Mødedato: 10.02.1999, kl. 14:00

9-12-98 Bygge- og Teknikudvalget: Tillægsdagsorden

9-12-98 Bygge- og Teknikudvalget: Tillægsdagsorden

9-12-98 Bygge- og Teknikudvalget: Tillægsdagsorden for mødet onsdag den 9. december 1998 kl. 14.00, Rådhuset, mødesalen 1. sal værelse 51 SAGER TIL BESLUTNING/DRØFTELSE 1. Redegørelse om flytning af Københavns Socialpædagogiske Seminarium Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen 1. BT 406/98 J.nr. 619.0006/98 Redegørelse om flytning af Københavns Socialpædagogiske Seminarium. INDSTILLING Nærværende redegørelse om aktuelle overvejelser i forbindelse med fremskaffelse af egnede lokaler til Københavns Socialpædagogiske Seminarium fremsendes hermed til udvalgets drøftelse. RESUMÉ Københavns Socialpædagogiske Seminarium har gennem de senere år uden held undersøgt muligheden for enten at kunne udvide på den nuværende adresse Scandiagade 12 i Kongens Enghave eller at finde en anden placering. Seminariet er nu med virkning fra 1. juli 1999 blevet opsagt, hvorved der er opstået et akut behov for at seminariet næste sommer vil kunne flytte ind i egnede lokaler. I denne forbindelse overvejes flere muligheder og herunder har Forskningsministeriet, Byggedirektoratet – efter anmodning fra Undervisningsministeriet og på vegne af Københavns Socialpædagogiske Seminarium samt ejeren af ejendommen Islands Brygge 81-83 – den 25. november 1998 udbedt sig kommunens tilkendegivelse om muligheden for inden sommeren 1999 at få tilvejebragt planmæssigt grundlag for, at ejendommen kan anvendes til undervisningsformål. Dette er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997, men fordrer i givet fald et tillæg til den for området gældende industrilokalplan nr. 87 ("Drechselsgade"), hvorunder der bl.a. må ske en afklaring af eventuelle miljøproblemer i forhold til omliggende virksomheder. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Københavns Socialpædagogiske Seminarium Seminariet har i dag adresse på ejendommen Scandiagade 12 i et lejemål med GN Ejendomme omfattende ca. 4.800 m5 etageareal. Der er ca. 750 daglige brugere i form af elever, kursister, lærere samt administrativt personale. Seminariet har pladsproblemer og har længe ledt efter alternative placeringer. En mulighed har dog været at fortsætte det eksisterende lejemål suppleret med lokaler i en af GN Ejendomme projekteret tilbygning, der vil blive muliggjort i henhold til forslaget til lokalplan "Teglværkshavnen", der er indstillet til vedtagelse i Borgerrepræsentationen på mødet den 10. december 1998 med henblik på udsendelse i offentlig høring. Man har imidlertid ikke kunnet opnå enighed om lejevilkår, og seminariet er nu opsagt til fraflytning pr. 1. juli 1999. Den nuværende placering er stationsnær med kort afstand til Sydhavn Station. Eleverne kommer i henhold til oplysninger fra seminariet primært fra Køge Bugt - fingeren samt Vesterbro og Nørrebro. Andre pædagogseminarier ligger på Frederiksberg, i Vanløse samt i Ryvangskvarteret. Efter anmodning fra Undervisningsministeriet og på vegne af seminariet samt ejeren af ejendommen Islands Brygge 81-83 har Forskningsministeriet, Byggedirektoratet den 25. november 1998 udbedt sig en tilkendegivelse fra kommunen om muligheden for inden sommeren 1999 at få tilvejebragt planlægningsmæssig mulighed for at indrette seminariet i en del af den eksisterende bebyggelse på ejendommen Islands Brygge 81-83. Ejendommen Islands Brygge 81-83 Den omhandlede ejendom matr.nr. 121 Eksercerpladsen, København, der udgør den nordlige del af karreen mellem Islands Brygge, Thorvald Borgs Gade, Artillerivej og Drechselsgade, er bebygget med et industrihus i 6-7 etager samt en halbebyggelse i én etage. Etagearealet er ca. 23.000 m5 svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 260. Der er parkering i kælder og på terræn. Størstedelen af industrihuset står tomt. Eksisterende lejemål i de nederste etager omfatter Postvæsenet samt Danmarks Radio, og halbebyggelsen er indrettet med bowlingbaner. Der har tidligere været lejemål i industrihuset med et socialpædagogisk seminarium, men dette er fraflyttet i 1988. Ejendommens beliggenhed og bebyggelsesforhold fremgår af vedlagte bilag A (oversigtskort) samt bilag B (luftfoto). Projektønske Forskningsministeriet, Byggedirektoratet oplyser, at seminariet ønskes indrettet med et etageareal på ca. 6.000 m5 i industrihusets øverste etager. I den sammenhæng forudsættes der nedlagt en portnerbolig. Der påtænkes indgået aftale med