Trafiksikkerhedsplan - projekter 2005 og 2006 | Københavns Kommunes hjemmeside

Trafiksikkerhedsplan - projekter 2005 og 2006

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. april 2005

Sager til beslutning

14. Trafiksikkerhedsplan - projekter 2005 og 2006

BTU 194/2005 J.nr. 2107.0005/03

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der i overensstemmelse med "Trafiksikkerhedsplan for København" gennemføres 6 trafiksikkerhedsprojekter, som beskrevet i nærværende indstilling.

at der gives en anlægsbevilling på 21,3 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til etableringen, udformet som en udgiftsbevilling på 22,3 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1 mio. kr. svarende til HUR's økonomiske bidrag

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget godkendte i maj 2001 "Trafiksikkerhedsplan for København" (BTU 252/2001). Planen har til formål at fremme og systematisere indsatsen på trafiksikkerhedsområdet.

Det overordnede mål er at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte i trafikken med 40% inden udgangen af 2012. Dette mål vurderes i København at kunne nås ved over en årrække at koncentrere indsatsen om uheld registreret med henholdsvis for høj hastighed, med spiritus involveret, i kryds, med cyklister samt med fodgængere.

I 2005 foreslås indsatsen rettet mod de mest uheldsbelastede kryds samt udvalgte strækninger, hvor målet er, at de gældende hastighedsgrænser bliver overholdt. Her prioriteres strækninger, hvor der er meget krydsende færdsel af bl.a. fodgængere.

Udvalgte strækninger:

· Islevhusvej

· Njalsgade

· Østerbrogade

Udvalgte kryds:

· Gyldenløvesgade/ Søgade

· Amager Strandvej/ Prags Boulevard

· Amager Boulevard/ Amager Fælledvej

Virkemidlerne er midterheller og bemalede midterarealer, afmærkning af parkering, justeringer af signalanlæg, herunder primært signaler med venstresvingspile. Derudover etableres "overgangssteder" for fodgængere.

I krydset Gyldenløvesgade/ Søgade foreslås krydset udvidet ind i det fredede haveanlæg ved Søpavillonen. Det betyder, at der søges om en dispensation for fredningen for at få gennemført projektet.

Projektet vedrørende trafiksanering af Islevhusvej udgør forvaltningens forslag i forhold til udvalgets behandling den 2. februar 2005 (BTU 88/2005) af medlemsforslag stillet af Svend Milthers (F) og Jens Johansen (F).

Gennemførelsen af projekterne forventes at spare 21,4 uheld hvert år. Dette svarer til en beregnet besparelse på 23,8 mio. kr. til person- og materialerelaterede omkostninger samt velfærdstab.

De foreslåede omlægninger er vurderet til at koste 22,3 mio. kr., som foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg), hvor pengene er reserveret til formålet. En konsekvens af indsatsen vil være, at forvaltningens driftsudgifter øges med 120.000 kr. om året.

Forvaltningen har fra starten af 2005 oprettet en liste over behandlede projekter, der påfører forvaltningen yderligere driftsomkostninger. Listen bliver løbende opdateret og vedlagt indstillinger om konkrete projekter. Forvaltningen vil forelægge den akkumulerede liste i forbindelse med hver budgetrunde, således at de øgede driftsudgifter kan indgå i budgetforhandlingerne - se bilag 24. Det foreslås, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006 afsættes en pulje på 2 mio. kr. til at dække de øgede udgifter, samt at puljebeløbet revideres årligt.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Erfaringer viser, at der er store samfundsmæssige fordele ved at bekæmpe trafikuheld. Investeringer i trafiksikkerhed er langt mindre end de personlige og økonomiske omkostninger ved dræbte og tilskadekomne i trafikken.

På landsplan arbejdes der på at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % inden udgangen af 2012. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet "Trafiksikkerhedsplan for København", der beskriver, hvordan målet kan nås i Københavns Kommune.

