Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 8. juni 2005

 

 

Sager til drøftelse

 

19.      Redegørelse om igangsætning af lokalplanarbejde for et område ved hjørnet af Store Kongensgade og Frederiksgade ("Frederiksgade II")

 

BTU 331/2005  J.nr. 611:196.0001/05

 

 

INDSTILLING

Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse med henblik på iværksættelse af udarbejdelse af lokalplan for ejendommene matr. nr. 256 og 257 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, Store Kongensgade 84 og Frederiksgade 2 ("Frederiksgade II")

 

 

RESUME

Den helhedsprægede bebyggelse omkring Marmorkirken er ved det sydlige hjørne af Store Kongensgade og Frederiksgade aldrig blevet fuldført. Dette hjørne består af en lille klynge 1700-tals huse og en ubebygget ejendom, der i en vinkelform dels vender ud mod Frederiksgades udmunding i Store Kongensgade, dels vender ud mod selve kirkepladsen. For den ubebyggede ejendom fremkom der i slutningen af 1980'erne et projekt til en bygning, hvis facade mod Frederiksgade var en moderne fortolkning af den modstående facade af bebyggelsen Frederiksgade 1. På baggrund af dette projekt udarbejdedes lokalplan nr. 181, vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1991, men projektet kom aldrig til udførelse.

 

MT Højgaard A/S har nu fremsendt et projekt til en bebyggelse, der ikke blot opføres på den tomme hjørneejendom men tillige inddrager naboejendommen, hvis nuværende bebyggelse forudsættes nedrevet. Bebyggelsen, der skal nedrives, for at det foreliggende projekt kan virkeliggøres, har tidligere været fredet. Fredningen er imidlertid ophævet og nedrivningstilladelse er meddelt.

 

MT Højgaard A/S ejer de to omhandlede ejendomme, det engelske arkitektfirma Tony Fretton Architects har udformet projektet og Fonden Realdania står økonomisk bag projektets gennemførelse. Den projekterede ca. 1.100 m² store og 6 etager høje bebyggelse rummer beboelse i de øvre etager (ca. 2/3 af etagearealet) og erhverv i de to nederste etager med café, butikker eller lignende publikumsorienterede erhverv i stueetagen.

 

Projektet er vurderet og drøftet med Ørestadsselskabet i forhold til planerne om en ny metrostation ved Marmorkirken. Der vil i lokalplanen blive taget højde for den fornødne koordinering mellem nybebyggelsen og stationsanlægget.

 

Forvaltningen vurderer, at det foreliggende projekt er en interessant nyfortolkning af den arkitektoniske hovedidé i den eksisterende bebyggelse omkring kirkepladsen, og at projektet rummer de kvaliteter, der bør lægges til grund for en bebyggelse på dette følsomme sted i den historiske bydel.

 

Da det nu foreliggende projekt omfatter et større område end lokalplan nr. 181 og samtidig adskiller sig væsentligt fra de umiddelbart tilstødende bygninger, anses det for nødvendigt, at en ny lokalplan udarbejdes forinden en byggesags gennemførelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

MT Højgaard A/S, som ejer de to ejendomme matr.nr. 256 og 257 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, Store Kongensgade 84 og Frederiksgade 2, har fremsendt et projekt til nybebyggelse på arealet og anmoder om udarbejdelse af lokalplan, der muliggør opførelse af bebyggelsen. Projektet, som er udført af det engelske arkitektfirma Tony Fretton Architects, rummer boliger og erhverv og er nærmere beskrevet nedenfor. Områdets nuværende fremtræden ses af bilag 1, 2 og 3, henholdsvis luftfoto, oversigtskort og foto fra Store Kongensgade.

 

Matr.nr. 257 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, har ikke siden 1800-årene været permanent bebygget. Denne ejendom er omfattet af lokalplan nr. 181, som blev vedtaget og tinglyst i 1991, og som tog sigte på at muliggøre opførelsen af det projekt, som er vist på bilag 4. Dengang som nu var det hensigten i så høj grad som muligt at fuldføre den manglende del af den helhedsprægede bebyggelse omkring Marmorkirken. Opførelsen af kirken og den omgivende bebyggelse skete i sin tid efter en helhedsplan, som blev iværksat af finansmanden C.F. Tietgen og var tegnet af arkitekterne F. Meldahl og Albert Jensen. Den eksisterende klynge 1700-tals huse ved Store Kongensgade lykkedes det ikke at erhverve, og de indgår derfor – sammen med den smalle ubebyggede ejendom Frederiksgade 2 – ikke i Tietgens i dag fredede bebyggelse omkring kirkepladsen. Dette område mellem kirkepladsen og Store Kongensgade kaldes i daglig tale "Tietgens ærgrelse".

