Søg

Gå ikke glip af vigtig Digital Post fra Københavns Kommune

Mødedato: 15.01.2003, kl. 14:00

Skarv på Fugleøen i Sortedams Sø

Skarv på Fugleøen i Sortedams Sø

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

 

Sager til drøftelse

17. Skarv på Fugleøen i Sortedams Sø

BTU 13/2003 J.nr. 2202.0006/99

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse,

om der skal igangsættes en regulering af skarven på Fugleøen i Sortedams Sø. Dette kræver, at der søges en dispensation for fredningen af fuglen inden reguleringen påbegyndes.

RESUME

Træerne på Fugleøen i Sortedams Sø er belastet af skarvens ekskrementer. I 2002 er der set mellem 5-70 fugle på øen alt efter årstiden. Udover tre fuglepar der har forsøgt at yngle uden held, benytter skarven træerne på øen til at tørre vinger.

Skarven er fredet, hvorfor det kræver en dispensation for fredningen at regulere fuglen. Ønsker Bygge- og Teknikudvalget at regulere skarven, søges der om dispensation hos Skov- & Naturstyrelsen. Sammen med ansøgning skal der redegøres for den ønskede reguleringsmetode. Der findes ingen sikre, afprøvede metoder til regulering af skarven i byen, da det i givet fald er første gang en regulering skal finde sted.

Regulering af den voksne fugl, som er den metode som bør anbefales, kan foretages ved at beskyde fuglen med lasergevær eller ved at opsætte en kæmpe "voliere" rundt om træerne, så fuglene ikke længere kan lande på dem. Hvis man benytter sig af et lasergevær, vil det kræve op til ugentlige besøg. Denne metode er relativ ny, og man har ikke erfaring med, hvad der sker, hvis laserstrålen også rammer et menneske. Det skønnes dog at dette ikke vil være et problem, hvis man skyder op i luften fra Dosseringen. Metoden anvendes forsøgsvis på fugle i andre europæiske byer. Fordelen ved denne metode er, at den ikke generer andre fugle på øen. Alternativt kan der spændes et net over øen, der forhindrer skarvens indflyvning til træerne. Sidstnævnte er heller ikke afprøvet i Danmark, og den vil resultere i en kæmpe "voliere", som holder sk arven væk fra øen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Træerne på Fugleøen i Sortedams Sø er ved at dø, som følge af skarvernes tilstedeværelse. Skarvens ekskrementer "svitser" træerne, og hvis de bliver tilstrækkeligt belastet vil de gå ud. Træerne på fugleøen har en høj æstetisk værdi for byens borgere, der færdes omkring Sortedams Sø.

Skarven på fugleøen

Siden begyndelsen af 1990'erne er der registreret skarver på Fugleøen i Sortedams Sø. I de sidste tre år har skarverne forsøgt at etablere reder på øen. I år 2002 blev der registreret tre reder, men ingen unger. Hvis skarverne etablerer en ynglekoloni her, vil det formentlig være det eneste eksempel i Europa, hvor denne art forsøger at benytte storbyen som ynglested.

Skarver der har forsøgt at etablere sig på fugleøen, er formentlig ungfugle der, i mangel på plads i de større kolonier, forsøger sig med en såkaldt satellitkoloni. At fuglene endnu ikke har fået unger på vingerne kan skyldes to ting, enten at de er for unge, eller at de regelmæssigt bliver forstyrret på øen. Udover at skarverne vil forsøge at yngle på øen, benyttes øen året rundt som en "tørreplads", imellem fiskeriet.

Skarvbestanden på fugleøen varierer fra 5-70 fugle alt efter årstiden. Normalt trækker op til halvdelen af den danske skarvbestand sydpå om vinteren, men her i søerne -og ved "andre" skarvkolonier i landet - kan de godt overvintre. Dog trækker de, hvis søerne fryser til.

Skarven yngler primært i træer, men den kan også yngle på jorden. Dette betyder, at der er en mulighed for, at den vil blive på øen, selv om træerne er gået ud, eller at de blev fjernet som skarvværgeforanstaltning.

Skarven trives godt i De Indre Søer da mængden af skalle og brasen er betydeligt. I disse år er der netop sat ind imod disse fisk, da de holder De Indre Søer fast i en meget ringe miljøtilstand, som kan forårsage iltsvind og algeopblomstring. I 2002 blev der fisket rundt regnet 24 tons fisk op, hvilket set med en skarvs øjne formentligt gør disse søer mindre attraktive. Set i et biologisk perspektiv er skarven et ønsket element i De Indre Søer, da den hjælper med at fjerne de uønskede fisk.

De træer (hovedsageligt hvidpil), der står på øen har en normal levetid på 100-130 år. Før eller senere vil de gå til og give plads til nye vækster. De andre fugle der yngler på øen, f.eks. knopsvane foretrækker at yngle på et åbent græs areal, hvorfor tabet af træerne i en biologisk sammenhæng ikke er af negativ betydning.

