Retningslinier for udendørs reklamer i København

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Retningslinier for udendørs reklamer i København

 

BTU 267/2005  J.nr. 21531:105.0004/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at de foreslåede nye retningslinier for udendørs reklamering i København erstatter gældende retningslinier.

 

RESUME

Bygge- og Teknikforvaltningen har udarbejdet et forslag til nye retningslinier for udendørs reklamering i København. Retningslinierne erstatter og supplerer tidligere gældende retningslinier vedtaget af Bygge- og Teknikudvalget den 6. december 2000. 

Forslaget til retningslinierne er udarbejdet på baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets temamøde i november 2002 samt den efterfølgende spørgeundersøgelse i "Byens Forum" om borgernes syn på udendørs reklamer. Udvalget blev orienteret om undersøgelsen i september 2003.

Formålet med retningslinierne er:

·        at understøtte kommunens generelle arkitekturpolitiske mål ved at udpege steder i byen, hvor en intensiv udendørs reklamering kan tilføre bymiljøet nye kvaliteter og andre steder, hvor en intensiv udendørsreklamering vil være til gene

·        at opstille specifikke retningslinier for opsætning af alle gængse former for udendørs reklamer: Stilladsreklamer, reklameduge og reklameballoner, reklamelignende skiltning, lysreklamer, billboards og gavlreklamer

Retningslinier for reklamer i København er ikke i sig selv bindende for den enkelte grundejer, men danner grundlag for udarbejdelse og administration af lokalplaner og for administration af den lovgivning, der i øvrigt giver mulighed for regulering af de forskellige typer af reklamer.

Administrationen af retningslinierne er helt afhængig af de lovmæssige hjemler. Såvel byggelovens generelle bestemmelser, vejlovgivningen samt gældende lokalplaner, skødeservitutter m.v. giver efter forvaltningens opfattelse et godt grundlag for f ormelt at håndhæve retningslinierne. I de tilfælde, hvor retningslinierne ikke overholdes, er administrationen imidlertid meget ressourcekrævende, idet påbud og efterfølgende klagesager, retssager m.v. kan trække sagerne i langdrag.

Retningslinierne vil blive offentliggjort på Plan & Arkitekturs hjemmeside. Til information om retningslinierne udgives en mindre servicepjece med henvisning til hjemmesiden.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I 1996 udarbejdede Stadsarkitektens Direktorat retningslinier for istandsættelser og ændringer af bevaringsværdige bygninger. Retningslinierne, "Byens Facader", omfattede bl.a. retningslinier for opsætning af skilte og diverse facadeudstyr, herunder reklamer. Retningslinierne blev revideret af Plandirektoratet i 2001 med pjecen "Facader og Skilte i København", som rummer retningslinier og anbefalinger for ændringer på bevaringsværdige bygninger samt for skilte på facader og facadeudstyr generelt. Heri indgik også generelle retningslinier for opsætning af reklamer og specifikke retningslinier for billboards vedtaget af Bygge- og Teknikudvalget 16. august 2000 (BTU 319/2000).

Reklamering i det offentlige rum har gennem de senere år taget et større og større omfang. Nye dominerende og påtrængende reklameformer udvikles hele tiden og præger sammen med reklamefinansieret byudstyr og mobile reklamer på busser, biler og bycykler i stigende grad bybilledet. Mange af de nye reklamebærende medier er billige og hurtige at producere og kan derfor udskiftes hyppigt og etableres på mangfoldige steder, hvilket medfører, at en kommunal regulering er ressourcekrævende.

På denne baggrund afholdt Bygge- og Teknikudvalget et temamøde i november 2002 om udendørs reklamering.

I fortsættelse heraf tilrettelagde Plan & Arkitektur i samarbejde med "Zapera.com" en undersøgelse i "Byens Forum" om borgernes syn på udendørs reklamering i København generelt og lokalt. Konklusionerne fra undersøgelsen blev fremlagt til efterretning i Bygge- og Teknikudvalget den 10. september 2003.    

 

Spørgeundersøgelsen

Undersøgelsens hovedindhold vedrørte holdningerne til omfanget og karakteren af udendørs reklameformer, herunder til reklamering af forskellig type og i nærmere udpegede bydele og byrum. Endvidere blev der spurgt om holdningen til regulering af reklameringen samt til, om der er områder, der er særligt egnede til reklamering eller i særlig grad bør friholdes.