 

Matr.nr. 256 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, rummer en bebyggelse, der sammen med nabobebyggelsen, Store Kongensgade 78 – 82 udgør en rest af gadens oprindelige bebyggelse og var ligesom denne bebyggelse fredet indtil 1996. Dette år ophævedes fredningen af bebyggelsen på matr. nr. 256 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, ved en afgørelse truffet af Miljø- og Energiministeriet, Departementet. Ejeren af ejendommen havde søgt fredningen ophævet for at muliggøre nedrivning og nybebyggelse i form af en udvidelse af den ved lokalplan nr. 181 muliggjorte bebyggelse. Skov- og Naturstyrelsen havde modsat sig ophævelse af fredningen, men afgørelsen blev af ejeren påklaget til Miljø- og Energiministeriet, Departementet, der som nævnt ophævede fredningen. I april 2005 har Byggeri & Bolig meddelt tilladelse til nedrivning af ejendommens bebyggelse.

 

Ejendommenes nederste etage mod Store Kongensgade er endvidere omfattet af lokalplan nr. 130 (vedtaget og tinglyst i 1989), der fastlægger anvendelsen til publikumsorienterede serviceerhverv. Denne etage må i henhold til lokalplanen ikke anvendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende.

 

De to ejendomme ligger i et område, der i Kommuneplan 2001 er fastlagt til boliger, (B-område). Området ligger inden for de historiske dele af Indre By, for hvilke, der er en skærpet lokalplanpligt, jf. nedenfor. På baggrund heraf, og da projektet omfatter et større område end området for lokalplan nr. 181 og samtidig ved sin form og størrelse adskiller sig fra de umiddelbart tilstødende bygninger, vurderes det nødvendigt, at der forud for gennemførelse af projektet udarbejdes en ny lokalplan for området.

 

Aktuelt projekt

Projektet, som er fremsendt sammen med lokalplananmodningen, fremgår af bilag 5, 6 og 7 med gengivelse fra projektmappen samt af bilag 8, pressemeddelelse af 10. marts 2005 fra Fonden Realdania, der økonomisk står bag projektets gennemførelse.

 

Den projekterede bebyggelse rummer (foruden kælder) 5 etager samt penthouseetage og herover en tagterrasse. Stue og 1. sal tænkes anvendt til erhverv – stueetagen til café, butikker og lignende i overensstemmelse med lokalplan nr. 130. De øvrige etager rummer boliger, hvoraf halvdelen ønskes etableret uden bopælspligt, jf. nedenfor. Bygningens etageareal incl. kælder vil udgøre i alt godt 1.100 m². Erhvervsetagearealet er ca. 430 m², mens boligarealet er knap 700 m². I projektet er vist 6 lejligheder, der hver er godt 90 m² (2 pr. etage), og 1 lejlighed i penthouseetagen på godt 140 m². I MT Højgaard's projektbeskrivelse anføres om det valgte bygningskoncept:

 

"Det skitserede bygningsfacadeudtryk tager udgangspunkt i Meldahls nybarokke facader: Faginddeling og etagehøjder respekteres i et helt moderne formsprog. Tilsvarende er det tanken at indføre et vist element af moderne dekoration i bygningen, uden at dette skal efterligne Meldahls klassiske bygningselementer i øvrigt. Facaderne tænkes udført i elementer af indfarvet fiberbeton, hvilket igen er en moderne fortolkning af Meldahls sandfarvede cementpuds.

 

Facaden mod Store Kongensgade har mindre reliefvirkning og mere tætsiddende vinduesfag end de øvrige facader, således at der dannes en harmonisk overgang til de resterende tre små pudsede og malede ildebrandshuse.

 

Mens facaden mod kirkepladsen i sin hovedstruktur helt følger skemaet fra Meldahls modstående pavillon, indføres der her en reference til de mere uformelle elementer i Meldahls ellers på overfladen meget stramme komposition: Overraskende små asymmetrier, små uformelle haver og gårde osv. Nybygningens yderste fag efterlades åbent som overdækkede terrasser i de fleste etager. Den resterende smalle del af grunden, der løber bag de små ildebrandshuse, udnyttes til et lille uformelt haveanlæg. Foran dette opstilles et smedet rækværk i lighed med det rækværk, Meldahl har anvendt foran en tilsvarende have på pladsens modstående side."

