Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. januar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

21.      Dispositionsplan for Amagerbanen, Amager Fælledvej - Vermlandsgade

 

BTU  17/2005  J.nr. 2131.0002/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at       cykelruten "Amagerruten" jævnfør plan for Grønne Cykelruter på strækningen mellem Amager Fælledvej og Vermlandsgade fastholdes med en placering via Svinget og Store Møllevej

at       principperne i forslag 1, udkast til "dispositionsplan for Amagerbanen fra Amager Fælledvej til Vermlandsgade", december 2004 danner grundlag for den videre projektudvikling af området som en del af Amager Cykelrute, når der findes midler og tilslutning blandt de private grundejere til projektet.

Samlet stillingtagen til revision af Grønne Cykelruter "Status for de Grønne Cykelruter og revideret cykelrutenet i København" behandles efterfølgende på dette møde.

 

 

RESUME

Amagerruten er én af cykelruterne i plan for Grønne Cykelruter tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget den 2. februar 2000 (BTU 31/2000). I planen løber Amagerruten på det gamle baneterræn blandt andet via Svinget og Store Møllevej. Et ruteforløb langs Svinget og Store Møllevej har mange fordele i forhold til alternative placeringer via Holmbladsgade, Prags Boulevard eller Amager Boulevard og Ved Stadsgraven. Forløbet ad banearealet vil give en kobling til Ørestadsruten og Christianshavnsruten, som umiddelbart vil være nemmere at opfatte for dem, der cykler på ruterne, end hvis disse ruter skal kobles op på en af de alternative placeringer af Amagerruten. Forvaltningen anbefaler at fastholde denne placering, da dette ruteforløb bedst muligst udnytter banetracéet, vil give cykelruten en sammenhængende karakter og det vil samlet set give den bedste rute mellem Amager Fælledvej og Vermlandsgade.

 

Vedrørende den fremtidige udformning af Amagerbanens arealer fra Amager Fælledvej til Vermlandsgade har forvaltningen i samarbejde med en rådgivende landskabsarkitekt og en følgegruppe af beboere omkring arealerne udarbejdet principper for disponering af arealerne

Dialogen med de berørte borgere har vist, at der er flere interesser og ønsker, som er svært forenelige i én disponering. Derfor fremlægges tre mulige disponeringer af Amagerbanen fra Amager Fælledvej til Vermlandsgade.

Forslag 1 prioriterer de lokale beboeres ønske om udvidet rekreativ anvendelse af banearealet. Forslag 2 prioriterer cykeltrafikken, der med dette forslag kan færdes på en dobbeltrettet cykelsti i eget tracé på banearealerne. Forslag 3 prioriterer mange lokale beboeres ønske om at fastholde det nuværende antal parkeringspladser i området.

En konsekvens af forslag 1 og 2 er, at antallet af parkeringspladser reduceres med ca. 70 pladser i forhold til dagens ca. 320 p-pladser. Med en nedlæggelse af de lokale pladser vil der dog kunne findes mellem 30 og 50 ekstra parkeringspladser.

Forslag 2 og 3 vil reducere de grønne rekreative arealer som for nogle beboere er de eneste nærrekreative arealer. Forslag 3 vil endvidere forringe adgangsforhold og medføre en væsentlig omvejskørsel for bilister i lokalområdet.

Forvaltningen vurderer, at de fleste lokale ønsker går i retning af dels at udvikle det grønne rekreative areal og dels at fastholde det nuværende antal parkeringspladser.  Med de skitserede krydsløsninger og etablering af cykelruten i den nordlige lokalgade vil forslag 1 tilgodese ønskerne til en dobbeltrettet cykelrute som beskrevet i plan for Grønne Cykelruter.

Derfor anbefales det, at principperne i forslag 1 danner grundlag for en projektudvikling af området, når der findes økonomiske midler og er indhentet tilstrækkelig støtte til projektet fra de private grundejere. Den nuværende parkeringsdækning skal så vidt muligt opretholdes.

