere tidshorisont.

Borgerne har ønsket, at etape 1 og 2 gennemføres indenfor en kortere årrække. Dette forudsætter, at finansieringen ikke alene baseres på Vej & Parks årlige investeringsramme.

Af Vej & Parks ordinære investerings- og driftsmidler skønnes det muligt at kunne afsætte 5-10 mio. kr. årligt til Trafikplan for Amager. Hvis gennemførelsen af etape 1 og 2 alene baseres på disse midler vil det tage ca. 25 år. Borgernes ønsker om mærkbare trafikmiljøforbedringer i de enkelte bydele indenfor en kortere årrække, som vil kunne opnås ved gennemførelse af etape 1 og 2 over en 10-årig periode, forudsætter ekstraordinære midler af en størrelsesorden på ca. 120 mio. kr. Med ekstraordinære midler på ca. 10-12 mio. kr. om året vil der kunne opnås synlige resultater i samtlige bydele i løbet af en femårig periode, bl.a. første del af omlægningen af Amagerbrogade.

Den videre planlægning drejer sig om at undersøge mulighederne for gennemførelse af visse projekter med midler, der ligger ud over den årlige investeringsramme, samt i øvrigt at tilpasse udgiftsniveauet til Vej & Parks investerings- og driftsmidler.

1. Hvilken grad af aflastning for biltrafik på Amagerbrogade er ønskelig?
2. Er trafikstigning på andre veje acceptabel, hvis der samtidig foretages foranstaltninger til forebyggelse af gener på disse veje?
3. Hvordan skal den kollektive trafik prioriteres på Amagerbrogade med hensyn til S-busser og lokalbusser?
4. Hvor mange midler ønsker udvalget at afsætte til Trafikplan for Amager?
5. Er udvalget enig i de foreslåede retningslinier for den videre proces? (se efterfølgende beskrivelse)

De lokale organisationer på Amager og Christianshavn har igennem en periode på tre år bidraget konstruktivt til en afdækning af de grundlæggende problemer i områderne og til udvikling af et gennemarbejdet bud på den fremtidige udvikling.

Samarbejdet mellem forvaltningen og de lokale organisationer har været et spydspidsprojekt i forhold til Kommunens udvikling af nye former for dialog med borgerne omkring en langsigtet planlægning af et byområde. Det lange og meget positive samarbejde med Følgegruppen forpligter til, at der i projektets afsluttende fase skabes rammer for en kvalitativ dialog mellem politikere og borgerne i lokalområdet.

Det overordnede mål med borgerdeltagelse i udviklingen af Trafikplan for Amager er at skabe et plangrundlag for trafikudviklingen på Amager og Christianshavn med bred lokal og politisk opbakning. Med Idékataloget er der skabt en platform for en politisk diskussion om mål og midler. Det tilstræbes at skabe et både politisk og lokalt "ejerskab" til trafikplanen, som kan være drivkraften i realiseringen, evt. med et offentligt og privat partnerskab omkring realisering af delprojekter.

Styregruppen foreslår, at der på baggrund af Idékataloget gennemføres en debat om Handlingsplanen med henblik på dels en bred lokal forankring blandt borgerne og dels en tættere dialog mellem politikere og borgere omkring de foreslåede projekter til Handlingsplanen. Handlingsplanen foreslås godkendt i efteråret 2001 efter følgende afsluttende proces:

• Dialogmøde mellem Bygge- og Teknikudvalgs-politikere og de lokale repræsentanter i Følgegruppen
• Offentlig høring på Amager og Christianshavn
• Drøftelse med Politi
• Afholdelse af borgermøde med aktiv medvirken af Bygge- og Teknikudvalgs-politikere
• Udarbejdelse af den endelige Handlingsplan
• Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse af Handlingsplan

Københavns Kommune igangsatte arbejdet med udarbejdelse af en Trafikplan for Amager i efteråret 1997. Baggrunden var de mange projekter til udbygning af trafikanlæg og udviklingsområder på Amager og Christianshavn, som gav anledning til lokale protester. Man savnede en sammenhæng med de lokale trafikforhold i de mange udbygningsplaner og oplevede lokalt, at biltrafikken gav store miljø- og fremkommelighedsproblemer for andre trafikantgrupper.