Bygge- og Teknikudvalget godkendte denne plan på udvalgsmødet den 30. maj 2001 (BTU 252/ 2001).

I planen lægges hovedvægten på at forbedre trafiksikkerheden ved f.eks. overholdelse af gældende hastighedsgrænser, regulering af venstresvingskonflikter, etablering af midterarealer og fortovsknaster. Derudover gennemfører Vej & Park dagligt systematisk arbejde med at forbedre trafiksikkerheden ved både den uheldsbekæmpende indsats og ved at tilgodese trafikanternes tryghed.

I 2003 og 2004 er der gennemført en række konkrete trafiksikkerhedsprojekter med udgangspunkt i planen, og i 2005 foreslås det at anlægge de projekter, der er beskrevet i nærværende indstilling. Den godkendte trafiksikkerhedsplan strækker sig over årene 2003-2012.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

For alle trafiksikkerhedsprojekterne i 2005 forudsættes det, at bil-, bus- og cykeltrafik kan afvikles som hidtil.

De aktuelle trafiksikkerhedsprojekter omhandler henholdsvis trafiksaneringen af tre udvalgte strækninger og omlægningen af tre udvalgte kryds i byen:

Udvalgte strækninger:

· Islevhusvej

· Njalsgade

· Østerbrogade

Udvalgte kryds:

· Gyldenløvesgade/ Søgade

· Amager Strandvej/ Prags Boulevard

· Amager Boulevard/ Amager Fælledvej

Islevhusvej

På Islevhusvej er hastighedsniveauet i dag højt, og der sker en del uheld, hvor parkerede biler rammes af bl.a. busser i rute. Tillige sker der uheld, hvor fodgængerne krydser vejen omkring Husum Station.

Der foreslås et projekt, hvor der omkring stationen etableres midterheller, som giver fodgængerne sikre krydsningsmuligheder, og som dæmper bilisternes hastighed. På strækningerne, hvor der kan parkeres langs vejen, ser Islevhusvej i dag forholdsvis bred ud. Her etableres brede parkeringsspor, som afgrænses af en bred hvid stribe mod kørebanen. Ved parkeringsbanernes start anlægges heller. For at give vejen et grønt udtryk foreslås det endvidere, at der etableres træplantninger jævnt fordelt ned igennem gaden.

Denne omlægning vil bryde det lange lige forløb, Islevhusvej har i dag, og dermed dæmpe bilisternes hastighed. Hastighedsgrænsen på Islevhusvej planlægges sat ned fra 60 til 50 km/t som følge af ombygningerne, da det er vigtigt, at hastighedsgrænse og vejudformning passer sammen. Københavns Politi og Vej & Park finder det hensigtsmæssigt, at Islevhusvej med disse foranstaltninger fremover får en hastighedsgrænse på 50 km/t., men ikke lavere, da vejens status og funktion stadig skal opretholdes.

Antallet af parkeringspladser falder med 49 pladser til 116 pladser. Parkering er ikke et problem i området.

Det forventes, at projektet vil reducere antallet af uheld med 38% ~ 1,8 uheld om året. Tillige vil nedsættelse af bilernes hastighed øge trygheden.(bilag 1-6).

Njalsgade

På strækningen mellem Amagerfælledvej og Ørestads Boulevard er Njalsgade i dag meget bred og hastighedsniveauet er højt.

Der foreslås et projekt, hvor vejen gøres smallere ved at etablere parkeringsbaner i begge sider samt et gennemgående midterareal. Midterarealet suppleres med midterheller – bl.a. en ved det eksisterende og meget benyttede fodgængerfelt ved Universitetets indgang. Ved Karen Blixens Allé og indkørsler til Universitetet bliver der dermed plads til, at venstresvingende biler kan afvente svingning.

Omlægningen vil medføre et fald i antallet af parkeringspladser på 15 pladser. De tilbageværende 75 pladser optegnes i baner. Parkering er ikke et problem i området.