Herunder er forslagenes konsekvenser for området - opstillet efter værdi af løsning

	Forslag 1	Forslag 2	Forslag 3
Mest tilgodesete aspekt – optimal løsning	Grønt, rekreation	Cykelrute	Parkering
God-rimelig løsning	Cykelrute		Cykelrute
Acceptabel løsning	Trafik i området	Trafik i området	Grønt, rekreation
Mindre acceptabel løsning		Grønt, rekreation
Problematisk løsning	Parkering	Parkering	Trafik i området
Mest problematisk løsning	Private fællesveje: 60% af projektet skal finansieres af private grundejere, fonde mv.	Private fællesveje: 60% af projektet skal finansieres af private grundejere, fonde mv.	Private fællesveje: 60% af projektet skal finansieres af private grundejere, fonde mv.
Afhjælpning af problem	1) indførelse af betalingsparkering, der kan medføre at de private fællesveje konverteres til offentlige veje 2) 30-50 ekstra p-pladser ved nedlægning af lokale pladser 3) parkeringsdækning i konstruktion i nærheden	1) indførelse af betalingsparkering, der kan medføre at de private fællesveje konverteres til offentlige veje 2) 30-50 ekstra p-pladser ved nedlægning af lokale pladser 3) parkeringsdækning i konstruktion i nærheden	1) indførelse af betalingsparkering, der kan medføre at de private fællesveje konverteres til offentlige veje 2) ingen mulige forbedringer - adgangsforhold og fremkommelighed forringes væsentligt

 

Forvaltningen anbefaler, at første del af plan for disponering af Amagerbanen mellem Amager Fælledvej og Vermlandsgade gennemføres ved en omlægning af rutens krydsninger af Amager Fælledvej, Amager Boulevard, Amagerbrogade og Vermlandsgade. Hermed prioriteres sikre overgange bedre forhold for at gående og cyklister på ruten som første del af en egentlig omlægning af strækningerne.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I juli 1999 konstaterede Københavns Kommunes Miljøkontrol, at Amagerbanens tracé, der før ejedes af DSB, var stærkt forurenet, og at jorden vil skulle oprenses, inden arealerne kan bruges til rekreative formål, hvor der er lege- og opholdsfunktioner. Udover jordforureningen var arealerne i meget dårlig vedligeholdelsesstand, og kommunen modtog af samme årsag en række klager over dette fra områdets beboere.

På baggrund af forhandlinger med Bane Danmark (tidligere DSB) overtog Københavns Kommune arealerne i efteråret 2000 (jf. BR 285/2000). Overdragelsen blev desuden godkendt af Folketingets Finansudvalg i oktober 2000. Det endelige skøde vedrørende overdragelsen forventes tinglyst i 2004.

Amagerruten er én af cykelruterne i "Forslag til Grønne Cykelruter – bolig- og arbejdsstedsruter og rekreative ruter" tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget 2. februar 2000 (jf. BTU 31/2000). Planen konkretiserer ideerne om forskellige cykelruteforbindelser i København, herunder Amagerruten. I rapporten står der specifikt om Amagerruten, at "cykelruten skal nyanlægges i hele sin længde i det tidligere tracé fra den nedlagte Amagerbane" – og – "cykelruten ved Svinget skal indgå i kommunens planlægning af et parkbånd på dette areal". Planen blev godkendt med tilføjelsen: - "at der herved ikke er taget stilling til den konkrete prioritering og detaljering".

Forvaltningen har i forbindelse med revision af kommuneplan 2005 arbejdet med forskellige aspekter af Amagerrutens forløb, herunder en vurdering af muligheden for an dre placeringer end et forløb via Svinget og Store Møllevej. En stor del af ruten er sikret i lokalplaner (fra Ny Tøjhusgrund frem til Amager Fælledvej samt fra Lergravsvej til Hedegårdsvej) og forvaltningen planlægger udarbejdet en etapeplan for Amagerrutens realisering i nær fremtid.

Københavns Kommune besluttede at istandsætte området midlertidigt med henblik på efterfølgende at udarbejde et skitseprojekt for en blivende renovering af området pga. arealernes dårlige tilstand visuelt og miljømæssigt samt en række beboerklager over områdets tilstand. Den midlertidige istandsættelse blev gennemført i første halvår af 2001.

