Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området ved Kvæsthusbroen (Det Kongelige Teater)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. november 2002

20. Redegørelse om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for området ved Kvæsthusbroen (Det Kongelige Teater)

BTU 546/2002 J.nr. 611:260.0001/02

Nærværende redegørelse om de planmæssige og trafikale forudsætninger m.v. fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af arbejdet med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg som muliggør opførelse af et nyt skuespilhus for Det Kongelige Teater på Kvæsthusbroen.

Sagen blev udsat

I 2001 sikrede et flertal i Folketinget, at Kulturministeriet kunne afholde en konkurrence om udformning og placering af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen i Københavns Inderhavn. Vinder af konkurrencen blev i maj 2002 arkitektfirmaet Boje Lundgaard & Lene Tranberg ApS.

En af forudsætningerne for konkurrencen var, at Københavns Kommune ville medvirke til realiseringen af projektet, hvilket et flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation tiltrådte med brev af 31. maj 2001 til Kulturministeren. Det blev aftalt, at Københavns Kommune skulle etablere udenomsarealer i tilknytning til skuespilhuset svarende til en værdi af 20 mio. kr., og at kommunen skulle stille et offentligt vejareal i Kvæsthusgade til en værdi af ca. 5 mio. kr. til rådighed for byggeriet. Det indgik endvidere i aftalen, at Københavns Kommune skulle stille et provenu på 32 mio. kr. fra salg af Elværksgrunden i Borgergade til rådighed for staten. Forudsætningen for de nævnte kommunale bidrag var, at staten tilvejebringer den nødvendige hjemmel, og at Folketinget endeligt beslutter at etablere skuespilhuset. Det er endvidere aftalt, at kommunen skal medvirke til etablering af en parkeringsk&aeli g;lder med 500 pladser ved Kvæsthusbroen, et andet anlæg med 200 parkeringspladser i konstruktion på Elværksgrunden samt en cykel- og fodgængerforbindelse fra Kvæsthusbroen til Dokøen, ligesom muligheden for metrobetjening af skuespilhuset efterfølgende er aftalt at skulle belyses.

I vinderprojektet foreslås det nye skuespilhus placeret som en fortsættelse af den eksisterende karréstruktur på Kvæsthusbroens areal syd for Sankt Annæ Plads, hvor facaden mod Sankt Annæ Plads følger facadeflugten langs pladsen ud til kajkanten. Huset er tænkt med en bymæssig facade mod Kvæsthusgade og med en glasfacade mod havnen, hvor bl.a. foyeren er placeret. Som afslutning mod havnen etableres en brygge på søjler. Denne brygge, der strækker sig fra kaj til kaj rundt om huset, er adgangsvejen til teatrets foyer, og fungerer samtidig som passage for offentligheden langs havnen.

I vinderprojektet foreslås udenomsarealerne udformet således, at de fremstår rolige og med en ensartet overfladestruktur, der som element i byen strækker sig fra Nyhavn til Kvæsthusbroens spids. Det foreslås endvidere, at selve Kvæsthusbroen udformes som en åben plads med mindre bystrukturelle elementer såsom pavilloner eller lignende.

Til- og frakørselsrampeanlægget til den planlagte parkeringskælder tænkes placeret i forbindelse med Sankt Annæ Plads. Eksisterende underjordiske ledningsforbindelser og et overløbsbassin i området samt planer om etablering af endnu et underjordisk overløbsbassin, indgår i vurderingen af rampeanlæggets endelige placering og udformning. I den forbindelse kan det vise sig nødvendigt at etablere rampeanlægget i en opfyldning i Kvæsthusgraven.

Mellem Kvæsthusbroen og Dokøen har Borgerrepræsentationen i november 2001 besluttet, at forbindelsen på tværs af havneløbet skal anlægges som en tunnel for fodgængere og cyklister. Adgang til tunnelen skal foregå via elevatorer og trappeanlæg. Forvaltningen har vurderet anlægsudgiften til en tunnel til 200-240 mio. kr. Tidligere har forvaltningen vurderet udgiften til en gang- og cykelbro mellem de to havnefronter til 50-70 mio. kr.

På denne baggrund foreslås det videre arbejde med en forbindelse på tværs af havneløbet foruden tunnelløsningen suppleret med en vurdering af konsekvenserne, herunder byrumsmæssigt, af en broforbindelse.

Kulturministeriet har til etablering af skuespilhuset købt Kvæsthusbroen med et samlet areal på 19.150 m² af Københavns Havn A/S. Arealet skal ifølge aftalen overtages når DFDS' administration og færger flytter til de nordlige havneområder. Kulturministeriet forventer at overtage ejendommene den 1. juli 2004.