Formålet med trafikplanen er at medvirke til, at trafikkens miljøbelastning mindskes uanset det forventede trafikale pres på områdets gadenet som følge af både byudvikling, udviklingen i bilejerskabet og de store trafikprojekter på Amager. Et overordnet mål for planlægningen har været, at de lokale interesseorganisationer spiller en aktiv rolle i processen. Den øgede borgerinddragelse i planlægningen skal sikre, at trafikplanen fører til mærkbare forbedringer i det lokale trafikmiljø, foruden at den skal anvise mere langsigtede løsninger på overordnede trafikale problemer på Amager.

Arbejdet er udført i en projektorganisation bestående af en Styregruppe og en Arbejdsgruppe med deltagelse fra Vej & Park, Plandirektoratet, Økonomiforvaltningens 8. kontor, Miljøkontrollen, Kvarterløft Holmbladsgade, HT samt Ørestadsselskabet. Desuden har en Følgegruppe bestående af de lokale organisationer Christianshavns Lokalråd, Islands Brygges Lokalråd, Sundby Lokalråd, Sundbyernes Handelsforening, Ældrerådene på Amager og Christianshavn samt Trafiksanering Indre Irlandsvej, deltaget aktivt i arbejdet.

Trafikplanen skal bidrage til at afhjælpe de aktuelle oplevede og registrerede trafikproblemer samt til at forebygge fremtidige trafikproblemer i at opstå. Trafikplanen skal således dels sikre mærkbare forbedringer i det lokale trafikmiljø, dels angive mere langsigtede løsninger på de overordnede trafikale problemer på Amager og Christianshavn.

Trafikplanarbejdet er gennemført i tre faser, hvor vi aktuelt befinder os i slutningen af fase 3:

Fase 1: Kortlægning af lokale trafikproblemer (september 1997 - oktober 1998)

Fase 2: Fremtidig trafikstruktur på Amager (november 1998 - december 1999)

Fase 3: Handlingsplan (januar 2000 - efteråret 2001)

Kortlægningen af de lokale trafikproblemer omfattede en undersøgelse af borgernes oplevede trafikproblemer og en teknisk kortlægning af trafikproblemer baseret på Kommunens og HT's registreringer. Rapporten "Analyse af oplevede og registrerede trafikproblemer" har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget til orientering i oktober 1998.

Arbejdet i fase 2 med en fremtidig trafikstruktur på Amager blev baseret på analysen af de oplevede og registrerede trafikproblemer under hensyn til de samlede mål og planer for trafik og byudvikling i Københavns Kommune.

Planen blev udarbejdet i tre trin. Første trin er forslag til Trafikstrukturplan, der belyses gennem tre forskellige scenarier med tilhørende miljøkonsekvensvurderinger og forslag til vejstruktur. Andet trin er udpegning af nødvendige yderligere tiltag indenfor hver af seks prioriterede indsatsområder: Kollektiv transport, cykeltrafik, fodgængertrafik, biltrafik og parkering, trafikmiljø og visuelt miljø. Det tredje trin er forslag til sammenfatning af de foreslåede tiltag illustreret gennem idéskitser til mulige løsninger på kvarterniveau indenfor områdets tre geografiske bydele (Christianshavn, Sundbyerne og Vestamager Bydel).

Der er igennem de indledende to faser opbygget et meget frugtbart samarbejde med de lokale organisationer. Følgegruppens lokalkendskab har været brugt som en ressource, både hvad angår udpegning af problemer og forslag til løsninger.

Rapporten " Trafikstrukturplan, Fase 2 rapport" har været forelagt Bygge- og Teknikudvalget i december 1999, hvor rapporten blev godkendt som grundlag for det videre arbejde.

Arbejdet med en Handlingsplan i fase 3 blev indledt med offentlige møder med henblik på at udbrede diskussionerne om forslag til Handlingsplan til en bredere kreds af borgere i bydelene. Følgegruppens medlemmer arrangerede møder i deres respektive organisationer med deltagelse af repræsentanter fra Arbejdsgruppen. Desuden arrangerede de lokale organisationer i samarbejde med Københavns Kommune og HT et offentligt møde i medborgerhuset Gimle, "Borgernes Trafik Bazar", hvor alle borgere i området blev inviteret til en dialog om fremtidige trafikforbedringer på Amager, Christianshavn og Islands Brygge.

Input fra den bredere dialog med borgerne blev vurderet og prioriteret på en efterfølgende workshop for Arbejdsgruppen og Følgegruppen. Resultatet blev en revurdering af dele af forslaget til Trafikstrukturplan samt en vifte af forslag til aktiviteter til Handlingsplan.