I 2002 afholdt forvaltningen en række møder med områdets brugere og en rådgivende landskabsarkitekt, der udarbejdede forslag 1 på baggrund af brugernes ønsker. Dialogen med de berørte borgere har vist, at der er flere interesser og ønsker, som er svært forenelige i én disponering. Derfor fremlægges tre mulige disponeringer af Amagerbanen fra Amager Fælledvej til Vermlandsgade.

Forslagene til den fremtidige disponering er aktualiseret af, at forvaltningen er i gang med at revidere det grønne cykelrutenet. Blandt andet derfor er der behov for en stillingtagen til principperne for den fremtidige disponering af Amagerbanen mellem Amager Fælledvej og Vermlandsgade.

 

Uddybning af indstilling

Amagerrutens linieføring

I forbindelse med revision af den grønne cykelruteplan har forvaltningen undersøgt 3 alternative placeringer af Amagerruten – alternativer til forløbet ad Svinget og Store Møllevej samt det gamle banetracé langs Uplandsgade. De tre alternativer er henholdsvis 1) et forløb ad Holmbladsgade, 2) et forløb ad Prags Boulevard, 3) et forløb ad Amager Boulevard, Ved Stadsgraven og Vermlandsgade. Se bilag 1) Alternative forløb for Amagerruten omkring Svinget.

 

Holmbladsgade

Et alternativt forløb for Cykelruten kunne være ad Holmbladsgade. Det vil være muligt at finde et – ikke særlig attraktivt eller sammen­hængende – forløb fra Amager Fælledvej ad småveje (kort stykke af den østlige lokalkørebane langs Svinget, videre ad Bor­ger­bo, Kongedybet og Hallandsgade) frem til signalanlægget mellem Amagerbrogade og Holmbladsgade. Holmbladsgade har cykelstier i begge vejsider, undtagen på den østligste del. På grund af de mange sidegader og de snævre pladsforhold, vil en dobbeltrettet cykelrute i den ene side af Holmbladsgade ikke være en realistisk løsning. Det skyldes, at en del sidegader vil skulle lukkes eller ensrettes af sikkerhedsmæssige grunde. Cyklister, der kører mod kørselsretningen eksempelvis i højre side vil være meget udsat for at blive påkørt af bilister, der svinger ud fra sidegaderne, da der ikke "normalt" forventes cyklister i begge retninger.  Med den meget intensive trafik på Holmbladsgade og en lukning af sidegaderne, der vil påvirke trafikafviklingen i hele kvarteret er det vanskeligt at se den som en del af en grøn cykelrute.

 

Prags Boulevard

Et andet alternativt forløb kunne være ad Prags Boulevard. Et forløb (som nævnt ovenfor under Holmbladsgade ad småveje frem til Amagerbrogade) er muligt. Her vil man skulle krydse Amagerbrogade fra Norgesgade til Prags Boulevard. Det vil, pga de tætliggende signalregulerede kryds og den meget intensive trafik på denne del af Amagerbrogade ikke være muligt. Prags Boulevard har i øvrigt bredden og det grønne præg, der kunne gøre det muligt at indpasse en grøn cykelrute. I forbindelse med Kvarterløft Holmbladsgade er Prags Boulevard imidlertid disponeret til et varieret udbud af rekreative formål. Prags Boulevard er i december 2004 sendt i licitation, hvilket gør det planlægningsmæssigt og økonomisk helt uoverskueligt at indpasse Amagerruten i projektet. 

 

Amagerboulevard, Ved Stadsgraven og Vermlandsgade

Et tredje alternativt forløb fra Langebro kunne være ad Amagerboulevard, Ved Stadsgraven og Vermlandsgade frem til et forløb på banetracéet langs Vermlandsgade. Derved vil ruten komme til at forløbe på Langebro med 50.000 biler samt 25.000 cyklister (6-18 trafik), i omgivelser præget af støj og forurening. Den skal endvidere passere det store kryds Christmas Møllers Plads. Selvom der på strækningen er udmærkede cykelstier, vil dette være i modstrid med idéen om at cykelruterne skal forløbe i grønne, eller i det mindste fredelige, omgivelser væk fra de overordnede veje.

