Ændring af Byfornyelse Københavns vedtægter

4. Ændring af Byfornyelse Københavns vedtægter

BTU 271/2003 J.nr. 0112.0002/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

På Byfornyelse Københavns generalforsamling den 17. december 2002 og selskabets ekstraordinære generalforsamling den 14. januar 2003 vedtoges efter forslag fra bestyrelsen et ændringsforslag til vedtægterne, idet der som nyt §18, stk. 5, indsattes en bestemmelse om, at selskabet efter nærmere af generalforsamlingen fastsatte retningslinier årligt kan anvende en del af formuen til forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Det vedtoges samtidig, at vedtægtsændringen ikke finder anvendelse, før Borgerrepræsentationen har godkendt ændringen.

Bestyrelsens begrundelse for vedtægtsændringen var,

• at det som følge af den forventede negative udvikling i selskabets omsætning og drift i de nærmeste år ikke mere ville være muligt gennem de årlige indtægter at dække selskabets deltagelse i og støtte til en række forsøgs- og udviklingsprojekter med tilknytning til byfornyelsen i København
• at forsøgs- og udviklingsaktiviteterne følgelig kun kunne opretholdes ved en aktivering af de gennem årene opsamlede betydelige overskud, dvs. ved anvendelse af selskabets egenkapital, og

• at der derfor bør ske en nærmere afgrænsning af de betingelser, hvorunder sådanne udgifter i fremtiden skal kunne afholdes.

Forbeholdet om Borgerrepræsentationens godkendelse af vedtægtsændringen er taget for at sikre, at der er politisk opbakning til, at selskabet, selv om det finansieres ved anvendelse af formuen, fortsat kan deltage i og støtte forsøgs- og udviklingsaktiviteter for herigennem på et overordnet visionært niveau at medvirke til en øget kvalitet og effektivitet inden for byfornyelse og byomdannelse.

Det foreslås at selskabet til forsøgs- og udviklingsvirksomhed i regnskabsåret 2003/2004 får mulighed for at anvende op til 4 mio.kr. fra dispositionskontoen på nærmere angivne vilkår, herunder at 1,5 mio. kr. kan udnyttes under forudsætning af mindst tilsvarende supplerende finansiering fra anden side. Det resterende beløb forudsættes anvendt til afrapportering af hidtidige projekter og erfaringer (1 mio. kr.), undersøgelse af Grønne Gårdes indsats med følgevirkninger (0,5 mio. kr.), undersøgelse af bygningstilstanden i nyere almene bebyggelser i kommunen (0,5 mio. kr.) samt til yderligere belysning af henholdsvis lejlighedssammenlægninger og retningslinier m.v. i rapporten "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".

Den faldende byfornyelseaktivitet i København som følge af de senere års nedskæringer i byfornyelsesrammerne har medført en negativ udvikling i Byfornyelse Københavns indtjening og formue, jf. herved nedenstående hovedtal fra de sidste fire årsregnskaber, idet bemærkes, at renteafkastet af egenkapitalen indgår i årsresultatet:

For så vidt angår regnskabsåret 2002/2003 er i beretningen til årsregnskabet 2001/2002 anført, at budgettet ud fra en vurdering af restordrebeholdningen og af mulige nye opgaver udviser et resultat på bundlinien på – 3,5 mio. kr., og at der ville være et lille overskud, hvis der sås bort fra udgifterne til forsøgs- og udviklingssekretariatet på 4 mio. kr.

Da den negative udvikling i selskabets omsætning og drift må forventes fortsat i de nærmeste år, har selskabets bestyrelse konstateret, at forsøgs- og udviklingsaktiviteterne, hvortil der årligt anvendes 4 mio. kr., kun kan opretholdes ved en aktivering af de gennem årene opsamlede betydelige overskud, der udgør selskabets formue, dvs. ved anvendelse af en del af selskabets egenkapital.

Bestyrelsen har fundet det væsentligt, at selskabet fortsat støtter forsøgs- og udviklingsaktiviteterne for herigennem på et overordnet visionært niveau at medvirke til en øget kvalitet og effektivitet inden for byfornyelse og byomdannelse. Da udgifterne hertil belaster egenkapitalen, er det fundet rigtigst at foreslå en nærmere afgrænsning af de betingelser, hvorunder sådanne udgifter i fremtiden skal kunne afholdes.