Den foreliggende rapport "Idékatalog til Handlingsplan" er et resultat af Arbejdsgruppens og Følgegruppens viderebearbejdning af forslagene. Idékataloget er projektorganisationens oplæg til den politiske behandling i Bygge- og Teknikudvalget og til en foreslået offentlig debat, som er beskrevet efterfølgende. Den lange og meget positive dialog med Følgegruppen har resulteret i en høj grad af konsensus omkring det foreliggende Idékatalog til Handlingsplan. Følgegruppens kommentarer til såvel Idékatalogets indhold som selve planlægningsprocessen indgår i rapporten som bilag 1.

Rapporten indeholder Trafikstrukturplan og scenario for biltrafikkens udvikling, Mål og indsatsområder samt Idéoplæg til Handlingsplan.

Forudsætningerne med hensyn til biltrafikkens udvikling er revideret i forhold til fase 2 rapportens oplæg. Der er opstillet et nyt scenario C for biltrafikkens udvikling, som tager højde for de kraftige ønsker fra den offentlige debat om en reduktion af den gennemkørende biltrafik, som ikke har ærinde i området. Desuden er der foretaget en ajourføring i forhold til aktuelle forudsætninger og prognoser.

Fase 2 rapportens oplæg til scenarier for biltrafikkens udvikling og fordeling er grundigt diskuteret i projektgrupperne. Scenario A1, som forudsatte en 0-vækst i biltrafikken, er vurderet urealistisk set i lyset af den aktuelle vækst i bilejerskabet. Scenario A2 forudsatte 10% generel vækst i biltrafikken i forhold til 1998-niveauet og en aflastning af Amagerbrogade. Scenario B, som forudsatte en østlig havnetunnel, vurderes at være uaktuel.

Det nu foreslåede scenario C tager udgangspunkt i en generel vækst i biltrafikken på det eksisterende gadenet på 10% i forhold til 1999-niveauet. Gennemfartstrafikken, som udgør ca. 5% af trafikken gennem det centrale Amager, er tænkt ført helt udenom trafikplanområdet via motorvejssystemet (Københavns Amt og Tårnby Kommune er orienteret om disse overvejelser og vil yderligere blive inddraget i processen i høringsfasen). Trafikken til og fra Ørestad City Center er lagt til den generelle fremskrivning, og endelig er beregningerne justeret over et par snit i forhold til de senest offentliggjorte mere omfattende trafikberegninger.

I lighed med de tidligere opstillede scenarier er der i scenario C foreslået en trafikomlægning med henblik på en reduktion af trafikkens miljøbelastning. Amagerbrogade, som har den største koncentration af trafikmiljøproblemer, er foreslået nedklassificeret fra fordelingsvej til bydelsgade og aflastet for op til 50% af biltrafikken i forhold til i dag.

Omfordelingen af biltrafikken til miljømæssigt bedre egnede ruter (dvs. veje med færre boliger) medfører betydelige miljømæssige gevinster totalt set, men også gener i nogle af de berørte gader. Om netop den forudsatte aflastning på 50% i Amagerbrogade kan opnås, og om netop denne grad af aflastning er den optimale med hensyn til at minimere biltrafikkens miljømæssige gener, må vise sig i praksis.

Der er enighed i projektgrupperne om at foreslå aflastning af Amagerbrogade og omdannelse til en attraktiv handelsgade som hovedprojektet i Trafikplan for Amager. Følgegruppen har lagt vægt på, at der som forudsætning foretages en indsats for at forebygge gener i de gader, der skal aflaste Amagerbrogade.

HUR's forslag til Stambusnet indeholder en reduktion af antallet af S-busser på Amagerbrogade fra 2 linier (og på en delstrækning 3 linier) til én linie, nr. 350S. Bl.a. på grund af arbejdet med Trafikplan for Amagers forslag vedrørende bustrafikken er der foretaget en videre bearbejdning af HUR's forslag til Stambusnet. Der er i Følgegruppen udtrykt ønsker om bedre tværgående busforbindelser, og der er peget på muligheden for at føre S-busser udenom Amagerbrogade med henblik på en reduktion af gennemfartstrafikken.

HUR har udarbejdet forskellige alternative forslag til den lokale busbetjening på Amager bl.a. med en ringlinie, der kan styrke den tværgående forbindelse. Desuden har HUR foretaget en undersøgelse af rejsemønsteret på linie 350S, som viser, at af liniens passagerer på Amagerbrogadestrækningen er over halvdelen af- og påstigende på Amagerbrogade. HUR vil i detailplanlægningen vurdere, om linie 350S kan bibeholdes på Amagerbrogade eventuelt med samme standsningsmønster som stambuslinien på strækningen. De gener, som S-busserne kunne afstedkomme i en nedklassificeret Amagerbrogade med hensyn til overhalende busser og høje hastigheder, kunne herved forebygges. Med HUR's forslag til Stambusnet forventes, at de gader, der i dag er betjent af busser, også i fremtiden vil være busbetjente.

