Debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. august 2001

29. Debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station

BTU 322/2001 J.nr. 621.0015/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget vedtager at udsende det som bilag optrykte debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station i offentlig høring til årets udgang.

Det foreslås at udsende det udarbejdede debatoplæg om byudviklingsmuligheder for områder omkring Nørrebro Station i offentlig høring frem til årets udgang. Herved vil konklusionerne af debatten kunne behandles i forbindelse med de kommende kvarterplaner (oplæg til helhedsorienteret byfornyelse) i de nye kvarterløft Nordvest og Ydre Nørrebro Syd og vil kunne danne grundlag for efterfølgende beslutninger om at iværksætte mere detaljeret planlægning og konkrete anlægsopgaver.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede i mødet den 8. november 2000 (BTU 498/2000) forvaltningens oplæg om byudviklingsplan for områder omkring Nørrebro Station. Baggrunden for drøftelsen var udvalgets beslutning i mødet den 29. april 1998 (BTU 117/98) om i forbindelse med et forslag om at fredeliggøre Folmer Bendtsens Plads at udarbejde en kvarterplan for området.

Det er valgt at kalde planoplægget en byudviklingsplan, både for ikke at forveksle den med de "kvarterplaner", der udarbejdes i forbindelse med kvarterløft og for at betone oplæggets debatkarakter.

Oplægget rummer overvejelser om både arealanvendelse og trafik med særlig fokus på trafikbetjeningen af nærområdet ved Nørrebro Station, der med Ringbanen vil få styrket sin rolle som kollektivt trafikknudepunkt og som samtidig udgør en trafikal flaskehals i det overordnede vejnet.

Byudviklingsområdet er afgrænset i forhold til de byudviklingsmuligheder, der indgår i det stationsnære område omkring Nørrebro Station. Det drejer sig om store DSB-ejede arealer nord for stationen og mindre, overvejende kommunale arealer syd for stationen. Desuden en del af Teknisk Skoles grund nordvest for stationen.

Byudvikling vil forventeligt blive aktualiseret af den kommende Ringbane mellem Hellerup og Ny Ellebjerg, som på den aktuelle strækning omkring Nørrebro Station åbner i slutningen af 2002. Passagertallet ventes ved fuld udbygning af banen at blive mere end tredoblet med op mod 30.000 daglige passagerer. Dertil kommer en eventuel ændring af busbetjeningen med stambusser.

Byudviklingsområdet er delvis sammenfaldende med de to nye kvarterløftområder Nordvest på Bispebjerg og Ydre Nørrebro Syd. De overvejelser, der indgår i byudviklingsplanen, vil kunne videreudvikles og konkretiseres i kvarterløftregi.

De to kvarterløft er uformelt blevet orienteret om planovervejelserne og er interesseret i et samarbejde, bl.a. om borgerdialog med udgangspunkt i udarbejdelse af et "elektronisk kvarter" (en digital bymodel). Ved opbygning af en digital 3D-model vil det være muligt at visualisere og vurdere forskellige løsningsmuligheder.

Byudviklingsplanen opstiller en række hovedspørgsmål af typen:

I hvilken udstrækning bør byudviklingsområdets arealmuligheder udnyttes til at binde Københavns overordnede grønne struktur sammen og til at udbygge servicefunktioner – og i hvilken udstrækning er det ønskeligt, at de ubebyggede arealer udnyttes til bebyggelse, der kan udnytte stationsnærheden?

Skal der anlægges et nyt Nørrebros Torv øst for stationen? Dette vil efter trafikale analyser være muligt ved en vis omlægning af trafikken. Skal der være en byggemulighed på torvet med mulighed for at genhuse eksisterende butikker – eller skal dette anlægges som et helt åbent torv?

Hvordan bør den overordnede biltrafik i området afvikles?

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. november 2000 (BTU 498/2000) blev forvaltningens redegørelse for igangsætning af arbejde med en byudviklingsplan (kvarterplan) for områder omkring Nørrebro Station drøftet.

Baggrunden for planlægningsarbejdet er Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. april 1998 (BTU 117/98) om på grundlag af et forslag om at fredeliggøre Folmer Bendtsens Plads ud for Nørrebro Station at udarbejde en kvarterplan for området.

Det er valgt at kalde nærværende oplæg en byudviklingsplan, både for ikke at forveksle den med de oplæg, der udarbejdes i forbindelse med kvarterløft, og for at markere, at dette er en udviklingsorienteret og debatterende plantype.

Hverken begrebet byudviklingsplan eller kvarterplan indgår i planloven, og der stilles således ingen formelle krav til planens indhold eller til dens tilvejebringelse og offentliggørelse. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at et politisk udvalg vælger at tilvejebringe et sammenfattende planoplæg for et kvarter. Byudviklingsplanen er ikke juridisk bindende og tinglyses således ikke på den enkelte ejendom.