ejendommens ejer enten om køb af etagearealerne som ejerlejlighed eller indgåelse af lejekontrakt. Området Karreen ligger på den sydlige del af Islands Brygge i et område, der er præget af dets oprindelige fastlæggelse som industriområde ved havnen. Ud over ejendommen Islands Brygge 81-83 består karreen af 2 ejendomme med lagerbebyggelse samt en ubebygget grund. På kajarealet ligger der frysehuse samt et betonanlæg. Nord for ligger Sojakage-området med bl.a. den kommunale ejendom Artillerivej 126. Mod øst ligger den fredede Amager Fælled. Planlægning Karreen indgår i et område, der oprindeligt var fastlagt til industri i medfør af § 12 i Københavns Byggelov. I overensstemmelse hermed blev karreen ved lokalplan nr. 87 ("Drechselsgade") fra 1985 fastlagt til lettere industri-, værksteds-, transport-, engros-, lager- og oplagsvirksomhed samt dertil hørende administration. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end uvæsentlig grad kan medføre forurening (vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende), og der kan tillades opført eller indrettet bebyggelse til offentlige formål, der anses forenelig med beliggenheden i heromhandlede erhvervsområde. Den til lokalplanen hørende tegning er vedlagt som bilag C. I Kommuneplan 1993 indgik karreen fortsat i et område fastlagt til industri (J1-område), men med Kommuneplan 1997 har den skiftet status til område for blandet erhverv (E1-område), hvilket skal ses i lyset af den omdannelse af kvarteret, der er indledt med nedlæggelse af Sojakagefabrikken nord for den aktuelle karré og den planlægningsmæssige ændring af dette område fra industri til boliger- og serviceerhverv, jf. indstillingen om endelig vedtagelse af lokalplan "Islands Brygge Syd", hvis afgrænsning er vist på bilag A. Bus nr. 40 kører ad Artillerivej og afstandene fra karreen til den kommende metrostationer ved Njalsgade og Grønjordsvej er begge ca. 1,3 km. Såfremt der etableres en stibro mellem Islands Brygge og Fisketorvet vil gangafstanden til Dybbølsbro Station være ca. 1 km. Via Lossepladsvej er der kort afstand til det overordnede vejnet. Konklusion Den forespurgte anvendelse af del af bebyggelsen på ejendommen Artillerivej 81-83 til Socialpædagogisk Seminarium er i strid med bestemmelserne i lokalplan nr. 87. Anvendelsen er et offentligt formål, der må sidestilles med serviceerhverv, og en dispensation må anses for at stride mod lokalplanens principper og kan derfor ikke meddeles. Det er i den forbindelse uden betydning, at der tidligere har været socialpædagogisk seminarium, idet lokalerne har stået tomme i mere end 3 år. Kommuneplanens fastlæggelse af området til blandet erhverv indebærer, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om anvendelse til lettere industri m.v. samt til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, erhvervs- og fritidsundervisning samt andre virksomheder, der naturligt kan indpasse i området. Endvidere kan der tillades virksomheder af offentlig/almen karakter, såsom tekniske anlæg samt institutioner og andre sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til blandet erhverv. Et socialpædagogisk seminarium vil være i overensstemmelse hermed, og det vil således ikke forudsætte kommuneplantillæg at muliggøre seminariet ved tilvejebringelse af et tillæg til lokalplan nr. 87, der udvider anvendelsesbestemmelserne. Seminariet vil ikke få samme stationsnære beliggenhed i Drechselsgade-karreen som på den nuværende adresse tæt ved Sydhavn Station, ligesom omgivelserne med lager- og industrivirksomheder samt ubenyttede arealer ikke p.t. er specielt attraktive. På sigt regnes der dog, som det fremgår af lokalplanforslaget "Islands Brygge Syd", med en omdannelse til nye bymæssige formål. Der har været overvejet en række alternative placeringer, hvoraf nogle har vist sig urealiserbare, mens andre stadig er under overvejelse. Et væsentligt problem i den sammenhæng er tidsfaktoren med opsigelsen pr. 1. juli 1999. Det vil på den baggrund være nødvendigt at påbegynde arbejdet med lokalplantillægget umiddelbart med forbehold for at stille det i bero, såfremt der måtte blive fundet en bedre placering. Ved arbejdet med lokalplantillægget må det i givet fald nærmere vurderes, om der skal ske begrænsninger i arten og omfanget af serviceerhverv i karreen, og om der måtte være miljømæssige problemer i forhold til virksomheder i karreen og de tilgrænsende områder. BILAG VEDLAGT Oversigtskort Luftfoto Lokalplantegning Knud E. Rasmussen
Til top