Evaluering af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004
Evaluering af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. januar 2005
Sager til beslutning
24. Evaluering af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004
BTU 617/2004 J.nr. 0616.0003/03
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Bygge- og
Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen
anbefaler,
at
evalueringen af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag 2004 godkendes og
at
mindreforbruget vedrørende Miljøtrafikugen 2004 på ca. 0,75 mil. kr. søges overført
til Vej & Parks driftsramme for 2005 m.h.p. at beløbet anvendes til Miljøtrafikugen
2005 og Bilfri Dag 2005.
at Miljøtrafikugen 2005 og Bilfri Dag 2005,
forudsat tilsvarende aktivitetsniveau som i 2004, gennemføres inden for en
økonomisk ramme på 3,8 mio. kr.
Sagen blev udsat
RESUME
Den 13. maj 2004 vedtog Borgerrepræsentationen en handlingsplan for
Miljøtra-fikugen og den Bilfri Dag 2004 den 22. september 2004.
Den Bilfri Dag blev afholdt i et område der
omfattede dele af Indre By indenfor Vester Voldgade, Nørre Voldgade,
Gothersgade, Christian IX´s gade, Kristen Bernikows Gade, Bremerholm, Holmens
Kanal, Vindebrogade og Stormgade. Alle nævnte gader var udenfor det bilfri
område. Bilfri Dag omfattede tidsrummet kl. 06 – 20.
Arrangementet forløb tilfredsstillende. De få
aktiviteter der var planlagt i området, var velbesøgte. Den praktiske afvikling
af trafikken udenom området forløb uden problemer. Handlende og
erhvervsdrivende har givet udtryk for tilfredshed med informationsindsatsen.
Den Bilfri Dag fik stor omtale i alle medier, både i nyhedsudsendelser i Radio
og TV og i alle landsdækkende aviser og lokalaviser.
Miljøtrafikugen blev afholdt med en stor
indsats fra lokale aktører, der sammen med kommunen stod for at afvikle en lang
række trafikforsøg og lokale aktiviteter.
Der blev i alt afholdt 16 trafikforsøg under
Miljøtrafikugen. Af disse forsøg blev otte afviklet på Indre- og Ydre Nørrebro,
et på Amager, et på Østerbro, et i Indre By, et i Brønshøj-Husum, et i
Bispebjerg, et i Valby og to på Vesterbro.
På Nørrebrogade blev der sat fokus på cyklers
og bussers fremkommelighed. Forsøget viste, at det er muligt at skabe
væsentlige forbedringer for cyklerne uden at det går ud over bussernes
fremkommelighed og den øvrige trafikafvikling. Standsningsforbudet i busbanerne
viste sig derimod ikke at have effekt.
Erfaringer med forsøget vil indgå i det
videre arbejde med indretningen af Nørrebrogade.
Et andet større trafikforsøg blev gennemført
på Østerbro, hvor det sydlige ben af Trianglen blev lukket for trafik lørdag d.
25. september til og med mandag d. 27. september. Forsøget viste, at det er
muligt at skabe velfungerende plads, men om mandagen gav trafikomlægningen
problemer for afviklingen af trafikken med lange kødannelser på Blegdamsvej og
Østerbrogade til følge.
Debatten om omlægning af Trianglen vil
fortsætte i Lokalrådet på Østerbro.
De øvrige trafikforsøg – både på Nørrebro og
andre steder i byen – er i hovedtræk forløbet tilfredsstillende og har givet
værdifulde erfaringer til det videre arbejde med at forbedre trafikafviklingen
i områderne, herunder med sikre skoleveje. Enkelte steder har afmærkning og afspærring
dog ikke været tilstrækkelig til at ændre anvendelsen af vejarealet efter
hensigten.
Herudover blev der afholdt en lang række
lokale aktiviteter i Miljøtrafikugen. De-suden blev der gjort et vellykket
fremstød for en delebilsordning og cykelkurser for indvandrerkvinder blev
koordineret og videreudviklet flere steder i byen.
Informationsindsatsen blev intensiveret omkring den Bilfri Dag, og det er forvaltningernes opfattelse at informationen til borgere og andre der blev berørt af den Bilfri Dag var tilstrækkelig.
Der kan dog stadig arbejdes på at forbedre formidlingen af trafikforsøgene og oplyse mere om aktiviteterne på den Bilfri Dag, og de muligheder der er på denne dag for at opleve en langt fredeligere by end normalt.
Støjberegninger har vist at reduktion i
støjniveauet på de fleste gadestrækninger i det bilfri område var på mellem 6 og 10 dB, hvilket svarer til
en oplevet halvering af trafikstøjen.
En
spørgeskemaundersøgelse har vist at 73% af københavnerne ønsker bilfri dag
hvert år og at 70% mener at der skal være Miljøtrafikuge hvert år.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Miljøtrafikugen
2004
Borgerrepræsentationen
vedtog i maj 2003 de overordnede retningslinier for afviklingen af Miljøtrafikugen
2003- 05.
