Københavns Kommunes indtræden i Vandlauget i Ørestad
Københavns Kommunes indtræden i Vandlauget i Ørestad
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. juni 2004
Sager til beslutning
25. Københavns Kommunes indtræden i Vandlauget i Ørestad
BTU 328/2004 J.nr. 24.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at Københavns Kommune indtræder som medlem af Vandlauget i Ørestad,
at der efter konkret indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen fremover gives en årlig tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget (i form af et rammeløft) til dækning af Københavns Kommunes medlemsbidrag til Vandlauget i Ørestad
at Københavns Kommunes indtil 3 medlemmer i bestyrelsen i Vandlauget i Ørestad udpeges af Bygge- og Te knikforvaltningen.
RESUME
I forbindelse med udbygningen af Ørestad anlægges der i henhold til projektet og Kommuneplan 2001 et system af kanaler; jf. bilag 1. Kanalanlæggene forventes færdig anlagt inden for en 30-årig periode.
På baggrund af forhandlinger mellem Ørestadsselskabet I/S og Københavns Kommune stiftede Ørestadsselskabet I/S ultimo 2002 et vandlaug, hvis formål er at drive, vedligeholde og forny kanalanlæggene. Medlemmerne af vandlauget skal være alle bredejerne; dvs. grundejerforeningerne i Ørestad, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet I/S, så længe det er grundejer.
Ørestadsselskabet I/S har indtil videre været ansvarlig for driften af kanalerne. Ørestadsselskabet I/S ønsker, når Københavns Kommune - i henhold til nærværende indstilling - har besluttet at indtræde i Vandlauget i Ørestad, at overdrage driften til vandlauget.
Driften af vandlauget vil, når den er overtaget af vandlauget, basere sig på medlemsbidrag. Grundejerforeningerne skal betale bidrag på baggrund af en fordelingsnøgle, der svarer til det til enhver tid værende samlede maksimale antal etagemeter, der kan opføres indenfor deres område. Københavns Kommunes medlemsbidrag vil udgøre en andel af vandlaugets samlede årlige udgifter, der fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af længden af de dele af kanalerne, hvor kommunen er bredejer sammenholdt med den samlede længde af de kanaler, som vandlauget driver.
Der foregår i øjeblikket forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S om, hvilke arealer, veje- og parkarealer, herunder bredlængder kommunen skal overtage fra Ørestadsselskabet I/S. Resultatet af disse forhandlinger, der vil påvirke kommunens bidragspligt til vandlauget, vil blive forelagt for Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, når forhandlingerne er afsluttede. Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen vil endvidere en gang årligt blive forelagt særskilt indstilling om tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget (i form af et rammeløft) vedrørende bidragspligten til vandlauget.
Vandlauget ledes af en bestyrelse, hvor hver grundejerforening udpeger 1 bestyrelsesmedlem, og hvor kommunen kan udpege indtil 3 bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at Bygge- og Teknikforvaltningen udpeger kommunens bestyrelsesmedlemmer, og at bestyrelsesmedlemmerne er embedsmænd. Bestyrelseshvervet udløser ikke særskilt honorar.
I den nedenfor viste tabel er anført de budgetterede driftsudgifter for vandlauget i årene 2004-2008. Der er endvidere foretaget en særskilt beregning af kommunens andel af medlemsbidraget med henvisning til de ovenfor nævnte forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S om, hvilke arealer, vej- og parkparkanlæg, herunder bredlængder, kommunen skal overtage. På baggrund af de verserende forhandlinger er anført en "worst case" situation, dvs. hvor kommunen skal overtage alle bredlængder, hvorom der pt. er uenighed, og en "best case" situation, dvs. hvor kommunen ikke skal overtage de bredlængder, hvorom der er uenighed.
|
|
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Vandlaugets
samlede årlige udgifter |
3,6 |
5,7 |
7,3 |
7,3 |
7,3 |
|
Københavns
Kommunes udgifter, inkl. bredlængder der er uenighed om. |
1,8 |
2,1 |
3,5 |
3,5 |
3,5 |
|
Københavns
Kommunes udgifter, ekskl. bredlængder der er uenighed om |
1,0 |
0,7 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
Tabel:
Samlede
skønnede udgifter i mio. kr. til drift og
vedligehold for Vandlauget i Ørestad og for Københavns Kommune (del af
vandlaugets samlede udgifter). Prisniveau 2004; ekskl. moms.
