Mødedato: 12.10.2005, kl. 14:00

Sponsorerede bænke

Sponsorerede bænke

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Sponsorerede bænke

 

BTU 574/2005  J.nr. 21531:103.0004/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der indledes en forsøgsordning med sponsorerede bænke i byen

 

 

RESUME

I et forsøg med sponsorering af bænke vil forvaltningen undersøge, om man kan øge borgernes interesse og ejerskabsfølelse i forhold byens inventar.

Det er idéen at lade et antal københavner-bænke sponsorere af private personer eller virksomheder  -  i form af en 3-årig aftale. Sponsorbeløbet, der betales som et engangsbeløb, dækker indkøb eller nyistandsættelse af en bænk samt skiltning, drift og vedligehold af bænken i aftaleperioden.

Sponsorbeløbet foreslås fastsat til kr. 13.000, og er beregnet ud fra bænkens indkøbspris, montering samt et skøn over vedligeholdelsesudgifterne for en treårig periode.

Bænkene vil blive placeret i byens parker på udvalgte steder, både som erstatning for eksisterende bænke og som supplement. Ordningen vil blive evalueret efter 1. år med henblik på eventuel udvidelse.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Forvaltningen ønsker at undersøge om der kan skabes et større ejerskab til byens inventar, ved at lade et antal af byens bænke sponsorere af private personer eller virksomheder.

Forvaltningen ønsker også at undersøge om man, via sponsor-aftalerne, kan skabe en større bevidsthed omkring ren- og vedligeholdelsesindsatsen i byen.

 

 

Bænktype/skiltning og placering

 

Den grønne Københavnerbænk er den bænk, der har størst københavner-identitet og vil derfor være den mest oplagte model at bruge i sponsormæssig sammenhæng.

Når sponsoraftalen er indgået, bliver bænken forsynet med et skilt (størrelse max. 80 x 80 mm) på rygplanken med flg. tekst:

 

Sponsoreret af

[person- eller virksomheds navn]

Københavns Kommunes logo

www.vejpark.kk.dk

 

 

Det bemærkes, at det alene er muligt at få påført sponsorens navn på skiltet. Der vil ikke være mulighed for at påføre logo el.lign. på skiltene. Bænkene vil således fremstå på en ensartet måde, uanset om de er sponsoreret af private eller af virksomheder.

www.vejpark.kk.dk vil der vil være yderligere oplysninger om sponsorerne og bænkenes placering.

Det er forslaget at man i første omgang udelukkende lader bænke i park-områderne indgå i sponsor-ordningen og at man på forhånd udpeger områder, hvor de sponserede bænke kan stå.

Forvaltningen foreslår at Christianshavns Vold, stien langs med Søerne, Ørstedsparken, Østre Anlæg, udenværkerne v. Kastellet indgår i forsøget.

 

Sponsorkonceptet/administration og drift:

 

Det er tanken, at der betales et engangsbeløb ved aftalens indgåelse. Beløbet dækker indkøb af en ny bænk eller en nyistandsat bænk, montering og skiltning samt drift og vedligehold i 3 år.

Både privatpersoner og virksomheder kan være sponsorer, og forvaltningen vil vurdere hver enkelt ansøger særskilt.

 

Sponsor-ordningen skal administreres af Vej & Parks driftskontor, der vil varetage følgende opgaver:

 

   Indgåelse af sponsoraftaler

   Bestilling samt montering af skilte

   Opdatering af information på www.vejpark.kk.dk

   Drift og vedligehold af bænkene (inkl. graffiti bekæmpelse)

   Evaluering af sponsor-projektet

 

Det forudsættes, at der skal foretages intensiveret tilsyn med de sponsorerede bænke, idet bænkene til enhver tid skal fremstå ordentligt vedligeholdte.

 

Andre konsekvenser:

Forslaget er vurderet i forhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 1. juli 2005 vedrørende reklamefinansiering af biler/busser i forbindelse med varetagelse af en kommunal opgave. Det er forvaltningens vurdering, at forslaget ikke er i uoverensstemmelse med ministeriets udtalelse, idet der ikke er tale om reklamefinansiering af bænkene, men derimod om tildeling af en gave til kommunen, med information om, hvem der har givet den pågældende gave. Sponsoren har således ingen indflydelse på bænkenes udformning, ligesom det ikke er muligt at tilføre bænkene et individuelt præg, som kan henvise til sponsorens logo, kendetegn el.lign.

 

Økonomi:

 

Sponsorbeløbet foreslås fastsat til kr. 13.000, og er beregnet ud fra bænkens indkøbspris, montering samt et skøn over vedligeholdelsesudgifterne for en treårig periode.

 

 

Sponsorbeløb            Indkøb af bænk                                                    kr.  6.000

                                 Ren- og vedligehold 3 år                                       kr.  6.000

                  Fremstilling og montering af sponsorskilt               kr.  1.000                            I alt                                                                 kr.13.000

 

Beløbene er eksklusive moms og niveau september 2005.

 

 

Miljøvurdering

Sagen er miljøvurderet og der er ingen væsentlige miljøpåvirkninger som følge af forslaget.

Det kan bemærkes at Københavner-bænken i forbindelse med "fej for egen dør" indkøbspolitikken forsøges udført i FSC-mærket træ.

< span style='font-size:12.0pt'> 

 

Ole Bach


 

Til top