Overordnet mål med miljøtrafikugen og
den Bilfri Dag
Trafikudviklingen i København går i retning
af en øget stigning i biltrafikken på 5 – 10 % i kommunen over de næste 5 – 10
år – forudsat at den nuværende økonomiske vækst forsætter. Det viser
beregningerne, der ligger til grund for den kommende Trafik- og Miljøplan. Skal
København undgå en situation, hvor fremkommeligheden, miljøtilstanden og
trafiksikkerheden forringes, kræver det en indsats på forskellige niveauer.
Debat, kampagner, forsøg og aktiviteter, der sætter fokus på transportvaner -
den daglige tur og brugen af byens rum, er i den sammenhæng vigtige
indsatsområder i Miljøtrafikugen – herunder bilfri dag.
Overordnet var det
et mål for Miljøtrafikugen 2004 at:
"Der skal sættes fokus på udviklingen i trafikken i
byen, samt fremme og synliggøre miljøvenlig transportadfærd til gavn for dem
der bor og færdes i byen. I ugen skal vi demonstrere og debattere, hvordan vi
løser vores transportbehov under større hensyntagen til miljøet, byen og vores
sundhed."
Det blev ligeledes
vedtaget at Københavns Kommune skulle tilmelde sig "European Mobility
Week" herunder "In Town Without My Car".
Indsatsområder
Borgerrepræsentationen
vedtog ligeledes i 2003, at hovedindsatsområderne de næste tre år er de samme,
som har været gennemgående i de tre år, der har været afholdt Miljøtrafikuger i
København:
· Byens rum - tænk i
nye muligheder
· Den daglige tur -
tænk i nye vaner
· Formidlingsindsats
For 2004 blev det vedtaget, at den
overordnede handlingsplan for Miljøtrafikugen 2003-05 fortsat skulle følges,
men at der skulle ske en bedre kobling mellem de enkelte hovedindsatsområder,
der blev gennemført i Miljøtrafikugen. Derfor skulle budskaberne i
Miljøtrafikugen forenkles og fokus skulle indsnævres, ligesom formidlingsindsatsen
skulle øges.
Baggrund
Miljøtrafikugen i 2004 blev afholdt i uge 39,
hvor onsdag d. 22. september indgik som Bilfri Dag.
1. Byens rum –
tænk i nye muligheder (Bilfri Dag og trafikforsøg)
Bilfri
dag 2004
Med baggrund i det europæiske initiativ
"In Town Without My Car" har Københavns Kommune afholdt bilfri dag i
2001, 2003 og 2004. "In Town Without My Car" er fastlagt til den 22.
september hvert år, og i år er det prioriteret at følge den fælles europæiske
dato. Københavns Kommune var i 2004
tilmeldt det europæiske initiativ "European Mobility Week" – herunder
"In Town Without My Car". På den baggrund udarbejdede forvaltningerne
i samarbejde med Københavns Politi et nyt forslag til Bilfri Dag – herunder et
mindre område – som politiet vurderede, at det var realistisk at gennemføre på
en hverdag.
Formålet med Bilfri Dag 2004 er at skabe
opmærksomhed omkring transportmiddelvalg og miljøfordelene ved alternativer til
individuel biltrafik, med særlig fokus på indpendlere og besøgende i Københavns
Indre By.
Fra politisk side, var der forud for den
Bilfri Dag et ønske om, at der på den Bilfri Dag blev demonstreret alternative
transportmidler, at der blev gennemført aktiviteter i det Bilfri område, og at
det blev sikret at besøgende i området kunne blive transporteret rundt i
området uden bil.
På denne baggrund besluttede
Borgerrepræsentationen den 13. maj 2004 at afholde Bilfri Dag den 22. september
2004.
Det bilfri område omfattede dele af Indre By
indenfor Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Christian IX´s gade,
Kristen Bernikows Gade, Bremerholm, Holmens Kanal, Vindebrogade og Stormgade.
Alle nævnte gader var udenfor det bilfri område. Bilfri Dag omfattede
tidsrummet kl. 06.00 – 20.00.
Under den Bilfri
Dag kunne beboere med egen bil frit køre ind og ud af området hele dagen.
Desuden havde følgende tilladelse til at køre i området: Udrykningskøretøjer,
kørsel til behandlingssteder og offentlige institutioner som blev besøgt af
bevægelseshæmmede eller syge, rutebusser (dvs. linie 6A i Nørregade,
Rådshusstræde og Løngangsstræde). Varelevering blev tilladt efter samme regler
som gælder i gågaderne, dvs. varelevering var tilladt mellem kl. 04.00 og kl.
11.00 mens turistbusser og taxier ikke kunne køre i området.
Evaluering
af Bilfri Dag 2004
Debatten i medierne
før den Bilfri Dag drejede sig for en stor dels vedkommende om de fremadrettede
perspektiver i at afholde en bilfri dag i et område i Indre By.