Opførelsen af vinderprojektet vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for området, og da skuespilhuset og parkeringskælderen mv. samlet har en karakter, der gør det ønskeligt, at der udarbejdes en VVM-redegørelse, skal der udarbejdes et tillæg til Regionplan 2001 og et tillæg til Kommuneplan 2001 med tilsvarende retningslinier.

Med baggrund i ovenstående anbefaler forvaltningen, at der udarbejdes en lokalplan for området vist på bilag 1, idet det samtidig er besluttet, at der som en del af planopgaven arbejdes videre med en byskabsanalyse for et større område på begge sider af Inderhavnen, hvori skuespilhuset sammen med områdets eksisterende og planlagte bebyggelse indgår.

Området ved Kvæsthusbroen blev i 1999, efter analyser og volumenstudier af Inderhavnen udført af arkitekt Henning Larsens Tegnestue, udpeget som hørende til et af de mest interessante og værdifulde områder i København, med mulighed for opførelse af et byggeri med stort volumen. Af andre egnede områder der blev udpeget, kan nævnes Dokøen og Christiansholm på den modsatte side af havneløbet.

Efter gennemgang af Henning Larsens volumenstudier besluttede Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget i et fællesmøde den 5. december 2000 (ØU 353/2000), at der i Kommuneplan 2001 skulle indarbejdes rammer, der muliggjorde opførelse af store bygningsvolumener til offentlige formål på Dokøen og Kvæsthusbroen.

I 2001 sikrede et flertal i Folketinget, at Kulturministeriet kunne afholde en konkurrence om udformning og placering af et skuespilhus på Kvæsthusbroen. Konkurrencen blev udskrevet i juni 2001 og resultatet blev offentliggjort i maj 2002. Vinder af konkurrencen blev arkitektfirmaet Boje Lundgaard & Lene Tranberg ApS.

Opførelsen af det vindende projekt vil kræve udarbejdelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg for området.

Det Kongelige Teater er Danmarks nationalscene og rummer både opera, ballet og skuespil samt Det Kongelige Kapel. Denne sameksistens giver helt specielle muligheder, men skaber også en række praktiske problemer. Det har hidtil været et overvejende ønske at bevare teaterhuset samlet. Bl.a. blev der i 1978-80 afholdt idé- og projektkonkurrence for et nyt samlet teaterhus, placeret på samme sted som det eksisterende teater på Kongens Nytorv. Der blev på dette grundlag udarbejdet en lokalplan (nr. 48), vedtaget i december 1982, som muliggjorde udbygningen. Vinderprojektet, udarbejdet af arkitekterne Niels Koppel, Knud Holcher og Svend Axelsson, blev aldrig gennemført fuldt ud, men delelementer blev anvendt i en større ombygning og udvidelse af Gamle Scene i 1983-85. I 1995 blev der igen afholdt en konkurrence om en udbygning af teatret. Dette projekt var fortsat placeret indenfor samme område på Kongens Nytorv, men denne gang med en helt ny "Nye Scene". Vinderprojektet, udarbejdet af Arkitekt Sverre Fehn, blev som bekendt ikke gennemført.

Herefter anmodede Kulturministeren i 1998 Det Kongelige Teater om en samlet plan for teatrets udvikling de kommende 10 år. I denne plan indgik en analyse af en række lokaliseringsmuligheder. Man valgte på den baggrund at søge etableret et nyt skuespilhus på Elværksgrunden ved Borgergade/Adelgade, og der blev udarbejdet et lokalplanforslag som kunne muliggøre denne udbygning.

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 30. august 2000 (BTU 367/2000) anbefalede udvalget at sende lokalplanen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på offentlig høring, idet udvalget ikke hermed tog stilling til lokalplanens indhold.

Behandlingen af lokalplanforslaget blev udsat i Økonomiudvalgets møde den 5. september 2000, og sagen er ikke efterfølgende blevet behandlet.

I 2000 tilbød A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller's Fond i stedet at forære staten et operahus på Dokøen. Arkitekt Henning Larsen fik til opgave at udforme huset, der forventes at åbne i 2005. Placering af operaen på Dokøen havde bl.a. baggrund i de beskrevne analyser og volumenstudier af Inderhavnen.

Når operaen flytter til Dokøen og skuespillet flytter til Kvæsthusbroen, bliver balletten alene tilbage på Kongens Nytorv, og Det Kongelige Teaters 3 kunstarter vil så have hver sin fremtidssikrede bygning.

Efter at Finansudvalget havde tiltrådt, at staten modtog operahuset som gave, blev der skabt et forlig blandt et bredt flertal i Folketinget om etablering af et nyt skuespilhus på Kvæsthusbroen. I forliget var det forudsat, at Københavns Kommune skulle medvirke til etableringen.

Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30. maj 2001 Kulturministeriets aktstykke om etablering af et skuespilhus på Kvæsthusbroen. I fortsættelse heraf tiltrådte et flertal af partierne i Københavns Borgerrepræsentation med brev af 31. maj 2001 til Kulturministeren, at Københavns Kommune aktivt medvirker til etableringen, jf. vedlagte bilag 6.

Det blev aftalt, at Københavns Kommune etablerer udenomsarealer i tilknytning til skuespilhuset svarende til en værdi af 20 mio. kr., og at kommunen stiller et offentligt vejareal i Kvæsthusgade til en værdi af ca. 5 mio. kr. til rådighed for byggeriet. Det indgår endvidere i aftalen, at Københavns Kommune stiller et provenu på 32 mio. kr. fra salg af Elværksgrunden i Borgergade til rådighed for staten.

Forudsætningen for de nævnte kommunale bidrag er, at staten tilvejebringer den nødvendige hjemmel, og Folketinget endeligt beslutter at etablere skuespilhuset.

Da det er tilkendegivet fra statens side, at der nedlægges et antal publikumspladser på de eksisterende scener (Stærekassen og Turbinehallerne), der svarer til antallet af publikumspladser i det nye skuespilhus, vil kommunen ikke stille krav om parkering til det nye skuespilhus. Såfremt denne forudsætning ændres, vil der gælde sædvanlige parkeringskrav.

Det indgår i aftalen, at Københavns Kommune vil arbejde for udbygning af den kollektive trafikbetjening i området, f.eks. i forbindelse med etablering af metroens 4. etape (Cityringen).

I forlængelse af aftalerne om de to kulturbyggerier i Inderhavnen er det endvidere aftalt, at Københavns Kommune medvirker til gennemførelse af et udbud af et underjordisk parkeringsanlæg med 500 pladser ved Kvæsthusbroen samt et udbud af et andet parkeringsanlæg med 200 parkeringspladser i konstruktion. Dette anlæg forudsættes etableret på Elværksgrunden ved Borgergade. Der skal udarbejdes en særskilt lokalplan for dette projekt.

Herudover skal kommunen medvirke til etablering af en trafikal forbindelse for fodgængere og cyklister fra Kvæsthusbroen til Dokøen, bl.a. til betjening af operahuset. Det er intentionen, at Københavns Kommune udskriver en arkitektkonkurrence om udformningen af forbindelseslinien.

Det forudsættes, at parkeringsanlæggene og eventuelt forbindelsen på tværs af havneløbet udbydes til private investorer, således at der ikke bruges kommunale midler på anlæggene, samt at der foreligger en aftale mellem staten og kommunen om anvendelse af de nødvendige arealer.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplantillæg Holmen II med kommuneplantillæg i Borgerrepræsentationens møde den 1. november 2001 (BR 436/01) blev det vedtaget, at forbindelsen mellem Kvæsthusbroen og Dokøen skal etableres som en tunnel.

Med baggrund i det beskrevne forløb og politiske beslutninger udskrev Kulturministeriet således i juni 2001 en åben international projektkonkurrence om forslag til udformning og indplacering af et nyt skuespilhus til Det Kongelige Teater på Kvæsthusbroen.

I konkurrencens program indgik bl.a., at bestemmelserne i Kommuneplan 2001 om bygningshøjde og opfyldninger i havnebassinet skulle overholdes, og at der skulle være frit udsyn fra Sankt Annæ Plads til Holmen. Ved konkurrenceperiodens udløb var der indkommet 333 forslag, hvoraf 289 blev optaget til bedømmelse. Det udpegede vinderprojekt var indsendt af Boje Lundgaard & Lene Tranberg ApS.

Som vist på vedlagte bilag 2 - 5 foreslås det i vinderprojektet, at skuespilhuset udformes som en kvadratisk bygning, delvist placeret ude i havneløbet som afslutning på den eksisterende karréstruktur mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn. Bygningen er i højde tilpasset den eksisterende bebyggelse og flugter i facaden mod Sankt Annæ Plads. Bygningen indgår i afslutningen af den brede yderhavn, hvor denne går over i den smalle inderhavn.

Bygningen orienterer sig mod havnen med store glaspartier. Det er også mod havnen, foyeren og adgang til salene er placeret. Mod byen, hvor scenedelen og de tilknyttede hjælpefunktioner er placeret, fremstår bygningen med en mere bymæssig karakter med vinduer. Facader tænkes beklædt med kobber, natursten, pudsede felter eller lignende. Mod havnen er bygningen omkranset af en brygge på søjler i vandet. Bryggen giver mulighed for offentlig passage rundt om huset langs havnen og er samtidig hovedadgang til foyeren.

Den store kvadratiske tagetage rummer artistgarderober, administration, prøvelokaler og personalekantine mv. Tagetagen er tænkt båret således, at den opfattes som en svævende struktur ud over vandet. Materialemæssigt er facaden beklædt med glas, eventuelt monteret med vandrette solcellepaneler, indvendigt forsynet med solreflekterende farvede rullegardiner.

