Den tilgængelige by

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. marts 2005

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Den tilgængelige by

 

BTU 137/2005  J.nr. 069.0001/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

at målet er, at København på sigt gøres tilgængelig efter principperne i "Total-modellen" og

at finansiering af 1. etape - implementering af "Rutenet-modellen" til ca. 75 mio. kr. – drøftes i forbindelse med budget 2006.

 

 

RESUME

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. februar 2005 drøftedes, hvilken af tre skitserede modeller, der skal danne grundlag for en handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum: "Basis-modellen" til + 0 kr., "Rutenet-modellen" til + ca. 75 mio. kr. eller "Total-modellen" til + ca. ½ mia. kr.

Med udgangspunkt i udvalgets tilkendegivelser foreslår forvaltningen, at "Total-modellen" danner grundlaget for en langsigtet målsætning om at gøre København 100 % tilgængelig. Som en første etape foreslås gennemført "Rutenet-modellen", som sikrer et sammenhængende net af tilgængelige ruter. "Rutenet-modellen" foreslås gennemført i årene 2006 – 2010 med et årligt budget på ca.15 mio. kr.

Da finansieringen ikke er fastlagt, er forudsætningen for at kunne igangsætte og implementere "Rutenet-modellen", at finansieringen optages i budgettet for 2006 og de følgende år.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Forholdene for handicappede i København skal forbedres på alle områder. Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 en handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04). Arbejdet med at formulere konkrete handlingsplaner og indsatsområder inden for de respektive ansvarsområder pågår i alle forvaltninger. Økonomiforvaltningen forestår sammenskrivningen af den samlede handicappolitik, som vil blive sendt i høring i alle udvalg samt i Det Sociale Brugerråd, inden den endelige politiske behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Status på tilgængeligheden i København i dag

Sammenlignet med andre storbyer har København desværre – og til dels uberettiget – et lidt negativt ry, hvad angår tilgængelighed for handicappede. Men vi er ikke specielt "værre" end så mange andre. Vi kan fremhæve Metroen, som er fuldt tilgængelig eller "københavnerfortovet" - det klassiske fortov med to rækker betonfliser adskilt af en række chaussésten, der virker som ledelinie for synshandicappede, og som andre storbyer misunder os.

 

En egentlig sammenligning med andre storbyer er imidlertid vanskelig, da man hele tiden støder ind i historiske og kontekstuelle forskelle og forklaringer, som gør sammenligninger meningsløse. Det er langt bedre at fokusere på, hvad København har af velfungerende anlæg i dag og lære af, hvad andre byer gør og har gjort, og hvordan vi kan blive bedre til at implementere gode tilgængelighedsløsninger. 

Målet med Bygge- og Teknikforvaltningens handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum er gennem aktiv indsats at forbedre den fysiske tilgængelighed i byens rum, så alle – herunder handicappede mennesker – får bedre vilkår, når de færdes på egen hånd. De vigtigste områder at tage fat på for at forbedre den fysiske tilgængelighed i byens rum, handler om at gøre en indsats på følgende områder:

 

·        Kantstensovergangene

31 % af byens kantstensovergange ved gadehjørner har ramper med en passende hældning, der tillader kørestole at passere. 69 % er for stejle eller uden ramper. Her er en indsats påkrævet.

26 % af kantstensovergangene har en kant, som blinde kan bruge til at orientere sig efter, og som kørestolsbrugere kan passere. 74 % af kantstensovergangene har enten for høje eller for lave kanter. Også her må der gøres en indsats.

 

·        Belægningsflader – byens gulv

Det er populært – og smukt – med store belægningsflader af chaussésten og brosten i Københavns byrum. Men udbredelsen af denne belægningstype gør det vanskeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte de samme ruter som andre mennesker. Flere steder er belægningerne kombineret med to smalle kørespor, men disse er af flere årsager langt fra ideelle for handicappede. Københavns Kommunes traditionelle fortove er velforsynede med ledelinjer, som blinde kan orientere sig efter. Den almindeligste type er en række chaussésten mellem to rækker fliser – "københavnerfortovet" – som det populært kaldes. Rådhuspladsen er forsynet med en taktil ledelinie af de såkaldte "marcipanbrød", og ved Metrostationerne og flere andre steder ses taktile tiltag i form af betonfliser med knopper eller metalsøm.