For de trafikproblemer, der ikke løses gennem omlægninger i vejstrukturen, er der forslag om yderligere tiltag beskrevet under indsatsområderne Kollektiv transport, Cykel- og fodgængertrafik, Biltrafik og parkering, Trafikmiljø og Visuelt miljø. Der er en kort opsummering af de i fase 2 rapporten beskrevne mål, delmål og resultater, som ønskes gennemført på længere sigt.

I arbejdet med trafikplanen, herunder i Borgernes Trafik Bazar, er der foreslået en række aktiviteter, som kan medvirke til at nå de ønskede resultater og dermed opfylde trafikplanens mål.

Der er foretaget en prioritering af aktiviteterne i tre tempi. På baggrund af en "Bruttoliste over aktiviteter" er der opstillet en liste over "Højt prioriterede aktiviteter", og heraf er der udvalgt "Aktiviteter på kortere sigt".

Den overordnede prioritering for Handlingsplanen er:

• Generel reduktion af den gennemkørende trafik, som ikke har ærinde i området. En reduktion af biltrafikken på 5% vil give et væsentligt bidrag til løsningen af de kortlagte trafikmiljøproblemer og til Amagerbrogades funktion som attraktiv handelsgade
• Generelle forbedringer af trafiksikkerhed og tryghed i kryds og på strækninger. Forbedring af trafiksikkerhed på steder med store ulykkestal er prioriteret højt ligesom foranstaltninger til forebyggelse af fremtidige gener af biltrafikken for de svage trafikanter
• Omdannelse af Amagerbrogade til bydelsgade og attraktiv handelsgade med reduceret biltrafik og forebyggelse af gener på det øvrige vejnet. Der er en bred enighed om, at løsningen af Amagerbrogades trafikmiljøproblemer og omdannelse af gaden til bydelens attraktive handelsstrøg er hovedprojektet i Trafikplan for Amager
• Trafikmiljøforbedringer i alle bydele. Formålet med trafikplanen har foruden at pege på overordnede trafikløsninger været at skabe mærkbare og synlige forbedringer af de oplevede trafikmiljøproblemer i lokalområderne

Aktiviteterne på kortere sigt er sammenfattet i 12 projektområder, som enten er en samling af forskellige prioriterede aktiviteter på én lokalitet til et samlet trafiksaneringsprojekt (f.eks. Amagerbrogade), eller aktivitetstyper der kan behandles selvstændigt i den årlige budgetlægning (f.eks. cykelruter og parkbånd).

De 12 projektområder er foreslået gennemført i to etaper i en trinvis rækkefølge, som på nuværende tidspunkt ikke er tidsmæssigt fastsat. Rækkefølgen udtrykker dels en vurdering af behovene for indsats og dels nogle sammenhænge som betyder, at nogle af projekterne forudsætter en forudgående gennemførelse af andre projekter. Fastlæggelse af en egentlig tidsplan afhænger helt af den politiske prioritering af projekterne og de økonomiske muligheder.

I etape 1 er der lagt vægt på projekter, der på kort sigt løser en række særligt påtrængende behov for trafikale forbedringer. Det gælder f.eks. en reduktion af den gennemkørende trafik og forbedringer af trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter herunder etablering af midlertidige cykelbaner langs overordnede veje. Desuden påbegyndes udbygningen af cykelstier og grønne cykelruter. Etape 1 omfatter desuden en forberedelse og igangsætning af trafiksanering af Amagerbrogade. Herunder indgår også projekter til omfordeling af biltrafikken og projekter som forebygger, at den omfordelte trafik skaber nye problemer på det øvrige vejnet. Desuden indgår forskønnelser af gaderum.

Projekterne i etape 2 omfatter ombygningen af den resterende del af Amagerbrogade herunder forbedringer af den kollektive transport. Desuden foreslås i denne etape anlæg af flere egentlige cykelstier langs de overordnede veje samt en videre udbygning af de grønne cykelruter og parkbånd.