I forbindelse med
tilrettelæggelsen og evalueringen blev der derfor lagt vægt på hvilke
problemstillinger, der skulle løses for at området evt. på sigt kunne fredeliggøres.
Således er der
gennemført en stor informationsindsats før den Bilfri Dag og der er gennemført
trafiktællinger før og under den Bilfri Dag, der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse,
hvori københavnerne er blevet spurgt om deres mening om en permanent
fredeliggørelse af området, og i selve planlægningen har der været lagt vægt på
at løse de problemer, som erhvervsdrivende, beboere m. fl. har peget på at
begrænsningerne i bilkørsel i området kunne give for dem.
Afholdelsen af den
Bilfri Dag forløb godt, og uden de store trafikale problemer i gaderne udenfor
det bilfri område.
I forhold til den
kollektive trafik har DSB S-tog og HUR meddelt, at de ikke har observeret
kapacitetsproblemer i tog og busser under afviklingen af den Bilfri Dag. Trafiktællinger
viser, at antallet af biler, der kørte ind i det afspærrede område faldt fra
20.000 på en almindelig hverdag til ca. 3.000 på den Bilfri Dag.
Det skal samtidig
nævnes at reduktionen i biltrafikken til det bilfri område kan skyldes, at
flere der normalt arbejder i området havde planlagt en fridag eller hjemmearbejdsdag.
For at give et mere realistisk billede af de trafikale og miljømæssige konsekvenser
vurderer forvaltningerne at det kan være relevant at forlænge forsøget i 2005
til at forløbe over 2 – 3 hverdage.
En
spøgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af københavnerne umiddelbart
efter den Bilfri Dag viser, at 88% af københavnerne vidste, at der havde været
afholdt Bilfri Dag den 22. september. Samtidig ønsker 75% af københavnerne, at
Bilfri Dag bliver en årligt tilbagevendende begivenhed, og over halvdelen (55%)
støtter en permanent fredeliggørelse af en del af Indre By efter samme
retningslinier som gjaldt under afviklingen af den Bilfri Dag i 2004. En
spørgeskemaundersøgelse i ugerne op til den Bilfri Dag viste at 73 % af
københavnerne havde kendskab til den kommende Bilfri Dag.
Den Bilfri Dag
medførte en større debat i medierne både før, under og efter d. 22. september.
Informationsindsatsen var intensiveret i forhold til de to tidligere "bilfri
dag"- arrangementer. Således var der større fokus på at informere beboerne i
det afspærrede område og informationsindsatsen var øget overfor trafikanter fra
København og omegn. Indsatsen bestod af husstandsomdelte breve, radiospots, plakater,
program, offentli
ge orienteringsmøder, pressemeddelelser, annoncering i
lokalaviser i omegnskommunerne og en telefonisk hotline. HUR og DSB S- tog
annoncerede ligeledes for den Bilfri Dag i Urban og Metro Express.
Forvaltningerne har kun modtaget ganske få klager over informationen om Bilfri
Dag.
På den Bilfri Dag
blev der afholdt en række aktiviteter. Ved portene var der mulighed for at tage
en gratis bycykel ind i området, ligesom det var muligt at køre gratis med cykelrickshaw.
Linie 6 A kørte sin sædvanlige rute gennem området.
Hoteller havde
mulighed for at tilkalde cykelrickshaws eller elbiler, hvis hotellets gæster
havde brug for at få transporteret bagage.
Økologiske
Igangsættere havde arrangeret "cykel-drive- in" ved Gl. Strand. På Amager Torv
var der en udstilling om fremtidens miljøvenlige køretøjer. Private gårde var åbne
for offentligheden, en teaterforestilling " Passér gaden" gik gennem gaderne
flere gange i dagtimerne og om aftenen
var der rundvisning i "Indvandrernes København gennem tiderne".
Miljøtjenesten havde
arrangeret " Stjerne i trafikken " for 1500 børnehavebørn og mindre skolebørn på Gl. Torv/ Nytorv.
Alle aktiviteter
forløb tilfredsstillende med gode besøgstal.
Efter
Miljøtrafikugen har Københavns Kommune afholdt evalueringsmøder med en række
interessenter: Sammenslutningen af Københavns Taxa, HUR, DSB S-tog, Københavns
Citycenter Forening, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet,
Horesta samt Københavns Politi.
Alle interessenter
gav udtryk for at de var blevet godt informeret om den Bilfri Dag og at dagen
var forløbet med et minimum af problemer og gener for de berørte. Med hensyn
til størrelsen af det område, der var omfattet af forsøget, blev dette generelt
opfattet som tilfredsstillende. På evalueringsmøderne blev der givet udtryk for
at forsøget tidsmæssigt godt kan overvejes forlænget til at forløbe over flere
dage.
Fra erhvervslivets
side blev der givet udtryk for et ønske om at blive draget ind i planlægningen
af næste års Bilfri Dag på så tidligt et tidspunkt som muligt. Dette lykkedes
ikke under planlægningen af Bilfri Dag 2004. De erhvervsdrivende blev på grund
af den sene politiske stillingtagen til Bilfri Dag af 13. maj og
Justitsministeriets tilladelse af 30. august til afholdelse af arrangementet,
ikke inddraget tilstrækkeligt i planlægningen.
