Mødedato: 10.12.2001, kl. 14:00

Dispensation til Energi E2 fra lokalplan "Teglværkshavnen"

Dispensation til Energi E2 fra lokalplan "Teglværkshavnen"

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. december 2001

 

Sager til beslutning

4. Dispensation til Energi E2 fra lokalplan "Teglværkshavnen"

BTU 539/2001 J.nr. 611:153.0013/01

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at sagen vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 310 til Energi E2 tages op til fornyet behandling for så vidt angår § 7, stk. 2, om, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys med henblik på enten

  1. at bemyndige forvaltningen til med forbehold for resultatet af den fornødne naboorientering at meddele dispensation til opførelse af bygningen med facade i sort granit eller
  2. at afvise meddelelse af dispensation fra kravet i § 7, stk. 2, om, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget behandlede på mødet den 26. september 2001 en indstilling om bemyndigelse fra forvaltningen til i forbindelse med opførsel af domicil for Energi E2 at meddele dispensation fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen".

Udvalget tiltrådte indstillingen og bemyndigede således forvaltningen til at meddele dispensation til projektet for så vidt angår § 6, stk. 4, vedrørende bygningens højde i forhold til grænsen mod havnebassiner på betingelse af, at der ikke indkom væsentlige indsigelser mod projektet. Ved en efterfølgende naboorientering indkom ingen indsigelser, og byggetilladelse er meddelt den 15. november 2001.

Af indstillingen og af Hvidt & Mølgaard A/S Arkitekters foretræde for udvalget på mødet den 26. september 2001 fremgik, at man ønskede bygningen opført med facade i sort granit, hvilket er i modstrid med lokalplanens § 7, stk. 2, hvoraf det fremgår, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys. Forvaltningen kunne ikke anbefale dispensation hertil, idet forvaltningen fandt, at de foreliggende illustrationer sandsynliggjorde, at bygningen ville fremstå ligeså arkitektonisk raffineret i lys natursten, som i sort granit samt at en sort granit ikke indebar bedre indpasning i omgivelserne.

Efterfølgende har Energi E2 i skrivelse af 22. november 2001 fremført nye argumenter for, at byggeriet opføres med facade i sort granit. Det oplyses, at det er af stor betydning for E2, at domicilet, som er firmaets ansigt udadtil, understreger firmaets profil. Man ønsker med byggeriets udseende at markere en virksomhed af stor seriøsitet, lødighed og soliditet, og det ønskede materialevalg understreger disse budskaber. Det ligger firmaet meget på sinde, at byggeriet indpasses i det samlede byggeri omkring Teglværkshavnen, man har derfor fremstillet fotos, der illustrerer, hvor godt et sort hus passer til det eksisterende byggeri, der består af en blanding af mørke og lyse flader. Energi E2 oplyser, at de har kæmpet hårdt for at få domicilet placeret i København, og at projektet med den elegante, stilfulde mørke facade har været medvirkende til, at Teglværkshavnen blandt 25 mulige placeri nger til sidst blev valgt.

Man har på denne baggrund anmodet om, at sagen tages op til fornyet behandling.

En dispensation vil forudsætte naboorientering.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget behandlede på mødet den 26. september 2001 (BTU 394/2001) en indstilling om bemyndigelse fra forvaltningen til i forbindelse med opførsel af domicil for Energi E2 at meddele dispensation fra lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen".

Udvalget tiltrådte indstillingen og bemyndigede således forvaltningen til at meddele dispensation til projektet for så vidt angår § 6, stk. 4, vedrørende bygningens højde i forhold til grænsen mod havnebassiner på betingelse af, at der ikke indkom væsentlige indsigelser mod projektet. Ved en efterfølgende naboorientering indkom ingen indsigelser, og byggetilladelse er meddelt den 15. november 2001.

Af indstillingen og af Hvidt & Mølgaard A/S Arkitekters foretræde for udvalget på mødet den 26. september 2001 fremgik, at man ønskede bygningen opført med facade i sort granit, hvilket er i modstrid med lokalplanens § 7, stk. 2, hvoraf det fremgår, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys. Andrager anførte i denne sammenhæng, at bygningen med en mørk facade vil fremtræde som solide "stenklumper", hvori der udskæres til vinduer, og at denne idé har betydelig mindre effekt med lys facade, idet den kontrasterende virkning mellem let og tung er stærkere med mørk stenfacade. Derudover fremførtes det, at en mørk facade vil være en flot defineret væg mod den grønne kile, og at evt. solceller til solenergi, der fremtræder sorte, vil kunne indpasses i den mørke facade uden problemer. Endvidere finder man, at en mørkere facade vil være et tilskud til helhedsplanen herunder samspillet med Nokias nye byggeri.