Lovgivningsmæssige forpligtelser

Skarven var pga. bekæmpelse fraværende som ynglefugl i Danmark fra 1877 til 1937. I overensstemmelse med EF- fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april 1979 blev skarven fredet i 1980. Som følge af fredningen blev der af Skov- og Naturstyrelsen i 1992 udarbejdet en Skarvforvaltningsplan, som tager højde for, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskeriet samtidigt med, at der tages hensyn til skarvens beskyttelse og overlevelse som dansk ynglefugl. Efter denne forvaltningsplan blev sat i værk var skarvernes ynglebestand fortsat stigende, hvorfor man i 2002 reviderede planen til fordel for fortrinsvis kyst- og fjordfiskere, der oplever skarven som skadevolder.

Skarven er en national ansvarsart, hvilket her betyder at mere end 20% af bestanden regelmæssigt befinder sig indenfor Danmark. I år 2000 skønnedes det, at 30% af den europæiske ynglebestand ynglede i Danmark. Dette betyder, at Danmark er kerneudbredelsesområdet for skarven i Europa.

Skarven er ikke på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II over arter, som man kan indføre jagttid på inden for det område, som direktivet gælder. Dette betyder, at der skal søges en dispensation for fredningen, hvis man ønsker at regulere skarven. Ansøgningen om dispensations sendes til Skov- og Naturstyrelsen, hvor Statskovsdistrikterne afgør, om der kan dispenseres for fredningen.

Regulering

Siden 1992 har forvaltningspraksis været, at det under særlige forhold er muligt at regulere skarven. Af fem retningslinier kan følgende være relevante for denne sag:

Grundejere kan få tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at nedlægge enkelte fugle for derved at forhindre etablering af nye kolonier eller regulere ynglesucces i eksisterende kolonier.

En regulering kan begrundes i dette punkt, men det er usikkert om den kan opnås. Ved ansøgning om dispensation skal der redegøres for reguleringsmetoden. Forvaltningen kan foreslå følgende metoder til regulering af skarven:

  1. Fjerne eller ødelægge reder
  2. Fjerne æg
  3. Prikke eller sprøjte æggene så ungerne ikke overlever
  4. Skræmmeskud, hylere eller andre akustiske skræmmemiddler
  5. Skydning af skarven med lyddæmpet våben
  6. Skydning af skarven med lasergevær
  7. Permanent etablering af trådnet over og delvist rundt om øen

De tre første reguleringsmetoder knytter sig alle til regulering af æg og unger. Traditionelt anbefales punkt tre, da det er den mest hensigtsmæssige metode set i forhold til andre ynglefugle på lokaliteten. Dog kan der stilles spørgsmålstegn ved effekten af dette, da der endnu ikke er konstateret unger på øen. Desuden vil dette ikke ændre på mængden af ekskrementer på træerne.

De resterende bortskræmningmetoder virker til regulering af den voksne fugl. Anvendes metoderne fire og fem kan der opstå støjgener, eller en påvirkning af andre ynglende fugle, der derved også vil forlade øen. Man skal i øvrigt tage højde for, at der i Forvaltningsplanen anbefales at reguleringen af skarven foregår under videst mulig hensyntagen til andre arter samt til etik og dyreværn, hvorfor man i en storby umiddelbart må forberede sig på mange protester, hvis man regulerer arten. Desuden vil man formode, at en nedskydning af hele bestanden ikke vil holde skarven væk fra øen. Det skal her understreges at naturen på Fugleøen efterfølgende vil regulere sig selv. Hvilket betyder at de manglende fugle vil blive erstattet af andre. Sålænge de naturlige betingelser for skarvens tilstedeværelse er i orden, vil fugle forsøge at leve på øen.

Hvis man benytter sig at et lasergevær, vil det kræve op til ugentlige besøg. Denne metode er relativ ny, og man har ikke erfaring med, hvad der sker, hvis laserstrålen også rammer et menneske. Det skønnes dog at dette ikke vil være et problem, hvis man skyder op i luften fra Dosseringen. Metoden anvendes forsøgsvis på fugle i andre europæiske byer. Fordelen ved denne metode er, at den ikke generer andre fugle på øen

Den syvende metode er af en mere eksperimentel kaliber, da vi ikke har erfaring med den slags i Danmark. Hvis forsøget virker, har metoden den fordel, at det er en permanent løsning. Ulemper kan være at nettet også generer andre fugle på øen, så de ikke vil yngle der, eller at det rent æstetisk ikke er nogen god løsning.

Uanset hvilken metode der anvendes, bør det nævnes, at fugle normalt ikke anses som et skadedyr, hvorfor de normalt ikke reguleres. Hvis skarven bliver reguleret, kan vi sende et uheldigt signal, som giver borgere forventninger om regulering af andre uønskede fugle.

Miljøvurdering

Udfra en biologisk betragtning udgør skarven ikke noget problem på Fugleøen.

Ole Bach

 

Til top