Projektområder i etape 1 og 2 er:

1. Kryds- og trafikreguleringer (etape 1 og 2)
2. Stiprioritering og cykelbaner (etape 1)
3. Forbedringer af bustrafikken (etape 1 og 2)
4. Trafiksanering Amagerbrogade (etape 1 og 2)
5. Trafiksanering Østrigsgade (etape 1)
6. Trafiksanering Backersvej (etape 2)
7. Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé (etape 1 og 2)
8. Trafiksaneringer på Islands Brygge (etape 1 og 2)
9. Trafiksanering på Christianshavn (etape 1 og 2)
10. Trafiksanering Amager Strandvej (etape 1 og 2)
11. Grønne cykelruter og parkbånd (etape 1 og 2)
12. Forbedringer af det visuelle miljø (etape 1)

De udvalgte 12 projektområder i 1. og 2. etape er foreløbig prissat til i alt 195 mio. kr. Heraf udgør 1. etape 90 mio. kr. og 2. etape 105 mio. kr. Derudover ligger der højt prioriterede projektønsker med en længere tidshorisont på yderligere ca. 190 mio. kr. Disse omfatter anlæg af cykelstier og cykelruter med stibroer over havneløbet, yderligere trafiksanering og udvidelse af Havnebussen samt yderligere anlæg af pladser og gode byrum.

Den overordnede prioritering for Handlingsplanens 1. og 2. etape er:

• Generel reduktion af den gennemkørende trafik, som ikke har ærinde i området (30 mio. kr.)
• Generelle forbedringer af trafiksikkerhed og tryghed i kryds og på strækninger (21 mio. kr.)
• Sikkerheds- og tryghedsfremmende trafiksanering af parallelgader til Amagerbrogade (21 mio. kr.)
• Omdanne Amagerbrogade til bydelsgade og attraktiv handelsgade med reduceret biltrafik (60 mio. kr.)
• Trafikmiljøforbedringer i alle bydele (31 mio. kr.)
• Grønne cykelruter og parkbånd (32 mio. kr.)

Anlæg af Sundbyøster Plads indgår allerede i Vej & Parks investeringsbudget og er derfor ikke indeholdt i prisoverslaget. Udgifterne til gennemførelsen af omlægninger af stoppesteder mv. i forbindelse med gennemførelse af et eventuelt Stambusnet indgår heller ikke i prisoverslaget.

I de prissatte projekter indgår aktiviteter, som har et vist overlap med projekter, som er beskrevet og prissat i andre plansammenhænge så som parkanlæg, cykelstier, cykelruter, sikre skoleveje mv.

Den videre planlægning drejer sig om en afklaring af et prismæssigt overlap med andre projekter, en koordinering med driftsopgaver samt en tilpasning af udgiftsniveauet til Vej & Parks investerings- og driftsmidler.

Umiddelbart skønnes det muligt at kunne afsætte 5-10 mio. kr. årligt af Vej & Parks ordinære investerings- og driftsmidler til Trafikplan for Amager. Med den foreslåede strategi for gennemførelsen vil der med disse midler de første 3-4 år kunne gennemføres følgende dele af 1. etape:

• Plan for ombygning af Amagerbrogade
• Trafiksanering Østrigsgade
• Anlæg af cykelbaner
• Kryds- og trafikreguleringer
• Trafiksanering Irlandsvej og Vejlands Allé

Den resterende del af 1. etape med de mere synlige projekter med trafiksanering på del af Amagerbrogade, Islands Brygge og Christianshavn vil tage yderligere ca. 8 år. Gennemførelsen af projekterne i etape 1 og 2 vil tage i alt ca. 25 år.

Borgernes ønsker om mærkbare trafikmiljøforbedringer i de enkelte bydele indenfor en kortere årrække forudsætter, at finansieringen ikke alene baseres på Vej & Parks årlige investeringsramme. Den samlede årlige investeringsramme er på 50 mio. kr., hvoraf en del af midlerne er båndlagt til broer og bolværker, cykelstier, trafiksikkerhedsforanstaltninger mv.

Gennemførelsen af etape 1 og 2 over f.eks. en 10-årig periode forudsætter ekstraordinære midler af en størrelsesorden på ca. 120 mio. kr. Sådanne ekstraordinære midler kunne være en ekstraordinær forøgelse af Vej & Parks investeringsramme, midler fra private grundejere m.fl. eller evt. statslige trafikpuljemidler. Med ekstraordinære midler på ca. 10-12 mio. kr. om året vil der kunne opnås synlige resultater i samtlige bydele i løbet af en femårig periode bl.a. første del af omlægningen af Amagerbrogade samt trafiksaneringer på Christianshavn og Islands Brygge (se venligst bilag 2)

Mulighederne for gennemførelse af visse projekter med midler, der ligger ud over den årlige investeringsramme, skal undersøges nærmere.

