Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. marts 2005

Sager til drøftelse

25. Redegørelse om forberedelse af arbejdet med lokalplan samt tillæg til Kommuneplan 2001 for området mellem Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli")

BTU 145/2005 J.nr. 611:183.0001/05

INDSTILLING

Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af et forberedende arbejde med forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg, som fastlægger de fremtidige udviklingsmuligheder for arealet afgrænset af Vesterbrogade, H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade og Bernstorffsgade ("Tivoli").

RESUME

Tivoli har som internationalt kendt forlystelseshave overordentlig stor betydning for Københavns renommé som metropol, og opretholdelse af Tivoli's kvaliteter og særpræg er derfor meget vigtig.

Efter opførelsen af Tivoli's seneste store forlystelsesanlæg, rutchebanen "Dæmonen", nær Tietgensgade har forvaltninge n anset det for hensigtsmæssigt, at der gennem lokalplanudarbejdelse bliver skabt nogle retningslinier for placering, dimensionering og udformning af såvel fremtidige forlystelser som kommende bygningsanlæg i øvrigt. Behovet for i et lokalplanarbejde at skabe et overblik over muligheder og begrænsninger i Tivoli's fremtidige udvikling aktualiseres af, at Tivoli for tiden arbejder med at skabe en langsigtet strategi for sin udvikling. Oplægget hertil forventes at foreligge i april eller maj 2005. Indholdet heraf kendes ikke, men Tivoli har tidligere fremsat ønske dels om etablering af hotel – eventuelt i form af et højhus – i haven, dels om en bygningsmæssig intensivering af randzonen langs Bernstorffsgade og måske langs den strækning af Tietgensgade, der ligger mellem Bernstorffsgade og Tivoli's koncertsal.

Foruden Tivoli's arbejde med udviklingsplan, arbejdes der i Dansk Industri, der ejer Industriens Hus ved hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, med udbygningsplaner. Også her vil der altså være behov for at overveje om – og i givet fald hvorledes – bygningsændringer bør finde sted. Der foreligger heller ikke fra Dansk Industri endnu konkrete oplæg til udbygningsønsker.

Lokalplanarbejdet skal give mulighed for at vurdere hvilke bygnings- og anvendelsesmæssige ændringer, der under hensyntagen til bygnings- og beplantningsbevaring bør muliggøres indenfor dette vigtige område. Det foreslås, at der arbejdes videre ud fra en opdeling af området i to hovedafsnit: Der er først og fremmest den egentlige Tivoli-have, hvor parkpræget er meget væsentligt, hvorfor der i lokalplanen må udformes bestemmelser, der regulerer en rimelig balance mellem nødvendig udvikling af forlystelsesanlæggene og bevaring af beplantningen og havens historiske kvaliteter. Det andet hovedområde, hvor der tænkes beskrevet forskellige bygnings- og anvendelsesmæssige ændringer i forhold til i dag, består af en smal randzone langs Bernstorffsgade og et område, der udgøres af Dansk Industri's ejendom og Tivoli's ejendom med "Slottet". Der regnes ikke med nogen nævneværdig ændring af Tivoli's nuværende profil, hvor havens grønne rum er dominerende, og hvor store, opragende bygninger ligger på en vis afstand af Tivoli.

De byrums-, bygnings- og beplantnings-/parkmæssige undersøgelser, der kræves for at have et grundlag for at udforme en sådan lokalplans bestemmelser, er omfattende. Derfor foreslår forvaltningerne, at der på baggrund af nærværende redegørelse iværksættes de nødvendige analyser og undersøgelser samt drøftelser med Tivoli og Dansk Industri, hvorefter forvaltningerne vil vende tilbage til udvalgene med en redegørelse om igangsætning af det egentlige lokalplanarbejde.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Tivoli har med sin unikke karakter medvirket til at gøre såvel Danmark som København internationalt kendt. Som følge heraf og i kraft af områdets centrale bymæssige placering mellem den historiske by, et moderne cityområde og traditionelle karrémæssige bebyggelser er det af stor betydning for byen, at den videre udvikling af Tivoli og udformningen af forlystelseshavens overgang mod omgivelserne, herunder Rådhuspladsen, følges med særlig interesse. Opretholdelsen af Tivoli's kvaliteter og særpræg har simpelthen væsentlig betydning for Københavns renommé som metropol.

I 2003 godkendte forvaltningen Tivoli's seneste store nyskabelse indenfor forlystelserne, rutchebanen "Dæmonen", nær Tietgensgade. I den forbindelse vurderedes det, at opstilling af rutchebanen i sig selv ikke var lokalplanpligtigt, da den erstattede forlystelser, der ligeledes bevægede sig i højden, og da den nye bane opførtes som en integreret del af de øvrige bygnings- og haveanlæg i denne del af området. Det konkluderedes imidlertid i forvaltningen, at der med den igangværende udvikling på forlystelsesområdet måtte forventes at være behov for retningslinier for placering, dimensionering og udformning af både nye forlystelser og nye "almindelige" bygningsanlæg i haven, og at dette bedst kunne ske gennem udarbejdelse af en lokalplan. Samtidig påbegyndte Tivoli arbejdet med at formulere visioner og ønsker for fremtidige anlæg og bebyggelser inden for sit område. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, men Tivoli's overvejelser omfatter såvel et hotelbyggeri i haven som andre nye mere erhvervsprægede funktioner, jf. nedenfor.