 

·        Akustiske signaler ved lyskryds

Lydsignaler findes ved udvalgte lyskryds. Af kommunens ca. 350 signalanlæg har vi i alt 51 anlæg med lydsignaler. Seks ud af syv lyskryds er uden lydsignaler.

 

·        Offentlige handicaptoiletter

Der er registreret 42 handicaptoiletter i Københavns Kommune. Standarden varierer fra meget fine til meget ringe, og egnetheden for handicappede vil i nogle tilfælde kunne diskuteres.

 

·        Niveaufri adgang

En stikprøve viser, at der er niveaufri adgang til 10-30 % af butikkerne på fx Strøget og Købmagergade. Mange kørestolsbrugere kan godt komme rundt i byen, men de fleste indgangsdøre er i praksis lukkede for dem.

 

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. februar 2005 drøftedes, hvilken af tre skitserede modeller, der skal danne grundlag for en handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum.

 

Tre scenarier

De tre scenarier, som Bygge- og Teknikudvalget blev præsenteret for på mødet den 2. februar 2005, beskriver tre modeller for arbejdet med at forbedre tilgængeligheden i byens rum: en "basis-model" til + 0 kr., hvor vi fortsætter med tilgængelighedstiltag på samme niveau som i dag og ikke bruger ekstramidler ud over, hvad vi i forvejen bruger, en "Rutenet-model" til + ca. 75 mio. kr., hvor der lægges et net af tilgængelige ruter ud over byen og en "total-model" til + ca. ½ mia. kr., hvor tilgængelighed implementeres overalt.

Med udgangspunkt i udvalgets tilkendegivelser foreslår forvaltningen, at "Total-modellen" danner grundlaget for en langsigtet målsætning om at gøre København 100 % tilgængelig. Som en første etape foreslås gennemført "Rutenet-modellen", som sikrer et sammenhængende net af tilgængelige ruter. "Rutenet-modellen" foreslås gennemført i årene 2006 – 2010 med et årligt budget på 15 mio. kr.

 

"Rutenet-modellen"

Ved at igangsætte og implementere "Rutenet-modellen" forbedres Københavns tilgængelighed mærkbart. Vi skaber hurtigt synlige resultater, når vi lægger et net af tilgængelige ruter ud over hele byen. Dansk Center for Tilgængelighed har skønnet, at der skal godt 100 km ruter til for at skabe et sammenhængende tilgængelighedsnet, der forbinder hovedfærdselsårer, områder med butikker, spisesteder og virksomheder, stationer og busterminaler, skoler, fritids- og kulturinstitutioner, handicapcentre, plejeboliger, beskyttede boliger og ældreboliger. Ruterne giver handicappede og alle andre god mulighed for at bevæge sig rundt i byen uden at møde for store forhindringer: belægningerne er farbare for gangbesværede og kørestolsbrugere, kanstensovergange kan benyttes af alle, der er akustiske signaler i alle lyskryds, og der er niveaufri adgang til butikker, caféer, banker mv. Ruterne skal fastlægges og prioriteres i samarbejde med lokale interessegrupper, prissættes og indarbejdes i en tids- og bugetstyret aktivitetsplan.

 

Ideen med netstrukturen er på mange måder sammenfaldende med tankegangen i Byrumshandlingsplanen, hvor "forbindelser" indgår som et af fire grundprincipper. Byrumshandlingsplanen fremlægges for BTU i foråret 2005, og det vil være hensigtsmæssigt at koordinere de to strategier også på dette punkt.

 

Arbejdet med implementeringen af "Rutenet-modellen" skal ledes af en fuldtidsbeskæftiget projektleder, som enten ansættes i Vej & Park eller hyres ude i byen. Rutenet-modellen koster ca. 75 mio. kr.

 

"Total-modellen"

På længere sigt, skal byen gøres tilgængelig efter principperne, som er skitseret i "Total-modellen" til ca. ½ mia. kr. hvor:

 

·        Kantstenene ved alle overgange sænkes, eller at der på anden vis etableres ramper.

·        Torve og gader har jævne, køre- og gangegnede belægninger udstyret med ledelinjer for synshandicappede.

·        Lydsignaler findes ved alle lyskryds, så synshandicappede kan krydse vejene i sikkerhed.