På taget er scenetårnet placeret tilbagetrukket, således at det ikke ses fra det nære gadeplan, men indgår som et nyt element i byens profil.

Ifølge vinderprojektet vil bygningen dække et areal på ca. 8.000 m² og få et samlet etageareal på ca. 18.000 m² samt ca. 3.000 m² kælder. Facade og bygningshøjde er ca. 15 m, idet der bag facadelinien er et område med en bygningshøjde på ca. 16 m og et scenetårn på ca. 32 m.

I vinderprojektet foreslås Kvæsthusbroen nord for Sankt Annæ Plads udlagt som offentligt byrum, der kan anvendes til udendørs arrangementer mv. I fladen lægges en række lysbånd med glas, dels som dagslys til den planlagte parkeringskælder, dels som en slags "lysledespor", der lyser op om aftenen. Mod Kvæsthusgraven foreslås, at sporene ender i pavilloner med kiosker, offentlige toiletter, nedgang til parkeringskælderen eller lignende. Det foreslås endvidere at udenomsarealerne udformes således, at de fremstår rolige og med en ensartet overfladestruktur, der som element i byen strækker sig fra Nyhavn til Kvæsthusbroens spids.

Som tidligere nævnt er der planlagt etableret et underjordisk parkeringsanlæg ved Kvæsthusbroen med plads til 500 biler, der også skal betjene operahuset på Dokøen

Tilkørsel til anlægget sker via op- og nedkørselsramper, der er tænkt etableret i forbindelse med Sankt Annæ Plads. Der anlægges 3 til 4 ramper, hvoraf en eller flere kan gøres reversible. I vurderingen af rampeanlæggets endelige placering og udformning indgår eksisterende underjordiske ledningsforbindelser og et overløbsbassin i området samt planer om etablering af endnu et underjordisk overløbsbassin. Som følge heraf kan det være nødvendigt at etablere rampeanlægget på en mindre opfyldning i Kvæsthusgraven. Til parkeringskælderen vil der derudover skulle etableres en række nødudgange.

Borgerrepræsentationen har i november 2001, i forbindelse med den endelige vedtagelse af tillæg til lokalplan Holmen II med kommuneplantillæg, besluttet at forbindelsen på tværs af havneløbet skal anlægges som en tunnel for forgængere og cyklister mellem Kvæsthusbroen og Dokøen. På Kvæsthusbro-siden skal adgang til tunnelen ske fra parkeringskælderen samt fra terræn. På Holmen-siden sker adgang fra promenaden på "boligøen". Adgang til tunnelen skal foregå via elevatorer og trappeanlæg.

Forvaltningen har vurderet anlægsudgiften til en tunnel til 200-240 mio. kr. Tidligere har forvaltningen vurderet udgiften til en gang- og cykelbro mellem de to havnefronter til 50-70 mio. kr.

På den baggrund og set i lyset af beslutningen om at parkeringsanlæggene skal udbydes til private og finansiere forbindelsen på tværs af havneløbet i hvilken forbindelse forvaltningerne umiddelbart vurderer, at provenuet fra parkeringsanlæggene ikke vil dække de forventede omkostninger, finder forvaltningerne, at det videre arbejde med en forbindelse på tværs af havneløbet foruden tunnelløsningen bør suppleres med en vurdering af såvel de funktionelle og økonomiske som de byarkitektoniske og rumlige konsekvenser af en broforbindelse. En mere præcis afklaring af økonomien er pt. under udarbejdelse og vil foreligge inden for de kommende måneder.

I Københavns Havns langsigtede planer for havnens udnyttelse indgår bl.a., at havneaktiviteterne i Sydhavnen og Inderhavnen afvikles, mens Østhavnen fastholdes som forsyningshavn og Nordhavnen udbygges til en konkurrencedygtig containerhavn og anløbsplads for rutefærger mv. Ældre, centralt beliggende havnearealer frigøres herved til anden anvendelse såsom offentlige institutioner, andet erhverv og boliger.

Kulturministeriet har til etablering af det nye skuespilhus købt Kvæsthusbroen af Københavns Havn A/S. Det er aftalt, at ministeriet erhverver ejendommene matr.nr. 40 og 403 samt 2 umatrikulerede havnearealer med et samlet grundareal på 19.150 m². Ejendommene skal ifølge aftalen overtages, når DFDS' administration og færger flytter til de nordlige havneområder. Det er endnu uafklaret, hvornår Bornholmstrafikken flyttes, men dette forventes løst, forinden etablering af skuespilhuset. Overtagelsen af grundene var først planlagt til 1. januar 2004, men er senere ændret til 1. juli 2004.

Lokalplanområdet samt særlige lokaliteter er vist på bilag 1.