Dansk Industri har på det seneste oplyst at have planer om en udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard.

Såvel de overvejelser om nybyggeri og nye anvendelser, som Tivoli har udmeldt, som en eventuel udvidelse af Industriens Hus vil forudsætte udarbejdelse af lokalplan og vil - bl.a. på grund af ønsket om en bredere anvendelse i Tivoli og et forøget bygningsomfang i Industriens Hus – tillige forudsætte et tillæg til kommuneplanen.

Da Industriens Hus både udgør karreens front mod Rådhuspladsen og har bagfacade mod Tivoli, foreslår forvaltningerne, at planområdet omfatter hele karreen mellem H.C. Andersens Boulevard, Tietgensgade, Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Det foreslås endvidere, at igangsættelse af den endelige udformning af planforslagene afventer en nærmere afklaring af de igangværende overvejelser vedrørende omdannelses- og udvidelsesønsker.

Områdets udvikling

I 1843 anlagdes Tivoli umiddelbart uden for voldgraven ved Vesterports ravelin. Siden sin start har Tivoli's område med hensyn til både bygninger, forlystelser og afgrænsning/størrelse undergået mange forandringer. Forandret er i høj grad også Tivoli's omgivelser, idet den første forlystelseshave lå helt frit uden nogen form for bebyggelse i sin nærhed. I 1870 – 72 opførtes Industriforeningens Bygning ved hjørnet af nuværende Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard, og den blev i 1980 afløst af det nuværende Industriens Hus. Ved siden af dette, ind mod Tivoli, opførtes i 1892 det nuværende "Slottet" som kunstindustrimuseum. Sidstnævnte bygning ligger på ejendommen H.C. Andersens Boulevard 20 – 24 (matr. nr. 241 Vestervold Kvarter, København), der ejes af Tivoli, hvis hovedparcel – det egentlige Tivoli-område (matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København) – frem til 1992 ejedes af Københavns kommune, som dette år solgte området til Tivoli. Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold Kvarter, København) ejes af Dansk Industri. Hele lokalplanområdet dækker et område på ca. 92.000 m², hvoraf Tivoli's to ejendomme optager de ca. 83.000 m².

Aktuelle projekter

Planer for Tivoli

Tivoli har umiddelbaret efter årsskiftet igangsat en større renovering af koncertsalen, som i mange år har lidt under dårlige faciliteter for såvel de ansatte og orkestret som for publikum. Et af problemerne har været manglen af en egentlig øvesal for orkestret, som gennem mange år har været et stort ønske. Endvidere har adgangsforholdene for publikum såvel i vinterhalvåret fra Tietgensgade som i sommertiden inde fra Tivoli været uhensigtsmæssige. Endelig er der tale om nogle tiltrængte forbedringer af akustikken i koncertsalen.

Projektet har til formål at løse disse forhold. Dette sker ved at udvide bygningen ud i gadelinie mod Tietgensgade og placere en ny kantine for personalet på 1. salen og i stueetagen en restaurant, der vil få adgang også fra gadeside. Bag personalekantinen placeres en tilbageliggende øvesal for orkestret. Adgangen til koncertsalen bliver fremover udelukkende inde fra Tivoli. I den forbindelse tilføjes en fritstående sidebygning med adgang til en udvidet kælderetage, hvilket alt i alt betyder væsentligt forbedrede faciliteter for publikum.

Selve koncertsalen undergår en grundig restaurering, som i betydelig grad respekterer den oprindelige koncertsal, der blev taget i brug i 1956, og er tegnet af arkitekterne Fritz Schlegel og Hans Hansen.

Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at ombygningen af koncertsalen ikke i sig selv er lokalplanpligtig, og der er derfor givet byggetilladelse hertil.

Tivoli har gennem flere år haft ønsker om at opføre et hotel inde i haven. Der har været offentliggjort flere forslag, som alle har været placeret på det areal, der i dag rummer "Slottet", og både den Rosenborglignende forbygning og den sidefløj, der bagtil skyder sig ind mellem Industriens Hus og Tivoli, er forudsat nedrevet. Et af forslagene omfattede et højhus på stedet i ca. 70 m højde, men bebyggelse i lavere skala har ligeledes været skitseret. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt fremsendt projekt til et hotel, men Tivoli har tilkendegivet, at uanset udviklingsovervejelserne er sat i bero, er hotelønsket ikke opgivet.

I forbindelse med Tivoli's mere strategiske langtidsovervejelser er indgået ønske om at tilføre Tivoli en række supplerende funktioner af mere erhvervspræget art; aktiviteter som kunne have gavn af beliggenheden ved Tivoli og samtidig tilføre Tivoli særlige kvaliteter. Som inspiration til sådanne aktiviteter har været nævnt SONY-center i Berlin og NIKE-Tower i New York. Udvikling af et sådant koncept har fra Tivoli's side været tænkt i kombination med en stærkt tiltrængt opgradering af facaden mod Bernstorffsgade. Tivoli har offentligt meddelt, at det amerikanske arkitektfirma Diller & Scofidio er bedt om at komme med forslag til en løsning heraf. Et udspil hertil foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men forventes efter oplysning fra Tivoli til april-maj dette år.