 

Om boligernes status hedder det i MT Højgaard's projektbeskrivelse:

 

"Boligernes størrelse og beliggenhed gør, at de vil være særdeles velegnede til udlejning til udenlandske gæsteundervisere, medarbejdere ved udenlandske repræsentationer o. lign. Der søges derfor om, at den nye lokalplan åbner mulighed for eksempelvis halvdelen af boligerne kan etableres uden bopælspligt"

 

Der regnes ikke med etablering af parkeringspladser i forbindelse med nybebyggelsen. Ejendommenes bebyggelses- og friarealprocent vil efter gennemførelse af den projekterede bebyggelse være henholdsvis ca. 250 og ca. 17. Den angivne friarealprocent forudsætter, at de nuværende parkeringspladser på en del af den ubebyggede ejendom nedlægges, og at arealet udformes som et haveanlæg. Tagterrassen over penthouseetagen er ca. 175 m² og er forbeholdt penthouselejligheden

 

Det tidligere lokalplanarbejde

Lokalplan nr. 181 blev som tidligere nævnt udarbejdet for at muliggøre gennemførelsen af det som bilag 4 viste projekt til bebyggelse af ejendommen matr. nr. 257 Sankt Annæ Øster Kvarter, København. Lokalplanen fastlægger området til beboelse og serviceerhverv, idet bebyggelsens to øverste etager (incl. tagetagen) skal anvendes til beboelse. De underliggende etager må anvendes enten til beboelse eller serviceerhverv. Den del af den nederste etage, der ligger inden for en afstand af 15 meter fra vejlinien mod Store Kongensgade, fastlægges til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende – som bestemt i lokalplan nr. 130.

 

Med hensyn til udformning, omfang og placering henvises der i lokalplanen til den overforliggende del af kirkepladsens omgivende bebyggelse, af hvilken facadeopstalter er gengivet i lokalplanen. Det bestemmes, at ny bebyggelse hvad angår gesimshøjde, totalhøjde samt facadernes dimensioner og opdelinger skal være i overensstemmelse med den nævnte bebyggelse ved det modsatte hjørne af Frederiksgade og Store Kongensgade.

 

Trafikale forhold

Lokalplanområdet er trafikalt særdeles velbeliggende med mange buslinier ad Store Kongensgade og Bredgade. Som nævnt nedenfor, planlægges endvidere en kommende metrostation ved Marmorkirken, hvad der yderligere forbedrer områdets trafikale tilgængelighed.

 

Store Kongensgade er i Kommuneplan 2001 fastlagt som fordelingsgade, mens Frederiksgade er en bydelsgade. Støjniveauet ved facaden mod Store Kongensgade er af Miljøkontrollen beregnet til 69 dB(A), og trafikmængden pr. døgn i denne gade er 11.400 køretøjer, hvoraf tung trafik udgør ca. 8 pct.

 

Metroplaner: Den planlagte Cityring vil få en station ved Marmorkirken, tæt ved Store Kongensgade. Stationens koncept og funktion er endnu ikke diskuteret med og godkendt af beredskabsmyndighederne og er således ikke endeligt fastlagt. I det foreliggende forslag tænkes stationen anlagt med trappe- og elevatorforbindelse mellem terræn og et mellemdæk (concourseniveau), hvorfra elevatorer fører til perronen. I hver ende af stationen etableres en nødtrappe, som forløber mellem perron og terræn. På bilag 9 er vist de foreslåede adgangsforhold på terræn. I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse vil mulighederne for at placere den ene elevator eller eventuelt begge elevatorer til metrostationens mellemdæk i nybygningens stueetage blive undersøgt. Det forudsættes fra Ørestadsselskabets side, at eventuelle merudgifter ved at indpasse elevatorer i nybygningen afholdes af Københavns Kommune. Af plads- og sikkerhedsmæssige årsager vil hovedtrappen til mellemdækket ikke kunne placeres inde i nybygningen, men må placeres andetsteds på gadearealet.