Når byudviklingsplanen efter offentlig høring vedtages i en bearbejdet form vil den danne grundlag for det videre arbejde med byfornyelsesbeslutninger og lokalplaner samt ved beslutning om iværksættelse af anlægsopgaver.

Planen rummer både overvejelser om arealanvendelse og om trafikale omlægninger og er udarbejdet i et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningens Vej & Park og Plan & Arkitektur.

Byudviklingsområdet er afgrænset i forhold til foreliggende byudviklingsmuligheder i det stationsnære område omkring Nørrebro Station. Byudviklingsområdet er beskrevet og vurderet for så vidt angår arealanvendelse, trafik, bebyggelse og grønne træk.

Fem udvalgte områder med særlige byomdannelsesmuligheder er nærmere belyst:

Nærområdet omkring Nørrebro Station, der bl.a. omfatter Folmer Bendtsens Plads, samt fire såkaldte fokusområder:

Fokusområde 1 er DSBs arealer mellem S-banen og Mjølnerparken, dvs. øst for banen

Fokusområde 2 er DSBs arealer mellem S-banen og Lygten, dvs. vest for banen

Fokusområde 3 er Rentemestervej med tilgrænsende arealer, herunder Teknisk Skoles areal

Fokusområde 4 er området omkring banedæmningen ved Glentevej-Tikøbgade, herunder en række mindre, ubebyggede kommunale ejendomme.

Nørrebro Station ligger på den strækning af Ringbanen, der vil åbne i december 2002, nemlig strækningen mellem Hellerup og Flintholm. Ringbanen vil med sin hyppige drift og direkte forbindelse til hele regionens banenet løfte Nørrebro Station fra i dag at være en relativt lille station med ca. 7.500 daglige brugere og overvejende lokal betydning til at blive en knudepunktstation med forventelig op mod 30.000 daglige passagerer i et nyt regionalt kollektivt trafiksystem.

Stationen vil tillige få øget betydning som skiftestation mellem bane og bus. Det eventuelt kommende stambusnet omfatter bl.a. 2 linier (nuværende S-buslinier), der krydser hinanden ved Nørrebro Station: en ringlinie fra Svanemøllen over Valby til Sundby og en radial linie fra Husum over city til Kastrup.

Stationens nye rolle i et regionalt perspektiv sætter øget fokus på det stationsnære område og stiller nye krav til en helhedsorienteret og bæredygtig byudvikling af områdets potentialer.

Anlægget af Ringbanen er på den aktuelle strækning omkring Nørrebro Station indledt med betonrenovering af banedæmningen mellem Nørrebro og Fuglebakken Stationer, elektrificering og indførelse af nyt sikringssystem. S-togdriften mellem Vanløse og Ryparken stationer er derfor frem til december 2001erstattet af busdrift.

Der vil i 2001 blive indgået overenskomster om udformningen af stationsforpladser, herunder ved Nørrebro Station. Det er besluttet, at Nørrebro Station skal tilføres supplerende adgange ved den sydlige ende af stationen. Ringbaneprojektets budget kan alene rumme trappeadgange, men f.eks. ikke udgifter til elevatorer eller anlæg af forplads.

To nye kvarterløft, Nordvest på Bispebjerg og Ydre Nørrebro Syd, er under igangsætning. I kvarterbeskrivelserne, der førte til By- og Boligministeriets udpegning af områderne er peget på behov for at forbedre områdernes trafikale forhold, byrum og rekreative muligheder. De lokale butiksstrøg (Nørrebrogade-Frederikssundsvej) ønskes styrket, bl.a. ved at etablere nye pladser. Området omkring Nørrebro Station nævnes som et særligt udviklingsområde med mulighed for nye pladsdannelser på begge sider af stationen. Der peges i begge kvarterer på behov for at forbedre boligmassen og give et bredere udbud af boligtyper. Der er underforsyning af kultur- og idrætsfaciliteter, men potentialer, bl.a. i form af ledige erhvervsarealer og –lokaler.

Kvarterløftenes lokale styregrupper er udpeget, og projektledere er ansat. Til efteråret vil de to kvarterløft i lighed med de foregående tre kvarterløftprojekter i København udforme såkaldte "kvarterplaner", dvs. kataloger over ideer og projekter, som kvarterløftene vil arbejde videre med til udgangen af 2007. Kvarterplanerne skal opfylde byfornyelseslovens krav til indholdet af et byfornyelsesprogram for helhedsorienteret byfornyelse, dvs. beskrivelse af området samt problemer og ressourcer, kommunale og private initiativer inden for problemområderne og disses koordinering, handlings- og tidsplan samt budget og støtteberettigede foranstaltninger

Kvarterløftområderne og byudviklingsområdet er delvis sammenfaldende. Det vil derfor være muligt at videreudvikle og konkretisere byudviklingsplanens ideer og forslag i kvarterløftregi.