Lokalplanområdet og omgivelserne

Lokalplanområdet, jf. bilag 1 og 2 (luftfoto og oversigtsplan)

Tivolis landskab er bygget på de ydre dele af fæstningsterrænet fra 1607. Selve fæstningsterrænet kan stadig fornemmes, men det er dog alene søen, der som rest af voldgraven er tilbage nogenlunde i sin oprindelige form, mens selve jordvoldene stort set er forsvundet. Voldenes oprindelige toppunkt følger omtrent den nuværende hovedpromenade, som zigzagger sig ned gennem haven, og som udgangspunkt er det først og fremmest arealerne mellem hovedpromenaden og H.C. Andersens Boulevard, der har bevaret deres kuperede form.

I den lejekontrakt, Tivoli i sin tid indgik med Københavns Kommune, var det en forudsætning, at der ikke måtte foretages ændringer i terrænet, samt at karakteren af park skulle bevares, hvorfor træer og buske ikke måtte fjernes eller beskadiges. Det var de samme forudsætninger, som lå til grund for G.N. Brandts og Poul Henningsens udviklingsplan fra 1945. Deres ideelle krav på dette tidspunkt var at bevare og forstærke parkkarakteren ud mod H.C. Andersens Boulevard, bevare og udvikle publikumsarealet langs promenaden og rationalisere det bebyggede areal ud mod Bernstorffsgade. Et princip der stort set er fulgt op til i dag, dog med den videreudvikling, at de kørende og "dristige" forlystelser er blevet koncentreret i området ud mod Tietgensgade og hjørnet af H.C. Andersens Boulevard.

Parken og især haven som omkranser søen er karakteriseret ved Tivolis mange smukke træer, blomstrende buske og blomsterarrangementer. Noget der for mange sammen med den velgennemtænkte lyssætning er Tivolis eventyrsjæl.

Parken som sådan er karakteriseret ved sit terræn, søen, stierne og træerne som sammenbinder fornøjelserne og de lette bygninger i Tivolis landskab ud mod den åbne smedejernsindhegning langs H.C. Andersens Boulevard. Dette element modsvares af de mere tunge og tætte strukturer ud mod Bernstorffsgade og Vesterbrogade, hvor det bebyggede populærtivoli tager over. I stærk modsætning til dette har Tietgensgade-siden udviklet sig til Tivolis bagindgang, et forhold, der bør arbejdes for at forbedre.

Terrænets nuværende form og søen er væsentlige for oplevelsen, og som udgangspunkt må man også kunne forvente, at Tivolis hovedstier og promenader og samlingspladser fastholdes.

Tivolis træer er ligeledes en væsentlig del af oplevelsen. Omkring 1945 var der ca. 100 træer og trægrupper, der var registreret som værdifulde. Heraf var ca. 1/3 elmetræer, hvilket elmesygen for nogle år siden medførte en voldsom reduktion af. Tivolis træbestand plejes og genplantes løbende, og efter en stor indsats efter elmesygen er der i dag samme antal træer som tidligere.

Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi af Tivolis mere havekunstneriske anlæg og mindre forlystelser, som parterrehaven, springvandet, den lille veteranbilbane, eller det lille fine anlæg ved H.C. Andersen-slottet, forudsættes i det kommende forløb nærmere vurderet med hensyn til bevaringsværdighed.

Gennem de senere år er der i Tivoli sket en tilpasning til ændrede krav fra publikum og en udvidelse af aktiviteterne, dels ved nye og større morskabsanlæg, dels ved udvidede åbningstider, bl.a. det gennem det i de senere år etablerede julemarked m.v.

Lokalplanområdet i forhold til omgivelserne

På principskitsen bilag 3 er angivet lokalplanområdets nuværende strukturelle træk i forhold til de umiddelbare omgivelser.

Tivoli's afgrænsning mod H.C. Andersens Boulevard er præget af smedejernsgitteret og den markante træbeplantning. Denne strækning, som både danner væg mod gade og samtidig tillader indkig i haven på en blød og transparent måde, har meget fine kvaliteter. Denne strækning forudsættes opretholdt.

Langs Tietgensgade er Tivoli's facade af en mere lukket karakter og fremtræder på en noget forsømt og "rodet" måde. Gennem årene har der været tanker om at udvikle Tivoli mod sydøst hen over Tietgensgade. Der har været tanker om vintertivoli, ny koncertsal m.v. på Rudolph Berghs Hospitals grund. Sådanne tanker har været i tråd med tidligere fremsatte forslag om en "kulturakse" fra Christiansborg og Nationalmuseet via kulturinstitutionerne langs Tietgensgade (Glyptoteket og en udvidet koncertsal) til Brune Kødby.

Langs Bernstorffsgade har Tivoli i dag en meget lukket facade, som kun afbrydes af den smalle indgang over for Hovedbanegården. Facaden forekommer meget afvisende, men rummer dog værdifulde arkitektoniske bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. Nimb og den af arkitekten Anton Rosen tegnede bindingsværksbygning. Forbindelsen til Hovedbanegården på tværs af Bernstorffsgade er præget af et kompliceret trafikbillede i gaden og er ikke specielt attraktiv.