Ved fuld udbygning af Ørestads kanalanlæg er vandlaugets årlige driftsudgifter af Ørestadsselskabet skønnet til ca. 15 mio. kr.
Uanset de verserende forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S om kommunens overtagelse af veje, parkarealer og bredlængder, er det forvaltningens opfattelse, at et vandlaug stiftet på et privatretligt grundlag, hvor de enkelte grundejere bidrager til driften, er den for kommunen gunstigste løsning, idet Ørestadsselskabet I/S oprindelig havde forudsat, at kommunen skulle påtage sig hele ansvaret for drift, vedligeholdelse og fornyelse af kanalanlæggene.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Vandarealerne i Ørestad skal i følge "Københavns Kommuneplan 2001 Hovedstruktur og rammer" bevares og anlægges i henhold til den struktur, som er vist på bilag 1 i nærværende indstilling. Der skal endvidere etableres en grøn struktur, inkl. et sammenhængende stisystem i Ørestad.
Vandarealerne i form af kanaler forventes anlagt i løbet af en 30-årig periode. Etableringen af de enkelte elementer er/bliver detaljeret fastlagt i lokalplaner for de enkelte dele af Ørestad. Nogle er allerede etableret, andre er under anlæg. Jf. nedenfor samt bilag 1.
I forbindelse med anlægget af de første bydelskanaler rettede Ørestadsselskabet I/S henvendelse til kommunen med forslag om, at ansvaret for den fremtidige drift, vedligeholdelse og fornyelse - efter anlægget af kanalerne - skulle påhvile kommunen alene. Med forbehold for nærværende politiske beslutning vedr. kommunens indtræden i Vandlauget i Ørestad er der - på baggrund af forhandlinger mellem kommunen (med deltagelse af Økonomiforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen) og Ørestadsselskabet I/S - opnået enighed om, at Ørestadsselskabet I/S skulle stifte et vandlaug på privatretligt grundlag, således at udgifterne til drift, vedligeholdelse og fornyelse betales af grundejerforeningerne i Ørestad, Københavns Kommune. Ørestadsselskabet I/S betaler - så længe dette er grundejer - gennem de respektive grundejerforeninger, som det er medlem af.
Beslutningen er i overensstemmelse med Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning den 15. december 1998 (MFU1691-/98), hvor udvalget tiltrådte indstilling: "Principiel godkendelse af plan for etablering og forsyning af kanaler og vandflader i Ørestad".
Uddybning af
indstilling
Allerede
etablerede kanaler eller kanaler under etablering
Bydelskanalen i Ørestad City (langs Arne Jacobsens Allé), del af Universitetskanalen (fra Njalsgade til Kaj Munks Vej) og kaskaderne på Kay Fiskers Plads er allerede anlagt. Hovedkanal City (fra Vejlands Allé til Arne Jacobsens Allé) er under anlæg og forventes idriftsat sommeren 2004. Endvidere er anlæg af Den Landskabelige Kanal igangsat primo 2004 og forventes idriftsat ultimo 2005.
Ørestadsselskabet I/S og Københavns Kommune er nået til enighed om, at kanaler, der grænser op til offentlige arealer, skal have kommunen som bredejer, og kanaler, som grænser op til private arealer, skal have grundejerforeningerne som bredejer. Der resterer dog stadig en vis uenighed mellem forhandlerne om helt præcist, hvor mange kilometer bred mv. kommunens skal være ejer af.