Kvæsthusbroen indgår som en del af Frederiksstadens havnefront og danner afslutningen af Sankt Annæ Plads mod havneløbet. Kajanlægget har i mere end et århundrede været hjemsted for DFDS' rutebåde og har siden 1970'erne været hjemsted for Oslobåden og Bornholmerbåden. På Kvæsthusbroen ligger en række 1-etages bygninger, hvoraf ingen er bevaringsværdige. Grunden fremstår i øvrigt overvejende med asfaltbelægning og anvendes i dag til parkering og opmarchbåse for den eksisterende færgedrift.

I den sydlige del af lokalplanområdet ved Nyhavnskanalens udmunding, Nyhavns Hoved, ligger 2 bebyggelser, dels Hotel Nyhavn 71 i et tidligere pakhus, dels en ældre erhvervsbebyggelse. Ved Nyhavns Hoved er der også etableret en anløbsplads for havnebussen.

Karreerne mellem Sankt Annæ Plads og Nyhavn består hovedsagelig af borgerhuse på små grunde, primært anvendt til beboelse. Mod havnen afsluttes bymassivet af en samlet karré, hvor det mest markante hus er DFDS' pudsede og hvidmalede hovedsæde.

Sankt Annæ Plads danner, med haveanlægget og træerne, en markant akse vinkelret på havneløbet og skaber derved en åben forbindelse og visuel kontakt mellem Bredgade og havnen.

På den nordlige side af Sankt Annæ Plads ligger Frederiksstaden med fornemme palæbebyggelser i 3 til 5 etagers højde og med brede lige gader. Her er det kontoranvendelsen der dominerer. Mod havnen afsluttes bebyggelsen af en række fritliggende pakhuse indeholdende hotel, boliger, mv. Midt på strækningen ligger Amaliehaven.

Kvarteret præges endvidere af den byarkitektonisk betydningsfulde akse i Frederiksgade, der omfatter Frederiks Kirke (Marmorkirken), Amalienborg Slot og Amaliehaven, hvor den centrale plads med springvand skaber et afsluttende element mod havnebassinet, jf. bilag 3.

Bebyggelsen på Holmen, langs østsiden af havneløbet, var tidligere præget af anvendelsen til havnefunktioner, herunder Søværnets Flådestation på Holmen samt af papirlageret på Christianholm. Med opførelsen af operahuset i forlængelsen af aksen fra Marmorkirken over Amalienborg til Amaliehaven, opstår en visuel sammenhæng mellem Holmen og Frederiksstaden.

I Kommuneplan 2001 er lokalplanområdet inddelt i 2 områder. Et område ved Kvæsthusbroen, der er fastlagt til offentlige formål (O5*-område), hvor der kan opføres et skuespilhus med en maksimal bygningshøjde på 30 m, dog 36 m for et scenetårn og hvor der kan ske opfyldning af et op til 7.000 m² stort vandareal efter en regionplanmæssig behandling. Det andet område, ved Nyhavns Hoved, er fastlagt til serviceerhverv med mulighed for indtil 25 % boligetageareal (S2-område). For begge områder må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150.

Lokalplanområdet er i øvrigt omfattet af en ældre lokalplan nr. 26, lyst august 1981, der fastlægger anvendelsen af O5*-området til havnefunktioner. Opførelse af et skuespilhus forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den nugældende.

Kulturministeriet har tilkendegivet, at man gerne ser, at der udarbejdes en VVM-redegørelse i forbindelse med byggeriet, og Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen har afholdt møder med Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der er ansvarlig for en evt. VVM-redegørelse (i form af et regionplantillæg). Repræsentanter fra HUR har - med forbehold for endelig beslutning - udtalt, at skuespilhuset i kombination med parkeringsanlægget med 500 parkeringspladser på Kvæsthusbroen måtte anses for at påvirke bymiljøet i Middelalderbyen i en sådan grad, at en VVM-redegørelse skønnes fornøden. Dette vil indebære, at der skal udarbejdes et tillæg til Regionplan 2001, og at retningslinierne herfra skal indarbejdes i kommuneplan 2001 i form af et tillæg.

Hvis det besluttes at gennemføre en VVM-redegørelse, vil forvaltningerne søge at koordinere planernes tilvejebringelse og offentliggørelse således, at der til sin tid kan ske endelig vedtagelse samtidig. I første omgang indebærer en endelig beslutning om udarbejdelse af en VVM-redegørelse, at HUR foretager en såkaldt forudgående høring med indkaldelse af ideer og synspunkter på planlægningen.