 

Svinget og Store Møllevej

Et ruteforløb langs Svinget og Store Møllevej har mange fordele i forhold til de ovennævnte alternative placeringer via Holmbladsgade, Prags Boulevard eller Amagerboulevard mv. Det udnytter bedst muligt banetracéet og vil give cykelruten en sammenhængende karakter. Christanshavnsruten vil også få den bedst mulige tilknytning til Amagerruten, hvis denne forløber via Svinget mv. Det er derfor Vej & Parks vurdering, at en placering af Amagerruten via Svinget samlet set giver den bedste rute mellem Amager Fælledvej og Uplandsgade.

 

Krydssikringer ved et forløb via Svinget og Store Møllevej

Ved at fastholde cykelrutens forløb langs Svinget mv., skal krydsene sikres uanset hvilken udformning ruten får på strækningerne.

For Amager Boulevards (med ca. 11.000 biler) vedkommende vil det være muligt at etablere en ureguleret, men sikker krydsningsmulighed. Der etableres et støttepunkt i form af en bred midterhelle, så krydsningen kan ske i to tempi. Derimod etableres ikke fodgængerfelt og i det hele taget gives krydsningen en udformning, så krydsende cyklister og fodgængere naturligt vil tage sig i agt. Cyklister og fodgængere vil kunne krydse, når der er et hul i trafikken - herunder bustrafikken - på Boulevarden. Vejen har så relativt lidt trafik og er så tilpas bred, at der ikke vil opstå kapacitetsproblemer. Bortset fra at der er flere vognbaner, svarer situationen og den foreslåede udformning nogenlunde til Nørrebrorutens krydsning med Hillerødgade. Trafikkens omfang er dog noget mindre på Hillerødgade end på Amager Boulevard.

 

På Amagerfælledvej (med ca. 16.000 biler) kan krydsningen med cykelruten ske i et nyt signalreguleret kryds, idet signalreguleringen ved Peter Vedels Gade samtidig nedlægges. Krydsningen kunne etableres med eller uden midterhelle, idet det dog forudsæ ttes at cyklisterne kan krydse i ét forløb. Der forventes uændrede fremkommelighed for bil- og cykel trafikken på Amagerfælledvej, idet ét lyskryds erstattes af et andet. Der skal ske en samordning af signalerne i cykelrutekrydsningen og krydset Sundholmsvej, Amagerfælledvej. Det forventes ikke, at de trafiksikkerhedsmæssige forhold på Amagerfælledvej vil ændre sig. Krydsløsningen kan sammenlignes med Nørrebrorutens krydsning med Nørrebrogade.

 

Krydsningen af Amagerbrogade (med ca. 10.000 biler) kan ske i en signalregulering eller ureguleret med midterhelle. Hvis krydsningen signalreguleres, kan den udformes svarende til Nørrebrorutens signalregulerede krydsning med Nørrebrogade. I signalreguleringen kan indarbejdes en vis busprioritering.

 

Ved Store Møllevejs udmunding i Vermlandsgade (med ca. 20.000 biler) kan der på længere sigt etableres en ureguleret krydsning mellem Amagerruten og Vermlandsgade. Krydsningen bør trækkes så langt væk som muligt fra det signalregulerede kryds mellem Vermlandsgade og Uplandsgade. Dette kryds har i øvrigt den største biltrafik af de nævnte på forløbet Svinget/Store Møllevej. Til sammenligning har Ågade (på Nørrebrocykelruten, hvor der foreslås en bro) 3 gange så meget biltrafik. På Nørrerbroruten findes ingen kryds svarende til krydsningen mellem Amagerruten og Vermlandsgade. Ved en tilsvarende rute i Malmö findes imidlertid en sådan løsning, der fungerer tilfredsstillende.

 

Sammenfattende kan det siges, at erfaringerne fra Nørrebrorutens krydsninger med større gader er, at de har kunnet udformes så de fungerer for cykel- og fodgængertrafikken, uden at reducere fremkommeligheden væsentligt på de tværgående gader. Dette vil også kunne lade sig gøre på Amagerruten.

 

Udover at fungere som cykelrute vil de foreslåede udformninger også kunne give fodgængere og cyklister i lokalområdet en forbedret fremkommelighed på tværs af de mange større veje i området.