Af panelets besvarelser kan ses, at 52 % af de adspurgte mener, at mængden af udendørs reklamer er passende, mens 41 % mener, at der er for meget eller alt for meget. Besvarelserne varierer dog efter reklametype og lokalisering. Generelt er gavlreklamer, traditionelle lysreklamer og reklamer på stilladser i lokalområderne populære reklametyper. I den anden ende af skalaen ligger billboards, som ikke er populære, hverken generelt i hele København eller i lokalområderne. 70 % af de adspurgte synes, at mængden af reklamer på læskure ved busstoppesteder i København er tilpas, mens de fritstående reklamestandere ikke er nær så populære, særligt ikke i Indre By.

Fordelt på de adspurgtes bopælsbydel, er der en generel tendens til, at beboere i City, som i denne forbindelse er Middelalderbyen, Frederiksstaden og Christianshavn, mener, at der er for mange af de enkelte typer udendørs reklamer. I øvrigt er holdningen i hele panelet, at den samlede mængde udendørs reklamering på Rådhuspladsen og området omkring denne er for stor.

En meget stor del af de adspurgte (over 90 %) finder, at det er vigtigt, at Københavns Kommune regulerer de udendørs reklamer. Der lægges især vægt på, at særlige områder søges friholdt for reklamering, såsom Indre By, rekreative områder og kvarterer og bygninger med historisk eller arkitektonisk værdi.

På denne baggrund blev der i december 2003 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra Vej & Park, Byggeri & Bolig og Plan & Arkitektur med det mål at udarbejde en revision og uddybning af de gældende retningslinier for udendørs reklamer.

 

Uddybning af indstilling

Grundlaget for retningslinierne

I sammenhæng med byens udvikling og ikke mindst øgede midler til udendørs reklamering opleves et pres fra erhvervsliv m.v. for en større synliggørelse på alle måder, herunder reklamering på steder, hvor mange mennesker passerer eller opholder sig. Reklamer i det offentlige rum spiller derfor en stigende rolle i den moderne by. Nye reklametyper udvikles hele tiden, og mange af de nye reklamebærende medier er billige og hurtige at producere og kan derfor udskiftes hyppigt og etableres på mangfoldige steder for kort tid. Billedet af den pulserende storby med voldsomt dominerende lysreklamer, storskærme o. lign. kendes fra amerikanske og østasiatiske storbyer og er næsten ikonet for metropolen. 

De sidste 20-30 år har der i København været ført en forholdsvis restriktiv politik over for reklamer m.v. i byen, hvor mulighederne for opsætning af lysreklamer og andre typer storreklamer har været begrænset til særligt udvalgte områder og under regulerede former. Reklamer i større omfang findes i dag kun på Rådhuspladsen og i de indre dele af Vesterbrogade samt enkelte andre steder i forbindelse med trafikknudepunkter m.v., mens de historiske områder, de boligprægede dele af Brokvartererne og de udstrakte, villaprægede yderdistrikter stort set er friholdte. Sammenlignet med andre storbyer fremstår København med hensyn til reklamer i byen således på en meget behersket måde.

Spørgeundersøgelsen i "Byens Forum" viste, at der blandt borgerne er et ønske om at fastholde den hidtidige relativt restriktive politik over for reklamer i byen, og at der sker en fortsat regulering.

Dette må sammenholdes med den dynamiske udvikling, København befinder sig i, og som trækker i modsat retning.

Andre nordeuropæiske storbyer er i en lignende situation, og det har derfor indgået i gruppens arbejde at undersøge gældende regler i andre sammenlignelige byer. Flere byer er i øjeblikket i gang med at udvikle nye retningslinier, og særlig Amsterdam har en veludviklet politik for området, som har været til inspiration. For Amsterdams centrale historiske dele gælder detaljerede bestemmelser for reklamernes størrelse, antal og udformning, men med undtagelser for midlertidige reklamer og for bygninger med særlige funktioner såsom hoteller og teatre. Særlige bestemmelser gælder også for centrale butiksgader og underholdningscentre. 