Det er herved forudsat, at generalforsamlingen hvert år for det næstfølgende år beslutter et overordnet program samt budget for forsøgs- og udviklingsvirksomheden. Dette program udarbejdes i tæt samarbejde med bestyrelsen og med Plan & Arkitektur som repræsentant for Københavns kommune.

Bestyrelsen har derfor foreslået, at vedtægternes § 18 ændres, således at der indsættes et nyt § 18, stk. 5, med følgende ordlyd:

Forslaget blev vedtaget på Byfornyelse Københavns generalforsamling den 17. december 2002 og selskabets ekstraordinære generalforsamling den 14. januar 2003, hvor det samtidig blev vedtaget, at vedtægtsændringen ikke finder anvendelse, før Borgerrepræsentationen har godkendt ændringen.

Forbeholdet om Borgerrepræsentationens godkendelse af vedtægtsændringen er taget for at sikre, at der er politisk opbakning til, at selskabet, selv om det finansieres ved anvendelse af formuen, fortsat kan deltage i og støtte forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af vedtægtsændringen m.v. er Plan & Arkitektur indstillet på at godkende, at der i budgetåret 2003/2004 afsættes 4 mio. kr. til forsøgs- og udviklingsvirksomhed, og at beløbet anvendes og fordeles efter nedenstående retningslinier, idet det samtidig forudsættes at selskabets forsøgs- og udviklingsaktiviteter strategisk målrettes mod fremtidsrettede opgaver samt opgaver der understøtter kommunens boligpolitiske bestræbelser og behov.

På denne baggrund foreslås, at der for selskabets regnskabsår 2003/2004 afsættes en ramme på:

Beløbet kan bruges i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til fonde m.v. om forsøgs- og udviklingsprojekter samt til medfinansiering af projekter under forudsætning af mindst tilsvarende ekstern finansiering.

Som eksempler på medfinansiering har Byfornyelse København nævnt:

• 100 % egenfinansiering af forprojekt/ansøgning og derefter medfinansiering af hovedprojekt, som f.eks. i "Værktøjskassen" og EU-projektet ENTRUST.
• 100 % egenfinansiering af forprojekt/ansøgning og derefter fuld ekstern finansiering af hovedprojekt. Denne model gælder typisk for f.eks. et ministerielt udbud af et forsøgs- og udviklingsprojekt, men er ved at blive mere almindelig ved EU-projekter, hvor der tidligere sjældent blev givet støtte til fuld overhead.

Formålet med selskabets forsøgs- og udviklingsprojekter er at udvikle nye metoder med henblik på at øge kvaliteten og produktiviteten i byfornyelsen, hvilket forudsætter, at resultaterne af de gennemførte aktiviteter når ud til og anvendes af en bredere kreds.

Med henblik på at vurdere dels behovet for yderligere viden dels effekten af investeringer i forsøgs- og udviklingsprojekter ønskes kortfattet opsamlet hidtidige erfaringer målrettet mod deres anvendelighed, samt en vurdering af i hvilket omfang de opnåede resultater er formidlet og anvendes.

I modsætning til den karrévise byfornyelse, som iværksættes på initiativ af kommunen, gennemføres gårdanlæg på grundlag af henvendelse fra ejere og beboere.

Erfaringerne med det under denne ordning store antal gennemførte gårdrydningsprojekter i København ønskes opsamlet i forbindelse med en vurdering af virkningen af denne byfornyelsesindsats, med henblik på at nyttiggøre resultaterne i den videre indsats.