Mod Vesterbrogade ligger Tivoli's hovedindgang. Der har gennem tiderne været fremsat flere forslag til udvidelser af Tivoli med forlystelsesfunktioner i området omkring Axeltorv (vintertivoli), uden at dette har været nærmere konkretiseret. I den forbindelse danner Vesterbrogade med de relativt vanskelige passageforhold en barriere mellem Tivoli og Axeltorvområdet.

Dansk Industri's bygning har butikker i hele stueetagen langs Vesterbrogade og den første del af Rådhuspladsen, men mod Rådhuspladsen danner bygningen sammen med Tivoli's administrationsbygning det trekantede pladsrum, der bl.a. præges af nedkørselsrampen til det underjordiske parkeringsanlæg, og som i dag ikke fremtræder særligt attraktivt.

Trafik og parkering

Langs lokalplanområdets nordside ligger H.C. Andersens Boulevard, som indgår i kommunens regionale vejnet og har en hverdagsdøgntrafik på 59.000 biler og 31.000 cykler. Endvidere omkranses området af fordelingsgaderne Vesterbrogade (13.000 biler og 10.000 cykler), Bernstorffsgade (27.000 biler og 4.000 cykler), samt Tietgensgade (14.000 biler og 10.000 cykler). Der er således en god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Med sin placering i centrum er der tillige gode muligheder for at cykle til og fra lokalplanområdet, og mange mål ligger i cykelafstand herfra.

Den kollektive trafikbetjening af Tivoli er nærmest optimal. Fra Hovedindgangen er der 200 meter til Vesterport Station og til Rådhuspladsen, som er knudepunkt for både dag- og natbusser. Sideindgangen mod Bernstorffsgade ligger lige overfor Hovedbanegården, hvorfra man kan køre med samtlige S-togslinier bortset fra Ringbanen, med Øresundstog til bl.a. Helsingør, Malmö, Helsingborg, Lund, Göteborg, Kalmar og Kristianstad, med regionaltog til det meste af Sjælland og Nykøbing Falster, med Intercity og lyntog til Fyn og Jylland og med internationale tog til Stockholm og Hamborg. Hovedbanegården er også knudepunkt for et stort antal buslinier. Den planlagte Metroring vil have stoppested både ved Hovedbanegården og på Rådhuspladsen.

Adgangen til Tivoli sker ad tre indgange: Hovedindgangen ved Vesterbrogade, samt indgangene fra Bernstorffsgade (Hovedbaneindgangen) og på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Tietgensgade (Glyptoteksindgangen). Alle indgange har god tilgængelighed for fodgængere, men i "travle" perioder kan der på alle tre steder opstå problemer med trængsel på fortovene foran indgangene: På dage med stor søgning til Tivoli (herunder særligt i forbindelse med visse Fredagsrockarrangementer) opstår der en temmelig voldsom trængsel foran særligt Hovedindgangen og i mindre omfang Hovedbaneindgangen. Dette skyldes dels kø ved billetsalgslugerne, men særligt ved Hovedindgangen er der også mange grupper af gæster, som står og venter på hinanden før eller efter besøget i Tivoli. Denne trængsel er ofte så voldsom, at almindelig færdsel på fortovet foran Hovedindgangen vanskeliggøres.

Bilende gæster til Tivoli kan i dag parkere på de omkringliggende gader (særligt på vejene sydøst for Tietgensgade) samt eventuelt i parkeringsanlægget under Industriens Hus. Når det planlagte parkeringsanlæg under Vesterbrogade ud for Tivoli til sin tid er i brug, vil gæster til Tivoli også kunne benytte dette. Derudover planlægges der ikke forbedringer hvad angår parkering. For handicappede er der indrettet tre parkeringspladser ved Hovedindgangen.

Ved Hovedindgangen er der mulighed for af- og påsætning af passagerer i personbiler og taxi. Efter etablering af parkeringsanlæg under Vesterbrogade vil gaden blive ombygget. Mulighederne for taxi og øvrig af- og påsætning vil indgå i denne ombygning. Ombygningen forventes at indeholde et bredt fodgængerfelt mellem Axeltorv og Hovedindgangen, mens mulighederne for at skabe mere rum til ventende tivoligæster umiddelbart ikke er mulig inden for det udlagte vejareal. Der forventes således ikke at blive plads til bredere fortov, med mindre der sker en ændring i bygningsmassen og hegnet ind mod Tivoli.

Turistbusser kan sætte passagerer af og på i en del af lokalgaden på H. C. Andersens Boulevard ud for Tivoli. Busserne må kun standse for af- og påsætning, mens parkering må finde sted andetsteds i byen. På den øvrige del af lokalgaden er der indrettet skråparkering for personbiler. Efter etablering af parkeringsanlæg under Vesterbrogade forventes disse parkeringspladser nedlagt. Hermed bliver der mulighed for at ændre indretningen af H. C. Andersens Boulevard, så denne i større omfang kan tilgodese cyklister og gående. Der er blandt andet et stort ønske om egentlige cykelstier. I dag kører cyklisterne i lokalgaden sammen med den parkeringssøgende trafik. Forbedrede muligheder for af- og påsætning fra Turistbusser må også indgå i denne ombygning.

Varetilkørsel til Tivoli foregår via en port mod Tietgensgade. Af- og pålæsning af varer foregår på Tivolis grund. Af hensyn til Tivolis varekørsel og dennes påvirkning af selve haveanlægget er det ønskeligt at få undersøgt mulighederne for tidsbegrænset vareaflæsning i Bernstorffsgade og Vesterbrogade.