Den efterfølgende
evaluering med interessenterne og henvendelserne fra erhvervsdrivende i området
har vist, at med hensyn til udformning af retningslinierne skal der tages mere
højde for, at der findes en del virksomheder indenfor det bilfri område, der er
afhængige af, at de kan foretage daglige leveringer ud af området. Det drejer
sig f.eks. om cateringfirmaer og blomsterhandlere. Hovedparten af de 10 skriftlige
henvendelse om Bilfri Dag drejede sig om denne problemstilling.
Trafikforsøg
Borgerrepræsentationen
besluttede at målet med trafikforsøgene var at skabe grundlag for diskussion om
konkrete problemstillinger og fremadrettede løsningsmuligheder vedrørende
trafik, byrum og miljø.
Delindsatserne for
Miljøtrafikugen var:
·
Et større trafikforsøg med
udgangspunkt i overordnet og lokal planlægning i en udvalgt bydel.
Formålet med et enkelt større forsøg var at
afprøve og evaluere forskellige tiltag, og dermed skabe bedre grundlag for fremtidige
og mere permanente ændringer af gader og byrum. Forsøget på Nørrebrogade skulle
give input til diskussionen om fremtidig udformning af handels- og brogader,
som også er aktuel vedr. Østerbrogade og Amagerbrogade.
·
Mindre trafikforsøg i tilknytning
til det store trafikforsøg, gerne med udgangspunkt i lokale planer og ønsker
Formålet
med mindre trafikforsøg var, at aktiviteterne ved koncentreret indsats kunne
blive mere synlige og dermed være med til at starte en lokal diskussion om
forskellige konkrete trafik problemer og løsninger.
· Små trafikforsøg af lokal betydning
Formålet hermed var
at give mulighed for, at beboere og grundejere ud til en given lokalvej kan
afprøve konsekvenserne af en mindre, lokal trafikomlægning.
Der blev i alt afholdt 16 trafikf
orsøg under
Miljøtrafikugen. Af disse forsøg blev otte afviklet på Indre- og Ydre Nørrebro,
et på Amager, et på Østerbro, et i Indre By, et i Brønshøj-Husum, et i
Bispebjerg, et i Valby og to på Vesterbro.
På Nørrebro omfattede trafikforsøgene et større forsøg med at skabe
bedre fremkommelighed for cykler og busser på Nørrebrogade. Forsøget var initieret af Københavns Kommune. I hele
Miljøtrafikugen var der etableret en grøn bølge for cyklister i lyskrydsene, så
der i retningen mod byen i formiddagstimerne med en gennemsnitsfart på
Herudover var der på
Nørrebro 3 forsøg med etablering af
I Valby,
Brønshøj-Husum og på Vesterbro var der 4 forsøg med sikre skoleveje. Forsøgende
blev etableret med fremrykkede fortove eller krydsningspunkter. Mens Alsgade blev lukket for gennemkørende trafik.
På Amager blev der
på Peder Lykkes Vej opstillet to fodgænger -støttepunkter. Formålet var at
nedbryde den barriereeffekt , som Peder Lykkes Vej udgør for de to boligområder,
der ligger på hver side af vejen.
I Studiestræde var
der forsøg med at begrænse den gennemkørende trafik. For at opnå dette var
ensretningen mellem Larsbjørnsstræde og Nørregade vendt.
Lørdag den 25.
september og søndag den 26. september i Miljøtrafikugen blev det sydlige ben på
Trianglen (fortsættelsen af Østre Allé) afspærret. Forsøget fortsatte om mandagen efter
Miljøtrafikugen. Formålet var at skabe en sammenhængende plads og vurdere de
trafikale konsekvenser, som forsøget ville få på en hverdag.
Evaluering af trafikforsøgene
Alle trafikforsøg med
undtagelse af forsøget på Nørrebrogade blev
gennemført på baggrund af forslag fra lokale grupper og med en stor
indsats fra deres side.
Efter afviklingen af
trafikforsøgene har de lokale grupper indsendt skriftlige evalueringer af
forsøgene. Der er desuden gennemført trafiktællinger i forbindelse med
forsøgene på Trianglen, i Studiestræde og på Nørrebrogade. Desuden er der
afholdt et evalueringsmøde den 19. oktober. Til dette møde var lokale grupper,
de 3 forvaltninger, politi og politikere fra Miljø- og Forsyningsudvalget,
Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget inviteret.
Forsøget på
Nørrebrogade viste, at det er muligt at skabe væsentlige forbedringer for
cyklerne uden at det går ud over bussernes fremkommelighed og den øvrige trafikafvikling.
Standsningsforbudet i busbanerne viste sig derimod ikke at have effekt.
HUR har ikke
konstateret forringet fremkommelighed i forbindelse med forsøget med den grønne
bølge for cyklister.