Det er enighed om, at kommunen skal være bredejer for 630 meter bred af Bydelskanalen i Ørestad City (langs Arne Jacobsens Allé). Denne er allerede idriftsat. Kommunen er allerede bredejer, men driften varetages af Ørestadsselskabet I/S, indtil den formelt overdrages til Vandlauget i Ørestad i forbindelse med kommunens indtræden i vandlauget.
Kommunen skal endvidere være bredejer på 170 meter af Hovedkanal Ørestad City, som, jf. ovenfor, forventes idriftsat sommeren 2004.
Alle de idriftsatte kanaler er hidtil blevet drevet (og finansieret) af Ørestadsselskabet I/S. Ørestadsselskabet I/S ønsker - så hurtigt som muligt - at overdrage driften til vandlauget. Det er aftalt mellem kommunen og Ørestadsselskabet, at en overdragelse af driften til vandlauget først vil ske, efter at nærværende indstilling er politisk godkendt i Københavns Kommune. Den politiske godkendelsesproces må forventes at være afsluttet ultimo august 2004. Herefter vil vandlauget efter nærmere aftale mellem kommunen og Ørestadsselskabet I/S og når vandlauget efter indtrædelse af kommunens bestyrelsesmedlemmer har konstitueret sig - få overdraget driften af de på nuværende tidspunkt idriftsatte arealer.
Uenigheder
om kommende bredejerskab
Kommunens fremtidige årlige bidrag til vandlauget vil afhænge af, hvor mange kilometer bred, som kommunen er bredejer på ud af det samlede antal kilometer bred, som vandlauget driver det pågældende år. Det er beregnet, at der samlet vil blive etableret ca. 16 kilometer kanalbred mv. i Ørestad. Det er kommunens opfattelse, at Ørestadsselskabet I/S og øvrige grundejere mv. skal betale for drift mv. af ca. 12 kilometer bred, og kommunen skal betale for ca. 4 kilometer bred.
Der er uenighed mellem Ørestadsselskabet I/S og Københavns Kommune om 2 strækninger med en samlet bredlængde på ca. 3,3 kilometer. Spørgsmålet forventes afklaret i forbindelse med de overordnede forhandlinger mellem Ørestadsselskabet I/S og Københavns Kommune om en samlet overdragelse af veje, parker og vandarealer. Forhandlingerne varetages på nuværende tidspunkt af Økonomiforvaltningen. Når parterne er nået til et resultat, vil dette blive forelagt de politiske udvalg til godkendelse.
Vandlaugets vedtægter
På baggrund af fornævnte
forhandlinger mellem kommunen og Ørestadsselskabet I/S, stiftede
Ørestadsselskabet I/S den 13. december 2002 Vandlauget i Ørestad, jf. bilag 2. Københavns Kommune deltog ikke i
generalforsamlingen, idet vandlauget endnu ikke har fået overdraget driften af
de allerede etablerede kanaler fra Ørestadsselskabet. (Jf. ovenfor vedr. plan
for overdragelse af driften til vandlauget.)
Vandlaugets
vedtægter er udarbejdet ud fra den grundlæggende præmis, at Ørestads system af
vandelementer er privat. Kommunen har drøftet udkast til vedtægter med
Ørestadsselskabet forinden disse blev vedtaget på vandlaugets stiftende
generalforsamling den 13. december 2002, og det
er alt i alt forvaltningens vurdering, at de vedtagne vedtægter tilgodeser
kommunens interesser.
Vandlaugets driftsområde i Ørestad omfatter i henhold til vedtægterne (jf. § 3) samtlige kanalanlæg i Ørestad, forsyningssystemer, der leverer vand til kanalsystemet i Ørestad, samt faste anlæg og installationer i tilknytning til kanalernes anlæg og drift. Undtaget er Grønjordssøen og kaskaderne på Kay Fiskers Plads.