Det vurderes, at projektet vil kunne reducere antallet af uheld med 57% ~ 0,8 uheld om året. Tillige vil nedsættelse af bilernes hastighed øge trygheden.

Der er ikke problemer med at afvikle den eksisterende trafik på 10.000 biler i det reducerede køreprofil. (bilag 7-9).

Østerbrogade (mellem Trianglen og Jagtvej)

Østerbrogade er fordelingsgade med en trafik på ca. 17.000 biler og 8.000 cykler mellem kl. 6 og 18. Der er cykelsti i begge sider samt A-bus rute. Østerbrogade er smallest på det første stykke nord for Trianglen. Ved Nøjsomhedsvej udvider vejen sig. ½-times parkering er tilladt uden for myldretiderne. Lige syd for Trianglen afvikles trafikken mod nord i ét kørespor.

På den omtalte del af Østerbrogade sker der mange fodgængeruheld, som sandsynligvis skyldes, at bilisterne kører i to spor, og at fodgængerne derfor ikke ses af bilisterne. Især fodgængerfeltet ved Gustav Adolfs Gade har mange uheld.

Der sker desuden uheld ved busstoppestederne mellem buspassagerer og cyklister, og bilisterne kommer bl.a. i uheld med parkerede køretøjer.

Det er målet at forbedre forholdene for de mange krydsende fodgængere ved at gøre vejen mere overskuelig. Vejen indsnævres til ét kørespor i hver retning ved etablering af parkeringsbaner på strækningen. Det eksisterende fodgængerfelt ved Gustav Adolfs Gade suppleres med fortovsudvidelser. Der vil således være ét kørespor i hver retning mellem Trianglen og Nøjsomhedsvej. På strækningen mellem Jagtvej og Nøjsomhedsvej etableres busbane mod byen, mens der ikke ændres i den modsatte retning. Samtidig etableres der fremrykkede busstoppesteder for at sikre busfremkommeligheden på strækningen.(bilag 10-15).

Trafikafviklingen sikres i de signalregulerede kryds ved at øge omløbstiden uden for myldretiden samt ved at etablere samordning mellem krydsene. På denne måde vil projektet opretholde vejens kapacitet og endda skabe bedre afvikling for busserne. Forbedringerne samt stoppestedsforhold er udarbejdet i samarbejde med HUR, som medfinancierer projektet.

Antallet af parkeringspladser øges med 17 pladser til 157 pladser. De nye pladser anlægges hovedsagelig på den østlige side af strækningen mellem Gunnar Nu Hansens Plads og Jagtvej. For en stor del af parkeringspladserne (hvor der etableres parkeringsbaner) vil det fremover også være tilladt at parkere i myldretiderne.

Det forventes, at projektet vil reducere antallet af uheld med 30% ~ 5,4 uheld om året. Den sikkerhedsmæssige effekt er størst på strækningen Trianglen – Nøjsomhedsvej (4,2 uheld om året ~ 41%). Det er især de mange fodgængeruheld, der reduceres.

Gyldenløvesgade/ Søgade

Forslaget til omlægningen af Gyldenløvesgade/ Søgade krydset vil i det følgende blive uddybet yderligere end de øvrige projekter. Projektet er væsentligt dyrere end de øvrige projekter og kan kun gennemføres, såfremt der opnås en dispensation fra den gældende fredning af søerne.

Idag

Det meget trafikerede kryds Gyldenløvesgade/ Vester Søgade - Nørre Søgade har i mange år været et af de mest uheldsbelastede kryds i Københavns Kommune – og kan dermed betegnes som en "sort plet".

I Trafiksikkerhedsplan for København er det overordnede mål, at antallet af alvorligt tilskadekomne i årene frem til 2012 skal reduceres med 40 % og et af delmålene er, at ingen kryds må have flere end 2,5 personskadeuheld om året. I den seneste statistiske opgørelse er krydset Gyldenløvesgade/ Søgaderne topscorer i Københavns Kommune med 4,3 personskadeuheld om året set over en 3-årig periode.