Erfaringer fra
forsøget vil indgå i det videre arbejde med indretningen af Nørrebrogade.
Forsøget på
Trianglen viste, at det er muligt at skabe en velfungerende plads, men om
mandagen gav trafikomlægningen problemer for afviklingen af trafikken med lange
kødannelser på Blegdamsvej og Østerbrogade til følge.
Hvis forsøget skal
gentages, bør det ses i en større sammenhæng, hvor særlig trafikmængden på
Østerbrogade fra henholdsvis Jagtvej og Lille Trianglen bliver reduceret jf.
Trafik og Bymiljøplan for Østerbro. Ligeledes bør der være en bedre skiltning
og information om forsøget herudover bør biltrafikken fra Øster Allé og Blegdamsvej
reduceres.
Debatten om
omlægning af Trianglen vil fortsætte i lokalrådet på Østerbro.
De øvrige
trafikforsøg – både på Nørrebro og andre steder i byen – er i hovedtræk
forløbet tilfredsstillende og har givet værdifulde erfaringer til det videre
arbejde med at forbedre trafikafviklingen i områderne, herunder med sikre
skoleveje. Enkelte steder har afmærkning og afspærring dog ikke været
tilstrækkelig til at ændre anvendelsen af vejarealet efter hensigten.
En grundigere
gennemgang af trafikforsøgene og evalueringen af de enkelte forsøg fremgår af
den vedlagte evalueringsrapport.
Forvaltningerne har fået en del kritik af
processen og samarbejdet med de lokale aktører i forbindelse med de lokale
trafikforøg. I 2004 blev den politiske beslutning om Miljøtrafikugen først
taget den 13. maj, hvilket har forceret planlægningen og gennemførelsen af
trafikforsøgene, og ikke givet tid til tilstrækkelig dialog med de lokale.
2.
Den daglige tur – tænk i nye muligheder
Borgerrepræsentationen
besluttede, at formålet med dette indsatsområde, var at igangsætte en kampagne, der skulle sætte
fokus på vores daglige transportbehov og transportvaner. Målet var at
synliggøre de forskellige transportmuligheder, der findes for københavnerne,
samt at skabe en debat om, hvordan vi kan transportere os så vi skaber de bedst
mulige vilkår i byen. I forbindelse med den politiske behandling af
handlingsplanen for 2004 blev der fremsat ønske om at gennemføre en
samkørselskampagne.
Evaluering af kampagnen
Københavns Kommune
har i samarbejde med HUR og Bispebjerg Miljøcenter arrangeret en
samkørselskampagne under sloganet "Kør sammen – så kører det for dig".
Kampagnen startede i forbindelse med Miljøtrafikugen, og løber frem til årsskiftet
vil efterfølgende blive evalueret. Kampagnen retter sig mod ansatte i Københavns
Kommune og mod virksomheder i Nordhavn og på Bispebjerg. I slutningen af
november 2004 havde 114 personer meldt sig til kampagnen.
Som et led i
forberedelse til Miljøtrafikugen 2005 vil der blive fortaget en samlet
evaluering af de 4 kampagner, der har været afholdt i forbindelse med denne og
de foregående Miljøtrafikuger.
Aktiviteter i Miljøtrafikugen
Aktiviteter
Det overordnede
formål med aktiviteterne var at skabe opmærksomhed omkring Miljøtrafikugen, den
Bilfri Dag og de trafikforsøg, som blev gennemført i Miljøtrafikugen. Desuden
havde aktiviteterne til formål at skabe debat om byens problemer og potentialer
med fokus på trafik, miljø og livskvalitet samt at vise borgerne nye måder at
bruge byens rum på.
I 2004 var formålet
med aktiviteterne at:
Gennemføre en længerevarende aktivitet, at
gennemføre aktiviteter i tilknytning til trafikforsøgene, og at gennemføre
aktiviteter i ugen med fokus på at ændre transportvaner/ debattere lokale
trafik- og miljøproblemer.
Aktiviteter i forbindelse med trafikforsøg
I sammenhæng med
flere af trafikforsøgene blev der lokalt afholdt aktiviteter. Aktiviteterne var
f.eks. debatmøder, uddeling af foldere, kampagner, information om trafikforsøg
og idékonkurrence.
På Indre Nørrebro
blev der informeret om Miljøtrafikugen under Nørrebro Kulturfestival. Desuden
blev der på Indre Nørrebro afholdt en trafikadfærdskampagne i forbindelse med
trafikforsøget i Ravnsborgadekvarteret.
På Ydre Nørrebro
blev der fredag i Miljøtrafikugen afholdt et velbesøgt informationsmøde med
deltagelse af 200 – 300 borgere.
Trafikforsøget på
Ørnevej blev fulgt op med aktiviteter, der skulle vise hvad det afspærrede
område kunne anvendes til. Arrangementet blev besøgt af ca. 200 borgere.