Som nævnt indledningsvis baserer beslutningen om placering af skuespilhuset ved Kvæsthusbroen (og operahuset på Dokøen) sig bl.a. på Henning Larsens Tegnestues volumenstudier af Inderhavnen fra 1999. Placering af disse markante kulturbygninger er dog ikke ensbetydende med, at transformationen af Københavns Havn fra havneformål til nye bymæssige formål er færdig. Mange havneområder er indenfor de senere år kommet i fokus, eksempelvis Wilders Plads Nord, Christiansholm, Langeliniemolen og Refshaleøen. Der er derfor behov for en ny byskabsmæssig behandling af havnerummet, herunder forholdet mellem de nye bygningsværker på Kvæsthusbroen og Dokøen og den videre omdannelse af havnefronterne samt eventuelle nye trafikforbindelser i havneområdet.

For at kvalificere fremtidige beslutninger i forbindelse med denne udvikling, har Bygge- og Teknikforvaltningen samt Økonomiforvaltningen igangsat et såkaldt Q-Book projekt. Projektet, der udarbejdes i samarbejde med arkitektfirmaet Juul & Frost, er rumlige analyser af havnerummet, bl.a. baseret på digitale 3D-modeller og illustrationer af forskellige mulige scenarier. I projektet fokuseres i første omgang på området mellem Nordre Toldbod og Knippelsbro, med hovedvægt på lokalplanområdet omkring Kvæsthusbroen.

Af bilag 7 fremgår biltrafikken i et hverdagsdøgn i 2000 i Indre By. Ca. 8 % af trafikken er busser og lastbiler over 3,5 t, heraf halvdelen HT-busser. Ca. 10 % af døgnets trafik kører mellem kl. 18 og 20 og andre 10% kører mellem kl. 20 og 24.

Trafikken til og fra færgeruterne til Oslo og Bornholm skønnes at være i størrelsesordenen 800 bilture pr. døgn, hvoraf omkring 10 % er busser og lastbiler over 3,5 t. Denne trafik består dels af biler til og fra færgernes vogndæk, dels af biler og busser, som bringer passagerer til og fra færgerne. Trafikken, som for en stor del foregår i forbindelse med morgen- og eftermiddagsmyldretiderne, vil helt bortfalde, når færgeruterne flyttes til et nyt færgeleje i Mellembassinet i 2005.

Generelt er cykeltrafikken stor i Indre By. Der planlægges anlagt cykelstier på de resterende overordnede veje i området. Langs med havnen er der planlagt et samlet promenadeforløb med cykelrute. Den førnævnte cykel- og gangforbindelse til Dokøen vil indgå i en planlagt cykelrute mellem Indre By og Nordamager (Christianshavnruten).

Metrostationen Kongens Nytorv ligger i kort afstand fra lokalplanområdet. Fra Kongens Nytorv afgår der busser mod Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amager. Når anden etape af A-busnettet sættes i drift i maj 2003, vil en A-buslinie køre i Store Kongensgade hhv. Bredgade hvert 5. minut. Linie 550 S, som i dag har endestation ved Kvæsthusbroen, vil blive erstattet af linie 29, som vil køre gennem hele Toldbodgade og videre til Østerport Station og Nordhavn Station.

Til et parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen med cykel- og gangforbindelse til Dokøen og operahuset vurderes det, at der i forbindelse med en udsolgt operaforestilling vil være godt 900 bilture. Heraf er de 180 bilture med ansatte i operahuset, mens de resterende 740 bilture er med publikum til forestillingen. Bilag 8 viser biltrafikken til operahuset sammenholdt med den eksisterende biltrafik mellem kl. 18 og 20, mens bilag 9 viser biltrafikken fra operahuset sammenholdt med den eksisterende biltrafik mellem kl. 22 og 24. På enkelte gadestrækninger nærmest Sankt Annæ Plads vil der i disse par timer på dage med udsolgte forestillinger i operahuset ske en forøgelse af trafikken på omkring 30 %.

I forbindelse med en fuldt udsolgt forestilling i skuespilhuset skønnes det, at der vil være ca. 800 bilture til og fra afsætningsområdet ved Skt. Annæ Plads. Heraf er 130 bilture med ansatte og 490 bilture med publikum til forestillingen, mens 180 bilture er taxi. En stor del af den nævnte trafik kører i dag til forestillinger på Det Kongelige Teaters eksisterende scener og parkerer forskellige steder i Middelalderbyen, på Gammelholm og i Frederiksstaden. Derfor vil det kun være på vejnettet umiddelbart i nærheden af Sankt Annæ Plads, der vil kunne mærkes en stigning i trafikken, mens trafikken i den øvrige del af Indre By vil være uændret.

Når der ikke samtidig er forestilling i operahuset, vil publikum til skuespilhuset kunne parkere i parkeringskælderen ved Kvæsthusbroen. Ved samtidige forestillinger i operahuset og skuespilhuset vil der være en del parkering i gaderne omkring Sankt Annæ Plads. Da publikum imidlertid allerede i dag parkerer i området i forbindelse med forestillinger på de eksisterende scener, vurderes der ikke at ske nogen stigning i parkeringspresset.