 

Strækningen Amager Fælledvej -  Vermlandsgade 

I udkast til dispositionsforslag, bilag 2 beskrives tre principper for områdedisponering. Se bilag 2) udkast til Dispositionsplan for Amagerbanen fra Amager Fælledvej til Vermlandsgade.

I forslag 1 prioriteres de lokale beboeres ønske om en udvidet rekreativ anvendelse af banearealet. Forslaget tilstræber at skabe et markant grønt forløb gennem de tætte boligbebyggelser. Banearealet foreslås udformet som et frodigt og havepræget element, der kan blive et tiltrængt grønt friareal for beboerne. Ved at bevare grusstien på det sted hvor jernbaneskinnerne tidligere lå, fortælles historien om jernbanen. Græsbåndet langs tjørnealléen foreslås indrettet med eksempelvis legeskulpturer for børn, staudebede, terrænformer og lignende. Der foreslås etableret urbane mødepladser beliggende centralt i hvert afsnit af banen. Dækningsgravene ved Majporten og ved Vermlandsgade foreslås indrettet til legepladser. Af hensyn til håndtering af den forurenede jord kan forslaget gennemføres med henholdsvis en løsning i nuværende niveau (forslag 1) og en løsning, hvor jordforureningen tildækkes med ca. ½ meter ren jord, der således kommer til at ligge som en hævet flade over niveau (forslag 1A).

Forslaget tilgodeser kommunens målsætning om at skabe lettilgængelige grønne, rekreative områder for borgerne (jvf. parkpolitik 2003). Forslaget betyder også, at det nuværende antal parkeringspladser (i alt ca. 320) i de smalle lokalgader meget dårligt kan fastholdes. Forslaget anviser ca. 250 parkeringspladser. Hvis de lokale pladsdannelser udelades vil der kunne skabes plads til ca. 35 ekstra parkeringspladser, hvorved der resterer et tilsvarende antal for at opnå samme parkeringsdækning som i dag.

Forslaget muliggør endvidere, at den dobbeltrettede cykelrute lægges i samme tracé som den nordlige lokalgade. For at sikre cyklisterne på cykelruten skal der enten skiltes med "cykling mod ensretningen" og opstribes på asfalten, eller der skal etableres en cykelsti på minimum 2,75 meters bredde og med kantstensafgrænsning og en ensrettet kørebane på minimum 2,75 meters bredde.

I forslag 2 prioriteres princippet fra kommuneplan 2001 om at etablere en dobbeltrettet cykelrute i eget tracé på banearealerne. Cykelruten har en standardbredde på 4 meter, hvor cyklisterne uhindret kan færdes i begge retninger. For at fastholde det grønne islæt etableres en hævet flade eller plint med en trærække i sydsiden af ruten. Herved imødekommes desuden behovet for afskærmning mod parkerede biler på banearealet. Nordsiden afgrænses mod vejbanen af et hegn på strækningen Svinget og af et hækforløb på strækningen St. Møllevej. Som i forslag 1 foreslås der etableret mødepladser og bydelspladser centralt beliggende i hvert afsnit af banetracéet. Pladserne befæstes, indrettes med store træer og udstyres med bænke, affaldsspande og andet inventar. Der foreslås som i forslag 1 etableret to legepladser på arealerne med dækningsgrave, henholdsvis ved Majporten og ved Vermlandsgade.

Forslaget betyder, at det nuværende antal parkeringspladser (i alt 320) i de smalle lokalgader meget dårligt kan fastholdes. Der kan anvises i alt 242 parkeringspladser. Hvis de lokale opholdspladser udelades, vil der kunne gives plads til ca. 35 ekstra parkeringspladser, hvorved der skal findes tilsvarende antal p-pladser for at opnå samme parkering dækning som i dag.

Forslag 3 prioriterer en parkeringsneutral løsning, hvilket medfører en fastholdelse af de nuværende 320 parkeringspladser. Forslagets idé er at samle funktionerne i parkeringsarealer og rekreative arealer, der skaber strukturer i tværgående retning. De andre to forslag understøtter den langsgående retning med trærækker og stiforløb.