Undersøgelsen, der er en opfølgning af budgetredegørelsen om byfornyelse fra maj 2002, gennemføres i samarbejde med Grønne Gårde og skal bl.a. belyse omfanget af afledte private investeringer, graden af brugertilfredshed, anlæggenes vedligeholdelsestilstand og levetid, forskel i forhold til gårdanlæg gennemført som led i karrévis byfornyelse, samt i hvilket omfang frivilligheden indebærer at tilsvarende gårde, hvor det kan være vanskeligt at samle beboertilslutning, forbigås

I år 2000 udarbejdede Københavns Kommune i samarbejde med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Byfornyelse København en rapport, der belyser vedligeholdelsestilstanden i københavnske almene boligafdelinger fra før 1960. Rapporten førte til en aftale med regeringen i 2001 om at kommunen i den følgende 4 års periode modtager 25 mio. kr. årligt til afprøvning af projekter til fremtidssikring af disse ældre afdelinger, jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 12. juni 2002 (BR 332/02), Bygge- og Teknikudvalgets beslutning af 15. august 2002 (BTU 347/2001) og pjecen "Tilskud til ældre almene boliger opført før 1. januar 1960".

Erfaringerne fra 2. omprioriteringsrunde i nyere københavnske almene afdelinger gør det ønskeligt at få belyst den fysiske tilstand i de afdelinger, der er opført i det industrialiserede byggeri siden 1960, idet eksempler herfra tyder på, at der kan være behov for væsentlige indsatser. En mere præcis belysning heraf vil bl.a. være af betydning i forhold til de indsatsmuligheder Landsbyggefonden har.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at Plan & Arkitektur, der i stigende omfang har modtaget ansøgninger om støtte til udbedringer m.v. i almene boliger opført efter 1960, er i færd med at undersøge om henlæggelsesniveauet i de enkelte afdelinger er tilstrækkeligt. Den tilsynsmæssige indsats vil blive intensiveret på dette område.

Undersøgelsen af de bygningstekniske forhold bør gennemføres i samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen samt de involverede boligselskaber.

I hver valgperiode behandler Borgerrepræsentationen forslag til revision af retningslinierne og anbefalingerne m.v. i rapporten "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" . Næste behandling skal finde sted i 2005. For yderligere at kvalificere grundlaget herfor, er det ønskeligt, at de igangværende vurderinger af retningslinierne og anbefalingerne m.v. suppleres med økonomiske, tekniske og driftsmæssige erfaringer, oplysninger om brugertilfredshed m.v. samt supplerende vurderinger af de samfundsmæssige konsekvenser.

Undersøgelsen bør gennemføres i samarbejde med den embedsmandsgruppe med repræsentanter fra flere forvaltninger, der forestår arbejdet med miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri.

Lejligheder, der sammenlægges, får ikke nødvendigvis en brugsværdi, der svarer til tilsvarende nyopførte boliger og det er uklart hvilken effekt sammenlægninger har i relation til lejlighedsudformninger, ombygningsindsatser, botider og brugertilfredshed. Det er derfor ønskeligt i forlængelse af Byfornyelse Københavns tidligere rapport "Den sammenlagte bolig i København – et øjebliksbillede" at få:

• belyst erfaringer med forskellige typer af lejlighedssammenlægninger samt at få en beskrivelse af opnåede boligkvaliteter ved sammenlægninger i ældre beboelsesejendomme, set i forhold til beboerprofiler, ønsker og forventninger.
• belyst beboersammensætning før og efter sammenlægningerne, herunder til- og fraflytningen
• en belysning af de økonomiske og lejemæssige konsekvenser

Undersøgelsen bør gennemføres i samarbejde med den tværforvaltningsmæssige arbejdsgruppe, der har arbejdet med lejlighedssammenlægninger i forbindelse med kommunens boligpolitik.

Selskabet skal på grundlag af ovenstående fremlægge konkrete forslag til program, tidsplan og økonomi for de enkelte opgaver til bestyrelsen med henblik på beslutning om igangsætning.

Selskabets garantikapital er på 7 mio. kr., hvoraf kommunens andel udgør 3.850.000 kr. svarende til 55 %.

Ved likvidation af selskabet kan garanterne ikke få udbetalt mere end deres garantibevisers pålydende værdi. Eventuel overskydende formue skal tilfalde Københavns Kommune, som skal anvende midlerne til sanerings- eller byfornyelsesformål,

Egenkapitalen er i balancen pr. 30. juni 2002 opgjort således:

Garantikapital 7.000.000 kr.

Reservefond 1.750.000 kr.

Ekstra reservefond 8.528.703 kr.

Dispositionskonto 45.026.951 kr.

Egenkapital i alt 62.305.654 kr.

-

Jens Ole Nielsen