Tietgensgade er for nogle år siden ombygget med cykelstier og parkering imellem en række gadetræer.

Der er opsat et antal cykelstativer ved Glyptoteksindgangen samt på Vesterbrogade. Cykelparkeringsmulighederne er imidlertid ikke fuldt tilstrækkelige, og i lokalplanarbejdet bør mulighederne for indretning af cykelstald på Tivolis grund undersøges.

En udbygning af Industriens Hus forventes at føre til en øget trafik, som dog vil være begrænset i forhold til den eksisterende trafik i området. Tilkørslen til parkeringsanlægget i Industriens Hus foregår fra H.C. Andersens Boulevard uden at skabe de store problemer for trafikafviklingen. Et eventuelt hotel i Tivoli vil ikke kunne forvente bedre muligheder for parkering, af- og påsætning osv. end der gælder for haven som sådan.

Planlægning

Kommuneplanlægning

Tivoli (matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København,) omfattes i Kommuneplan 2001 af en O1-ramme. Områderne O1 anvendes til parker, herunder forlystelsesparker, legepladser, kirkegårde og andre grønne anlæg, sportsanlæg, kolonihaver samt tilhørende miljømæssige og publikumsorienterede servicefunktioner. Ved lokalplanlægning fastsættes i fornødent omfang bestemmelser om bebyggelsesstruktur og bebyggelsesprocent, idet det i kommuneplanens generelle rammebestemmelser anføres, at der i O1-områder kun må opføres de for arealets anvendelse fornødne bygninger og anlæg.

Den øvrige del af lokalplanområdet – d.v.s. Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold Kvarter, København) og "Slottets" ejendom (matr. nr. 241 Vestervold Kvarter, København) – er i kommuneplanen fastlagt som S2-område. S-områderne anvendes til serviceerhverv såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller og erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. I Indre By kan dog indtil 25 pct. af etagearealet anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. S2-områder har maksimal bebyggelsesprocent 150, maksimalt etageantal (ekskl. tagetage) på 6 og friarealprocent for boliger og erhverv på henholdsvis 40 og 10 pct.

Industriens hus indgår endvidere i det i kommuneplanlægningen afgrænsede regionale centerområde for detailhandel – City – i Indre By.

Bevaringsværdige bygninger

I bygningsregistreringen SAVE fra begyndelsen af 1990erne er gennemført en kortlægning af bevaringsværdier for bygninger fra før 1960. Resultatet for lokalplanområdet ses på bilag 4. Pantomineteatret er som den eneste af Tivoli's bygninger fredet i henhold til bygningsfredningsloven. Hovedparten af de øvrige bygninger er vurderet som bevaringsværdige, herunder bygninger i kategori 4, som i Københavns Kommune efter sædvanlig praksis indgår som bevaringsværdige. Til bedømmelse af bevaringsværdien indgår en vurdering af både arkitekturen og den kulturhistorie, der knytter sig til den bedømte bygning. For lokalplanområdets bygninger ligger vurderingen af de to nævnte forhold som hovedregel på samme niveau. Industriens Hus og bl.a. den nyere bebyggelse på begge sider af Tivoli's bevaringsværdige hovedindgang ved Vesterbrogade er ikke medtaget i registreringen, da de er opført efter 1960. Ingen af disse bebyggelser forventes i en kommende lokalplanlægning fastlagt som bevaringsværdige.

Skødebestemmelser vedrørende Tivoli's hovedparcel, matr. nr. 183 Vestervold Kvarter, København

Ovennævnte ejendom, der udgør størstedelen af Tivoli, er i 1992 af Københavns Kommune solgt til A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Det endelige skøde, der er tinglyst den 22. juni 1992, indeholder bl.a. en række bestemmelser med hensyn til anvendelse og byggemuligheder på ejendommen (hhv § 8 og 7):

"Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivolisøen skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivoli's fortid og hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed, fastholdes."

"Ved beregningen af de fremtidige byggemuligheder på grunden tages udgangspunkt i, at den på grunden nu opførte bebyggelse ved en sådan beregning andrager 22.900 m² bebygget areal. Herudover kan yderligere opføres indtil 7.100 m² bebygget areal. Til dette areal henregnes ikke overdækkede udendørs arealer, f.eks. baldakiner, udendørs serveringsarealer, overdækning til beskyttelse mod vejrlig samt boder eller lignende, men alene lukket bebyggelse bestemt til varig forbliven på stedet."

Strøggadelokalplan

Lokalplan nr. 178, "Vesterbrogade", fastlægger den del af stueetagen i Industriens Hus (matr. nr. 79 Vestervold kvarter, København), der ligger inden for en afstand af 15 meter fra Vesterbrogade til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Den nævnte del af stueetagen må ikke anvendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende.

Desuden rummer lokalplanen bestemmelser om, at bygningens facade mod Vesterbrogade i enhver henseende skal være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter og ikke må ændres uden Magistratens (nu: Bygge- og Teknikforvaltningens) tilladelse. Sidstnævnte tilladelse kræves ligeledes til enhver form for skiltning, reklamering og lignende.