I krydset sker der tillige mange uheld uden personskade. Det betyder, at der de seneste år gennemsnitligt er registreret ca. 15 uheld om året.

Uheldsbilledet viser, at der især er mange af følgende uheldssituationer:

· venstresvingende bilister fra Gyldenløvesgade mod Nørre Søgade rammer ligeudkørende bilister ud af byen ad Gyldenløvesgade

· venstresvingende bilister fra Nørre Søgade mod byen rammer ligeudkørende cyklister og bilister fra Vester Søgade

Hertil kommer mere spredte uheld, hvoraf kan nævnes bagendekollissioner, uheld over for rødt lys, samt at der er problemer ved højresvinget fra Gyldenløvesgade mod Nørre Søgade.

Der skete i 2001 et tragisk, men heldigvis enkeltstående, dødsuheld, hvor en ligeudkørende cyklist fra Nørre Søgade kommer ind under en ligeudkørende lastbil. Dette uheld fik stor bevågenhed i pressen.

De lokale beboere har over årene henvendt sig til Vej & Park og bedt om, at der bliver gjort noget ved det meget farlige kryds.

Løsningsforslag:

På baggrund af trafikmønsteret og uheldsbilledet vil den største sikkerhedsmæssige gevinst ligge i at prioritere den svingende trafik på bekostning af den ligeudkørende trafik.

Løsningen er at ombygge signalreguleringen, så de trafikale strømme, der i dag giver anledning til trafikuheld, fremover i højere grad afvikles konfliktfrit. Et eksempel er, at venstresvingende trafik afvikles med grøn pil, mens der er rødt lys for den modkørende trafik (bundne venstresving).

Krydset er belastet til kapacitetsgrænsen i dag såvel morgen som eftermiddag.

Projektet er udarbejdet på baggrund af trafiktællinger i krydset og forudsætningen har været at opnå en forbedret trafiksikkerhed uden ændring i trafikafviklingen for krydset i sin helhed.

Projektets kan kort beskrives således:

Tilfarten fra Gyldenløvesgades nordside (fra Åboulevard):

Køresporenes fordeling ændres, så der bliver 3 ligeudspor mod i dag 4 og 2 venstresvingsspor mod Nørre Søgade mod i dag én 5 m bred venstresvingsbane. I tilfartens højre side opretholdes busbane og afkortet cykelsti som i dag. Venstresvinget signalreguleres konfliktfrit i forhold til modkørende biler og cykler.

Tilfarten fra Gyldenløvesgade sydside (fra H. C. Andersens Boulevard):

Køresporenes fordeling ændres, så der bliver 3 ligeudspor mod i dag 4 og samtidig forbydes venstresvinget mod Vester Søgade - og der bliver 2 højresvingsspor mod Nørre Søgade mod i dag ét. Konflikten mellem højresvingende biler og ligeudkørende cykler på den fremførte cykelsti reguleres fuldstændigt af signalet.

Tilfarten fra Vester Søgade:

Venstresving mod Åboulevard forbydes. Cykelstien fremføres til krydset. Uændret 2 spor ligeud, hvoraf det højre også er for højresvingende.

Tilfarten fra Nørre Søgade:

Der bliver som i dag 2 venstrespor og ét ligeudspor. Den eksisterende højresvingsbane/afkortede cykelsti bliver ren højresvingsbane, idet cykelsti anlægges uden for eksisterende kørebaneareal. Cykelstien føres rundt om hjørnet til højre uden om signalreguleringen, og der etableres en ø-løsning for ligeud- og venstresvingende cyklister, hvor alle konflikter signalreguleres.