Samarbejdet mellem forvaltning og de lokale organisationer har været et spydspidsprojekt i forhold til Kommunens udvikling af nye former for dialog med borgerne omkring en langsigtet planlægning af et byområde.

Borgerrepræsentationen har i juni 2000 besluttet, at dialogen med borgerne om byens udvikling skal styrkes. Der skal udvikles nye dialogformer, der på en mere kvalitativ måde inddrager borgernes lokalkendskab som en ressource i planlægningen. Det er målet at skabe et bedre grundlag for de politiske beslutninger bl.a. gennem øgede muligheder for en direkte dialog mellem borgere og politikere i planlægningsprocessen.

I arbejdsprocessen for Trafikplan for Amager har de lokale organisationer fra Christianshavn, Islands Brygge og Sundbyerne via deres repræsentation i Følgegruppen spillet en aktiv rolle. Forud for udarbejdelse af Idékatalog til Handlingsplan har diskussionen om den fremtidige trafikstruktur og ideer til Handlingsplan været udbredt til en bredere kreds af borgere på Amager og Christianshavn.

Der er skabt en fælles forståelse og udviklet en fælles strategi for rækkefølgen i løsningen af problemerne. Følgegruppen har brugt deres lokale netværk til en udbredelse af diskussionerne i lokalområderne, hvilket har ført til en høj grad af konsensus omkring en samlet plan.

Det lange og meget positive samarbejde med Følgegruppen forpligter til, at der i projektets afsluttende fase skabes rammer for en kvalitativ dialog mellem politikere og borgerne i lokalområdet. Blandt andet ønsker Følgegruppen en dialog om mulighederne for indenfor en kort årrække at opnå synlige resultater af trafikplansamarbejdet i bydelene.

Borgerdialogen omkring udviklingen af Trafikplan for Amager har foreløbig resulteret i et Idéoplæg til Handlingsplan, som kan danne platformen for den politiske diskussion om prioritering og gennemførelse. Det fælles plangrundlag skal på den ene side sikre, at de midler der afsættes anvendes med den størst mulige nyttevirkning. På den anden side er målet, at der skabes et både politisk og lokalt "ejerskab" til planen, som kan udgøre drivkraften i den endelige realisering. De begrænsede offentlige midler taget i betragtning har planen også en funktion som inspirationskilde til private initiativer til realisering af delprojekter.

Med henblik på at sikre en bred lokal forankring blandt borgerne i områderne og med henblik på en tættere dialog mellem politikere og borgere omkring projekter i en Handlingsplan foreslår Styregruppen, at der gennemføres følgende proces i den afsluttende del af projektet:

• Dialogmøde mellem Bygge- og Teknikudvalgs-politikere og de lokale repræsentanter i Følgegruppen med deltagelse fra Arbejdsgruppe og Styregruppe (forventes februar/marts 2001). Mødets primære formål er, at repræsentanterne for de lokale organisationer får mulighed for overfor Bygge- og Teknikudvalgets politikere at gøre rede for deres synspunkter, og at politikerne kan spørge ind til de enkelte projektforslag
• Offentlig høring på Amager og Christianshavn (forventes marts-maj 2001). Idékataloget fremstilles i en populærudgave på 4-8 sider, som uddeles i byområderne. Høringen tjener det formål, at de aktive borgere får en tilbagemelding på det indput, de har leveret, og at alle borgere får mulighed for at udtale sig. Desuden vil politikerne kunne vurdere den lokale holdning til de foreslåede projekter til Handlingsplan
• Afholdelse af borgermøde med aktiv medvirken af Bygge- og Teknikudvalgs-politikere (forventes maj 2001). Mødet afholdes i høringsperioden med henblik på en tættere dialog mellem politikere og borgere omkring Handlingsplan
• Udarbejdelse af den endelige Handlingsplan (forventes sommeren 2001). Udkast til Handlingsplan udarbejdes af projektgrupperne på baggrund af de politiske udmeldinger fra høring og borgermøde
• Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse af Handlingsplan (forventes efteråret 2001)

Videooptagelse fra det offentlige møde "Borgernes Trafik Bazar" afholdt i Medborgerhuset Gimle den 16. marts 2000 (varighed 6 minutter)

Ole Bach