Andrager udarbejdede på forvaltningens opfordring CAD-illustrationer visende bygningen i henholdsvis sort granit og med lys natursten, CAD- illustrationerne var vedlagt indstillingen som bilag A og B. Forvaltningen kunne ikke anbefale dispensation til, at facaden udføres i sort granit, idet man fandt, at de udarbejde illustrationer sandsynliggjorde, at bygningen ville kunne fremstå arkitektonisk raffineret i lys natursten, og vurderede, at udførelsen i sort granit næppe ville medføre en højere arkitektonisk kvalitet eller en bedre indpasning i omgivelserne uanset de af andrager fremførte argumenter. Forvaltningens indstilling blev godkendt.

Efterfølgende har Energi E2 i skrivelse af 22. november 2001 fremført nye argumenter for, at byggeriet opføres med facade i sort granit. Det oplyses, at det er af stor betydning for Energi E2, at domicilet, som er firmaets ansigt udadtil, understreger firmaets profil. Man ønsker med byggeriets udseende at markere en virksomhed af stor seriøsitet, lødighed og soliditet, og det anføres, at den sorte farve understreger disse budskaber. Det ligger firmaet på sinde, at byggeriet indpasses i det samlede byggeri omkring Teglværkshavnen, man har derfor fremstillet fotos, der illustrerer, hvor godt et sort hus passer til det eksisterende byggeri, der består af en blanding af mørke og lyse flader. Energi E2 oplyser at, de har kæmpet hårdt for at få domicilet placeret i København, og at projektet med den elegante, stilfulde mørke facade har været medvirkende til, at Teglværkshavnen blandt 25 mulige p laceringer til sidst blev valgt.

Selskabet har på denne baggrund anmodet om, at sagen tages op til fornyet drøftelse i udvalget og har til brug herfor ladet udarbejde de som bilag D-F vedlagte supplerende fotoregistreringer/CAD-illustrationer af projektet set fra Teglværkshavnen for sig selv samt i forhold til omgivelserne i denne del af havnen i dagslys og efter solnedgang.

Bilag A og B er de oprindelige CAD-illustrationer af projektet henholdsvis i sort og lys sten, og bilag C er lokalplantegning nr. 27.253 med det aktuelle projekts placering.

Forvaltningen anmoder om udvalgets stillingtagen til sagen. En dispensation vil forudsætte naboorientering

Planlægning

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" og er beliggende i lokalplanens underområde II.

Det fremgår af lokalplanens § 7, stk. 2, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys.

Lokalplanen erstatter flere ældre lokalplaner, der ikke indeholdt tilsvarende krav, og nogle af de i henhold hertil opførte byggerier fremtræder overvejende mørke, herunder Mercedes-bygningen yderst til højre på bilag E og F

Afvigelse fra bestemmelserne

Bygningen ønskes opført med facadesten i sort granit, hvilket er i modstrid med lokalplanens § 7, stk. 2, hvoraf det fremgår, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys.

Forvaltningens vurdering

Bygge- og Teknikforvaltningens holdning til dispensation til Energi E2 fra lokalplanens bestemmelse § 7, stk. 2, der omhandler, at bebyggelsen overvejende skal fremtræde let og lys, er på baggrund af den uddybende argumentation og fotoregistreringer/CAD- illustrationer ændret derhen, at der kan føres to ligeværdige argumentationer for henholdsvis lyse og mørke facadematerialer. Der anmodes på den baggrund om, at sagen tages op til fornyet behandling i Bygge- og Teknikudvalget, og at der med forbehold for en efterfølgende naboorientering i henhold til planlovens § 20, stk. 1, meddeles dispensation, såfremt udvalget ønsker det.

Dispensation og naboorientering

Kommunen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Dette fremgår af planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 16.

BILAG VEDLAGT

Bilag A: CAD- illustration i farver af bygningen med sort granitstens facade, set fra syd.

Bilag B: CAD- illustration i farver af bygningen med lys grå naturstens facade, set fra syd.

Bilag C: lokalplantegning nr. 27.253 med det aktuelle projekts placering

Bilag D: CAD-illustrationer i farver af bygningen set fra Teglværkshavnen.

Bilag E: CAD-illustration, der viser det aktuelle projekt i sort granit set i Bilag F: CAD-illustration, der viser det aktuelle projekt i sort granit set i sammenhæng med omgivelserne ved Teglværkshavnen efter solnedgang.

Jens Ole Nielsen

 

Til top