Fodgængere:

Udover de eksisterende tre fodgængerfelter etableres ét mere over Gyldenløvesgade på nordsiden af krydset for ligeledes at forbedre forholdene for fodgængere og de mange motionister.(bilag 16-17).

Denne løsning betyder, at det er nødvendigt at gøre vejarealet større i denne tilfart – et areal som kun kan opnås ved at tage af det eksisterende areal nordvest for cykelstien ned mod søen. En del af dette areal er omfattet af fredningen, der gælder for dels søerne og dels anlægget ved Søpavillonen.

Det forventes, at projektet vil reducere antallet af uheld med 75% ~ 11,2 uheld om året.

Fredning:

Det areal, som krydset skal udvides med ind i haveanlægget ved Søpavillonen samt træerne langs søbredden, er i dag fredet. Det betyder, at der skal ansøges om en dispensation for fredningen for at få gennemført projektet.

Forvaltningen har været gennem mange alternative løsninger for evt. at skulle undgå dette indgreb. Men det har ikke været muligt at finde en løsning, hvor sikkerheden forbedres samtidig med, at kapaciteten i krydset opretholdes.

Muligheden for at forbedre sikkerheden på bekostning af kapaciteten er derfor yderligere undersøgt. En af konklusionerne er, at der i myldretiden i dag (max.timen) kører 3.500 biler mellem Farimagsgade og Søgaderne alene i retning fra byen. Konsekvensen af ikke at udvide arealet vil nedsætte kapaciteten i krydset med 15 %. Dette vil i myldretiden, på en time, opbygge en holdende bilkø i tre spor tilbage til Langebro. Såfremt træerne skal bevares, bliver det nødvendigt at lave yderligere tiltag, der reducerer trafikken i et større område omkring krydset.

Træplantninger:

Da omlægningen kræver indgreb i det fredede grønne areal, der ligger op til krydset, er det vægtet meget højt i projektforslaget at få indarbejdet nye træer i det omfang, det er muligt.

På grund af inddragelse af en eksisterende busbane i Gyldenløvesgade vil det være muligt at etablere nye og bredere plantearealer langs Gyldenløvesgade. Da de eksisterende træer i Gyldenløvesgade i dag er i en meget dårlig stand, og derfor står til en fornyelse, foreslås det at inddrage disse nyplantninger i dette projekt. Samtidig kan der etableres væsentligt bedre vilkår for træerne, i form af brede bede langs vejen.

HUR er indforstået med dette, idet busbanen ikke bliver brugt i dag. Det foreslås, at der etableres nye plantebede og trærækker i den nordlige side af Gyldenløvesgade, dels langs det fredede anlæg ved Søpavillonen, dels på en strækning syd for krydset.

Forslaget er visualiseret på et skråfoto, (bilag 18-19 (før og efter)) Træplantningerne kunne eventuelt "brydes" foran Søpavillonen, som vist på det efterfølgende bilag. (bilag 20).

Amager Strandvej/ Prags Boulevard

Dette kryds nær Prøvestenen er ikke specielt uheldsbelastet ifølge uheldsstatistikken. Observationer fra såvel Vej & Park, Københavns Politi og de forskellige interessenter på Prøvestenen viser dog, at der hyppigt optræder konflikter mellem trafikanterne. Der er derfor ikke tvivl om, at uheldsstatistikken ikke giver et retvisende billede her. Med den forventede stigende trafik til Prøvestenen, med primært meget store lastbiler, er det ønskeligt at forbedre sikkerheden i dette kryds. Dertil kommer åbningen af Amager Strandpark i sommeren 2005, der vil øge trafikmængden i dette kryds.

Krydset foreslås signalreguleret, så der opnås konfliktfri afvikling af trafikken. Dette kræver en udbygning af det eksisterende kryds. Et alternativ med en rundkørsel er undersøgt og vil ikke være en hensigtsmæssig løsning for de mange store lastbiler, der skal til og fra Prøvestenen. (bilag 21).