Naturfredning i Tivoli

Tivolisøen er som fredet fortidsminde omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 12 og 13, mens de nærmere omgivelser til søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18. For det øvrige voldterræn, der betragtes som et jorddækket fortidsminde, skal der inden der iværksættes grave- eller anlægsarbejder træffes aftale om arkæologisk tilsyn.

Der er i 1959 rejst fredningssag for københavnske parker m.v., herunder Tivoli. På den baggrund kan der principielt ikke bygges eller foretages væsentlige ændringer i Tivoli uden en forudgående dispensation fra Fredningsnævnet. Med den sidste ændring af Naturbeskyttelsesloven bortfalder denne rejsning ved udgangen af 2005, og der skal derfor tages stilling til, om Københavns Kommune ønsker at gennemføre fredningen inden da. Den fredningsdeklaration, der efter 1959-fredningssagen skulle udarbejdes for Tivoli, kan også tænkes udformet som en pleje-/driftsplan for Tivoli's ubebyggede parkarealer. Bestemmelserne i en sådan pleje-/driftsplan vil kunne tage udgangspunkt i og sammenknyttes med planforslagenes bestemmelser om Tivoli's ubebyggede arealer.

Overordnet vurdering

På principskitsen, bilag 5, er angivet Tivoli's fremtidige relation til omgivelserne efter gennemførelse af de påtænkte bygge- og anlægsaktiviteter indenfor og i tilknytning til lokalplanområdet.

Overordnet vil der med de foreliggende planer ske en styrkelse af Tivolis relation til Bernstorffsgade og Vesterbrogade. Det medfører generelt muligheder for en bedre tilknytning til Hovedbanegården og til et styrket Axeltorvområde.

Den påtænkte, ovenfor beskrevne udvikling af området langs Bernstorffsgade kan højne facadestrækningens arkitektoniske udtryk mod omgivelserne, og den bør udformes med en større åbenhed, udvidelser af fortovet, større indkig i Tivoli og forbedrede indgangsforhold.

Med en fremtidig omlægning af Vesterbrogade, herunder med forbedrede passagemuligheder for fodgængere ud for Tivoli's hovedindgang, samt en udvikling af de kulturelle og forlystelsesmæssige funktioner i Axeltorvområdet, bl.a. nye aktiviteter i en udvidet Scala-bygning og eventuelt et Byens Hus på Vandværksgrunden, vil denne del af Tivoli få en forstærket kontakt til den cityprægede del af byen, herunder Rådhuspladsen og de historiske bydele. Dette vil yderligere kunne forstærkes af en udvidelse af Industriens Hus i sammenhæng med den påtænkte udbygning af Tivoli's ejendom med hotelfunktioner m.v. Planerne om et større underjordisk parkeringsanlæg med op mod 1.000 pladser under denne del af Vesterbrogade og Metro-udbygning med en station på Rådhuspladsen vil forøge tilgængeligheden til disse områder af byen, herunder Tivoli.

Med denne udvikling vil de tidligere tanker om udvidelse af Tivoli i retning af Glyptotekskvarteret og udvikling af en kulturakse i Tietgensgadelinien være væsentligt svækket. Dette understreges yderligere med den igangværende ombygning af koncertsalen med permanent publikumsadgang fra haven, hvorved Tivoli's åbenhed mod Tietgensgade yderligere mindskes. Da man endnu ikke kender den fremtidige anvendelse af området med det tidligere Rudolph Berghs Hospital, bør det dog overvejes i den fremtidige disponering af Tivoli, at muligheden for at opnå en nærmere tilknytning til Tietgensgade og området syd herfor ikke forskertses.

Lokalplanområdets overordnede disponering

På baggrund af ovenstående foreslås lokalplanområdet overordnet disponeret som vist på principskitsen, bilag 6. Området er heri opdelt i to hovedområder: Den egentlige "Tivoli"-have, som er opdelt i en række underområder med hvert sit generelle præg, samt de dele af området, hvor der vil kunne ske omdannelser og nybyggerier.

Det væsentligste udgangspunkt for vurderingen af de fremtidige udviklingsmuligheder er ønsket om at bevare Tivoli's have- og beplantningsmæssige samt rumlige kvaliteter. Indefra forekommer Tivoli meget grøn, og større opragende bygninger ligger alle i den omgivende by på den anden side af de omkransende relativt brede gader og dermed i afstand af Tivoli. Tivoli's særlige profil og havens værdifulde grønne rum giver den besøgende en oplevelse af at være i en oase, hvor den massive by holder sig på afstand. Denne grundlæggende kvalitet er et af de helt specielle træk ved Tivoli, men er samtidig et sårbart forhold, som ved forkert placeret og dimensioneret bebyggelse vil kunne ødelægges og være til stor skade for haven. Eventuel ændring af Tivoli's profil bør derfor kun ske i meget begrænset omfang og med stor respekt for de nuværende kvaliteter. Nærmere stillingtagen til formen og omfanget af nybyggeri vil derfor forudsætte grundige studier af eventuelle nybyggeriers indflydelse på havens proportioner og rumlige indramning.

Tivoli

Haven skal først og fremmest fungere som en forlystelsespark, der viderefører de traditioner og kvaliteter, som har været det bærende grundlag i havens 160-årige historie.

Samtidig skal haven kunne udvikle sig i takt med befolkningens ændrede opfattelser af forlystelse og underholdning samt de markedsvilkår, som til enhver tid er gældende.