 

Retningsliniernes indhold

Som grundlag for de foreslåede retningslinier er der således sket en afvejning af synspunkterne og en justering i forhold til den hidtidige politik. Formålet med de foreslåede retningslinier har ikke været at skærpe de gældende regler, men at differentiere dem geografisk i forhold til byens kvarterer og særlige steder eller gadestrækninger. Herved tilgodeses ønskerne om at beskytte byens kvaliteter samtidig med, at der skabes mulighed for at imødekomme erhvervslivets interesse for opsætning af reklamer på lokaliteter, hvor kommunen finder det hensigtsmæssigt.

Retningslinierne opstiller således retningslinier for byens forskellige områder med det mål, at kvaliteter og særpræg skal respekteres. Det beskrives, hvor kommunen ser særlige muligheder for opsætning af udendørs reklamer, hvilke hensyn, der bør tages, og hvor kommunen af hensyn til stedets karakter ikke ønsker opsætning af udendørs reklamer.

Samtidig indeholder retningslinierne generelt en mere uddybende præcisering af krav og hensyn, der skal tilgodeses ved opsætning og udformning af alle gængse former for reklamer: Stilladsreklamer, reklameduge og reklameballoner, reklamelignende skiltning, lysreklamer, billboards og gavlreklamer. I forbindelse med hver reklametype er bl.a. oplyst, om der skal søges tilladelse, betales afgift eller lign., og hvor i kommunen ansøgeren evt. skal henvende sig.

I sammenhæng med retningslinierne er der er sket en udpegning af flere nærmere definerede steder, hvor der kan opsættes lysreklamer. De er dels historisk motiverede som for eksempel Rådhuspladsen, og dels fastlagt ud fra en byarkitektonisk udpegning af intensive, publikumsaktive knudepunkter, hvis betydning i byen bl.a. vil kunne understreges af lysreklamer.

Endelig gives et overblik over hvilke love og bestemmelser, der danner grundlag for kommunens administration af udendørs reklamer.

 

Administration af retningslinierne

Retningslinier for reklamer i København er ikke i sig selv bindende for den enkelte grundejer, men danner grundlag for udarbejdelse og administration af lokalplaner og den lovgivning, der i øvrigt giver mulighed for regulering af de forskellige typer af reklamer. I særlige tilfælde, hvor der ikke umiddelbart er hjemmel til at forhindre eller regulere etablering af en reklame i strid med retningslinierne, kan kommunen om nødvendigt nedlægge forbud herimod efter planlovens bestemmelser.

De eksisterende hjemler i byggelov, planlov og vejlovgivningen er tilstrækkelige i stort set alle tilfælde til at regulere karakter og omfang af udendørs reklamering i byen. Derimod er administrationen af dem ofte ressourcekrævende og i tilfælde af klagesager særdeles tidskrævende.

Det lovbestemte ankesystem i forbindelse med forbud mod reklamering eller påbud om nedtagelse medfører således en omfattende og ofte langvarig sagsbehandling, hvilket set i lyset af reklamernes ofte kortvarige levetid, vanskeliggør håndhævelsen. Hertil kommer, at de afgørelser om overtrædelser af forbud mod eller påbud om fjernelse af reklamer, der efterfølgende indbringes for en domstol, erfaringsmæssigt medfører meget beskedne bøder i forhold til værdien af den ulovlige reklamering.

Det er derfor forvaltningens vurdering, at reguleringen af reklametyper som billboards og lysreklamer bedst kan ske igennem aftaler med det begrænsede antal firmaer, der står for disse reklametyper. Forvaltningen vil tage initiativ til indgåelse af sådanne aftaler, som vil tage udgangspunkt i nærværende retningslinier.

 

Publicering

Retningslinierne vil blive offentliggjort på Plan & Arkitekturs hjemmeside. Det giver mulighed for at linke direkte til søgning på lokalplaner o.a., der måtte gælde for ejendommen foruden krav til ansøgningsmateriale, afgifter osv. Samtidig giver internetudgaven mulighed for mindre opdateringer og er væsentlig billigere end en trykt pjece. Til information om retningslinierne udgives en mindre servicepjece med henvisning til hjemmesiden.

 

Økonomi

Udgifter til tryk af en lille servicepjece i 1000 eksemplarer vil være ca. 6000 kr.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag A: Retningslinier for Udendørs Reklamer

Bilag B: Illustrationer til retningslinierne

Bilag C: Kort med udpegede områder til lysreklamer

 

 

Jens Ole Nielsen               Ole Bach                            Ole Sperling