 

Planlægning

I Københavns Kommuneplan 2001 er lokalplanområdet ligesom den øvrige del af bebyggelsen rundt om kirkepladsen fastlagt som et område for boliger, jf. Bilag 10. Forslag til Kommuneplan 2005 opretholder denne rammebestemmelse for området. Foruden boliger kan der tillades kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, som er forenelige med anvendelsen til boliger. Endvidere kan der tillades serviceerhverv såsom butikker, liberale erhverv og erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk. Erhverv må ikke placeres over bebyggelsens stueetage. I bebyggelser langs de særligt støjbelastede regionale veje kan det efter en konkret vurdering tillades, at både stueetagen og 1. sal anvendes til erhverv.

 

Der er ikke i rammerne fastsat grænser for bebyggelsesprocent, etageantal og friarealprocent. I Kommuneplanens rammebestemmelser hedder det om Indre By inden for Voldgaderne: "Inden for disse områder med betydelige kulturhistoriske værdier og helt særlige bevaringshensyn stilles ekstraordinære krav til den arkitektoniske udformning. Sikring af disse hensyn skal ved nybyggeri, ombygninger og nedrivninger, der har særlig indflydelse på omgivelserne, ske gennem udarbejdelse af lokalplaner, der bl.a. skal indeholde en bebyggelsesplan, hvori indgår fredet og bevaringsværdig bebyggelse, samt detaljerede retningslinier for bebyggelsens ydre fremtræden. Bebyggelsesplanen muliggør retablering samt ved karrébebyggelse opførelse af sluttet randbebyggelse med et etageantal og en husdybde svarende til det i karreen sædvanlige, afvejet med hensynet til lys- og friarealforhold."

 

I Kommuneplanen indgår lokalplanområdet i det store sammenhængende område i Indre By, der udpeges som "Udvalgte bevaringsværdige bebyggelser af særlig byarkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk".

 

Lokalplanområdet indgår i det regionale center i City, hvor bruttoetagearealet til butiksformål i medfør af kommuneplantillæg nr. 26 om detailhandelen må øges med 20.000 m².

 

I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse vil det – som nævnt ovenfor – blive undersøgt, om det er muligt, at elevatoradgangen til den planlagte metrostation ved Marmorkirken kan placeres i bygningens stueetage.

 

Som følge af metroplanerne vil der endvidere i lokalplanen blive stillet særlige krav til bl.a. bygningens fundering, således at de efterfølgende metroarbejder kan gennemføres uden problemer. Ligeledes vil det ved bestemmelser i lokalplanen blive sikret, at den i nybygningsprojektet viste altan mod kirkepladsen kan demonteres. Dette vil være nødvendigt i metrostationens byggeperiode.

 

Vurdering

Som tidligere nævnt blev lokalplan nr. 181 udarbejdet og i 1991 vedtaget for at muliggøre det som bilag 4 viste projekt, som var det første egentlige forsøg på at opnå en tillempet færdiggørelse af bebyggelsen omkring Marmorkirken. Projektet blev definitivt opgivet i 1992.

 

Efterfølgende arbejdedes der i år 2000 på realisering af et nyt projekt, udarbejdet af arkitekt Bent Rohde. Forvaltningen forelagde dette projekt for Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 6. december 2000. Også dette projekt blev opgivet. Flere andre forsøg på at skabe en afsluttende hjørnebebyggelse på dette sted har været gjort. Det seneste projekt inden det nu foreliggende, som har været drøftet i forvaltningen, fremkom i 2002.

 

Sammenfattende må siges, at gennemførelsen af en bebyggelse på den omhandlede hjørnegrund er vanskelig. Dels på grund af de særlige arkitektoniske krav, opgaven frembyder, dels på grund af de uforholdsmæssigt store omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af et så specielt byggeri.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen ser det nu igangsatte initiativ, med fonden Realdania som investor og med det valgte arkitektfirma som projekterende, som det mest lovende af de hidtil kendte forsøg på at løse denne opgave.

 

Det valgte arkitektfirma har som det fremgår af Fonden Realdania's pressemeddelelse (bilag 8) i flere tilfælde vist, at de er i stand til at løse krævende opgaver indpasset i følsomme urbane miljøer og i betydningsfulde historiske byområder. Tegnestuen har gennemført byggerier både i England og i andre lande med et højt kvalitetsniveau såvel med hensyn til formulering af overordnede ideer for opgaven som i gennemførelsen af den endelige detaljering. Dette er anerkendt gennem bl.a. diverse priser, som er tildelt tegnestuen, og omtaler i internationale fagtidsskrifter.

 

Plan & Arkitektur vurderer ud fra det fremsendte projektmateriale, at arkitektfirmaet også her vil være i stand til at løse den foreliggende, krævende opgave.