Havens funktioner, æstetik, rumlige kvaliteter og traditioner skal fortsat have en bred appel og henvende sig til den brede befolkning. Det er endvidere vigtigt, at Tivoli fortsat udgør et markant fokuspunkt i Københavns identitet.

Anvendelse. Hovedanvendelsen vil være rekreative formål, såsom forlystelsespark.

Inden for denne bestemmelse defineres nærmere hvordan og i hvilket omfang, der kan indrettes de for denne funktion nødvendige supplerende anvendelser, som overvejende vil være serviceerhverv. Der tænkes her på restauranter, mindre butikker, kiosker m.v., kulturelle aktiviteter samt administration, billetsalg o.lign., som er helt integrerede dele af havens funktion. I planforslagene vil disse funktioner og deres arealmæssige omfang, herunder butiksstørrelser, blive nærmere defin eret.

På baggrund af Tivoli's nuværende, historisk betingede disponering og de fra Tivoli udmeldte strategier kan haven generelt opdeles i 4 områder med hvert deres præg.

Område I er indgangsområdet. Her forventes ikke væsentlige ændringer, men der kan ske tilpasninger til ændrede, funktionsbestemte ønsker. Åbenheden og oversigtligheden samt karakteren af et venligt, imødekommende ankomstareal, der forbinder haven til Axeltorvområdet via en forbedret Vesterbrogade, er en vigtig funktion i dette område.

Område II omfatter Plænen afgrænset af tribunen og Tivolis koncertsal. Dette er det centrale, traditionsrige område, som ikke bør ændres.

Område III omfatter den gamle "Tivolihave" med Søen, blomsterhaven, restauranterne, Glassalen m.v. Også dette område repræsenterer i væsentlig grad "Tivoli"-atmosfæren, som ikke må svækkes. Eventuelle ændringer må derfor ske under stor respekt for de oprindelige kvaliteter.

Område IV omfatter de mest forlystelsesprægede områder i Tivoli. Der må her være et vist spillerum for fornyelser til tidssvarende forlystelser, som også er en del af Tivoli's attraktion.

Områder for omdannelse og nybyggeri

Inden for lokalplanområdet er på principskitsen udpeget tre underområder, som vil kunne undergå ændret arealanvendelse og/eller nybyggeri.

Område A vil fremover kunne indeholde funktioner, som udover de egentlige "Tivoli"-funktioner vil kunne være sådanne serviceerhverv, som i særlig grad kan indgå i et samspil med Tivoli. Umiddelbart tænkes på sådanne erhverv, som har en høj grad af udadvendthed, dvs. kunne bidrage til "Tivoli"-oplevelsen med emner af en bred interesse, noget spektakulært og med en høj grad af underholdningspræg. Der bør være en tydelig gensidighed og synergi i påvirkningen mellem Tivoli og erhvervene. I planforslagene vil sådanne funktioner blive særligt fastlagt, og der blive fastsat arealmæssige rammer, idet der vil være tale om et begrænset indslag af sådanne funktioner.

De bevaringsværdige bygninger bør principielt bibeholdes, og nybyggeri må med hensyn til højde ikke overstige de nuværende generelle bygningshøjder, det vil sige op til 3½ etage. Det kan dog overvejes, om der i hjørnet ved henholdsvis Vesterbrogade og Tietgensgade kan opføres en mere markant bygningsform. En væsentlig forbedring af indgangsforholdene må indarbejdes, ligesom forbindelsen mellem Tivoli og Hovedbanegården må søges væsentligt forbedret. Langs gaden må tilføjes enkelte åbninger, der giver indkik til haven og eventuelt trækker grønne trækroner ud i gaden. Fortovet bør tilføjes udvidelser som åbninger i bebyggelsen, åbne arkader o.lign., således at fodgængerpassage langs gaden gøres væsentligt mere attraktivt.

Område B. Der foreligger endnu ikke konkretisering af Dansk Industri's byggeønsker. Industriens Hus er i dag ind mod Tivoli udformet med en bygningshøjde og en terrassering, som gør, at bebyggelsen i sommertiden kun i meget begrænset omfang ses fra Tivoli. Dette princip forekommer byarkitektonisk rigtigt på dette sted, idet bebyggelsen ikke svækker Tivoli's profil. En vis forhøjelse af bebyggelsen mod Vesterbrogade skønnes imidlertid, såfremt den trækkes tilbage fra facaden mod Tivoli, at kunne accepteres. Den fløj af bebyggelsen, der ligger mod Rådhuspladsen, har lidt lavere gesimshøjde end Rådhuset og svarer til gesimshøjderne på den øvrige bebyggelse omkring Rådhuspladsen. Denne balance i pladsens rumlige afgrænsning, hvor Rådhuset som den mest betydningsfulde bygning fremtræder mest markant, vurderes at være af væsentlig betydning for hele pladsrummets idé. En eventuel forøgelse af gesimshøjden på denne del af Industriens Hus forekommer således ikke ønskelig.