·        Offentlige handicaptoiletter er fordelt rundt i byen med korte afstande, så bl.a. kørestolsbrugere og gangbesværede kan opholde sig i byen i længere tid. Indretningen skal leve op til anerkendte standarder.

·        Der er niveaufri adgang til alle butikker, virksomheder, skoler og kulturinstitutioner, som gør det muligt for kørestolsbrugere og gangbesværede, men også rollator- og barnevognsbrugere at få adgang på lige fod med ikke-handicappede borgere.

·        Handicap-parkeringspladser findes tæt på målene for handicappedes ærinder i byen, alternativt tæt på en station med et tog, der kører ind til byen.

 

Som første etape foreslås "Rutenet-modellen" igangsat.

 

 

Økonomi

"Rutenet-modellen" til ca. 75 mio. kr.

(Initiativer og indsatser er uddybet i skemaet på side 15-17 i bilag 2)

 

Dansk Center for Tilgængelighed har vurderet, at der skal godt 100 km ruter til for at skabe et sammenhængende og velfungerende tilgængelighedsnet i København.

Nettet af tilgængelige ruter koster ca. 70 mio. kr. Den samlede plan koster – inkl. løn til ny projektleder og øvrige tiltag ca. 75 mio. kr. og kan gennemføres i løbet af seks år.

 

Udgiftspost 2006-2010	Mio. kr.
Lønudgifter	3,2
Tilgængelighedsruter i alle 15 bydele	71,6
Information, kampagner og kompetenceløft af medarbejdere	1,54
I alt	76,34

 

"Rutenet-modellen" vil kræve en økonomisk indsats, som ikke kan løses indenfor Vej & Parks nuværende budgetramme. Forudsætningen for at kunne igangsætte og implementere modellen er derfor, at finansieringen optages i budgettet for 2006-2010 med årligt ca. 15 mio. kr.

 

 

Miljøvurdering

Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger der skal miljøvurderes. Miljøvurdering skal foretages, når modellen er valgt, og når den efterfølgende implementeringsplan skal godkendes.

 

Høring

Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september 2004 en handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04). For at overholde Økonomiforvaltningens tidsfrist den 7. marts 2005 har Bygge- og Teknikforvaltningen fremsendt planen "Den tilgængelige by – tre scenarier for en københavnermodel", som Bygge- og Teknikudvalget drøftede på udvalgsmødet den 2. februar 2005. I det ledsagende følgebrev tages forbehold for udvalgets endelige beslutning på baggrund af denne indstilling om at anbefale igangsættelse og implementere "Rutenet-modellen", der forudsætter en fastlæggelse af finansieringen. Materialet, som er sendt til Økonomiforvaltningen, udgør forvaltningens bidrag til Københavns Kommunes samlede handicappolitik.

Økonomiforvaltningen forestår sammenskrivningen af den samlede handicappolitik, som vil blive sendt i høring i alle udvalg samt i Det Sociale Brugerråd, inden den endelige politiske behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Der skal samtidig gives anvisninger til, hvordan målsætningerne kan fremmes, hvem der er ansvarlige, om tiltaget har økonomisk afledte konsekvenser af og om det i givet fald finansieres inden for eksisterende rammer, eller om der skal søges finansiering. Der skal også redegøres for, hvornår de konkrete handlinger skal realiseres og evalueres.

Under processen med at udforme handleplaner er de enkelte forvaltninger ansvarlige for løbende at inddrage og høre relevante brugere og organisationer.

 

Bygge- og Teknikforvaltningens tværfaglige tilgængelighedsteam har fra starten haft tre eksterne personer med, som er udpeget af paraplyorganisationen De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). De tre personer repræsenterer hhv. Dansk Handicapforbund og Dansk Blindesamfund. Personerne har deltaget i prøv-selv-turen og de andre fællesmøder og er løbende gennem hele processen kommet med input og kommentarer til handlingsplanen.

I marts 2005 vil Økonomiforvaltningen forestå sammenskrivningen af den samlede handicappolitik, bestående af den overordnede vision og de konkrete handleplaner, som herefter vil blive sendt i høring i alle udvalg samt i Det Sociale Brugerråd, inden den endelige politiske behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Mette Lis Andersen