Cykeltrafikken til og fra skuespilhuset skønnes at være ca. 400 ture, hvoraf ca. halvdelen er publikum, mens resten er ansatte. Gangtrafikken vil være i samme størrelsesorden. Derudover vurderes det, at der vil være i størrelsesordenen 1.200 kollektivture til og fra skuespilhuset. For både cykler, gang og kollektiv trafik gælder ligesom med biltrafikken, at den stort set erstatter tilsvarende trafik til de eksisterende scener.

Parkeringskælderen ved Kvæsthusbroen vil udenfor teatertid kunne benyttes af andre bilister. Dette vurderes at føre til en gennemsnitlig forøgelse af hverdagsdøgntrafikken til og fra Indre By på i størrelsesordenen 3.000 bilture. Hertil kommer trafikken til og fra forestillingerne.

Som følge af den øgede parkeringsdækning forventes et formindsket pres på gadeparkeringen og et fald i den parkeringssøgende trafik. Herudover forventes parkeringsanlægget at blive sluttet til parkeringshenvisningssystemet i Indre By, hvilket ligeledes vil føre til en reduktion i den parkeringssøgende trafik.

Metroens etape 4, Cityringen, ses som en udbygning af Metroen. Et udredningsarbejde er igangsat på grundlag af Trafikministeriets kommissorium: "Redegørelse om Metroens 4. etape/Cityringen". Der forudsættes tog og tunnelstationer af samme type, som anvendes på Metroen. Passagerprognoserne for de mest trafikerede strækninger af den fuldt udbyggede cityring er af samme størrelsesorden som passagerprognoserne for de mest trafikerede strækninger af Metroens etape 1 til 3 i fuld udbygning.

Der vil i forbindelse med udredningsarbejdet ske en vurdering af fordele og ulemper ved en placering af en station i Frederiksstaden i området ved Larsens Plads og alternativt længere inde i Frederiksstaden, ved Marmorkirken.

Bilag 10 viser den samlede hverdagsdøgntrafik i Indre By i en situation, hvor operahus, skuespilhus, parkeringskælderen ved Kvæsthusbroen samt gang- og cykelforbindelse til operahuset er anlagt. Den øgede trafik vurderes, at kunne afvikles uden ændringer i det bestående vejnet da stigningen væsentligst sker på tidspunkter, hvor trafikniveauet i forvejen ikke er højt.

I forbindelse med skuespilhuset vil levering af varer og kulisser ske fra skuespilhusets sydside. Kørsel til og fra vareindleveringen sker fra Sankt Annæ Plads via Kvæsthusgade. Der er plads til, at lastbiler kan vende på området syd for vareindleveringen. I forbindelse med tv-transmission af forestillinger vil der skulle holde OB-vogne i Kvæsthusgade langs skuespilhuset.

I forbindelse med udskrivning af arkitektkonkurrencen i 2001 blev der foretaget en forureningsundersøgelse af grunden. Undersøgelsen viste, at der træffes fyld til stor dybde, og at en del af fyldet er forurenet med olie, PAH og tungmetaller. I forbindelse med byggeriet kan det forventes, at overskudsjorden er forurenet og skal til rensning eller deponering. Fjernelse af forurenet jord skal kun ske i det omfang, jorden skal flyttes.

Ved bedømmelsen af de indsendte konkurrenceforslag anførte dommerkomiteen, at en placering nord for Sankt Annæ Plads, tæt på Amalienborgaksen og operabygningen, vil anfægte det aksiale samspil på tværs af havnen uden at bidrage til det. Det er dommerkomiteens opfattelse, at flere af projekterne med denne placering desuden efterlader et svagt defineret byrum. En placering af skuespilhuset på arealet syd for Sankt Annæ Plads fremhæves af dommerkomiteen som værende mere ideel. En placering her vil skabe en bedre afslutning af det eksisterende bymassiv og en placering her vil ikke anfægter Amalienborgaksen og operabygningen.

I modsætning til den nordlige, fritliggende placering, som muliggør opløste og skulpturelle bygningsformer, forudsætter den sydlige placering en bygningsudformning der forholder sig til Kvæsthusgade som byrum og de eksisterende bygningsdimensioner.

Det vindende projekt, udarbejdet af Boje Lundgaard & Lene Tranberg ApS, er placeret syd for Sankt Annæ Plads, i værdig distance til Amalienborg og det nye operahus' aksebundne sammenhæng. Huset, der er udformet med en begrænset bygningshøjde og med enkle adgangsforhold, knytter sig naturligt til den bagvedliggende karréstruktur og skaber ved sin beliggenhed velproportionerede gade- og pladsrum.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan tilslutte sig dommerkomiteens vurdering, idet der i forbindelse med den videre udvikling af skuespilhuset kan blive behov for en bygningshøjde på den kvadratiske tagetage på ca. 18 m. En vurdering heraf vil indgå i det videre lokalplanarbejde.