Område C. Ønsket om at etablere hotelfunktion på dette sted vil give gode muligheder for at skabe en ny bebyggelse med kvaliteter, der er stedet værdigt. En hotelfunktion vil endvidere medvirke til at åbne denne del af Tivoli mere mod Rådhuspladsen med udadvendte funktioner, såsom restaurant, lobby m.v. samt en eventuel ny indgang til Tivoli. De hidtidige fra Tivoli fremsatte tanker om at opføre hotel som et højhus i op til 70 m må derimod med baggrund i de tidligere anførte betragtninger anses for betænkelige, dels i relation til Tivoli, dels i relation til Rådhuset. Bygningshøjden af et nybyggeri på dette areal vurderes således ikke umiddelbart ind mod Tivoli væsentligt at burde overskride højderne på de nuværende bygninger.

Område B og C. De to områder udgør en byarkitektonisk helhed og må i forbindelse med en eventuel fremtidig omdannelse vurderes under ét. Den i 1965 afholdte arkitektkonkurrence, som gik forud for opførelsen af Industriens Hus, omfattede begge grunde. Det vil være afgørende, at der her stilles helt særlige arkitektoniske og byarkitektoniske krav til et kommende nybyggeri.

Ved at betragte områderne under ét - også arealmæssigt - vil mulighederne for at tilføre Industriens Hus mere etageareal eventuelt kunne opnås både på byarkitektonisk forsvarlig vis og på en måde, som respekterer Tivoli's rumlige indramning.

En eventuel udvidelse af Industriens Hus med facade helt ud til H.C. Andersens Boulevard kan i denne sammenhæng overvejes, men må særligt vurderes i forhold til Rådhuspladsens rumlige afgrænsning. Endvidere må dette vurderes i lyset af de æstetiske og funktionelle muligheder, der ligger i en opgradering af det lille areal, som med en eventuel ny hotelfacade mod pladsen og ny indgang til Tivoli fra dette sted vil kunne gives en helt ny betydning i bybilledet. Det kan ikke afvises, at der her kan skabes en fin plads, der på en særlig måde optager knækket i vejforløbet og samtidig muliggør en ny og forbedret sammenhæng mellem Tivoli og Rådhuspladsen.

Den videre proces

De kommende drøftelser med henholdsvis Tivoli og Dansk Industri vil ske på grundlag af ovenstående vurderinger om områdets fremtidige udvikling.

Den nærmere udformning af bestemmelserne i forslag til en kommende lokalplan og et kommuneplantillæg vil ske på baggrund af denne proces, herunder en eventuel arkitektkonkurrence om udformning af fremtidig bebyggelse i områderne B og C. Når der foreligger en yderligere afklaring af visionerne for Tivoli's fremtidige udvikling og mere konkrete skitseforslag til nybyggerier/omdannelser fra såvel Tivoli som Industriens Hus, vil forvaltningerne fremkomme med en ny redegørelse over for udvalgene med henblik på egentlig igangsætning af planarbejdet.

Økonomi

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Den 21. juli 2004 er Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) trådt i kraft.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 9. december 2004 Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets anbefaling om, at kompetencen til screening i henhold til nævnte lov delegeres til forvaltningerne inden for deres respektive ressortområder.

Med henvisning hertil har forvaltningerne på det nuværende, foreløbige grundlag vurderet nærværende sag efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet der som omtalt indledningsvis bør tages forbehold overfor den endelige afklaring af grundejerønskerne.

"Tivoli"

Planforslagene vurderes ikke på det foreliggende grundlag at medføre, at der skal foretages miljøvurdering.

Baggrunden herfor er, at planforslagene ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag, eller projekter, der i størrelse og omfang samt i forhold til lokalområdets nuværende udformning og karakter vurderes at få en væsentlig indvirkning herpå.

Planforslagene opretholder den hidtidige anvendelse af Tivoli til forlystelsespark af en særlig karakter, og åbner inde i Tivoli kun i begrænset omfang og med respekt for områdets særlige karakter mulighed for nyanlæg og udskiftning af eksisterende bygninger mv., hvilket ikke vurderes at have væsentlig indflydelse på omgivelserne.

Mod Bernstorffsgade og på den af Tivoli ejede ejendom H.C. Andersens Boulevard 20-24 muliggøres et vist nybyggeri til supplement/erstatning af eksisterende bebyggelse. Disse byggerier vil ske med respekt af omgivende bebyggelse og af placeringen i Tivoli, og de vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på omgivelserne.

Planforslagene åbner endvidere mulighed for udvidelse af Industriens Hus på hjørnet af Vesterbrogade og H.C. Andersens Boulevard gennem tilbygning til og påbygning på den eksisterende kontorbygning. Dette vurderes ligeledes ikke at have væsentlig indflydelse på omgivelserne, hverken mod nævnte gader eller ind mod Tivoli.

Bygge- og Teknikforvaltningens og Økonomiforvaltningens positivlister til miljøvurdering.

Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Plan & Arkitektur har den 25. januar 2005 hørt Kulturarvsstyrelsen, Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Fredningsnævnet for København i spørgsmålet om eventuel miljøvurdering af planerne.

Kulturarvsstyrelsen og Kulturmiljørådet har i e-mails af henholdsvis 17. februar 2005 og 21. februar 2005 meddelt at være enig i, at miljøvurdering er ufornøden. Fredningsnævnet har ikke udtalt sig i sagen.

BILAG VEDLAGT

1. Luftfoto

2. Oversigtsplan, Tivoli

3. Principskitse, nuværende situation

4. Bevaringsværdige bygninger

5. Principskitse, fremtidig udvikling

6. Lokalplanområdets underområder

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

Til top