Parkeringsarealerne samles både som længdeparkering og som skråparkering. For at opretholde det nuværende antal parkeringspladser, indskrænkes de rekreative arealer væsentligt i forhold til forslag 1. Det er dog muligt, at gennemføre punktvise træplantninger i længderetningen gennem hele strækningen. Den dobbeltrettede cykelrute foreslås etableret et separat areal i lokalgaden i den nordvestlige side af strækningen.

Forslagets trafikale konsekvenser er, at en stor del af lokalgaderne ensrettes for biler. Da adgangsforholdene til strækningen primært sker til og fra de lokale gader, vil forslaget medføre en del omvejskørsel på disse. Adgangsforholdene vil således blive forringet, og der vil blive en del trængsel og dårlig fremkommelighed for biler både i selve området og i lokalgaderne omkring. Det vil også være nødvendigt at åbne den nordlige adgang fra Møllelængen til Uplandsgade.

Ved en vurdering af de tre forslag anbefaler forvaltningen, at principperne i forslag 1 danner grundlagt for den videre udformning af strækningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herunder er forslagenes konsekvenser for området - opstillet efter værdi af løsning:

	Forslag 1	Forslag 2	Forslag 3
Mest tilgodesete aspekt – optimal løsning	Grønt, rekreation	Cykelrute	Parkering
God-rimelig løsning	Cykelrute		Cykelrute
Acceptabel løsning	Trafik i området	Trafik i området	Grønt, rekreation
Mindre acceptabel løsning		Grønt, rekreation
Problematisk løsning	Parkering	Parkering	Trafik i området
Mest problematisk løsning	Private fællesveje: 60% af projektet skal finansieres af private grundejere, fonde mv.	Private fællesveje: 60% af projektet skal finansieres af private grundejere, fonde mv.	Private fællesveje: 60% af projektet skal finansieres af private grundejere, fonde mv.
Afhjælpning af problem	1) indførelse af betalingsparkering, der vil medføre at de private fællesveje konverteres til offentlige veje 2) 30-50 ekstra p-pladser ved nedlægning af lokale pladser 3) parkeringsdækning i konstruktion i nærheden	1) indførelse af betalingsparkering, der vil medføre at de private fællesveje konverteres til offentlige veje 2) 30-50 ekstra p-pladser ved nedlægning af lokale pladser 3) parkeringsdækning i konstruktion i nærheden	1) indførelse af betalingsparkering, der vil medføre at de private fællesveje konverteres til offentlige veje 2) ingen mulige forbedringer - adgangsforhold og fremkommelighed forringes væsentligt

 

Forvaltningen anbefaler, at principperne i forslag 1 danner grundlag for en projektudvikling af Amagerbanens arealer. Grundlaget er, at de fleste lokale ønsker går i retning af dels at udvikle det grønne rekreative areal og dels at fastholde det nuværende antal parkeringspladser. Med de skitserede krydsløsninger og en samling af cykelruten i den nordlige lokalgade vil forslag 1 tilgodese ønskerne til en dobbeltrettet cykelrute som beskrevet i plan for Grønne Cykelruter.

Forvaltningen anbefaler, at første del af plan for disponering af Amagerbanen mellem Amager Fælledvej og Vermlandsgade gennemføres ved en omlægning af rutens krydsninger af Amager Fælledvej, Amager Boulevard, Amagerbrogade og Vermlandsgade. Hermed prioriteres sikre overgange for ruten som en forløber for en egentlig omlægning af strækningen.

 

Økonomi

Priserne er vejledende kvadratmeterpriser, idet de er baseret på Vej & Parks erfaringer med tilsvarende projekter - prisindex medio 2004.

Forslag 1 er beregnet til at koste i størrelsesorden 34-36 mio. kr.

Forslag 2 er beregnet til at koste i omkring 35-37 mio. kr.

Forslag 3 er beregnet til at koste omkring 36-38 mio. kr.

Det offentlige areal udgør ca. 40% og den private del (privat fællesvej)udgør ca. 60% af det samlede areal, alt efter projektvalg og videre udvikling i sagen.

Den private finansieringsandel må derfor forventes at være 60% af den samlede finansiering, svarende til mellem 20 og 23 mio. kr. Det er de private grundejeres initiativpligt, at der bliver indhentet midler og støtte til realisering af det foreslåede på privat grund. (se afsnit om andre konsekvenser herunder)

Den offentlige andel er på 40% af den samlede finansiering svarende til mellem 13,5 og 15,5 mio. kr. Den offentlige andel må forventes tilvejebragt fra Vej & Parks anlægsramme.