 

Den helhedsprægede bebyggelse omkring kirkepladsen er overordnet set præget af symmetri og egalitet, der bl.a. understreges af de fremhævede pavilloner, der rejser sig med store manzardtage ved indgangene til pladsen fra Bredgade og Store Kongensgade. Formålet med projektet er at søge dette væsentlige træk færdiggjort ved at tilføre den manglende sydlige pavillon ved indgangen fra Store Kongensgade. Projektets hoveddisponering tager derfor udgangspunkt i en analyse af den overforliggende pavillon, Frederiksgade nr. 1. Den ny bygning vil imidlertid fremtræde mere klassisk i et forenklet og moderne formsprog. De arkitektoniske virkemidler vil være af moderne karakter, materialet vil i finhed og karakter modsvare den eksisterende bebyggelse, og det foreslåede penthouse er dimensioneret og placeret således, at det viger i forhold til facaden som mansardtaget på den eksisterende bebyggelse.

 

Nybebyggelsens facade mod Frederiksgade er i sin dimensionering og hoveddisponering, herunder fremhævelsen af midterpartiet, det bredere midterste vinduesfag, altanen på 1. sal, fremhævelsen af de bærende søjler som "liséner" m.v., samt i proportioneringen af facadeelementer m.v. tro mod ideen i den eksisterende genbobygning. Tilsvarende gør sig gældende for facaden mod pladsen, og overgangen til den eksisterende lavere nabobygning formidles på dette sted gennem det markante bygningsfremspring ud mod pladsen og det foreslåede anlæg af den indhegnede have, der svarer til haveanlægget i det modsatte hjørne af pladsen.

 

Da de eksisterende nabobygninger, hvoraf som nævnt de tre lave bygninger mod Store Kongensgade er fredet, ikke indgår i projektet, vil bebyggelsen ikke kunne færdiggøres som et samlet anlæg. Den planlagte bygning vil derfor fremstå med karakter af en torso. De fire, symmetrisk placerede hjørnepavilloner er imidlertid så vigtige elementer i anlæggets hovedkomposition, at opførelsen af den sidste pavillon vil have afgørende betydning for en afbalancering af den samlede bebyggelse.

 

Nybebyggelsens udformning mod Frederiksgade – både mod gadens udmunding i Store Kongensgade og mod selve kirkepladsen – vurderes af forvaltningen som en vellykket kongenial nyfortolkning af den arkitektoniske hovedidé i den eksisterende bebyggelse.

 

Mod Store Kongensgade er vilkårene anderledes. Her er det ikke muligt at opnå samme facadelængde som på genbobygningen. Der foreslås også her en deling af facaden i tre fag, men med mere sammentrængte vinduesformater både i forhold til nybebyggelsens øvrige facader og til genbopavillonens facadeopdeling mod Store Kongensgade. "Lisén"- og altanmotivet er ikke medtaget på opstalten af denne facade, som har fået en meget afdæmpet udformning i fortsættelse af de små fredede nabobygninger. Derved er der på en fin måde indtænkt både en sammenhæng til Frederiksgade-bebyggelsen og til nabobygningerne. På grund af nybebyggelsens højde er der et markant spring til de lavere nabobygninger, og da brandmuren mod naboskel fortsætter ubrudt i penthouseetagen, understreges den blinde gavl på en iøjnespringende måde set fra syd i Store Kongens Gade. Uanset dette forhold også gør sig gældende andre steder på strækningen, er det et arkitektonisk vanskeligt punkt. Alt i alt er denne side af nybygningen på grund af de givne forhold den arkitektonisk mest vanskelige, og i det videre forløb vil der blive lagt vægt på en nøje bearbejdning af detaljerne, herunder udformningen af brandgavlen.

 

Plan & Arkitektur finder alt i alt, at det foreliggende projekt rummer sådanne kvaliteter, at det fuldt ud opfylder de arkitektoniske krav, der bør lægges til grund for en bebyggelse på dette følsomme sted i byen. Det vurderes, at der gennem den kommende detaljering af projektet vil kunne opnås et resultat af høj kvalitet, der er dette sted værdigt.

 

 

Lokalplan

Den kommende lokalplan vil kun have til formål at muliggøre opførelse af det konkrete projekt. Lokalplanområdet vil derfor alene omfatte de aktuelle ejendomme. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en lokalplan omfattende hele komplekset omkring Marmorkirken ikke vurderes fornøden, idet hele bebyggelsen inklusive de tre 1700-tals huse mod Store Kongensgade er fredet.