De fire sikre
skolevejs forsøg blev fuldt op af spørgeskemaundersøgelser, der skulle belyse
elevernes og forældrenes holdninger til de tiltag, der var etableret.
På Østerbro havde
man opstillet et informations- og debattelt på Trianglen. Også i forbindelse
med trafikforsøget på Peder Lykkes Vej blev der afholdt et debatmøde.
I evalueringen i
2003 blev det anbefalet at den lokale information om trafikforsøgene skulle
styrkes. Det er i nogle tilfælde lykkedes i 2004, og der hvor det er sket er
det tydeligt, at der har givet en god lokal debat. F.eks. Indre- og Ydre
Nørrebro samt Østerbro.
Derfor anbefales det
fortsat at informere mere om trafikforsøg i lokalområderne. Det kræver dog at
processen med tilrettelæggelsen af Miljøtrafikugen starter på et tidligere
tidspunkt.
Øvrige aktiviteter
På Vesterbro blev
der indsat en gratis bus til Hvidovre Hospital, som kørte fra mandag til fredag
mellem kl. 8.00 og kl.18.00. I alt kørte 1006 passagerer med bussen. Det var
annoncer om den gra
tis hospitalsbus i lokalavisen, på plejehjem og dagcentre.
Den gratis bus skulle sætte fokus på behovet for en direkte buslinie til
Hvidovre Hospital. For at påvise farlige situationer i forbindelse med ulovlig
parkering, tog Vesterbro Lokalråd hver dag i Miljøtrafikugen en række foto som
dokumentation af disse forhold. Fotoene blev udstillet på Vesterbro Torv og
Vesterbrobladet bragte en artikel og TV- Danmark bragte et indslag om
initiativet.
Next Metro havde tre
arrangementer i løbet af Miljøtrafikugen på henholdvis Nørrebro Station,
Brønshøj Torv og Ydre Nørrebro, hvor de opstillede en metrosøjle og uddelte
pjecer om fordelene ved at udbygge metroen til Nordvestkvarteret. Specielt på
Nørrebro Station kom de i kontakt med mange mennesker, da det var midt i myldretiden.
"City Flow" fandt
sted den 18. september på Christianshavn og en uge senere i Berlin. "City Flow"
var tænkt som en kulturel og kunstnerisk transportoplevelse i lys og lyd gennem
byen med live koncerter og radiotransmissioner fra den anden by. Ideen var, at
folk skulle opleve og tænke over bæredygtig transport. Ruten startede og sluttende
på Christianshavn og transportmidlerne var gåben, Metro, Havnebus og cykel.
Arrangørerne oplevede en stor interesse for projektet, der bl.a. blev omtalt i
Københavns Radio.
Fremstød for delebiler i Miljøtrafikugen
Som en del af
Miljøtrafikugen kunne der også gennemføres aktiviteter med fokus på at ændre
transportvaner og uden tilknytning til trafikforsøg.
Københavns Delebiler
havde i Miljøtrafikugen i alt 10 biler udstillet på centrale pladser og torve
rundt om i København. Københavns Delebiler har i løbet af Miljøtrafikugen fået
mere end 400 henvendelser.
Københavns Delebiler
har efter Miljøtrafikugen haft en medlemstilgang på 5 personer om ugen,
medlemstallet er hermed steget fra 44 den 21. september til 78 midt i november.
Københavns Delebiler forventer en fortsat tilgang af medlemmer i de kommende
måneder, som følge af udstillingen af delebiler i Miljøtrafikugen.
Det kan anbefales,
at der også i 2005 gennemføres lignende former for aktiviteter, der har til
formål at ændre transportvaner og debattere lokale trafik- og miljøproblemer.
Cykelkurser
for flygtninge- og indvandrekvinder
Som en del
Miljøtrafikugen 2004 var der mulighed for at gennemføre en længerevarende
aktivitet. Aktiviteten kan danne optakt til næste års Miljøtrafikuge. I forbindelse
med Miljøtrafikugen fik tre cykelkurser i henholdsvis Valby, Indre Nørrebro og
Sundby Øster støtte til indkøb af cykler, undervisningsmateriale, undervisning
m.m. Cykelkurserne løber over det næste års tid. På kurserne bliver deltagerne
undervist i bl.a. at holde balancen, tegngivning og færdselsreglerne. I selve
Miljøtrafikugen var der cykelworkshops i Valby og på Indre Nørrebro, hvor interesserede
kunne prøve at cykle og få information om cykelkurserne.
Kurserne er
arrangeret af Grøn Guide i Valby, Netværksgruppen
i København står for aktiviteten på Indre Nørrebro, i Sundby Øster er det
Agenda Center Sundby Øster der afholder kurserne. Ca. 100 kvinder lærer at
cykle på kurserne i efteråret 2004.
Cykelkoordinator
Udover støtte til
cykelkurserne blev der også givet støtte til en koordinator, som bl.a. skulle
kortlægge hvem, der afholder cykel kurser i Københavns Kommune og andre steder
§
skabe et
netværk for dem, der arrangerer cykelkurser
§
afholde
netværksmøde
§
evaluere
kurserne m.h.t deltagerantal, niveauet hos kursisterne og hvor kursisterne
kommer fra i København.