Finansieringen kan suppleres ved tilførsel af fondsmidler og forslagene kan med fordel gennemføres i etaper.

 

Miljøvurdering

Miljøkontrollen har i 1999 fået foretaget en indledende forureningsundersøgelse af jorden på banearealerne. Undersøgelsen viser, at der er en generel forurening på hele arealet. Der er påvist forurening med tungmetaller, primært bly og cadmium, og der er konstateret PAH-forbindelser, hvoraf nogle er benzo(a)pyren. Desuden er der fundet total kulbrinter i de prøver, der er undersøgt herfor.

Når arealet ønskes anvendt til parkbånd med anvendelse til ophold og leg, skal der ifølge Miljøkontrollens anvisninger hindres direkte kontakt med den forurenede jord. Dette gøres enten ved afgravning og bortkørsel af den øverste ½ meter jord og tilkørsel af ny ren jord. En anden mulighed er at indkapsle jordforureningen ved at udlægge en uigennemtrængelig membran og tildække denne med ½ meter ren jord. På arealer, der ønskes befæstet med en fast belægning er dette tilstrækkeligt til at hindre kontakt med den forurenede jord.

 

Høring

En følgegruppe bestående af beboere i lokalområdet har deltaget i udviklingen af forslag 1. Sideløbende hermed er forslag 2 optegnet, for at illustrere en anden mulig disponering. Både forslag 1 og forslag 2 er kendt af følgegruppen. På det sidste møde i følgegruppen fremlagde Claus Larsen-Jensen skitserne til forslag 3.

På mødet foreslog følgegruppen, at forslag 3 skulle bearbejdes og optegnes af forvaltningen, da der er tale om en parkeringsneutral løsning. Det blev endvidere foreslået, at forslag 3 i optegnet form skulle sendes i høring blandt følgegruppens medlemmer i perioden medio april – medio maj 2004. Svarene er vedlagt i bilag 3).

Kommentarerne til forslag 3 er følgende:

AB Sønderport ønsker at prioritere en udbygning af de grønne arealer og at fastholde antallet af parkeringspladser. Forslag 3 ønskes ikke, da man mener det vil få for drastiske konsekvenser for områdets grønne islæt og for voldsom en omvejskørsel. AB Sønderport forslår, at den eksisterende midlertidige istandsættelse bevares i sin nuværende form. Dog ønskes der etableret en form for stenskel, der forhindrer bilparkering på græsset. Der ønskes opstribede parkeringsbåse og flere hundeposestativer og bænke i området.

Sundby ældreråd mener, at forslag 3 medfører en uacceptabel reduktion af de grønne friarealer i området. Der ønskes opsat flere bænke til ophold i området og forslag 1 ønskes fastholdt (i brevet står der fejlagtigt forslag 2).

Møllelængens Afdelingsbestyrelse fastslår, at Møllelængen ingen grønne friarealer har, og derfor mener man ikke, at forslag 3 kan tilgodese deres behov. Udkørsel fra Møllelængen til Uplandsgade er uacceptabel, da den går på tværs mellem børmehaven i Møllelængen og legepladsen på dækningsgravene ved Vermlandsgade. Det foreslås, at der i området Ved Skansen og Ved Kløvermarken findes parkeringspladser til de overskydende biler.

AB Møllegården kommenterer forslag 3 på strækningen fra Amager Blv. til Amager Fælledvej. Møllegården finder det ikke ønskeligt med en cykelsti i eget tracé. Der ønskes derimod en styrkelse af de rekreative arealer og af parkeringsmulighederne. Naturlegepladsen ved Majporten ønskes ikke udnyttet som legeplads. den bør anvendes til beplantning, inventar og ophold til glæde for alle. Pladsen mellem Majporten og Under Elmene ønskes ikke, da den i dag anvendes til passage for gående og cyklister. Den i forslag 3 foreslåede blokering af biltrafik i længderetningen er uacceptabel, fordi det vil medføre trafik ind i hjørnet foran opgangene Svinget 12-18. Der ønskes en permanent skiltning med hastighedsbegrænsninger i området. Det foreslås, at parkeringsbehovet tilgodeses ved at udbygge parkeringsarealerne i sydsiden af bunkersarealet ved Majporten og på strækningen mellem Majporten og Amager Fælledvej. Forslag 3 ønskes ikke gennemført.