Vandlaugets
formål er (jf. § 5) indenfor vandlaugets driftsområde at forestå drift,
vedligehold og fornyelse af kanalsystemet i Ørestad, forsyningssystemer, der
leverer vand til kanalsystemet samt faste anlæg og installationer i tilknytning
til kanalernes anlæg og drift.
Vandlauget hæfter (jf. § 8) med dets formue for
vandlaugets forpligtelser, subsidiært hæfter medlemmerne pro rata for
forpligtelserne. Et vandlaug er at sidestille med en ejerlejlighedsforening,
der i praksis sidestilles med et interessentskab, hvor deltagerne hæfter
personligt, direkte og solidarisk. Da der kan forekomme situationer, hvor den
hæftelsesbegrænsning, som er anført, ikke kan gøres gældende over for
tredjemand, har Økonomiforvaltningen vurderet, at Kommunen kun kan indtræde som
medlem af vandlauget under forudsætning af, at der foreligger et samtykke fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i henhold til lånebekendtgørelsens § 15. Et
sådant samtykke blev meddelt den 2. juni 2003.
Medlemsbidrags-fordelingsnøglen. Københavns Kommunes andel af vandlaugets samlede medlemsbidrag udgør (jf. § 10) en andel af de samlede årlige udgifter fastsat forholdsmæssigt på grundlag af længden af de dele af kanalerne, der drives af vandlauget, og hvor Københavns Kommune er bredejer sammenholdt med den samlede længde af alle de kanaler, som vandlauget driver. Fordelingen af udgifterne mellem de enkelte grundejerforeninger beregnes i forhold til det samlede beregnede antal etagemeter; og indenfor de enkelte grundejerforeninger beregnes medlemsbidraget endvidere i henhold til om de enkelte grundejerforeningsmedlemmer er bidragspligtige eller ej. Ørestadsselskabet I/S er bidragspligtigt gennem de respektive grundejerforeninger så længe det er grundejer.
Metroen er i henhold til vedtægterne ikke bidragspligtig til de enkelte grundejerforeninger eller til vandlauget.
Forinden den fulde udbygning af kanalsystemet forventes Kommunen ikke at komme til at skulle betale fuldt bidrag.
Vandlaugets øverste myndighed er bestyrelsen, som i henhold til vedtægterne (jf. § 12) består af indtil 3 medlemmer fra Københavns Kommune, 1 medlem fra Ørestadsselskabet I/S og 1 medlem fra hver af de 7 kommende grundejerforeninger. Københavns Kommunes antal af stemmer (jf. § 13) varierer forholdsmæssigt på baggrund af kommunens bidrag til vandlauget. Ørestadsselskabet I/S har ingen stemmeret. De øvrige bestyrelsesmedlemmers stemmer, fordeles i forhold til det maksimale antal etagemeter, der kan opføres indenfor den enkelte grundejerforenings område.
Forvaltningen foreslår, at et af Københavns Kommunes medlemmer i bestyrelsen i Vandlauget i Ørestad udpeges af Bygge- og Teknikforvaltningen. Forvaltningen foreslår, at det skal være embedsmænd, som varetager dette hverv. Medlemskab i bestyrelsen er ulønnet.
Tinglysning. Vedtægterne skal i henhold til vedtægterne tinglyses på samtlige ejendomme i Ørestad (jf. § 21). Miljø og Forsyningsforvaltningen stiller endvidere i sine tilladelser til etablering af Ørestads kanaler krav om tinglysning på den enkelte matrikel med bredadgang af forpligtigelser til vedligehold og drift af kanalsystemet.