Koordinatoren har
afholdt et erfaringsudvekslingsmøde, og der bliver arrangeret yderligere et i
august 2005.
Tiltaget har vist,
at der er både et behov og en interesse blandt flygtninge- indvandrekvinder for
at lære at cykle.
Det anbefales
ligeledes, at der i 2005 gennemføres en længerevarende aktivitet indenfor Miljøtrafikugens overordnede formål.
Spørgeskemaundersøgelsen
I indstillingen om
Miljøtrafikugen 2004 til Borgerrepræsentationen d. 13. maj 2004 var der
opstillet følgende succeskriterier for informationsindsatsen:
·
At 60 % af de adspurgte københavnere i den
efterfølgende evaluering har kendskab til, at der har været Miljøtrafikuge i København.
·
At 25 % af de adspurgte har kendskab til
aktiviteter i deres lokalområde.
·
At 80 % af de adspurgte har kendskab til, at
der været Bilfri Dag i Middelalderbyen.
For at belyse
københavnernes kendskab til Miljøtrafikugen og Bilfri Dag udførte IFKA en
spørgeskemaundersøgelse umiddelbart efter Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag. I
undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af københavnerne på 810 borgere
blevet stillet omkring 30 spørgsmål, der belyser kendskab og holdning samt
udbytte af Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag.
Et repræsentativt
udsnit af københavnerne er ligeledes blevet spurgt om deres kendskab til
Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag i ugerne op til arrangementerne.
Undersøgelsen viser
at 58% af borgerne i København anvender cykel dagligt eller næsten dagligt, og
halvdelen af borgerne anvender cykel eller gang som det primære transportmiddel
til arbejde/uddannelsessted
Før Miljøtrafikugen
vidste 25 % af københavnerne, at der skulle være Miljøtrafikuge i uge 39, og
73% vidste, at der skulle være bilfri dag den 22. september.
Efter afholdelsen af
Miljøtrafikugen og den Bilfri Dag havde 65 % kendskab til Miljøtrafikugen, og
88% havde kendskab til, at der havde været afholdt bilfri dag. I 2003 viste en
undersøgelse at 56% af københavnerne kendte til Miljøtrafikugen umiddelbart
efter at den havde været afholdt.
Succeskriterierne i
2004 var: 60 % for Miljøtrafikugen og 80 % for Bilfri Dag
25% af de
københavnere, der kendte til Miljøtrafikugen i 2004 havde kendskab til
aktiviteter i ugen.
Undersøgelsen viser
at københavnerne er enige om at Miljøtrafikugen er en god ide. I alt siger 73
%, at der skal være Miljøtrafikuge hvert år. I 2003 svarede 70% at det er en
god ide at afholde en Miljøtrafikuge.
¼ af de
københavnere, der kender til den Bilfri Dag har været inde i det bilfri område
på dagen. 30 % er blevet opmærksomme på, hvordan byen kan bruges, hvis der er
færre biler. Blandt de bilister, der har kendskab til den Bilfri Dag, overvejer
15 % at bruge bilen mindre fremover. Det er især familier med børn, der
overvejer at bruge bilen mindre.
15% af de bilister,
der bruger bilen ugentlig eller oftere har svaret, at de overvejer at bruge
bilen mindre fremover. Samlet set har Miljøtrafikugen gjort 6% af de bilister,
der anvender bilen dagligt eller næsten dagligt opmærksomme på delebiler, samkørsel,
elbiler m.m.
Et stort flertal 75%
er enige om at Bilfri Dag skal være en
årlig tilbagevendende begivenhed, og 63% er enige om at den Bilfri Dag må falde
på en hvilken som helst ugedag.
Over halvdelen – 55%
- er enige om at permanent nedsættelse
af bilmængden i en del af Indre By er en god ide, hvis det sker på samme
præmisser, som på den Bilfri Dag 2004.
Særligt folk i Indre
By er stemt for ideen. Her svarer 67% positivt. 26% svarer negativt og 7 %
svarer ved ikke.
Rapporten er vedlagt som bilag.
3. Informationsindsatsen
Borgerrepræsentatio
nen besluttede, at der
skulle gennemføres en formidlingsindsats for at skabe synlighed omkring de
forskellige aktiviteter i Miljøtrafikugen. Informationsindsatsen skulle foregå
både før Miljøtrafikugen og under ugen for dermed at medvirke til at skabe
debat om brugen af byens rum, trafik- og miljøproblemer og transportvaner. Der
skulle bl.a. udarbejdet plakater, aktivitetskalender og information til
pressen.
I 2003 blev der
udarbejdet et design og et logo, som går igen på alle tryksager og kan skabe
genkendelighed. Samme design og loge er brugt i 2004.