 

Bebyggelsen fastlægges til erhverv i de to nederste etager, idet anvendelsesbestemmelsen i lokalplan nr. 130, der fastlægger nederste etage mod Store Kongensgade til publikumsorienterede serviceerhverv, opretholdes. De øvrige etager fastlægges til boligformål, idet mindst halvdelen af boligerne skal anvendes til helårsboliger.

 

I lokalplanen vil blive medtaget bestemmelser, som sikrer, at kun skitseprojektet i den kommende viderebearbejdede form vil kunne opføres på grunden. Skitseprojektet, herunder indretning af de ubebyggede arealer, vil derfor i lighed med lokalplan nr. 382 "Jernbanegade" blive indarbejdet i lokalplanens bestemmelser.

 

 

Økonomi

-

 

 

Miljøvurdering

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Plan & Arkitektur har den 1. april 2005 hørt Kulturarvsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Kulturmiljørådet for Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Bymuseum samt Stiftsøvrigheden i spørgsmålet om eventuel miljøvurdering af lokalplanen.

 

Københavns Bymuseum og Kulturmiljørådet har ved et fælles brev af 15. april 2005 meddelt, at man ikke finder, at lokalplanen bør udløse en miljøvurdering. Skov- og Naturstyrelsen og Stiftsøvrigheden har ikke udtalt sig i sagen.

 

Kulturarvsstyrelsen har ved brev af 12. april 2005 meddelt, at man finder, at der bør foretages en miljøvurdering af den påtænkte lokalplan. Der henvises til, at lokalplanområdet er af helt central betydning for dansk by- og bygningskultur, hvor bestemmelserne bør baseres på en grundig analyse af de arkitektoniske forhold på stedet og en vurdering af effekten for den historiske akse Marmorkirken/Amalienborg Slotsplads og forløbet af Store Kongensgade, overgangen store Kongensgade/kirkepladsen samt selve kirkepladsen.

 

Til det af Kulturarvsstyrelsen anførte skal bemærkes følgende: Analysen af de arkitektoniske forhold på stedet og hensynet til Frederiksstadens vigtigste akse, Frederiksgade, er netop baggrunden for de aktuelle bestræbelser for at færdiggøre bebyggelsen omkring kirkepladsen. Formsproget er nyt, men både overordnet og i detaljen tilstræbes det, at nybebyggelsen får dimensioner, der svarer til de tre andre hjørnepavilloner i det symmetriske anlæg omkring kirken. Forvaltningen er derfor ikke enig i, at der til varetagelse af de nævnte hensyn skal udarbejdes en miljøvurdering.

 

Lokalplanen muliggør ikke fremtidige anlægsarbejder, der er omfattet af bilag 3 og 4 til loven. Plan & Arkitektur vurderer ikke, at der ved en gennemførelse af planen vil være tale om at fastlægge rammerne for et fremtidigt projekt, som kan få væsentlig indflydelse på miljøet i området, idet lokalplanen alene muliggør en mindre bebyggelse, der – jf. bemærkningerne til Kulturarvsstyrelsens udtalelse – dimensioneres svarende til omgivelserne og udarbejdes inden for de rammer, der oprindeligt fastlagdes til bygningsvoluminer på dette sted. Lokalplanforslaget vurderes derfor ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering.

 

Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste til miljøvurdering

Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

1.      Lodfoto

2.      Oversigtskort

3.      Den ubebyggede ejendom Frederiksgade 2 set fra Store Kongensgade

4.      Dispositionsforslag udarbejdet af Arkitektfirmaet Kjær & Richter i 1987

5.      Fotomontage af skitseprojekt

6.      Situationsplan af skitseprojekt

7.      Opstalter af skitseprojekt

8.      Fonden Realdania's pressemeddelelse af 10. marts 2005

9.      Metrostationens adgangsforhold

10. Kommuneplanens rammer

 

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

 

A.     MT Højgaard's ansøgning af 9. marts 2005 om udarbejdelse af lokalplan for området bestående af matr.nr. 256 og 257 Sankt Annæ Øster Kvarter, København, bilagt projektmappe fra Tony Fretton Architects, dateret november 2004.

B.     Kopi af Kulturarvsstyrelsens høringssvar af 12. april 2005.

 

 

Jens Ole Nielsen