Det samarbejde mellem kvarterløftene og Bygge- og Teknikforvaltningen, der allerede i dag foregår i de nedsatte styreorganer og arbejdsgrupper, forudsættes intensiveret i de kommende år.

Projektlederne af kvarterløftene er uformelt blevet orienteret om debatoplægget om byudviklingsmulighederne omkring Nørrebro Station og har opfordret Bygge- og Teknikforvaltningen til at orientere herom på borgermøder.

Kvarterløft Ydre Nørrebro Syd indgår som forsøgsområde i et forskningsprojekt om elektronisk borgerdialog. I et samarbejde mellem kvarterløftet, By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut) og Kunstakademiets Arkitektskole opbygges et "elektronisk kvarter". Det vil være en 3D interaktiv kvartermodel, som er offentlig tilgængelig over internettet. Til modellen knyttes bl.a. baggrundsviden, analyser, projektforslag og aktivitetskalender samt et interaktivt debatforum, som kan formidle forslag og vurderinger mellem myndigheder, beboere og brugere samt fagfolk. Det "elektroniske kvarter" opbygges i et samarbejde mellem forskergruppen og styregruppen for kvarterløft Ydre Nørrebro Syd og forvaltes lokalt i kvarteret af en web-redaktør.

Det vil være muligt at udvide det "elektroniske kvarter" med den del af byudviklingsområdet, der ligger uden for Ydre Nørrebro Syd. Udvidelsen vil eventuelt kunne finansieres igennem det samarbejde, Bygge- og Teknikforvaltningen har etableret med SBS-Byfornyelse om metodeudviklingsprojektet "8 kommuner" om helhedsorienteret indsats. I samarbejde med SBS-Byfornyelse er udarbejdet udkast til ansøgning til By- og Boligministeriets bypulje om midler til elektronisk borgerdialog.

Forslag til Kommuneplan 2001

Kommuneplanforslaget blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 8. februar 2000 (BR 50/01) og udsendt i offentlig høring i perioden 1. marts til 1. juni 2001.

Flere af de ideer og forslag, der er indeholdt i debatoplægget om byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station, vil kunne skabe behov for at ændre vejklasser og kommuneplanrammer, jf. nedenfor.

Sådanne ændringer vil imidlertid af tidsmæssige grunde næppe kunne indgå i den aktuelle kommuneplanrevision, men må i givet fald behandles som tillæg til kommuneplanen.

Under hensyn til den høje bebyggelsestæthed og intensive trafik, der allerede i dag er i byudviklingsområdet som helhed, er det et spørgsmål, hvor meget området bør fortættes på de sidste ledige arealer – uanset de er stationsnære. Byudviklingspotentialet findes typisk på arealer omkring banen: store DSB-ejede arealer mellem Nørrebro Station og Tagensvej og små (kommunalt ejede) arealer syd for Nørrebro Station. Desuden findes flere privatejede arealer med lav udnyttelse, hvoraf den ubebyggede del af Teknisk Skoles ejendom er den største.

Byudviklingsområdet rummer mulighed for at kunne forbedre Københavns overordnede grønne struktur ved at etable et manglende led i det grønne forløb mellem Ryvangen-Lersøparken mod nord og Grøndalsparken-Vigerslevparken mod syd, jf. forslagene beskrevet under fokusområderne 1, 2 og 4.

Det er et hovedspørgsmål, i hvilken udstrækning byudviklingsområdets arealpotentialer skal udnyttes til at binde den overordnede grønne struktur sammen eller til at udbygge servicefunktioner – og i hvilken udstrækning, det er ønskeligt at opføre ny bebyggelse til boliger og erhverv, der kan udnytte stationsnærheden.

Nærområdet er analyseret trafikalt, arealmæssigt og byarkitektonisk. Trafikanalyserne, der er udarbejdet med bistand af konsulentfirmaet Rambøll/Nyvig, peger på, at det vil være muligt at lukke den nordligste del af Mimersgade for biltrafik og stadig opnå en glidende trafikafvikling. En sådan trafikal forenkling vil sammen med fjernelse af den eksisterende bazarbebyggelse på den privatejede ejendom mellem Mimersgade og Nørrebrogade gøre det muligt at etablere en central plads, "Nørrebros Torv", der sammen med Lyngsies Plads vest for jernbanen kan blive et tiltrængt samlende og rekreativt element i området. Den planlagte dobbeltrettede cykelrute (Grøndalsruten) vil kunne kombineres med en ny pladsdannelse med byarkitektonisk og rekreativ værdi. Den planlagte stambuslinie vil kunne flyttes fra Mimersgade til Borgmestervangen-Nørrebrogade med centralt placerede stoppesteder, forbundet med fodgængerovergange ved både Folmer Bendtsens Plads og Hyltebro.