Facaden mod Kvæsthusgade fremstår i konkurrenceprojektet som en bymæssig facade med vinduer. Af hensyn til gadebilledet i Kvæsthusgade findes det væsentligt, at en sådan udformning sikres.

Den foreslåede offentlige, rekreative anvendelse af Kvæsthusbroen vil være en kvalitet i det samlede promenadeforløb langs havnen. Det bør i den sammenhæng vurderes, om det vil være ønskeligt at etablere en mindre cafébygning på den nordlige del af Kvæsthusbroen.

I lokalplanområdet er der flere uafklarede forhold, der skal indgå i de igangværende rumlige Q-Book analyser. Dette gælder bl.a. Kvæsthusbroens udformning, en eventuel opfyldning mod Kvæsthusgraven samt mulighed for at reducere Kvæsthusbroens længde og eventuel opfyldning af den inderste del af Kvæsthusgraven.

Lokalplanen foreslås at omfatte de på bilag 1 viste arealer, idet området opdeles i et O- og et S-område i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Det er lokalplanens formål at muliggøre opførelse af det projekt til nyt skuespilhus for Det Kongelige Teater, som vandt 1. præmie i arkitektkonkurrencen, der var udskrevet af Kulturministeriet.

Lokalplanen skal endvidere sikre, at der kan etableres en parkeringskælder til 500 biler i området og en fodgænger- og cykelforbindelse på tværs af havneløbet.

Kvæsthusbroen vil blive fastlagt til offentlige formål (O) med anvendelse til kulturelle formål (teater) og til parkeringsanlæg, idet bestemmelsen vil blive udformet således, at der kan etableres parkering udover det til operaen krævede. Bebyggelsen i den sydlige del af lokalplanområdet fastlægges til serviceerhverv (S) i overensstemmelse med kommuneplanen.

Bebyggelsen i O-området skal i princippet placeret i det på tegningen viste byggefelt, med en bygningshøjde på op til ca. 18 m. Inden for en nærmere fastlagt del af byggefeltet kan der opføres et scenetårn med en højde på op til 36 m.

Lokalplanen vil indeholde bestemmelser som muliggør begrænsede opfyldninger af havnebassinet inden for byggefeltet. Uden for byggefeltet muliggøres etablering af en fodgængerpromenade (brygge) inden for det på bilag 1 viste område. Den øvrige del af O-området skal i princippet friholdes for bebyggelse, idet der dog skal være mulighed for etablering af mindre pavilloner på Kvæsthusbroen mellem Kvæsthusgraven og havneløbet, som kan anvendes til kiosk, offentlige toiletter, nedgang til parkeringskælder og tunnel til Dokøen. Der skal desuden være mulighed for at etablere en mindre café på den yderste del af Kvæsthusbroen.

Lokalplanen fastlægger bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden i overensstemmelse med udformning af det valgte projekt til skuespilhus.

Lokalplanen vil endvidere fastlægge placeringen af ramper til parkeringskælderen.

Af hensyn til en hensigtsmæssig indretning af parkeringskælderen vil det være nødvendigt at øge bredden på Kvæsthusbroen mellem Kvæsthusgraven og havneløbet med ca. 5 – 7 m. Udvidelsen skal ske mod Kvæsthusgraven.

Bl.a. med baggrund i resultatet af igangsatte volumenstudier vil lokalplanen endvidere fastlægge bestemmelser for opfyldningsmuligheder i den inderste del af Kvæsthusgraven samt en eventuel reduktion af Kvæsthusbroens længde.

For S-området fastlægges der bestemmelser om, at der i princippet ikke må opføres ny bebyggelse. Pakhuset med hotel i Nyhavn 71 er fredet, og den øvrige bebyggelse er vurderet som bevaringsværdig. Lokalplanen vil derfor rumme bestemmelser om, at ændringer af den eksisterende bebyggelse forudsætter godkendelse og skal udføres efter nærmere fastsatte retningslinier.

Lokalplanen fastsætter endvidere bestemmelser om udformning af de ubebyggede arealer.

1. Lokalplantegning
2. Situationsplan med vinderprojektet
3. Bystrukturelle elementer
4. Fotocollage med vinderprojektet
5. Facader af vinderprojektet
6. Politiske aftaler
7. Hverdagsdøgntrafik 2000
8. Trafik til operahuset (18.00-20.00)
9. Trafik til operahuset (22.00-24.00)
10. Samlet hverdagsdøgntrafik efter etablering af opera.

1. Konkurrenceprogram til arkitektkonkurrence om et nyt skuespilhus
2. Dommerbetænkning
3. Projektmappe med vinderprojekt

Erik Jacobsen Jens Jacobsen