Ud fra billedet af de registrerede uheld samt beskrivelse fra parterne forventes det, at et signalanlæg vil kunne afværge ca. 70% af de uheld, der sker ~ 1,0 uheld /år.

Udbygningen af krydset kræver inddragelse af arealer fra de tilstødende matrikler. Forvaltningen har på forhånd forhørt sig om muligheden hos de respektive grundejere og forventer, at overdragelsen af arealerne til offentligt vejareal kan gennemføres vederlagsfrit.

Amager Boulevard/ Amager Fælledvej

Dette kryds er for nylig ombygget til at kunne afvikle højresvingende trafik fra Amager Boulevard ud ad Amager Fælledvej efter nedlæggelse af Bardenflethsgade.

Krydset ønskes tillige forbedret sikkerhedsmæssigt – især pga. uheld mellem venstresvingende fra Amagerfælledvej ad Amager Boulevard og modsat kørende ad Amagerfælledvej. Dette kan gøres via signaljusteringer og kræver ingen omlægninger af krydset. (bilag 22).

Et bundet venstresving forventes at reducere ca. 35% af de uheld, der registreres ~ 1,2 uheld om året.

Overblik uheld og uheldsomkostninger

Projekt Årligt sparede uheld uheldsomkostninger [1]

(mio. kr.)

Islevhusvej 1,8 2,0

Njalsgade 0,8 0,9

Østerbrogade 5,4 6,0

Gyldenløvesgade/Søgaderne 11,2 12,5

Amager Strandvej/Prags Boulevard 1,0 1,1

Amager Boulevard/Amagerfælledvej 1,2 1,3

I alt 21,4 23,8

Økonomi

De foreslåede omlægninger er vurderet til at koste 22,3 mio. kr., som fordeler sig på følgende hovedposter:

Islevhusvej 1.100.000,-

Njalsgade 500.000,-

Østerbrogade 2.600.000,-

Gyldenløvesgade/ Søgade 8.900.000,-

Amager Strandvej/ Prags Boulevard 3.600.000,-

Amager Boulevard/ Amager Fælledvej 200.000,-

I alt: 16.900.000,-

Uforudseelige udgifter (15%) 2.700.000,-

Projektering (15%) 2.700.000,-

I alt 22.300.000,-

Forvaltningen foreslår, at der gives en anlægsbevilling på 21,3 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til etableringen, udformet som en udgiftsbevilling på 22,3 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1 mio. kr. svarende til HUR's økonomiske bidrag.

Der er på Vej & Parks investeringsplan afsat 7,5 mio. kr. i 2005 og 6,6 mio. kr. i 2006, i alt 14,1 mio. kr. til Trafiksikkerhedsplanen. De resterende midler, 8,2 mio. kr., vil forvaltningen foreslå, tages fra de reserverede midler til Amager Trafikplan med 5,2 mio.kr., idet projekter svarende til dette beløb understøtter denne. Der vil herefter i 2006 være 9,2 mio. kr. til Amager Trafikplan. De resterende 3 mio. kr. foreslås tilvejebragt ved at udskyde tilskuddet til Valby Tingsted til tidligst 2007. Dette projekt afventer TK Developments bygning af et hus ud til torvet – byggestart er endnu ikke fastlagt. Midlerne er med andre ord fordelt på følgende poster:

Trafiksikkerhed 2005: 7,5 mio. kr.

Trafiksikkerhed 2006: 6,6 mio. kr.

Trafikplan Amager 2006: 5,2 mio. kr.

Valby Tingsted 2006: < /span>3,0 mio. kr.

De foreslåede omlægninger vil øge driftsudgifterne med i alt 110.000 kr. det første år og 120.000 kr. de efterfølgende år.