Trafikanalyserne i området omkring Nørrebro Station godtgør ligeledes, at Ørnevej vil kunne lukkes ved Folmer Bendtsens Plads, således at der kan etableres en regulær stationsforplads i tilknytning til den supplerende adgang til stationen med nye trapper.

Det giver mulighed for at indrette en stationsforplads i god standard med den nødvendige cykelparkering og en ny gennemgang under banedæmningen samt ny belægning, belysning og beplantning af høj kvalitet. Omkostninger hertil indgår dog ikke i Ringbaneprojektet, der alene rummer de nye trappeadgange.

"Nørrebros Torv" vil kunne opnå en god indramning mod øst ved opførelse af en ny bygning mod Borgmestervangen. Torvet vil herved opnå en størrelse svarende til Vesterbros Torv og ligesom denne fredeliggjort for biltrafik til to sider. Bygningen vil kunne rumme erhverv i de underste to etager (butik og café) og velbeliggende boliger i de øvre etager. Det vil således være muligt at genhuse eksisterende butikker. Torvet vil kunne defineres som ejendommens friareal, og der kan indrettes parkering i kælderen, eventuelt tillige under torvet. Denne løsning har skitsemæssigt været forelagt ejendommens ejer.

En anden mulighed vil være at lade torvet være ubebygget, eventuelt med en lav pavillon med en skulpturelt udformet reklamestander som samlende element. Denne løsning vil bedst tilgodese beboerne i naboejendommen øst for Borgmestervangen – men vil indebære offentlig overtagelse af ejendommen og eventuel erstatning i forbindelse med opsigelse af lejemål.

Det er et hovedspørgsmål, om Nørrebros Torv skal rumme en byggemulighed i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, hvorved torvet kan anlægges som ejendommens friareal. Eller om torvet skal spænde helt ud til Borgmestervangen, i princippet uden byggemulighed – hvilket forudsætter offentlig overtagelse og anlæg af pladsen for kommunale midler.

Hvis Mimersgade lukkes for biltrafik mellem Nørrebrogade og Borgmestervangen, skal vejen ikke længere være fordelingsgade, hvorimod Borgmestervangen skal opklasses til fordelingsgade.

Fjernelse eller reduktion af byggemuligheder på arealer, som Københavns Kommune ikke ejer, kan medføre krav om overtagelse af en række ejendomme. Det gælder således ejendommen matr. nr. 21 B Udenbys Klædebo, Nørrebrogade 232 (Nærområdet), umatrikulerede banearealer (Fokusområde 1), del af ejendommen matr. nr.

6 ev Utterslev, Rebslagervej 11 (Teknisk Skoles grund i Fokusområde 3) samt ejendommene matr. nr. ne 100 og 116 Udenbys Klædebo (Bregnerødgade 8-20 i Fokusområde 4).

Til anskaffelsessummen skal eventuelt lægges udgifter til oprensning og udgifter til anlæg.

Såfremt Bygge- og Teknikudvalget tiltræder indstillingen, skal det foreslås, at borgerdialogen tilrettelægges som følger:

1. Bilaget "Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station – debatoplæg" optrykkes i 200 eksemplarer med henblik på fremlæggelse i Kommuneinformation og på de lokale biblioteker. Oplægget vil desuden blive fremsendt til kvarterløftsekretariaterne, øvrige kommunale forvaltninger og andre relevante myndigheder, herunder DSB og HT.
2. En sammenfattende folder, der visualiserer debatoplæggets forslag, udarbejdes og lægges på Bygge- og Teknikforvaltningens hjemmeside.
   Distribuering af folderen i de to kvarterløftområder tilrettelægges i samarbejde med kvarterløftsekretariaterne.
3. Et eller flere borgermøder tilrettelægges sammen med kvarterløftsekretariaterne.
4. Opbygning af et udvidet "elektronisk kvarter" iværksættes.
5. En indstilling om endelig vedtagelse af byudviklingsplanen, bearbejdet på baggrund af indkomne bemærkninger og forslag, forventes herefter forelagt Bygge- og Teknikudvalget til behandling samtidig med Økonomiforvaltningens/Kvarterløftsekretariatets kommende forslag til "kvarterplaner".

"Byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station – debatoplæg".

Jens Ole Nielsen