Presseomtale og
annonceringen i forskellige medier har været med til at sikre at informationen
om Miljøtrafikugen og Bilfri Dag er nået ud til borgerne – både dem der bor i
København og dem udenfor, som blev berørt af dagen. Samtidig har man i
annonceringen mulighed for at fokusere på de positive aspekter ved
Miljøtrafikugen og Bilfri Dag.
Miljøtrafikugen
fanger ikke mediernes interesse i samme grad som den Bilfri Dag. Flere medier
har dog i år omtalt den Bilfri Dag som en del af Miljøtrafikugen i København.
Og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser også at københavnerne
forbinder den Bilfri Dag med Miljøtrafikugen. For at sikre en bedre formidling
af de lokale trafikforsøg, bør denne del af informationsindsatsen styrkes både
fra lokal og kommunal side.
Ifølge
Publicitetsrapporter fra Observer er Miljøtrafikugen og Bilfri Dag blevet omtalt
146 gange i de trykte medier og som internet-klip i perioden september - oktober. Miljøtrafikugen og Bilfri Dag fik stor
omtale i alle medier, både i nyhedsudsendelser i Radio og TV og i alle
landsdækkende aviser og lokalaviser.
ØKONOMI
Miljøtrafikugen og
Bilfri Dags Budget i 2004 var på 4,4 mil. kr.
De 4,4 mil. kr. er
en driftsbevilling og er fremkommet fra følgende kilder:
Overførte midler fra
miljøtrafikugen 2003 799.000
kr.
Økonomiforvaltningen 800.000
kr.
Bygge- og
Teknikforvaltningen 1,5
mil. kr.
Miljø- og
forsyningsforvaltningen (overførte midler) 1,3
mil. kr.
Budget og regnskab
|
Budgettet var
opdelt på 8 hovedposter |
Budget |
Foreløbigt regnskab |
|
|
|
|
|
Bilfri område |
770.000 |
406.897 |
|
Trafikforsøg |
860.000 |
740.752 |
|
Aktiviteter med
geografisk afgrænsning |
630.000 |
666.246 |
|
Aktiviteter uden
geografisk afgrænsning |
200.000 |
127.193 |
|
Kampagne |
150.000 |
150.000 |
|
Information |
700.000 |
531.238 |
|
Evaluering |
210.000 |
210.650 |
|
Sekretariat (ca. 2
mandeår) |
880.000 |
791.691 |
|
|
|
|
|
I ALT |
4.400.000 |
3.624.667 |
Mindreforbruget forslås overført som en del af finansieringsgrundlaget
for projektet i 2005.
Der var i budgetteret med 2 fuldtidsansatte medarbejdere samt et antal
studerende i afviklingsperioden, en budget post på i alt 880.000 kr. Herudover
skulle de tre forvaltninger tilsammen yde 2 årsværk indenfor den eksisterende
budgetramme, således at Økonomiforvaltningen skulle bidrage med ½ mandeår,
Miljø- og Forsyningsforvaltningen med ¾ mandeår samt Bygge- og
Teknikforvaltningen med ¾ mandeår.
En delvis finansiering af Bilfri Dag og Miljøtrafikugen 2005
forudsættes at kunne ske ved overførsel af mindreforbruget i 2004 vedrørende
Miljøtrafikugen. Det forudsættes at Miljøtrafikugen 2005 og Bilfri Dag 2005, forudsat
tilsvarende aktivitetsniveau som i 2004, kan gennemføres inden for en samlet økonomisk
ramme på 3,8 mio. kr. Indstillingen med handlingsplan for Miljøtrafikugen og
Bilfri Dag vil indeholde forslag til finansiering af restbudgettet.
For at evaluere på trafikkens støjpåvirkninger i nærområdet i den
bilfri zone, blev der foretaget trafiktællinger på udvalgte gadestrækninger på
den Bilfri Dag og på en tilsvarende hverdag. På baggrund af trafiktællingerne
er der blevet foretaget modelregninger af trafikstøjen på facaderne.
Beregningerne viser at der var markante reduktioner i støjen på
facaderne på den Bilfri Dag. Reduktionerne er for de fleste gadestrækninger
mellem 6 og 10 dB.Det svarer til en halvering af den oplevede trafikstøj. Kun
Ved Stranden, Nord for Holmens Kanal er reduktionen af trafikstøjen begrænset,
dette skyldes at der i på normale dage kører relativt få biler på strækningen,
samtidig påvirkes gadestrækningen af støj fra gader udenfor det bilfri område.
HØRING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag
2004 med bilag:
1. Evaluering af Miljøtrafikugen 2004 med særlig forkus på Bilfri Dag
Institut for Konjunktur Analyse (IFKA)
2. Publicitetsrapport oktober 2004
Observer
3. Publicitetsrapport november 2004
Observer
4. Program for Miljøtrafikugen 2004
5. Cykelkurser
- referat
- netværksliste
- spørgeskemaundersøgelse
6. Evaluering 2004 - Informationsindsatsen
Udsendt med dagsordenen for
Mette Lis Andersen Peter Elsman Paul Sax Møller