Forvaltningen har fra starten af 2005 oprettet en liste over behandlede projekter, der påfører forvaltningen yderligere driftsomkostninger. Listen bliver løbende opdateret og vedlagt indstillinger om konkrete projekter. Forvaltningen vil forelægge den akkumulerede liste i forbindelse med hver budgetrunde, således at de øgede driftsudgifter kan indgå i budgetforhandlingerne – se bilag 24. Det foreslås, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006 afsættes en pulje på 2 mio.kr. til at dække de øgede udgifter, samt at puljebeløbet revideres årligt.

Miljøvurdering

Indstillingen er omfattet af BTF's positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.

Indstillingen er miljøvurderet i forhold til kommunens målsætninger for Trafik.

Etablering af trafiksikkerhedsprojekterne understøtter følgende målsætninger mht. trafiksikkerhed:

"Målet for trafiksikkerheden i København er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2012 skal være reduceret med mindst 40 % i forhold til antallet i 1998" (Københavns Kommuneplan 2001). Et af midlerne til at nå dette mål er trafiksaneringer af lange vejstrækninger og vejkryds med mange registrerede uheld.

Dertil understøttes målsætningen om trafikkens barriereeffekt:

"Mindske den generelle utryghed ved biltrafikken på de større gader" og " øge krydsningsmulighederne, især for børn, ældre og gangbesværede".

En anden målsætning mht. trafikudviklingen understøttes også af etableringen af trafiksikkerhedsprojekterne:

"Hensigtsmæssig afvikling af den nødvendige biltrafik på de bedst egnede veje, således at befolkningen udsættes for den lavest mulige miljøbelastning." (Handlingsplan for trafikafviklingen i København 2000-2005).

Indarbejdning af beplantning, hvor dette er muligt, understøtter målsætningen om det visuelle miljø:

"At skabe smukkere og mere harmoniske gader og pladser, specielt hvor mange mennesker færdes" (Trafik og Miljøplan for København, 1997).

Høring

Københavns Politi har principgodkendt projekterne. HUR har deltaget i projektarbejdet med Østerbrogade og er indforstået med de øvrige omlægninger.

Andre konsekvenser

Årets projekter forventes samlet at reducere det årlige uheldsantal med 21,4.

Til sammenligning er et rapporteret trafikuheld af Transport- Energiministeriet (tidligere Trafikministeriet) i 2003 priser opgivet til at koste 1.115.000 kr. Beløbet er de samlede omkostninger for person- og materialerelaterede omkostninger samt velfærdstab. De forventede sparede 21,4 rapporterede trafikuheld svarer derfor til 23.861.000 kr. sparet pr. år.

BILAG VEDLAGT

1: Islevhusvej, oversigtskort

2: Islevhusvej, planudsnit 1

3: Islevhusvej, planudsnit 2

4: Islevhusvej, planudsnit 3

5: Islevhusvej, planudsnit 4

6: Islevhusvej, planudsnit 5

7: Njalsgade, oversigtskort

8: Njalsgade, planudsnit 1

9: Njalsgade, planudsnit 2

10: Østerbrogade, oversigtskort

11: Østerbrogade, planudsnit 1

12: Østerbrogade, planudsnit 2

13: Østerbrogade, planudsnit 3

14: Østerbrogade, planudsnit 4

15: Østerbrogade, planudsnit 5

16: Gyldenløvesgade/Søgaderne, planforslag

17: Gyldenløvesgade/Søgaderne, afstribningsplan af krydset

18: Gyldenløvesgade/Søgaderne, skråfoto af eksisterende forhold

19: Gyldenløvesgade/Søgaderne, forslag indtegnet på skråfoto

20: Gyldenløvesgade/Søgaderne, alternativt forslag indtegnet på skråfoto

21: Prags Boulevard/Amager Strandvej, planforslag

22: Amager Boulevard/Amager Fælledvej

23: Uheldsbesparelser

24: Driftsudgifter i forbindelse med projektet

Ole Bach

[1] Person- og materialerelaterede omkostninger samt velfærdstab beregnet ifølge Trafikministeriet

Til top