Økonomi
Ved fuld udbygning af Ørestadens vandelementer anslås de årlige omkostninger i vandlauget til ca. 15 mio. kr. (i 2004-prisniveau og ekskl. moms). Kommunen skal være bredejer af 25 % af kanalbredderne. Yderligere 20 % er der uenighed om mellem Ørestadsselskabet og kommunen. Ved fuld udbygning vil kommunen altså kunne komme til årligt at skulle betale mellem 25 og 45 % af vandlaugets samlede udgifter svarende til mellem ca. 3,5 mio. kr. og 6,75 mio. kr. (prisniveau 2004; ekskl. moms.)
I den efterfølgende tabel er vandlaugets samlede skønnede udgifter i årene 2004-2008 vist. Endvidere er det beregnet, hvor store udgifterne for Københavns Kommune vil være inkl. de bredlængder der er uenighed om ("worst case") og ekskl. de bredlængder der er uenighed om ("best case").
|
|
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Vandlaugets
samlede årlige udgifter |
3,6 |
5,7 |
7,3 |
7,3 |
7,3 |
|
Københavns
Kommunes udgifter, inkl. bredlængder der er uenighed om. |
1,8 |
2,1 |
3,5 |
3,5 |
3,5 |
|
Københavns
Kommunes udgifter, ekskl. bredlængder der er uenighed om |
1,0 |
0,7 |
2,3 |
2,3 |
2,3 |
Tabel:
Samlede
skønnede udgifter i mio. kr. til drift og
vedligehold for Vandlauget i Ørestad og for Københavns Kommune (del af
vandlaugets samlede udgifter). Prisniveau 2004; ekskl. moms.
Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med udvalgets behandling af budget 2005 den 21. april 2004 modtaget et bilag dateret 17. marts 2005, hvor Vej & Park har redegjort for nye ikke-finansierede opgaver i 2005, herunder nye omkostninger som følge af medlemskabet af Vandlauget i Ørestad. Der er hverken i indeværende budgetår eller kommende afsat midler til dækning af kommunens medlemsbidrag til vandlauget. Forvaltningen foreslår derfor, at Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på betaling af kommunens bidrag til Vandlauget i Ørestad fremover en gang årligt søger om en tillægsbevilling (i form af et årligt rammeløft). I forbindelse med fremtidige ansøgninger om den årlige tillægsbevilling vil de politiske udvalg blive orienteret om drift mv. af kanalerne i Ørestad.
Så snart forvaltningen ved, hvor store kommunens udgifter vil blive i 2004, vil de politiske udvalg blive orienteret i forbindelse med søgning af en tillægsbevilling til dækning af medlemsbidraget i 2004. (Jf. vedr. de politiske forhandlinger om uenighederne mellem kommunen og Ørestadsselskabet tidligere i nærværende indstilling.)
Kanalsystemet i Ørestad er oprettet i henhold til Vandløbsloven, hvor Miljøkontrollen er godkendende myndighed. Miljøkontrollen er indstillet på at tillade, at ansvaret for drift, vedligehold og fornyelse af kanalanlæggene overgår til vandlauget i Ørestad, såfremt denne indstilling tiltrædes.
Målsætningen for vandkvaliteten i kanalsystemet er optaget i Regionplan 2005 og i Kommuneplan 2001.
Miljøkontrollen fører - som myndighed - tilsyn med kanalsystemet, og kan/skal gribe ind ved misligholdelse og skal give tilladelse til fysiske ændringer. Uenigheder mellem parterne indenfor vandlauget vil kunne påklages til Miljøkontrollen.
Forsyningssystemerne mellem kanalsystemerne er etableret i henhold til retningslinier fra og godkendt af Byggeri- og Bolig.
Høring
Kommunen har som led i sine forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S drøftet udformningen af vedtægterne for Vandlauget i Ørestad.
Andet
Miljø- og Forsyningsudvalget tog i februar 2003 redegørelsen "Status for Ørestads blå struktur" til efterretning.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Kort
over vandarealer i Ørestad; planlagte, anlagte og under anlæg.
Bilag 2:
Vedtægter for Vandlauget i Ørestad.