Per B. Olesen og Flemming Lehrmann har følgende kommentarer til forslag 3 på strækningen Amager Fælledvej og Amager Blv. De er i det væsentlige enige i forslaget, men ønsker dog et ubrudt areal mellem Svinget og Under Elmene. Hastigheden ønskes fastsat til 30 km/t frem for 40 km/t. Adgangsforholdene, ensretning og dobbeltretning af biltrafikken kommenteres, og der ønskes opstribede parkeringsbåse og kantning af parkeringen.

Claus Larsen-Jensen er ophavsmand til forslag 3. Han har følgende supplerende kommentarer. På markedspladsen ud mod Amagerbrogade bør der etableres en pavillon (et lille hus) som erstatning for nuværende pølsevogn. Der bør indtænkes udeservering på pladsen i nærheden af pavillonen. Det gentages, at cykelruten ikke ønskes fastholdt, da den tager for meget areal, ikke passer naturligt ind i området og at cykelruten skal krydse mange befærdede veje.

Per Larsen mener at forslag 3 kan være en acceptabel disponering, men fastslår samtidigt, at der skal fastholdes så meget grønt i området som muligt. Der ønskes også en form for trafikdæmpning af vejene langs Svinget.

 

Andre konsekvenser

Privat og offentlig andel

Det samlede areal er beregnet til 26.250 m², heraf er ca. 40% af arealet offentligt ejet mens de resterende ca. 60% ejes af de tilstødende private grundejere. I princippet er det de private grundejeres initiativpligt at indhente midler og støtte til realisering af det foreslåede på privat grund.

Alle vejarealer er private fællesveje, og der skal her på initiativ fra de private grundejere indhentes skriftlig tilslutning til forslaget, der ønskes gennemført. Minimum 60% af de tilstødende grundejere til Svinget og Store Møllevej skal skriftligt støtte forslaget.

Endvidere skal de samme grundejere garantere, at de er villige til at påtage sig det praktiske og økonomiske ansvar for den fremtidige drift og vedligeholdelse af de renoverede veje. Dette er dog også gældende for de eksisterende private fællesveje.

Når et af de tre forslag skal gennemføres må det forventes, at der skal hentes økonomiske midler fra de private grundejere, fonde og lignende. Den private andel er på ca. 60% af den samlede finansiering, svarende til mellem 20 og 23 mio. kr. Den offentlige andel er på ca. 40% af den samlede finansiering svarende til mellem 13,5 og 15,5 mio. kr. Finansieringen kan suppleres ved tilførsel af fondsmidler.

Hvis der for den private andels vedkommende ikke findes midler eller tilstrækkelig tilslutning blandt grundejere til forslagets realisering vil det offentlige baneareal kunne opretholdes og vedligeholdes som i dag - eller – forslaget på de offentlige arealer kan gennemføres med de konsekvenser det vil få, herunder forringet trafikafvikling og parkeringsdækningen i området.

I forbindelse med Københavns Kommunes udarbejdelse af en parkeringsstrategi er det foreslået, at der bl.a. i området omkring Svinget og Store Møllevej skal indføres betalingsparkering. Dette vil medføre, at alle private fællesveje i området vil skulle overtages af Københavns Kommune og dermed bliver offentlige veje.

Parkeringsstrategien for København behandles i øjeblikket i Bygge- og Teknikudvalget. En gennemførelse af omlægningen af Svinget og Store Møllevej, efter at vejene er overtaget af Københavns Kommune, betyder, at Kommunen vil skulle bære hele omkostningen for omlægningen og den fremtidige drift.

 

BILAG VEDLAGT

1.             Amagerruten omkring Svinget

2.             Udkast til Dispositionsplan, Amagerbanen fra Amager Fælledvej til Vermlandsgade, januar 2004

3.             Høringssvar fra følgegruppen (forslag 3), medio 2004

 

 

Ole Bach